mandag den 31. oktober 2011

Det der halloween

En ting er at vi nu åbenbart skal til at holde halloween i Danmark. Ok, vi har da en allehelgensaften, og græskarmænd+pynt er da også hyggeligt nok.

Og fair nok, hvis ungerne gerne vil klædes uhyggeligt ud, og jeg kan næsten også gå med til at hele slik-og-ballade-konceptet selvom det går mig ekstremt meget imod at vi skal have to ENS "hellig"dage om året.

Men helt ærligt, kan I i det mindste ikke holde det på en rigtige dag?

Allehelgensaften flytter sig ikke. Den ligger fast på d.31 oktober hvert år, og har ikke samme bekvemmelige egenskab som fastelavn der altid er på en søndag hvor man har fri. Det er bare ærgerligt hvis den falder på en røvsyg mandag, det er stadig der dagen falder og IKKE i går eller i lørdags og slet ikke i fredags.

Hvis I insisterer på at sende ungerne ud for at råbe "slik eller ballade" i hovedet på sagesløse folk, der ikke aner en skid om adopterede amerikanske traditioner, er I så søde at gøre det på den rigtige dag? 31. oktober. Ikke før, ikke efter. Og heller ikke over flere dage. Tak.

PS. Det er ikke fordi jeg har noget imod halloween - jeg synes faktisk det er ret hyggeligt - men jeg har noget imod "Fastelavn vol. II"

PPS. Kirken kan heller ikke finde ud af hvornår det er allehelgensaften, og holder det på søndag. Hvor vi i øvrigt skal ned og læse Ronans navn op, for det er sådan noget man gør til allehelgen - læser navnene op på dem man har mistet

lørdag den 29. oktober 2011

Brudstykker vol. 1

Der er højlydt snak fra underboen. Vi kan altid høre når hun snakker med nogen eller ser fjernsyn. Tænker at hun er ved at blive døv.

Har pakket pap og papir sammen i håndterbare bundter ude på reposen. Har måske-aftale med Jyden om en tur på genbrugsstationen i morgen. Mangler blot at skille ødelagt lænestol ad. Forstår egentlig ikke hvorfor vi ikke smed den ud da vi flyttede.

Katten har brækket sig på sofaen igen. Ved virkelig ikke hvad der går galt for kræet. Tror måske det bare er blevet en vane.

Halvdelen af mine hjemmeopgaver er lavet. Tog fire timer, og resultaterne er forkerte. Kan sagtens følge med i teorien, men formår ikke at gøre det i praksis. Filmen knækker når jeg skal finde oplysninger mere end et sted af gangen.

Bekymrer mig om bureaukrati på Mandens arbejde. Burde lade det lige og lade ham klare det selv, og være ligeglad med udfaldet. Men det er jeg helt ude af stand til.

Føler ikke jeg har fået noget ud af dagen, på trods af at jeg har nået mere end på de fleste andre dage. Kan kun se de ting jeg mangler; opvask, læsning, papir-sortering, oprydning, vasketøj.

Går rundt under en stor dyne af ubestemmelig ligegyldighed og har en knude i brystet der bare aldrig rigtigt løsner op. Ikke sorg, men begyndende depression.

Har langt om længe taget mig sammen til at læse George Orwell's 1984. Letlæst, men på ingen måde let.

Overvejer en tur i IKEA efter de to manglende røde låger til reolen. Men hvordan fanden skulle jeg få dem med hjem?

Ville have sluttet af med et klassisk "send flere penge", men kontoen er faktisk i plus, på grund af billigere-end-budgetteret ferie.

torsdag den 27. oktober 2011

Skoddagen

I dag var så bare en rigtig lortedag. There, I said it.

