tirsdag den 31. juli 2012

Sidste feriedag

Ok, reelt har vi også hele dagen i morgen, eftersom Manden først skal afsted på arbejde klokken 21 i morgen aften, men det har været den sidste rigtige feriedag.

Vi havde egentlig tænkt at vi skulle nå nogle hængepartier og den slags, men i stedet blev det til en dag på sofaen med OL og frådemad. Og is. Nåja, og så det ufrivillige soundtrack inde fra naboen (i dag er det Bamses "Cherry Darling", i går var det "Can't help falling in love", begge i falsk karaoke-suppestegogis-udgave)

Alt i alt synes jeg faktisk vi har haft en rigtig god sommerferie, selvom listen med hængepartier ikke rigtigt er blevet kortere og budgettet er en anelse overskredet (jamen, jeg hader altså når mit budget ikke går op). Det bliver meget underligt at skulle lege hverdag igen efter fem ugers feriestemning. Og is. Slipper nok ikke helt for at skulle skære ned for sukkerforbruget, og op for antallet af minutter jeg bevæger mig.

Jeg synes der var en hel masse mere jeg ville skrive, men kan ikke huske hvad og jeg er egentlig også ved at være træt. Og Baby er ved at mase min blære.

lørdag den 28. juli 2012

Gravidstatus + det løse (22+3)

Manden vågnede op til dåd efter sin meget (meget) lange søvn, og vi har brugt ugen på skovtur, strandtur, is og besøg af min søster. Og mere is. Rimelig ferieagtigt og afslappende. Har kun en anelse stress over at vi i morgen skal til Det Mørke Jylland - min kusine er blevet færdiguddannet og har inviteret pr post, så det er ikke lige til at blive væk bare fordi jeg hellere ville blive hjemme på sofaen og spise is.

Gravidstatus er stadig hyggelig. Er almindelig øm og træt (og sulten - feed me now!), men ikke noget der gør psykonas og ingen hævede fødder. Men begyndte til gengæld at lække lidt mælk for 3-4 uger siden. Maven er ved at have en størrelse hvor jeg går ind i ting. Især de der lukkedimser på døre (hvad fanden hedder de egentlig?), så har pænt mange røde striber på maven.

Begyndte at kunne mærke Baby udenpå maven mens Manden var væk, så glædede mig sindssygt til han kom hjem og endelig kunne være med. Det er så hyggeligt at vi begge to kan mærke den. Baby plejer at være vågen om aftenen når jeg skal sove og om morgenen når jeg vågner (og klokken meget midt om natten når jeg halvt i søvne har været ude at tisse) I dag har den været helt vild og har bøvlet rundt, så min søster kunne se min telefon på maven hoppe og Manden har kunnet mærke med af flere (lange) omgange. Måske er det al den is?

Lige for tiden synes jeg det føles ret surrealistisk med den baby. Måske er det fordi vi har passeret de 22 fulde uger, så hver dag fra nu af forbedrer Babys chancer for at klare sig uden for maven. Fra nu af er der faktisk en chance. Alt der er tilbage er at tælle ned og vokse større.

torsdag den 26. juli 2012

Vetolisten: "Damen"

Veto mod:
  • Unødvendig brug af ordet "damen"
Vetoet af: Mig. Jeg hader at blive omtalt som "damen"

Der er flere scenarier hvor man umiddelbart kunne fristes til at benytte sig af ordet "damen". Nu skal jeg ridse dem op for jer, og fortælle hvorfor man bør lade være (og hvorfor det er %#/"%# grimt og upædagogisk at lære sine børn)

