mandag den 30. maj 2011

En kort bemærkning

Der er trist ovre hos Julie for tiden, og jeg kom til at tænke på vores lille Ært. Som jeg stadig savner, selvom det ikke er på samme måde nu hvor maven er fuld af Ananas.

Og så er der mange af kommentarerne til Julies indlæg som handler om at det var for det bedste at man havde aborteret for ellers havde man jo aldrig fået det vidunderlige og helt rigtige barn man fik bagefter.

Sådan har jeg det slet ikke. Jeg ville helst have dem begge to.

fredag den 27. maj 2011

Den Fantastiske Dansende Mave

Min baby er en akrobat. Det bliver i hvert fald til mange kolbøtter og boink og buk-buk i løbet af en dag. Og hvis man stiller noget ovenpå maven mens der er fest derinde så vipper det. Det er lykkedes mig at filme et enkelt boink.


Gik du glip af det? Nå, men altså, lige efter jeg har møffet til maven laver min bog et lille hop i venstre side. Det er altså ikke efter-blævren, men Ananas der sparker.

Gik du glip af det igen? Nå, men så er det heldigt klippet kun er 10 sekunder langt så du nemt kan se det igen.

Til de interesserede kan oplyses at bogen er min elskede Sony Reader og at jeg i gerningsøjeblikket var igang med at læse Goldfinger. Og ja, det er Pirates-sengetøj købt i BR. Der er lissom Johnny Depp på, jo.

Awesome #3

Bare tæer

Bare tæer i nyklippet græs

Bare tæer i sandaler på en dag hvor det egentlig er lidt for koldt

Bare tæer i vandet nede på bådebroen en sommerdag hvor det er rigtig varmt

Bare tæer efter en lang dag med sko på

torsdag den 26. maj 2011

Den ægte kærlighed

Ok, det er ikke alt sammen så slemt som jeg får det til at lyde. Selvom jeg synes luksuslivet med fuld opvartning er stærkt overvurderet, så kunne det dog have været værre.

Fx kunne jeg have været alene. Så have der ikke været nogen Mand til at gå ned og købe rundstykker i går og skrive "jeg skal lige hente noget" hvorefter han kommer hjem med de der foliebakker med wienerbrød fra Rema som jeg lige havde lyst til, selvom Rema på ingen måde er på vej hjem fra bageren. Og så kan det da godt være man ikke kan gå uden at PSYKONAS ligger på lur og angriber uden varsel, men i det mindste har man morgenmad på sengen. Inkl. både juice og kakao, som han lige havde samlet op i Fakta.

Og selvom der ikke er tv-signal i soveværelset, så var Manden mand for at sætte gæstefjernsyn og -dvd til og så kunne man ligge der i en næsten-behagelig stilling og se Den Lille Havfrue. Og spise Kit-Kat vaffelis fra Rema til en 5'er som jeg plagede for i mandags og som viste sig at være den virkelige grund til at han var gået hele vejen ud i Rema. Indrømmet, jeg tudede nok lidt da han tryllede dem frem der midt på dagen. Jeg mener, hvor sød kan man lige blive? Han er udenfor kategori nå det gælder "omsorg for gravid Kone"

Føler mig som en stor ubevægelig klods om benet på ham og alligevel synes han jeg er mega sød og lækker og har lyst til mig, selvom sex er blevet reduceret til en minimal-form som efterhånden udgør et større logistisk problem. Ikke at jeg skal gå for meget i detaljer (sarte læsere, kig væk nu) men det er noget med at jeg siger "jeg kan ligge sådan her, og min hånd kan være i det her område, så du må flytte dig indtil det passer" Og han synes stadig det er fantastisk. Ahmmen, hvad gi'r i mig? Har jeg skudt papegøjen eller hvad?

PS. Og dem som siger forelskelse er et forbigående fænomen kan suck it, for jeg får fandeme stadig kriller i maven når jeg ser ham

onsdag den 25. maj 2011

Fra den spændende hverdag som gravid

Kære dagbog,

I dag har jeg ligget i sengen.

Kærlig hilsen Konen

mandag den 23. maj 2011

Sofablogger

Ligger på Kaye og Jydens sofa. Så skete der også noget i dag. Plejer jo ellers bare at ligge på min egen sofa. Ok, det er faktisk løgn at der ingenting sker. Var jo fx et smut i Udkantsdanmark og grille hos Mandens forældre i fredags. Og i går var mine forældre på besøg.

Men stadig. Jeg husker mest noget med sofaer og konstant ømhed og utilpashed siden min krop pludselig holdt op med at virke sidste søndag. Er helt umuligt at anbringe legemet i en stilling hvor alle dele har det rart på samme tid. Begynder at være i tvivl det at kunne gå oprejst opvejer ulemperne ved bækkenløsning.