Jeg havde planer om at tage på uni, ringe til psykiater, bakse lidt videre med en psykosvær opgave, besvare mails, sende give-away gejl etc. Men så var det bare noget lort det hele, og helt forkert og så brugte jeg formiddagen på at tude i stedet. For de der dumme læger gjorde det helt forkert, for det var jo nok ikke meningen de skulle sige min lille dreng var død, vel - de skulle jo have sagt at det bare var fordi han havde gemt sig og at hjertelyden var lige der hvor den skulle være. Og hvis de bare havde gjort det, så havde det alt sammen været fint, men nu var det jo så for sent at lave om. Det er noget meningsløst vrøvl, og jeg ved det godt, men i dag er bare sådan en dag hvor det ikke desto mindre føles sådan. For det giver ingen mening. Det giver ingen mening at vores lille gut bare på den måde kunne dø inde i min mave - for han var jo inde i min mave og, derfor burde han kunne få alt hvad han havde brug for, og jeg forstår ikke at det ikke var nok. Jeg forstår ikke at han kunne dø, når jeg stadig havde liv at give af.

tirsdag den 25. oktober 2011

IKEA-reol - nu med DIY-Harry-Potter-rum!

Først det lovede billede af den med længsel ventede Ikea bestå-reol. Forestil jer venligst at der også er låger for de to sidste felter - IKEA havde ikke flere af den slags vi skulle bruge, men det er altså meningen at alt rodet i reolen skal gemmes bag låger (og at alle de pæne/seje ting skal være bag glaslåger, så vi kan lade som om der også ser sådan ud inde bag de andre) Normalt ville jeg bede jer om at se bort fra rodet i hjørnet, men eftersom det er ryddet væk nu, og i øvrigt indgår i den følgende DIY må I gerne se det.


Når man har stillet sin IKEA-reol opad en skråvæg får man et lille rum inde bagved, der dårligt kan betegnes som andet end skunk, og som umiddelbart ikke lader til at kunne bruges til ret meget andet end opbevaring af store og/eller meget grimme ting. Vi insisterer dog på at det er der gæstesengen skal stå (når den ikke er på ferie i soveværelset som ekstra sengebredde i forbindelse med graviditet) Og som det ses kan den jo sagtens være der, også selvom reolen er der. Sagtens, blev der sagt.


Fjern rodet og læg et pænt lagen på gæstesengen. Skod-agtig ikea-klapstol fungerer fint som sengebord (bare lige til vi finder noget andet, ing). Bagsiden af den ellers så pæne ikea-reol er faktisk grim. Heldigt nok at man lige havde noget gammel sort skod-stof, tidl. kendt som skod-gardin, liggende i et skab.


Uuuuuh, en æske med selvlysende stjerner nede fra den frygtede Bermuda-kasse! Vupti! Grim-reolbagside beklædt med sort skod-stof kan nu betegnes som "hyggelig stjernehimmel"

Tilføj et par finishing touches - lampe, puder og et par indrammede planet-postkort


Nydes med undervisningsnoter til finansiering, te og tååååst



Andet afsnit af Englandssagaen

Nå, hvor langt var jeg, da jeg faldt i søvn ovre i første afsnit? Nå, jeg har helt mistet tråden, så jeg tror denne anden del må blive en billedkavalkade (der er alligevel også nogle billeder jeg havde glemt jeg skulle sætte ind i det første afsnit) Det klareste minde fra om onsdagen er nok at vi var med til "Scottish country dance" om aftenen hvor der åbenbart ikke var mødt ret mange op så vi blev tvunget til at være med - "to make up the sets!" Dét er der heldigvis desværre ikke nogen billeder af, men jeg er sikker på de mentale billeder er mere end rigeligt.

Jeg glemte at anbefale Haché som ligger inde ved Nørrebro (samme vej som arbejdermuseet) og laver de bedste burgere ever. Se selv:


Det er ikke engang dyrt, og til frokost er det endnu billigere: valgfri burger inkl. sygt gode pommes med (hvidløgs)mayo til 75kr.

