tirsdag den 30. december 2014

Hvori gaverne listes op

Manden og Konen
  • Langt uldundertøj, Mor (og dermed også Far). Så er det slut med at fryse om natten. Årets absolut mest tiltrængte gave. Også et sæt til Manden. Dog ikke uld, men Helly Hansen (hvad fanden er Helly egentlig for et navn?!)
  • Gavekort til 1kg bland-selv-slik, det stod godt nok ikke på ønskesedlen, men Søsser kender os bedre end os selv. 
  • Forskærersæt, Kaye og Jyden, skal byttes, selvom Manden har en (usund?) forkærlighed for knive og ikke mener de to sæt vi har i forvejen er nok.
  • Hoptimist æggebægre, Brormand og Star, ser frem til at spise æg af røde hoptimister, fremfor absurd billig ikea-plastik.
  • Grusomme Mig 1 og 2 på blu-ray, ligeledes Brormand og Star
  • Rend-mig-i-røven-dvd'er, traditionsrig gave fra Onkel Mellem+Yngst, et par skal dog byttes, da de er samme som ovenstående.
  • Sengetøj, Mormor, pænt, skal have byttet det ene sæt. Trods specifikation på ønskeseddel om umage dynelængder er begge sæt i 220cm.
  • Geo og Thomas Skovs beautybog, meget anvendelig gave fra Niecen, sandsynligvis udvalgt af Kaye. 
  • Kastaniegaardens Julebog, Moster, solgt tilbage til samme for 200kr efter gennemlæsning.
  • Håndaftryk i ler, Gryntegrisen, lige hvad vi havde ønsket os allermest. 

Gryntegrisen
  • Gymnastikdragt og jogging-sæt, Mormor og Morfar
  • 115 stykker plastiklegemad, Farmor og Farfar, men det var købt som træ-mad. Har siden søgt efter sættet på nettet og har endnu ikke fundet et sted hvor der står det er plastik - til gengæld står der næsten alle steder at det er produceret af KidKraft, der "udvikler træ-legetøj". Bliver faktisk helt harm på deres vegne. Overvejer stadig madens skæbne. Kan på den ene side slet ikke overskue 115 stykker plastik i legekøkkenet, men nænner på den anden side heller ikke rigtigt at skille mig af med en gave der er udvalgt med så meget kærlighed og (for en gangs skyld) oprigtig intention om ikke bare at vælge det, der generer Moren mest muligt. Nogen der mangler legemad og som ikke har en plastik-aversion som mig?
  • Tre Kaj-bøger, Niecen (som ret beset er Kusinen, i dette tilfælde) Især "Kaj har en gave" vækker begejstring.
  • Find Bamse-spil, Kaye og Jyden, er blevet byttet, for Barnet fik et magen til i fødselsdagsgave af Farmor og Farfar. Valgte en pose Mamamemo legemad som (midlertidig?) erstatning for de 115 stykker gru.
  • Duplo basis-kasse, Onkel Mellem+Yngst
  • Stable-ugler, Brormand og Star
  • Dukke, Oldemor. Skal virkelig have sat en stopper for dukke-trippet. Barnet har jo en udmærket og meget elsket Dukke, som hun fik af Oldemor sidste år. Nye dukke er i skrækkelig plast, og var dårligt pakket ud, før der var tale om, at næste år kunne det jo være det var tid til rigtig Baby Born. Undetrykte frustreret hyl. Efterlod Nye Dukke hos Mormor og Morfar og har nu et år til at få sat en stopper for dukke-lavinen.
  • Testel, Oldemor. Med motiver fra Frozen. Ellers fejler det ikke noget.
  • Stof-træ med små skovdyr-bamser, Bedstemoster, virkelig sødt. Putkasse, fingerdukker/bamser og legehus i et.
  • Rejse-tegnesæt, Mosser, hjemmelavet så det passer lige til Gryntegrisen.
  • Puslespil med dyre-mor/barn, Mor og Far, som ved lige hvad Barnet ønsker sig (jo, vi gør).

søndag den 28. december 2014

Hvori en barbecue-marineret svinekam bliver smidt ud

Endelig hjemme. Fristes jeg til at sige.

Møgtræt Barn klarede togturen fint og var ved at falde i søvn i selen da vi gik fra banegården.

Tog alligevel en halv time at slå hende ned til lur, trods både overbærenhed og trusler. Lur varede til gengæld to afsnit af Broadchurch, så på den led var det ok.

