Velkommen tilbage til universitetet!

Nå, men det startede med at jeg et par dage inden studiestart opdagede at jeg havde fået en mail fra eksamenskontoret om at min sygemelding kunne de altså ikke bruge til noget. På trods af at jeg spurgte dem i en mail hvordan det foregik OG afleverede lægeerklæring personligt og spurgte om det var dokumentation nok. Jeg ringede til dem og sagde at det kunne jeg ikke forstå, og hende i røret blev ved med at være sådan "jamen det beklager jeg hvis du har fået det at vide, men som jeg også skriver i min mail..." som om jeg ikke slev kunne læse hvad der stod i den. Blev virkelig harm, for hun sagde ikke noget som helst jeg kunne bruge til noget og så begyndte jeg simpelthen at tude, og så sagde hun "Det var ikke min mening at gøre dig ked af det" Nej, men så skulle du nok have været lidt mere imødekommende, og fra start tænkt at der nok var en grund til jeg først afleverede min sygemelding i august - som fx kunne være at jeg var syg. Efter noget mere frem og tilbage på både mail og telefon med ord som "jurist" og "studienævn" og "særlig dispensation" fandt jeg heldigvis den oprindelige mail jeg havde fået fra dem. Fem minutter senere fik jeg en mail om at de, sjovt nok, havde revurderet situationen og besluttet at bruge min sygemelding alligevel.

I går, hvor der så var undervisningsstart fik jeg faktisk taget mig sammen til at tage afsted. Mødte pænt op ved det angivne lokale sammen med ca. halvdelen af mit hold. For det viste sig at vores undervisning var blevet aflyst. I en mail. Med én dags varsel. En mail, som jeg ikke har fået (eller kan få, for den sags skyld) fordi jeg endnu ikke er undervisningstilmeldt. I øvrigt findes der en glimrende elektronisk opslagstavle hvor ændringer til læseplanen skrives på. Bare ikke når man er distræt underviser og tænker "Nåh, men det er nok meget bedre jeg sender en mail, selvom jeg ikke kan være sikker på alle får den, til en mailadresse jeg ikke kan være sikker på de tjekker hver dag" Sms-bitchede med Es om det og vi blev enige om at det nok var bedre at lade som om det var et administrationsproblem, og at underviserens mail bare var en dobbelt-sikring, for så kan jeg lade som om jeg ikke har noget imod ham når jeg (om alt går vel) skal havde ham i næste uge.

MEN, der er jo ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, og hvordan drukner man bedst ærgrelsen over at bruge to gange 1 times transport og 50kr på ingenting? Det gør man da ved at bruge yderligere halvanden time og 44kr på café med Prinsessen, som først starter igen i næste uge. Det går jo næsten lige op!

I følge skemaet er der undervisning i dag klokken 12, og selvom jeg åbenbart ikke har noget reelt grundlag for at kunne regne med det tager jeg derind alligevel. Med mantraet "Det vigtigste er at komme afsted, det vigtigste er at komme afsted, det vigtigste..."