Vores flybilletter var latterligt billige fordi vi fløj med EasyJet - til gengæld fik vi lov til at gå meget langt ud til en gate, der egentlig mere mindede om en lagerhal. Forventede halvvejs at vi selv skulle løbe flyet igang, men så slemt var det dog ikke. Hvis ikke det var fordi jeg blev så luftsyg ville jeg elske at flyve. Er ret vild med konceptet jetmotor.




Som sagt var vejret i Manchester ikke det bedste:


Til gengæld morede vi os meget over at det kun er offensive weapons man ikke må have med ind i landet


Her er udsigten fra den tidligere omtalte bakke - hvor man godt kan se river Mersey, men Liverpool er forsvundet i disen


Hov, der var lige en burger mere, denne gang på engelsk og med spejlæg og sausages i


Glæd dig til tredje afsnit, der kommer til at handle om Liverpool, en fodboldbane og en helt utroligt afskyelige anglikansk katedral. Kommer snart til en skærm nær dig!

mandag den 24. oktober 2011

Vinder af Englands-giveaway

Jeg må desværre sige at ingen af jer gættede rigtigt - der var mange gode (og et par alternative) forslag, og det er faktisk ret utroligt at jeg ikke havde glemt noget af det.

Det rigtige svar på quizzen er *trommehvirvel* min bibel. Og det havde I jo ikke en chance for at vide, for min blog vidner jo ikke ligefrem om at jeg er den bibellæsende type, og jeg havde heller ikke på forhånd afsløret af dem vi boede hos i England falder i kategorien "Happy Clappy Christians"

Nå, men jeg har trukket lod alligevel - eller dvs.; jeg tvang Manden til at trække lod, for at det skulle gå retfærdigt til.

Og vinderen blev:




GRAVID-GRAHVAD

Nattøj huskede jeg i sidste øjeblik, og jeg havde ikke læsestof med i flyet - jeg lider ret meget af transportsyge - men begge dele var gode gæt. Send mig din adresse på mandenogkonen@gmail.com, så er der spændende engelske ting på vej :)

Reminder

Så er det sidste chance for at deltage i gæt-hvad-jeg-glemte-at-tage-med-til-England-og-vind-og/eller-smid-en-kommentar-og-deltag-i-lodtrækning-englandsgiveaway

Jeg finder en vinder klokken 18-nul-dut eller deromkring. I må gerne gætte igen/alle de gange I har lyst til og hvis der ikke er nogen der har gættet rigtigt trækker jeg lod blandt alle deltagere.

Hvis der er nogen der gætter rigtigt tror jeg faktisk der ryger en bonus-præmie med, for det er edderhyleme svært at gætte.

Præmien er som skrevet tidligere noget godt dårligt godt Englandsgejl - på ingen måde noget prangende eller wow-agtigt, men dog engelsk og derfor aparte hyggeligt. Og spiseligt.

lørdag den 22. oktober 2011

IKEA-goodness

Vi har i øvrigt (til en afveksling) været i IKEA, hvor vi købte den der reol-løsning jeg ønskede mig. Bortset fra at jeg ønskede mig tre røde låger, og ikke kun den ene de havde på lager. Den er awesome og med glaslåger og spejl-vitrine-dims bag to af dem, så nu er der plads til Lego og service og duge og bar og posen med nytårsgejl. Og så er kassen-med-alle-ledningerne blevet konverteret til skabet-med-alle-ledningerne, som jeg frygter lidt vil eksplodere ud over det hele hvis nogen forsøger at åbne lågen. Manden siger han har prøvet at åbne og at det skete der slet ikke noget ved, men måske er det bare noget han siger så JEG går ind og prøver at åbne lågen og før jeg ved af det ligger jeg midt på gulvet under et bjerg af ledninger, tamagochier og gamle computermus. Bemeldte skab har dog ikke en glaslåge - de er reserveret til de skabe med de pæne ting, såsom fx nydeligt stablede tallerkener sammen med et fødselsdagsflag og et lille kagefad i glas, som jeg fandt i genbrugsen den anden dag. Ahmmen, det er blevet så yndigt. Ligepræcis på den der pæne måde alle andre altid formår at fremstille deres ting på. Bare ærgerligt at resten af kontor/gæsteværelse/opbevaringsrum/fjernlager/legolager stadig ligner noget fra mit hjem.