Manden gik på jagt efter nogle rester, og spurgte om fryseren egentlig ikke lugtede ret underligt. Nærmere inspektion afslørede død fryser. Dog ikke for længst afdød, temperaturen var stadig omkring kold. Lugten viste sig blot at være hvidløgsmarinade og ikke råddent kød. Alligevel en lidt ærgerlig velkommen-hjem-hilsen fra lejlighed. Havde ellers ryddet den nydeligt op inden ferie.

Barn skreg hysterisk over et eller andet, højt og længe, sidst på eftermiddagen og nægtede at smage på kålgryde, frisk fra næsten-frost (der var ikke plads til den i den lille fryser efter vi proppede den med otte kilo gudskelov-ikke-optøet kød). Hun tøede dog en del op (no pun intended), da der var "sjodderlader-is!!" til dessert.

Skal i morgen sammensætte spændende middag, bestående af øllebrød, hotdog pølser, (ikke)frosne ærter og 400g bacontern.


PS. Ironisk nok tog det hele eftermiddagen at varme lejligheden op til noget der bare minder om stuetemperatur.

fredag den 26. december 2014

Hvori en del af personerne lider af juletømmermænd

Undskyld, jeg havde virkelig ikke tænkt jeg skulle sove så længe. Jeg troede ikke jeg ville falde i søvn igen.

Så må vi tage ud til Oldemor i eftermiddag i stedet. Så må din Mand se om han vil med eller se fodbold.

Jeg ville ellers også helst have været afsted til formiddag... (spagt, og uden at nævne at klokken faktisk kun er halv ti, så vi kunne jo godt bare tage afsted nu, jeg skyndte mig jo rent faktisk i tøjet)

Ja, men så må I jo lade være med at sove længe.

....

Går op og tuder på badeværelset. Er fyldt op og træt og orker simpelthen ikke mere og kan ikke rumme, at der bliver lavet om på planerne, uden jeg har noget at skulle have sagt. Orker ikke nærmest passive-aggressive Mor, selvom jeg mest har lyst til at at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor hun pludselig har mistet evnen til at banke på døren, når hun synes det er ved at være liiiiige langt nok op ad formiddagen.

Bliver ikke bedre da Far står op, og han undrer sig over hvorfor vi stadig er hjemme, og jeg kan høre Mor hviske-bitche (og der er bare ikke et andet ord for det), at det må vi selv om, hun gider ikke.

What. The. Fuck. Seriøst? Hvis det var et problem og hvis vi var ved at sove over os hvorfor. ind. i. helvede. vækkede hun os så ikke, i stedet for at vælge Vejen Belagt Med Dårlig Stemning.

Så jeg er sur over, at hun er sur. Jeg er faktisk også sur på Manden, fordi han sov i det andet værelse og det derfor igen var mig der havde Gryntegrisen, og jeg er sur på mig selv, fordi jeg i går aftes tænkte at jeg skulle bede Manden om at stå op med Barnet, men så ikke gjorde det.

Jeg er faktisk også sur over og træt af, at vi er tvunget til to besøg hos min mormor i løbet af en seks dages periode. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide min mormor, og det er heller ikke fordi jeg ikke har lyst til at besøge hende, men der sker så meget andet i juledagene, og Gryntegrisen har for længst fået for meget. Og jeg har for længst fået for meget. Men min mormor er gammel, og min mormor er min mormor, og derfor skal vi være søde ved hende, selvfølgelig skal vi det, og der er aldrig nogen der må stille spørgsmåltegn ved det rimelige i, at hun altid slutter et besøg af med at spørge om vi kommer på besøg igen inden vi tager hjem. Eller det rimelige i, at hun bliver skuffet, når vi forsigtigt svarer nej, fordi vi har andre planer eller slet og ret fordi vi tager tilbage til Fyn dagen efter. Min mormor er en god mormor, og hun er en god oldemor, og jeg elsker hende meget, meget højt. Men jeg er ked af og frustreret over, at det i takt med min mormor er blevet ældre (og vi er blevet ældre) har udviklet sig til det evige guilt trip. Nok især fordi der de sidste år er blevet hvirvlet en masse mudder op, som jeg bliver konfronteret med som voksen, men som jeg stadig skal forholde mig til fra det artige barnebarns vinkel.