Manden er heldigvis dejlig og står på hovedet for mig, og har fx fundet det lange netkabel frem, så jeg kan sidde i sofaen med den bærbare. Forhåbentlig giver det lidt flere (kedelige) blogindlæg.

mandag den 16. maj 2011

avavavavavav

Nu ved jeg godt jeg sagde det der med at selve graviditeten jo ikke var kompliceret. Men det skulle jeg så nok ikke have gjort.

Fik psyko-ondt i min ene balle i går aftes og der var på ingen måde blevet bedre her til morgen. Så den stod lige på akuttid hos lægen, og det var på ingen måde sjovt at skulle ned fra 2. sal. Heldigvis kunne Jyden lige låne en kollegas bil og køre os ned til lægen. Føltes pænt ynkeligt at skulle transporteres i bil de 200 meter (seriøst) vi har ned til lægen.

Blev til gengæld über glad da jeg fandt ud af det var hende der følger min graviditet der var på arbejde i dag. Hun er verdens sødeste læge og pressede dem nede i Svendborg til at jeg kunne komme til fysioterapeut dernede. Kunne høre hun talte i telefon med dem og sagde ting som "Jeg synes måske nok hun har det svært nok i forvejen" Jeg elsker hende.

Elsker til gengæld overhovedet ikke at have psyko-nas på den onde måde. Selvom det er blevet lidt bedre.

torsdag den 12. maj 2011

Status 24+5

Jeg kom lige i tanke om at jeg helt har glemt at lave en gravid-opdatering med hardcore facts. Og lige om lidt (nu) har jeg glemt alle de ting jeg skulle huske at skrive ned.

16+0 mærkede jeg liv første gang. Det står godt nok i bogen at det gør førstegangsgravide ikke før 18-20 uge, men det havde Ananas vist ikke læst. Vi lå syge med maveinfluenza og min mave var meget tom (bortset fra babyen, altså) og mens jeg lå og havde allermest ondt af mig selv var der to små "pluk" inde i min mave. Efter et par uger blev det en regelmæssig mosle-rundt-følelse og nu møffer den lille skid rundt derinde flere gange om dagen (som i lige nu, fx) Jeg glemte desværre at skrive ned hvad dag Manden mærkede den første gang, men det er 2-3 uger siden, og med lidt tålmodighed kan han som regel få lov til at mærke lidt med når den lille er vågen.

I fredags, 23+6, begyndte jeg at lække mælk. Det er kun nogle få dråber en gang imellem, så det er heldigvis ikke til besvær. Er både meget fascineret og lidt grossed-out af konceptet. Det er længe siden jeg sidst oplevede at min krop kunne noget helt nyt.

Har samlet set taget max to kilo på og min mave er en fin rund bold. Havde ellers mistanke om at jeg var typen der ville blive rigtig blobber-fed og bred. Men det kan selvfølgelig nå at komme endnu. Er utrolig glad for maven og kigger lige lidt på den i spejlet hver gang jeg går forbi. Har kun ét strækmærke, som faktisk stammer fra før jeg blev gravid (aner stadig ikke hvad det kom af) det er bare blevet lidt længere. Til gengæld er mine bryster blevet tyndhudede og blå. Nåja, og så er det lidt som om der ikke er så meget plads til lunger og mave længere. Begynder at tænke at sidst i graviditeten bliver jeg helt ude af stand til at indtage både luft og mad.

Sidst vi har dernede (som jeg også har glemt datoen på) sagde JM at maven vokser som den skal og det er jo da altid noget. På onsdag skal vi til lægen, hvor jeg også bliver officielt sygemeldt, og på torsdag kommer sundhedsplejersken forbi til en snak. Føler mig fuldstændig overøst af omsorgstilbud fra sundhedsvæsenet. Og det selvom selve graviditeten jo faktisk forløber uden komplikationer.

tirsdag den 10. maj 2011

En lørdag dyppet i awesome

Så fik hun da vist endelig lige tændt for den der computer. Jeg ved ikke lige hvad der skete, men ligepludselig var det tirsdag. Og i mellemtiden har jeg været til koncert og på La Glace og ryddet op og spillet Munchkin og spist hjemmebagte boller hos Kaye og Jyden.