Nå, men jeg kan jo altid nøjes med bare at vise jer et billede af reol-delen af rummet - men så må I også love at I forestiller jer at resten af rummet er ligeså pænt og smagfuldt indrettet.

Mind mig lige om det der billede hvis jeg glemmer det. Har vist efterhånden en del hængepartier, som jeg ikke får gjort noget ved, og ikke har tid til lige nu for vi skal ud til Kaye og Jyden og nasse aftensmad. Ta'.

fredag den 21. oktober 2011

Savnet

Hele ugen i England hyggede vi os og der var ingen episoder hvor vi brød sammen af sorg og savn. Det var først i toget på vej hjem fra lufthavnen det hele kom - det kunne pludselig ikke gå hurtigt nok at komme hjem og om på kirkegården.

Det er skægt, ing. For til daglig tænker jeg egentlig at det der gravsted mest er for at vi har et sted at have stenen. Men så, hvis noget ikke er i orden deromme, eller det er længe siden jeg har været der kan jeg næsten blive helt hysterisk. Pludselig bliver det bydende nødvendigt at jeg er der NU; et nærmest fysisk behov. Så der stod jeg, lige fra banegården - kufferter und alles - og hulkede af savn og lettelse over endelig at være hjemme hos ham igen. Uden jeg overhovedet havde opdaget jeg savnede ham så akut mens jeg var afsted.

Og onsdag fungerede jeg kun indtil middag. Så brændte jeg fuldstændig sammen. Blev virkelig ked af det og sur på alting og brugte resten af dagen på at tude under dynen. Nogle gange kan man godt føle sig meget ensomme, selvom man er to. De fleste dage er der bare en tom tredjedel i vores familie, som man kan bygge livet op udenom, men af og til føles det som om vi er alene på en meget lille ø og hele verden er faldet væk rundt om os. Som om vi er helt, helt alene i verden og ingen kan se det. Og så kan det sgu godt være lidt svært at få øje på hvordan livet nogensinde skal hænge sammen igen.

Jeg skal i den grad øve mig i at være ok med at jeg ikke altid når at få læst. Jeg skal blive bedre til at huske på at det er vigtigere at vi får samlet den nye IKEA-reol og at vi får spist noget is og at vi sidder i sofaen med hver vores bog og en kande engelsk te. For når ens familie er gået i stykker, så bliver man nødt til at starte helt fra bunden når man skal samle den igen.

torsdag den 20. oktober 2011

Første afsnit af Englandssagaen

Dengang jeg bare var 19 år tog jeg til England i fire måneder for at passe nogle andre menneskers børn, fordi de havde for travlt med livet til at gøre det selv. Der skete meget på de fire måneder (jeg nåede bl.a. at blive 20) og der er mange historier til en anden god gang - det relevante i denne sammenhæng er at jeg i størstedelen af de fire måneder kom i en lille (men meget aktiv) kirke i den by jeg boede i. Da vi sådan for alvor begyndte at snakke om at tage på ferie i England luftede jeg ideen for Mr. og Mrs. B, som jeg har spist mangen en Sunday dinner hos, og som de gode kristne de er svarede de prompte at vi bare kunne bo hos dem hele ugen. Og ville vi i øvrigt med til et teaterstykke i Wales, for så ville de gerne give? Sådan nogle mennesker er de bare, helt uden påtagethed eller overfladiskhed.