Mest af alt er jeg nok i virkeligheden ked af og sur over, at mine forældre efter 28 år stadig ikke kender mig. Jeg kunne selvfølgelig godt have lagt de ærlige kort på bordet (i stedet for at tude på badeværelset) og bare have sagt at jeg simpelthen ikke kunne rumme mere, og at mit angst- og utilpasheds-niveau stiger helt vanvittigt når ellers fastlagte planer bliver flydende. Men erfaringen siger mig at reaktionen enten er, at det nu nok skal gå alt sammen (underforstået. "Tag dig sammen") eller et overbærende, nårh, jamen lille skat da. Har ikke brug for nogen af delene. Har derimod brug for at blive taget alvorligt, som et ligeværdigt voksent menneske, psykisk tilstand inkluderet. Hvor barnagtig den tilstand så end måtte virke på omgivelserne.

Set med fornuftens briller ved jeg jo godt, at meget af den dårlige stemning skyldes juletømmermænd. Især for Mor, der har bagt og braset og kogt og pyntet og haft gæster og kørt alle frem og tilbage og sidelæns i dagevis. Jeg ved det. Men det minder mig om, hvorfor jeg i sin tid flyttede hjemmefra. Væk.

Næste år bliver julen en anden. For til min store overraskelse er min barndoms jul ikke længere min. Jeg vidste det allerede d.22. da vi ankom og jeg fik hjemve inden aftensmaden. Hjem-ve, efter mit eget hjem. Manden mærker det vist også; at vores jul er Gryntegrisens barndomsjul, og den er derhjemme.

Det er fint nok vi fik det afprøvet.

Men seks (jule)dage hos mine forældre er mindst to for meget.

søndag den 21. december 2014

Julekalender 2014 - 21. december



Hvori jeg virkelig øver mig

Kender I det, at man egentlig var i god tid med alting og så lige pludselig står der sådan en fredag og siger: "Hej, det er mig der er d.19. december - øj, det var ellers lidt af en todo-liste du har der, hva?"

Nå. Men min undskyldning er at jeg har sovet dårligt og været til møder. Eller. Faktisk har der ikke været ret mange møder, men et af dem var sådan et officielt et, i et udvalg, som jeg faktisk er politisk udpeget til at sidde i, og den slags gør mig altid nervøs, selvom det er et overkommeligt udvalg med kun en enkelt, overkommelig opgave. Så mentalt har alle dage op til den 18. december været mentalt blokeret af det møde, og lige så snart jeg kom hjem sagde det .•*¨*•PLING•*¨*•. og så var der juleferiestemning. Fårk, hvor ville jeg gerne være bedre til at lade ting i fremtiden blive i fremtiden og ikke bekymre mig før de var nutid.

Det var egentlig meningen at vi alle sammen (eller, i hvert fald mig og Grynten, for Manden arbejder) skulle en tur til Udkantsdanmark på julevisit, inden vi tager til Jylland og holder resten af julen. Det passede jo så glimrende, for Kaye og Jyden skulle også til Udkantsdanmark på julevisit, inden de taget til Jylland, og de har jo en bil, som vi alle sammen kan være i når Manden ikke skal med og så burde den ged jo egentlig være barberet.

Men. Så skrev Kaye i går formiddags, at de regnede med en overnatning, og så kunne jeg ikke lige få øje på hvornår det så lige var jeg skulle nå at pakke og gøre rent og finde nogen til at passe katten og pakke de(n) sidste gave(r) ind og rydde ud i køleskabet så vi ikke bliver mødt af et mugmonster når vi kommer hjem (fordi vi jo alle sammen godt ved at ting bliver for gamle med 10x hastighed når man forlader byen).

Så jeg spurgte om ikke de kunne nøjes med at tage Grynten med, og så kunne jeg gå i selvsving imens, og så kunne Farfar køre Barnet til toget, hvor en af os (læs: Manden) kunne afhente. For Gryntegrisen har været lidt morsyg (og farsyg) og pylret på det sidste, fordi der vist nok sker crazy meget inden i hendes lille toårige hoved, og så ville det nok være liiiiige rigeligt med en overnatning (og dårlige middagslure) i weekenden, når man nu skal op og med toget mandag morgen.

Og så var det, at jeg kom i tanke om, at jeg måske lige skulle tage en dyb indånding og skille tingene ad og huske hvem der var den voksne. Altså, det kom jeg i tanke om efter Barnet var taget afsted og jeg havde fået en kop te og et overblik.