Anyway, den der Roger Waters koncert, ing. Awesome. Med awesome ovenpå. Med sug i maven og tårer og helt ubeskriveligt fede effekter. Jeg havde været lykkelig over at se den originale opsætning live, og det var nok også nogenlunde der mit forventningsniveau befandt sig. Det hele var så bare lige blevet opgraderet. Ahmmen, jeg siger jer, den mur... hold da helt ferie-fest for et stykke visuelt forkælelse af den rigtig fede og rørende slags. Og så havde den rare mand husket at det ikke længere er for tredive år siden og havde opdateret til en mere nutidig reference-ramme. Så vi der var langt fra at være født dengang i 1980 også kunne være med.
Det er den fedeste koncert jeg nogensinde har været til, og det bliver rigtig, rigtig svært at overgå. Og jeg er ked af at mine utilstrækkelige formuleringsevner slet ikke formår at forklare hvor epic det var. Jer der ikke var med må jo se det på dvd'en (som bliver nødt til at komme, for jeg skal have den)

Ud over at koncerten var mega-sej, så fik vi nok også lige den mest awesome burger. Inde på Haché i nærheden af Nørreport. Ikke nok med at den der bruger var svinsk god på den rigtig gode og baconfyldte måde, så var betjeningen fantastisk. De havde lige det der ekstra (overskud?) der gør at tjenere går fra at være "intet at udsætte på dem" til "de gjorde faktisk mit måltid bedre" Og så var det billigt, egentlig. 320kr for to meget mætte voksne inkl. øl og saftevand. Desværre var vi alt, alt, alt for mætte til at prøve deres "dybstegte marsbar med is" Så er det jo heldigt (og dyrt i længden) at de ikke ligger alt for langt fra Rigshospitalet.

På den ikke helt-så-gode side kan så lige nævnes dsb's meget. meget, meget langsomme kørsel over Sjælland på vej hjem og ham idioten der altid skal sidde foran mig og være fuld og have armene i mit synsfelt til koncerter. Hvorfor kan de ikke bare købe en ståplads?

fredag den 6. maj 2011

Giv lyd

Så ville Manden lægge øret på maven og så sparkede babyen ham lige på kæben. Epic.

onsdag den 4. maj 2011

Udfordringen

Jeg er blevet tagget af GravidGrahvad Og "udfordringen" kommer for mit vedkommende nok til at bestå i at tage spørgsmålene alvorligt. For jeg synes det er sådan lidt... ligegyldigt, det meste. Nå, men here goes.

Hvorfor startede du med at blogge?
Uha, det er efterhånden så mange år siden at jeg ikke kan huske det. Det var i hvert fald dengang det stadig hed en weblog. I starten var det bare ren dagbogsform uden kommentarmulighed, fordi det hele lå på mit eget domæne og blev skrevet i hånden (html-hånden, forstås) Siden har jeg været lidt rundt omkring, meget af tiden hjemme på mit eget domæne i en meget u-anonym form på en blog jeg faktisk var rigtig glad for og stolt af - men som endte med at give problemer fordi alle kendte til den.
Jeg startede Manden og Konen fordi jeg pludselig befandt mig i et helt nyt liv, hvor jeg var gift og i gang med at lave en baby.

Hvilke bloggere følger du?
Dem der står i min blogroll. Og nogle flere. Er en dør til at få opdateret den der liste. Men har læst med hos Frederikke og Julie i årevis (ligesom alle andre) og ellers er det vist mest kage-, baby- og nørdeblogs.

Favorit makeupmærke?
Ingen. Absolut ingen. Jeg går aldrig (som i aldrig) med makeup.

Favorit tøjmærke?
Kvickly...? Må man sige den slags på internettet? Ej, ok, hvis jeg nu havde alle de ting jeg ønskede mig og uendelig tøjbudget ville jeg nok købe en del i NoaNoa. Og det skulle alt sammen være økologisk fairtrade bomuld.

Dit “må ha” makeupprodukt?
Igen, absolut ingen. For nogle (en hel del) år siden købte jeg sådan en rar og nul-allergi foundation-pensel-ting som jeg brugte nødtørftigt til fester. Nu jeg tænker over det så er jeg faktisk lige ved at tro jeg brugte lidt af den til et af de der tusind bryllupper vi var til sidste sommer. Men der var det ligesom også all-in med NoaNoa kjole og det hele.

Din favoritfarve?
Rød. Rød rød rød. Elsker rød. På faner og på mit tøj og min Rosti skål. Og gerne sammen med lysegrøn.

Parfume?
Uh, uh, uh, kan I gætte det? Kan I? Lige præcis: ingen. Og da slet ikke nu hvor jeg har en lille baby inde i maven.

Favorit film?
Skønheden og Udyret (duh) Jeg kunne skrive mange flere på, men så kunne det jo komme til at tage hele dagen. Vi er ret glade for film her i huset. Især når de er på tilbud.

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
England. Jeg er anglofil (agtig) Jeg savner fish and chips med malt vinegar og prawn coactail crisps. Og sticky toffee pudding med custard. Jeg elsker England. My kind of crazy.

Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Uh, I morgen kommer Esserne til en ordentlig omgang Munchkin og de tager brunsviger med. Og på lørdag skal vi til København og se ting der er lidt sjovere end indersiden af Rigshospitalet. Som fx La Glace og hotdogs fra Nimb. Og Roger Waters' The Wall inde i Parken.