Vores første blik på England blev runwayen i Manchester, for alting var dækket af lavthængende skyer og vejret var hvad piloten beskrev som "fairly miserable" Heldigvis blev vi hentet i lufthavnen af Mrs. B i deres ældgamle Morris 1000 - dog ikke sort - og efter "tea" bestående af bagte kartofler blev vi fragtet med til "bible study home group" Jeg har lidt ondt af Manden, der bare blev kastet nådesløst ind i kampen, men for mig var det som at komme hjem. Det føltes mest som fem uger siden sidst, i stedet for fem år.

Mr. og Mrs. B bor i et meget engelsk, og meget rodet, hus. Bøger, papirer og nipsgenstande fylder alle tilgængelige overflader - reoler, borde, gulv - og køkkenet er forsvundet under bjerge af dåser, syltetøjsglas og krydderier. Mr. B er meget miljøbevidst og de gemmer derfor flasker og plastikposer (og alt andet der på nogen måde kan genbruges) og huset er fyldt med upraktiske, omend fungerende, gør-det-selv anordninger han i årenes løb har installeret. Huset er (selvfølgelig) i forskudte plan, og det tilbyggede gæsteværelse ligger på øverste niveau, efter tre sæt trapper. Der sov vi så, oppe under taget blandt masser af bøger og gamle amiga-computere, puttet under et kæmpe tykt quilt, mens vi kunne høre regnen tromme mod ovenlysvinduet.

I den by vi var i har de en bakke. Sådan en hvor man kan se langt fra toppen - ud over Mersey og over til Liverpool, og på en klar dag til Manchester og Wales. Onsdag var ikke en klar dag, men den var relativt tør, så Mrs. B tog os med på et mini-hike rundt på bakken og i omkringliggende skov og mark (og golfbane) Vi var også et smut forbi farmoren til de unger jeg passede derovre (ungerne selv, og deres forældre, er flyttet til Abu Dhabi, af alle steder) og det var virkelig hyggeligt at se hende, selvom vi ikke altid kom godt ud af det med hinanden mens jeg boede der. Men vand under broen, og alt det der, og pludselig virkede det alt sammen ret ligegyldigt og ret længe siden. Nogle gange er det ret afdramatiserende at blive ældre. Bliver jo til rund og blød glad-grød inden jeg fylder 30 hvis det fortsætter sådan.

-----

Hov, nu faldt jeg vist lidt i søvn over tasterne. Jeg havde ellers tænkt mig at det her afsnit skulle have været meget længere (og udgivet i går) - men I må vente i åndeløs spænding på fortsættelsen, for nu går jeg i seng.

tirsdag den 18. oktober 2011

Hjemme

Er nu tilbage fra England. Der var meget te og mange bakker og en rigtig, rigtig god chocolate fudge cake. I kan stadig være med til at gætte hvad jeg glemte - nu har jeg jo svaret. Men jeg advarer jer: den er svær! Vi kan også bare sige at I smider en kommentar et sted om at I godt gad vinde noget dårligt (på den gode måde) Englandsgejl og så trækker jeg lod engang. Fredag måske? Eller mandag, så alle kan nå at komme hjem fra ferie og på arbejde (der lader til at være det foretrukne blog-læsningssted) Vi ses i morgen med første del af den spændende Englands-saga!

mandag den 10. oktober 2011

Fødselsdag på tre måder

Vi er vendt helskindede hjem efter en weekend i det mørke Jylland. Både betragteligt rigere og betragteligt mættere. Vi holdt min fødselsdag lidt tidligt hjemme hos mine forældre, og jeg havde kun ønsket mig penge til en IKEA Bestå-reol som vi er kommet til at forelske os i - og nu har vi næsten råd til den. På madfronten havde min mor overgået sig selv, med en helt genial menu. Gæt hvad vi fik?

Sherry with the soup
Whitewine with the fish
Champagne with the bird
Port with the fruit

I år bliver jeg 25, min mor 50 og min søster 15 - 90 år tilsammen, og vi har længe joket med at så skulle vi holde 90års fødselsdag. Det var dagens bedste overraskelse at det skøre kvindemenneske rent faktisk havde lavet det - hun har gået i ugevis og planlagt det.