Det er jo ikke Gryntegrisen, der har bestemt vi skal med toget mandag morgen. Det har jeg bestemt. Fordi det passer så glimrende med at det også er der Es og Prinsebassen skal mod Jylland og så kunne vi føl's. Og så kunne jeg ikke overskue at nogen skulle overnatte i Udkantsdanmark, fordi det bare ikke er nok med kun en halv fridag til at restituere bagefter. Men i virkeligheden ville det jo være synd for Gryntegrisen, hvis hun skulle gå glip af en hyggelig weekend hos Farmor og Farfar sammen med Niecen, alene fordi jeg ikke vil risikere at skulle køre i tog med et træt og surt barn.

Farmoren virkede helt begejstret da jeg ringede og sagde at det altså var ok hvis hun blev og sov, hvis hun ellers var i godt humør og de havde lyst til hun blev (det var hun og det havde de).

På den led fik jeg jo også en hel dag til at krydse af på todo-listen (eller... i princippet, ing) og vi fik en hel, sammenhængende, uafbrudt-af-putning voksen-aften. Og efter Manden var taget på arbejde kunne jeg frit vade rundt i soveværelset og pakke færdig, og så rent faktisk ligge og læse i sengen bagefter. Og sove i fred, helt til klokken 7.17, hvor jeg af mig selv var færdig med at sove (åbenbart). Jeg vågnede i hvert fald ikke ved at der var nogen der snakkede om "Over store seng. Tænde lyset. Må gerne. Så, kan se Mor. Stå op, spise mår-mad. Ha haverdyn. Med Cheerios. Og fraser. Mælk på. Mor tisse nu. Nej! Mor HAR tisset. Grynte tisser. Selv." (det gør hun ikke, red.)

I dag står den på oprydning, så det bliver knap så uoverskueligt når vi kommer hjem igen. Eller. Indtil nu har den mest stået på rundstykker og te og blogindlæg.

Men NU går jeg i gang. Og så bliver det spændende hvornår Gryntegrisen kommer hjem. For jeg har taget et skridt tilbage og øver mig i ikke at være bekymre-kontrol-planlægnings-typen hele tiden, så jeg har ikke skrevet og spurgt.

Jeg når det jeg når.

Ånd ind. Pust ud.

Det bliver jul, ligemeget hvad.

Men jeg har pakket. Og fundet en der kan passe katten.

lørdag den 20. december 2014

onsdag den 17. december 2014

Julekalender 2014 - 17. december



Der er en how-to her.

Hvori jeg glemmer noget vigtigt

I år holder vi jul i Det Mørke Jylland hos mine forældre.

Det var egentlig Fyn-jul i år, men så var der noget kludder på Jydens side, som gjorde at det egentlig var bedre, at vi byttede Fyn/Jylland-rotationen rundt for evigt, og det passede i virkeligheden også os bedre, så sådan blev det.

Så stod jeg så der, engang sidst i november, og havde sådan en underlig nagende undren i baghovedet over hvorfor det nu lige var, at vi ikke havde gjort det før.

1. søndag i advent kom jeg så i tanke om det, da vi stod omme hos Ronan og tændte lys.

Vi kan jo aldrig holde jul andre steder end herhjemme, fordi vi skal kunne besøge Ronan juleaften. Sådan var aftalen.

Men det havde vi fuldstændig glemt at tage med i overvejelserne, og Oldemor og Bedstemoster og onklerne er inviteret til juleaften og alle glæder sig, så det er jo ikke til at lave om på nu.

Hov.

Hej lortemor, som glemmer alt om sit ene barn i juleplanlægningen.

Men sådan er det jo. Sorgen er ikke en konstant størrelse, som bliver ved med at være altoverskyggende og altopslugende. Heldigvis.

Og desværre.

Ronans lille bitte liv var jo så uendeligt vigtigt og dyrebart, at al sorg i hele verden fra nu af og til evigt ikke er nok.

Samtidig er sorgen også fuldstændig nytteløs, for vi er her nu, og det er han ikke.

Det er ikke sådan at jeg har affundet mig med, at han ikke er her. Eller at jeg er ok med det. Eller at jeg har lært at leve med det. For det bliver fucking aldrig ok, og man kan ikke en skid affinde sig med, at ens lille bitte barn ikke måtte være her alligevel.

Men jeg har affundet mig med, at det ikke kan laves om og at kampen er nytteløs.

Det virker jo helt skørt, fordi man intellektuelt godt ved at døden er endelig, men det tog virkelig lang tid at opdage at døden er endelig. Det er en paradoksalt svær erkendelse, at der ikke er noget scenarie, hvor vi kan holde Ronan i live.