Nåmmen, så tror jeg at jeg sender den videre til... bum bum... Mama Mårslet og Tanja og Øglen's mor og Husmoderen. Sorry hvis I allerede var blevet tagget.

tirsdag den 3. maj 2011

Awesome #2

At spise bunden af en flødebolle først og bagefter forsøge ikke at få sticky goo over det hele mens man cruncher sig igennem blød chokoladeskal med endnu blødere fyld.

Piece of cake

"Har du mod på at prøve at lægge hende i seng?" spurgte Jyden i eftermiddags. Jeg så uforstående på ham inden jeg fik taget mig sammen til at svare det åbentlyse "Ja, selvfølgelig...?" Måske var der et trickspørgsmål skjult et sted. Måske blev 1½ årig Niece til et stort frådende monster klokken 20.00 sharp, som ville være umuligt at man-handle ned i seng. Har aldrig forstået hvordan det kan være besværligt at at putte et barn der ikke selv kan komme ud af sin seng. Underdynen-historie-lightsout-sang-godnat. Hvis barnet skriger og ter sig gentag trin 1 og 5 tålmodigt og så længe det tager indtil barn sover.

Og nu sidder der nogen derude og gnækker og tænker "haha, så fik hun nok en lærestreg i dag" Men jeg må desværre skuffe. Niece tog sig til bleen 19.45 og så blev vi (Manden og jeg) enige om at vi ligeså godt kunne skifte hende og lægge hende i seng med det samme. Vi pusler og snakker og giver nattøj på, kun lidt besværet af at barnet meget gerne ville stå foroverbøjet og kigge på sin navle. Da jeg løfter hende op fra puslebordet peger hun selv ind i soveværelset og siger "rhhh-pyyyh" ( nuttet, siger jeg jer) så vi putter hende med to sutter, læser ultrakort historie og synger to vers af elefantens vuggevise. Og så siger vi ellers godnat og lister ud af rummet og barnet har for længst lagt sig til at sove. Vi er nede igen 19.55.

Jamen det er jo piece of cake, det der børnepasning. Alt sammen ekstra forsødet af at Kaye havde stillet flødeboller til os i køleskabet. Som jeg ps godt lige kan hapse en mere af. Til baby, jo.

mandag den 2. maj 2011

Awesome #1

Når baby sparker inde i maven

Blu-u-u-u-uirp, buk-buk, boink

Awesome

Der en en der hedder Neil som har en awesome blog. Jeg forstår ikke at jeg ikke er stødt på den før nu.

1000 awesome things

Neil tæller ned fra 1000 med en awesome ting alle hverdage.

Måske man skulle lave sin egen lille awesome-liste? Så havde man en reminder på de der dage hvor alting bare er aldeles u-awesome.

søndag den 1. maj 2011

Single ventrikel, pulmonal atresi med intakt septum

Min onkel er overlæge og ved derfor en hel masse om én ting - men intet om noget som helst andet. Hver gang nogen i familien har spurgt ham om den ene eller den anden sygdom lyder svaret "jeg er ikke den slags læge" Hjertelægen inde på Riget var af nøjagtig samme støbning. Han kunne kun sige noget om hjertet. Det var han til gengæld også rigtig god til.

Ananasens højre hjertekammer er ikke ret udviklet og virker derfor ikke. Så længe den lille skid er inde i maven gør det ikke noget, for der er en åre der gør at blodet selv kan løbe ned til lungerne. Den lukker sig når barnet bliver født og derfor er man nødt til at operere umiddelbart efter fødslen. Så vidt så (forholdvis) godt. Han synes desværre også at det så ud til at den ene hjerteklap på det hjertekammer der virker så ud til at være lidt utæt. Og det kan være noget rigtig skidt, for hvis den der klap holder op med at virke mens bebisen er inde i maven så er der bare ikke noget at gøre. Til gengæld har den jo virket indtil nu, og han sagde at hvis den virker igennem hele graviditeten er der ikke nogen grund til at tro den pludselig holder op med det efter fødslen. Vores indtryk er at Ananas er en stærk lille baby - den vokser jo som den skal og boinker lystigt rundt inde i min mave. Men vi er jo også dens far og mor, så det skal vi måske synes. Vi har jo heller ikke rigtigt noget sammenligningsgrundlag.

Den første juni skal vi over på Rigshospitalet igen, hvor både hjertelægen og en af de andre scanningslæger vil være der, og så kan vi forhåbentlig få et samlet billede af hvad der (ikke) kan/skal gøres. Og ellers er der jo ikke andet for end at vente på fødslen, for i virkeligheden er det jo først der vi (og lægerne) kan træffe en endelig beslutning. I mellemtiden tæller vi ned til 28 uger, hvor barnet officielt, både medicinsk og juridisk, er et barn.

I dag er jeg 23+1