Kage med alt for mange lys
Der var selvfølgelig også lagkage, som altid bagt af min mormor. Engang fik vi at vide at når vi nåede konfirmationsalderen så var det slut med den slags, men hun synes det er så synd for de små børnebørn hvis de ikke får en lagkage. Også selvom jeg er voksen og (næsten) 25 og selv har fået et barn. Min mor er også stadig "lille wæjse" (absurd jysk forkortelse af hendes navn) selvom hun er fyldt 50.

Stjernekiggeri (ja, det er mig)
Så var der også noget med nogle Draconider der passerede og gav stjerneskud. Søs og undertegnede baksede tæpper og dyner op på garagetaget og kiggede på himlen (omkring klokken 22, hvor dmi havde sagt der ville være flest), og selvom månen var fuld og gav meget lys kunne vi alligevel se stjerneskud nok til at det ikke blev kedeligt. De kedelige voksne (Manden og mine forældre) øffede noget om kulden og gik indenfor og drak kaffe i stedet.

I går var vi en tur i skoven, og jeg tog nogle billeder af hjortene, og min skøre søster som forsøger at klappe dem, som jeg egentlig ville have delt, men så er mig og Bloggers åndssvage redigeringssystem kommet lidt på tværs af hinanden og jeg orker ikke har ikke tid til at bakse mere med det i dag. Bambierne var søde og det regnede lidt og blæste en del og mig og min mor opgav psyko-gynge-dimserne på tarzanbanen. Så kan I selv lave nogle mentale billeder af dét.

I dag har vi pakket (og skal pakke mere) inden vi tager ud til Kaye og Jyden for at holde fødselsdag med Mandens familie. Det er mest en undskyldning for at spise mere kage og bomme svigerforældrene for en englands-strømstik-adapter, og det er jo heller ikke fordi det ligefrem føles skidt at holde fødselsdag over flere dage. I morgen, hvor det rent faktisk er min fødselsdag, tager vi til England og så hører I ikke fra mig i en uge. Men til gengæld skal jeg nok have det sjovt imens.

Vi kan jo allerede nu begynde at quizze om hvad vi har glemt. Der er måske en englands-præmie til den der gætter rigtigt (og hvis vi ikke glemmer noget er der præmie alligevel, for det ville være et rent mirakel)

fredag den 7. oktober 2011

James Blunt

Dengang Ronan stadig var inde i maven spillede vi tit James Blunt's "Stay the night" for ham. Det er sådan en glad sang, og det var hyggeligt at ligge og vågne sammen til. Den sidste gang vi havde været ovre på Rigshospitalet så vi en reklame i bussen om at han gav koncert i København d.16. juni - samme dag som vi havde fået tid til næste tjek. Vi overvejede kraftigt at købe billetter, og så bruge hele dagen i København, men vi droppede det hurtigt fordi jeg blev så besværet af alt det ekstra fostervand at jeg ikke kunne holde ud at stå op. Det viste sig så også at have været en helt overflødig overvejelse, for lige præcis d.16. kom Ronan jo ud til os.

Men i tirsdag gav han så koncert i Odense, ham James Blunt, og der kunne vi jo ikke andet end være med. Det var som om vi fik ekstra chance for at gøre noget af det vi gerne ville have gjort sammen med Ronan - og selvom han ikke længere var inde i maven, så var han i tankerne.

I det hele taget var det en rigtig god koncert (bortset fra at jeg altid kommer til at stå ved siden af dem der snakker højlydt under koncerten og spilder øl på mine fødder) med en del mere pow-faktor end man umiddelbart forventer af en James Blunt - fx crowdsurfede han. Det anede jeg slet ikke der var nogen der stadig måtte for deres security.