Men vi kan holde os i live. Og Gryntegrisen.

Og det gør vi bedst ved at vi lader Ronan være død.

...

...

...

Men for helvede hvor er det noget lort.

Altså.

tirsdag den 16. december 2014

Julekalender 2014 - 16. december



Jaaah! Det er gør det selvtid igen i dag! How-to her.

fredag den 12. december 2014

Hvori jeg nægter at spise et æg

Hvordan har jeg det så egentlig?

Tilbage i 2012 (som var i går) og jeg stadig gik til noget psykiater (som er 100 år siden) var der nogle ting, der rykkede sig i mig. Eller, altså, det rykkede sig jo ikke lige pludselig, og det startede jo allerede i 2011, da vi fik Ronan. Men det rykkede sig i hvert fald. Min virkelighedsopfattelse, mit fokus. Jeg er stadig ikke god til at sætte ord på og nuancere de gode følelser, men jeg er blevet bedre, og jeg stræber ikke længere kun efter at have det ikke-dårligt.

I løbet af de sidste seks (og et halvt) år sammen med Manden er alle de ting der er i vejen blevet skrællet af. Og her mener jeg ikke, at der ikke længere er noget som helst i vejen, eller vores ægteskab bare fikser alt. Men alle de ting jeg altid har brugt som undskyldning, for alt hvad der var i vejen, de er væk. Eller ændret. Eller bare arkiveret et mere hensigtsmæssigt sted.

Der er ikke længere et dumt forhold, en uopnåelig forelskelse, et uoverkommeligt studie, et manglende job, en dårlig lejlighed, en elendig økonomi, et manglende barn at skyde skylden på. Bum. Der er kun mig selv tilbage, og de ting jeg har taget med mig. Jojo, det er skam også rigeligt, og der er lang vej endnu, men det er ikke mudder længere.

Jeg har det bedre, end jeg nogensinde har haft det. Og med "nogensinde" mener jeg jo ikke for evigt, vel, men så længe jeg kan huske. Og med "så længe jeg kan huske", mener jeg jo heller ikke så længe jeg har minder fra, men så langt tilbage jeg kan huske hvordan jeg har haft det. Siden jeg var 10? 11? måske. Så det er nyt. En helt ny tilstand, og ikke noget med at jeg er "mig selv" igen.

Jeg kan bedre lide det sådan her. Obviously.

Selvom det ind i mellem godt kan være svært at huske, hvor meget bedre det er, for de dårlige dage er der jo stadig. Men set lidt på afstand, så er de ikke ligeså dårlige og der er ikke ligeså mange af dem. Og der er ikke ligeså mange af dem på en gang og i træk. Jeg tror også de dårlige dage er sundere nu. Hvis man kan tale om sundhed, på noget der grundlæggende set er sygt. Men hvor det tidligere var en stor sump af "åh hvor er det synd for mig og hele mit liv er noget lort og jeg kan ikke overkomme noget som helst nogensinde igen", så er symptomerne langt mere fysiske nu. Eller rettere: Jeg er blevet langt mere bevidst om, at de er fysiske, fordi der ikke er en masse andet mentalt rod, der overskygger det.

Det er stadig uhensigtsmæssigt ad helvede til, at jeg reagerer som jeg gør, men det er ikke længere hele mit liv, der kollapser. Jeg bliver sur og nedern og min appetitregulering er ad helvede til og mit overskud forsvinder... men jeg mister ikke lysten til at leve. Jeg mister ikke troen på, at det bliver bedre igen.

Og det er kæmpestort. Det er ikke sikkert, det er til at se hvor stort, det er, hvis man ikke selv har prøvet det, men det er gigantisk. Livsændrende.

Den sidste uge har været hård. Crazy hård. To døgns arbejde efterfulgt af to døgn med fødselsdagsforberedelser og fødselsdag (eller, ikke hele døgn, vel, vi sov jo også). Og Manden der arbejdede og derved overlod hente/bringe-tjansen til mig. Jeg crasher når der har været knald på. Fuldstændig. Det kom ikke som nogen overraskelse, at jeg var fuldstændig flad bagefter. Mere flad end jeg har været længe. Faktisk så flad, at jeg tirsdag eftermiddag ikke kunne overskue at skulle til gymnastik, fordi jeg så skulle være sammen med andre mennesker (det er selvfølgelig også et tegn på at jeg har fået det bedre, at det er undtagelsen fremfor reglen, at jeg ikke kan overskue gymnastik, men lige når man står i det, føles det stadig ikke fedt, ligegyldigt hvor sjældent det sker)

I går formiddags kom Farmor og Farfar og hentede Gryntegrisen. De var syge i weekenden og missede derfor hendes fødselsdag, så det var en erstatningsdag (og nat). Så der var ekstra afslapning til Manden og Konen.