Vi hulkede os igennem "Goodbye my lover"

"You touched my heart you touched my soul.
You changed my life and all my goals.
And love is blind and that I knew when,
My heart was blinded by you.
I've kissed your lips and held your head.
Shared your dreams and shared your bed.
I know you well, I know your smell.
I've been addicted to you."

og "Carry you home"

"As strong as you were, tender you go.
I'm watching you breathing for the last time.
A song for your heart, but when it is quiet,
I know what it means and I'll carry you home.
I'll carry you home."

Og sang højlydt med på"Beautiful" og "Stay the night", som altid vil være Ronans sang.

Var fuldstændig smadret da jeg kom hjem, men vågnede alligevel tidligt onsdag. Hvor jeg også kom sent i seng fordi vi var til åbent hus i Landsforeningen Spædbarnsdød og det er noget der trækker tænder ud (på den gode måde) Skulle egentlig have været tidligt oppe og afsted på uni i går morges, men jeg valgte at sige skid til det hele og holde ferie med Manden i stedet. Med rundstykker og varm kakao og tid nok til at slappe bare en lille smule af. Har snigende dårlig samvittighed over ikke at passe mit studie ordentligt, men ved I hvad? Det gider jeg faktisk ikke rigtigt. For det er jo overhovedet ikke vigtigt i forhold til at være herhjemme med Manden og passe på hinanden.

Ferietanker

Tiden nærmer sig for den der Englandstur. Jeg glæder mig og jeg er bange. Jeg savner England, men kan ikke bære tanken om at skulle være væk hjemmefra. Det slog mig at den her ferie er den første ting vi gør, som definitivt ikke havde kunnet lade sig gøre hvis Ronan havde været her. Bliver helt tung om hjertet, for det føles som om at sige "jeg glæder mig til at komme afsted" er det samme som "hvor er det godt han ikke er her, så vi kan tage på ferie" Selvom jeg godt ved det ikke er sådan, og jeg ved det er nødvendigt at vi også lærer at gøre ting som hører til i et liv uden ham. Men hvor er en uge bare længe at skulle være så langt væk fra sin lille baby.

Nå, panik til side, så skal det nok blive en god tur til England. Det skal det. Og Englændere er søde (i hvert fald dem jeg kender) og siger at man bare kan komme og bo hos dem en hel uge og få mad og blive hentet i lufthavnen, og så sparede man lige en masse penge på dét. Turistinfo in Liverpool er også hurtige og høflige og svarer efter et kvarter og siger tak for ens henvendelse og svarer uddybende og overdrevet venligt på ens spørgsmål. Desuden må man gerne købe et nyt kamera og en mp3-afspiller når man skal på ferie, og begge dele falder på et tørt sted. Og jeg er næsten ok med at gøre et så anseeligt indhug i vores opsparing (jamen jeg er nærig, og en krone sparet er en krone tjent!)

Det skal nok gå. Det bliver det nødt til. Under alle omstændigheder er det jo bare en enkelt uge og i værste fald må man jo bare bide tænderne sammen og komme igennem det.

tirsdag den 4. oktober 2011

Yay!

Den der skod-opgave, som jeg ikke kunne finde ud af, ing? Den har jeg åbenbart bestået.

Jeg forstår stadig ikke hvad det var jeg lavede, men det var så tilsyneladende rigtigt (i hvert fald 50+ procent af det)

søndag den 2. oktober 2011

Kolde fødder

Jeg lovede Tanja at jeg ville holde jer, mine trofaste læsere, opdaterede med hensyn til det næste graviditetsprojekt. Men det kan I så komme til at vente længe på, for nogen her i huset, der ikke er mig, har fået kolde fødder, men havde lige glemt at fortælle det.