I morges skældte jeg Manden helt vildt ud for, at han ikke havde serveret mit blødkogte æg mens det var varmt, og i stedet havde lavet noget andet, selvom jeg havde sagt til ham, at han skulle hente de æg, og at de ikke en skid skulle køle af først. Og her mener jeg ikke, at jeg nævnte, at jeg faktisk foretrak mit æg varmt, nej, jeg mener at jeg fik et hysterisk anfald, som om det var det fucking værste han nogensinde havde gjort. Jeg var faktisk så ked af/sur over at mit æg ikke var som jeg havde tænkt mig, at jeg begyndte at tude.

Det var så der det gik op for mig, at jeg overhovedet ikke havde slappet af hverken mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Overhovedet. Nej, jeg har ikke lavet noget arbejde (løn- eller anden slags), men jeg har lavet alt muligt andet. Jeg har haste-ordnet nogle billeder, jeg har flyttet om på nogle ting, fordi vi kom til at snakke om at det kunne være fint, jeg har købt en kommode, jeg har ryddet op, jeg har holdt møde, jeg har flyttet mere om, jeg har bestilt gaver. Alt sammen noget, som godt kunne have ventet. Hvis det var.

Jeg har aldrig lagt mærke til det før, at jeg er så himmelråbende dårlig til at geare ned. Men det er jeg. Det jeg altid har betragtet som en lang periode til at komme mig, ovenpå en presset periode, er nok i virkeligheden mere en lang periode, hvor jeg ingenting orker, men alligevel insisterer på at gøre alting og så have det dårligt over at jeg ikke kan. Jeg afsætter altid et par dage til at slappe af, når der har været meget på programmet, men jeg tror faktisk aldrig rigtigt jeg har brugt dem til at slappe af. Ikke på den rigtige måde, i hvert fald.

Jeg føler mig en smule åndssvag nu. Både over, at jeg skældte Manden ud på grund af et æg, og fordi jeg har spildt fire dage på hverken at få lavet noget eller få slappet af. Igen.

Så det må være næste skridt, det der med at lære at slappe af og lade op. Måske jeg endda skal gå så vidt, som til at sætte en hel dag af hver uge, til ikke at lavet noget, ud over at sidde på sofaen og læse og spille ligegyldige spil og spise lige hvad jeg har lyst til. Uden e-mail og sms'er og instagram og todo-listen.

Jeg skal bare lige...


PS. Det er faktisk allerede ved at blive bedre. Så sent som i går aftes sløjfede vi julebagningen helt uden nogen fik dårlig samvittighed eller panikanfald.

Julekalender 2014 - 12. december



onsdag den 10. december 2014

Julekalender 2014 - 10. december



Der er en how-to til indholdet af dagens pakke her

tirsdag den 9. december 2014

Julekalender 2014 - 9. december



Hvori Gryntegrisen er TO år

Nåmn, hvad kan sådan en Gryntegris så, når den er to år, spørger I nok (jo, I gør). Det fulde svar ville nok gå hen at blive en kende langt, men herunder får I lidt highlights.

Eksempel 1: Moren og Faren sidder i sofaen. Barnet har forladt hyggestunden og er gået ind i det andet rum. Lidt efter høres der en frygtelig larm. CRASH. SKRAMLE. Lille pause. BANG. RYSTE-RASLE. Det er muligt at forældrene på nuværende tidspunkt fniser en anelse. Det er jo ikke fordi, det er sjovt, at Barnet tydeligvis går og roder, men det er det. Larmen bliver ved, og vi spekulerer på, hvad hun mon har fået spredt på gulvet. Der bliver stille, og Gryntegrisen konstaterer: "Samle op." Så er der en pause, hvor vi kan høre den lille hjerne knage, selvom vi sidder helt inde i sofaen. Så modererer hun tilfreds udsagnet: "Mor samle op!" (Jeg kan lige så godt udløse spændingen med det samme: Hun skulle selv hjælpe med at samle op)

Eksempel 2: Ved hvert. eneste. fucking. måltid. skændes vi om, hvorvidt det er nødvendigt at have hagesmæk på. Vi har truet, vi har givet rimelige valgt, og vi har leget vi-kan-vente-lige-så-længe-det-skal-være-selvom-maden-bliver-kold. Af en eller anden årsag er den hagesmæk et kardinalpunkt for Gryntegrisen, og hun giver sig bare ikke. I morges gik hun så hen til kassen og valgte hagesmækken med løven og et ikea-forklæde og bad om hjælp til at få det på. Ikke nok med at hun gjorde det uden brok, og uden at blive bedt om det, så er lille-vandtæt-smæk med fuldt-plastik-forklæde over også det helt korrekte valg til havregryn med mælk.

Eksempel 3: Gryntegrisen spiser med fingrene. Altid. Hele tiden. Gryntegrisen ved godt hun skal spise med skeen, for hun er ikke dum, og efter at have fået beskeden "brug skeen" tusind gange (og tusind er ikke en overdrivelse, prøv selv at regne efter), så er der alligevel noget der siver ind. Moren oplyser Barnet om, at nu er det sidste chance, og ellers er det undertegnede, der skal styre maden. Barnet kigger mig lige i øjnene: "Nej. Grynte styrer maden." Hvorefter hun med fuldt overlæg, og stadig med direkte øjenkontakt, dypper fingeren i maden og putter det i munden. Moren forsøger desperat at understrege, at det overhovedet ikke er sjovt, mens både hun og Faren hoste-griner ned i morgenmaden.

Eksempel 4: Gryntegrisen beder Far eller Mor om at komme med ned at lege - helst hele tiden. Derefter må man ikke være med til noget som helst, allerhøjst får man besked på at gøre noget forkert, for derefter at få skældud.

Mest brugte ord og udtryk er for tiden: "Nej", "Det er min", "Grynte gør det", "Ikke mor/far", "Grynte have den", "Værsgo, Grynte" og mere i den dur.

Når det ikke lige er pissetræls, at vi skal diskutere alting altid hele tiden, så er det faktisk ret sjovt. Jeg synes virkelig det er sjovt at følge med i, hvad der foregår inde i hendes hoved, og det er virkelig fascinerende hvor tæt hendes udvikling og hendes sprog hænger sammen. Fx det der med hun siger "det er min", for halvdelen af tiden mener hun jo i virkeligheden "jeg kunne godt tænke mig den" (det er let at genkende de gange, for det er de gange hvor hun ikke bare tager tingen med det samme), men begreberne omkring dit/mit/dele/låne er ikke rigtigt på plads. Hverken ordene eller forståelsen.

Jeg elsker at have en toårig, selvom det måske ikke altid lyder sådan. Jeg elsker, at vi kan snakke med hende. Jeg elsker, at hun spontant bryder ud i sang. Jeg elsker, at hun gør sig så fandens umage med at forklare hvad hun vil. Jeg elsker, at hun kan så mange ting selv. Jeg elsker, at hun har styr på hele verden. Jeg elsker, at hun aktivt er med til at bestemme. Jeg elsker, at hun kan glæde sig. Jeg elsker, at hun efterligner alt hvad vi gør. Jeg elsker, at hun kan hjælpe til. Jeg elsker, at hun er her.

Jeg elsker hende.

mandag den 8. december 2014

Julekalender 2014 - 8. december



Hvori julefreden sænker sig til sidst

December 2013 var den rådneste december ever. Det var den december, hvor vi ikke nåede andet end at være syge, og så lidt mere syge, og så lidt syge til sidst også, for at toppe det hele. Juleforberedelser var en by i Rusland, og selvom selve juleaften endte med at være hyggelig nok, så sad vi i januar og var rørende enige om, at sådan en jul skulle vi bare a.l.d.r.i.g mere have. Det var simpelthen for surt, og ingen nåede at glæde sig til noget som helst.

Derfor udnævnte vi allerede i foråret Julen 2014 til Awesomeste Jul Ever, og jeg satte en side af til ideer i min arbejdsmappe. Jeg kan allerede nu afsløre at vi ikke har skrevet ret meget ned, og det vi har skrevet ned har vi ikke gjort så meget ved. Men. Vi startede midt i oktober (dagen efter min fødselsdag, der nu for evigt vil være kendt som Dagen Hvor Vi Planlægger Julen) og fik lagt en slagplan, som stort set har holdt.