Er fuldstændig åndssvagt skuffet og sur på ham, for han har hele tiden sagt at han bare ventede på mig og det eneste han gerne ville nå var den der tur til England. Det er jo ok at han ændrer mening, for hvis han ikke er klar, så er han ikke klar, men han kunne bare godt lige have sagt det en af de mange gange jeg har bragt emnet på bane, og bl.a. har givet udtryk for at jeg var ved at være klar, især hvis vi lige kunne få en god snak. Eller han kunne havde sagt det inden jeg bestilte tid hos lægen og fik recept på folsyre. Han kunne bare godt have sagt det inden jeg brugte så meget energi og så mange tanker på at blive klar, inden jeg kom dertil hvor hele min krop er indstillet på en graviditet mere, inden jeg endelig havde fået det på plads inde i hovedet med hvordan det kunne hænge sammen og hvornår det kunne være.

Det er lidt en lortesituation, for ligemeget hvor skuffet jer er eller hvor meget ret jeg har til at være det, så kan jeg bare aldrig få ret. For vi skal jo på ingen måde kaste os ud i den næste graviditet før vi begge to er klar, så det eneste jeg kan gøre er at bide det i mig og vente. Og tænke over det og forsøge at få det hele på plads igen. Fx er der noget prævention at tage stilling til, for han sagde at han egentlig helst ville droppe det eller i hvert fald tage stilling fra gang til gang, men det ved jeg simpelthen ikke om jeg kan holde til. For jeg kan godt mærke at jeg allerede er der hvor jeg hver eneste måned vil håbe, prævention eller ej, og det er simpelthen for hårdt hvis der måske, og hvis det nu var, er noget at håbe på. Og jeg har heller ikke lyst til at gå rundt og håbe alene, og vide at han håber på det modsatte. Der er jo også en masse ting omkring "forsøge at blive gravid" (som kostvaner, inden alkohol, dage der skal tælles) som jeg ikke har lyst til at skulle bruge tid på, hvis ikke vi prøver sådan for alvor - men som jeg ville være nødt til at gøre alligevel hvis det var sådan en hverken-eller løsning.

Det er ikke engang sådan at han bare lukker lort ud, for det han siger er sådan set reelt nok. At han er bange, har brug for mere tid til at vænne sig til det og egentlig gerne vil have at den her jul skal vi kun have Ronan at tænke på. Det er bare lidt sent at sige det, når man sådan set så småt er begyndt at glemme præventionen. For hvad nu hvis der allerede er en baby i min mave? Det er langt ude, men ikke så langt ude at det er en statistisk umulighed. Og det er i hvert fald ikke langt nok ude til at jeg ikke bekymrer mig om det.

Heldigvis var det ikke en af de ting der eksploderer ud over det hele, og resten af aftenen i går var hyggelig, og det var ligeså rart som det plejer at spise morgenmad sammen. Men øv hvor er jeg ked af det. Blev egentlig også lidt sur da han i morges begyndte at snakke om sex. For det tror jeg så ikke der bliver noget af før vi har fået afgjort det her. Så må han fandeme bare vente den tid det tager for mig tænke over det. Det er vel ikke for meget forlangt?

Ronans historie

Så har jeg fået skrevet Ronans historie, så hvis der er læsere der ikke har været med hele vejen er det nu muligt at få et overblik. Man må selvfølgelig også gerne læse det selvom man har været med hele vejen, hvis man lige har lidt tid man skal have slået ihjel. Det blev vist lidt langt, men ikke så langt som det kunne have været, og det er da altid noget.

Nu er jeg så også rimelig smadret oveni hovedet, for selvom jeg har gennemlevet det, snakket om det, skrevet om det og snakket om det igen, så er det som om det stadig dræner mig fuldstændig at tænke så koncentreret på Ronan og hele hans lange korte historie.

lørdag den 1. oktober 2011

Just in case

Hvis der er nogen af jer der kan finde ud af at immunisere en portefølje ved hjælp af Macaulay-varigheder når valør-tidspunktet er mellem to terminer, så siger I lige til, ing?