Vi har fået produceret fire pakkekalendere, købt pynt og gaver og gejl i god tid, og var så latterligt meget på forkant med det hele. Af logistiske årsager skal alle gaver helst være pakket og klar inden Gryntegrisens fødselsdag, og derfor sad vi med vores overskuds-te og selvfede julechokolade og pakkede gaver ind i onsdags. Helt efter planen. Pakke gaver ind og rydde op onsdag, og så kunne jeg klare resten af fødselsdagsforberedelserne i ro og mag og endda nå nogle af de andre ting på listen.

Men så var der nogen der skrev, at de da lige havde en opgave til mig, og at det ikke ville gøre noget hvis det var færdigt fredag eftermiddag og så måtte gaveindpakning pludselig bare være gaveindpakning. Og så var torsdag og fredag pludselig ikke længere hygge-forberede i ro og mag-dage, men tværtimod arbejde crazy meget-dage. Ikke at det gør noget, vel. Det er jo pissefedt, at der var noget vaskeægte pengegivende arbejde. Det kom bare bag på mig, at universet vælger at kaste det i hovedet på mig, lige her på falderebet af Året Uden Indkomst.

Selvfølgelig passede det også lige med at være oveni Mandens arbejdsdage, så jeg ikke bare kunne melde mig ud i 14 timer i træk og arbejde igennem.

Hej, normale børnefamilie-hverdag, du var en ret surrealitisk oplevelse.

Aflevere barn, arbejde-arbejde-arbejde, hente barn, hygge med barn, lige nå at låse mig inde i køkkenet og arbejde en time mere, aftensmad og putning, arbejde videre - nu dog i stuen, for Manden står trods alt ikke klinet op ad mig og skrige-kræver at SE UGLE!!!!! ligeså snart jeg tænder computeren.

Afleverede i fin tid og et produkt jeg er tilfreds med. Opdagede så, at alt gaveindpaknings-gejlet stadig lå på gulvet, hvor jeg smed det. Og at der ikke var nogen der havde ryddet op, gjort rent og købt ind til fødselsdag. Legede overskudsmor (fake it till you make it) fredag aften og hele lørdag og nåede faktisk igennem samtlige punkter på Den Store Fødselsdagsplanlægningplan.

Og så holdt vi fødselsdag. Med bannenånger og cirdus og daver og natcks. Og mulli. Masser af mulli. Det var som det skulle være, og blev som vi havde tænkt, og alle var glade og havde en fest.

I dag stod jeg op før klokken syv (selvom Barnet sov længe) for at bage boller til vuggestuen, som lignede et tog (bollerne, ikke vuggestuen) og var med glasur.

Det kan godt være Overskudsmor holder fri i morgen. Og Dovnemor i stedet tager over og lægger sig på sofaen med Ulysses.

I hvert fald efter Barnet er afleveret og inden samme skal hentes og til "dybbedits" (gymnastik, red.) og fodres af og puttes og hvad sådan nogle to-årige nu ellers skal.

Shit. To år, altså. Det er vist til et indlæg for sig selv.

søndag den 7. december 2014

Julekalender 2014 - 7. december



Se en how-to her (men først når du har åbnet pakken, ing)

Hvori jeg åbenbart bander

Gryntegrisen rækker mig en lille træske. Jeg tager imod, for jeg vil gerne være deltagende i hendes leg.

Gryntegrisen flår den lille træske ud af hånden på mig og skælder mig ud: "NEJ!! Meget skarp!!! Kun Grynte må!"

Nå. Så.

Gad vide hvor filan hun har det fra...

Og apropos filan, så gav hun mig i går en lammer lige på låret (ved et uheld). "AV FOR...!" råber jeg, men får stoppet mig selv i tide. Der er børn tilstede og selvom jeg ikke har noget imod hun lærer kraftudtryk, så længe hun ikke bruger dem mod andre, så kan man jo godt moderere sit sprog lidt.

Jeg kunne godt have sparet mig.

Som det naturligste i verden afslutter Barnet hjælpsomt sætningen: "...filan. For filan."

fredag den 5. december 2014

Julekalender 2014 - 5. december



Hvori jeg er i chok

Kære dagbog,

I dag har jeg lavet noget arbejde som nogen betaler mig for.

Jeg skal lige komme mig over chokket.

Kærlig hilsen,
Konen

torsdag den 4. december 2014

onsdag den 3. december 2014

Julekalender 2014 - 3. december



Dagens pakke kan et trick. Så når du har åbnet pakken (ved at klikke på billedet - det går jeg ud fra du har fundet ud af?) så vil jeg anbefale at du læser videre her, hvor der er en lille video, og en how-to.