Scenarie 1:
Jeg sidder i toget og stener med et eller andet, og der kommer et barn hen og spørger hvad jeg laver/kommenterer mit tøj/oplyser mig om hvad han lavede i går. Inden jeg når at svare er der en emsig mor et sted der har sagt "Nej, William, lad være med at genere damen, hun vil gerne være i fred"
  1. Jeg er ikke nogen dame
  2. Du aner ikke om jeg gerne vil være i fred. I 9 ud af 10 tilfælde ville det ikke gøre mig noget at svare dit barn
  3. Er du sød at lade være med at bruge mig som specifikt eksempel i din opdragelse uden at spørge først?
  4. Det du i virkeligheden mener, og gerne vil lære dit barn, er: "William, jeg vil gerne have du lader de andre passagerer være i fred"
  5. Så sig det i stedet

Scenarie 2:
Jeg hører ofte forældre sige ting som "damen inde i butikken", "du skal aflevere den til damen" eller "damen skal lige have lov til at X", selvom den omtalte person har en ganske udmærket funktionsbeskrivelse - fx "ekspedient", "sekretær" eller "sygeplejerske". Og hvis det går helt galt er der også mere neutrale beskrivelser som "den person, der står der" eller bare "hende"

Scenarie 3:
"Far er en mand og mor er en dame" Are you fucking kidding me? Siden hvornår har den gængse inddeling af køn være "mand og dame"? Det hedder mand og kvinde. Om jeg forstår hvorfor det pludselig skal være anderledes bare fordi man taler med en toårig.

Scenarie 4 - hvornår det faktisk er ok:
Ville du i en tilsvarende situation bruge ordet "herre" om en mand? I så fald er det ok. Fx som i dametoilet/herretoilet, damehåndbold/herrehåndbold (og selv i de tilfælde er der stadig ikke tale om at sige damen) Og ellers så LAD VÆRE. Det er pissenedern.

mandag den 23. juli 2012

Antiklimaks

Virkelig dejligt at få Manden hjem i går, efter han har brugt ti dage på at gøre noget godt for nogle unger der har brug for det. Han var pænt smadret, så det blev ikke til så meget andet end fjernsyn og pizza (og velkommen-hjem-sex, selvfølgelig) på sofaen.

Var selvfølgelig den gode kone, der stod op for at lave morgenmad på sengen i morges da han begyndte at vågne lidt. Men da jeg kom tilbage var han faldet helt i søvn igen og jeg nænnede simpelthen ikke at vække ham før klokken 11 (hvor han havde sovet i over 12 timer, den stakkels udmattede mand)

Så det blev halvkold morgenmad på sengen inden vi tog ind og så The Dark Knight Rises. Som jeg har glædet mig til at se virkelig længe - og det var en god film og alt det der, men i mine øjne langt fra The Dark Knight, der var marineret i awesomesauce. Jeg havde lidt regnet med at vi skulle ud at spise bagefter, eller i det mindste have en is, men klokken halv seks da filmen var færdig var Manden smadret. Så vi tog hjem i stedet og lavede hygge-madder.

Klokken halv otte gav Manden op og ville bare helst i seng, så der har han ligget og sovet lige siden. Og jeg sidder tilbage med en rimelig flad fornemmelse og et ufrivilligt soundtrack, bestående af nogle teenagere der holder fest og en suppe-steg-og-is-musiker der øver sig på Wonderful Tonight på repeat. Altså, jeg er jo virkelig glad for at have ham hjemme, og jeg kan godt lide at kigge på ham mens han sover... men jeg har ligesom lige brugt over en uges aftener på at sidde og glo ud i luften for mig selv, og havde håbet på lidt forandring a la romantik og feriestemning.

Inden Manden gik omkuld sagde han "Jeg har det bare så dårligt med at komme hjem og så bare være så smadret" hvortil jeg ikke lige havde overskud til at svare andet end "Men er der andre valgmuligheder? Ellers synes jeg måske bare du skulle lægge dig til at sove uden alt for meget *indsæt selv universaludtryk for ævl-der-skal-få-de-implicerede-parter-til-ikke-at-synes-det-er-så-slemt*" Suk. Hader at være den slags kone, men en del af mig har stadig bare mest lyst til at vække ham og insistere på at nu skal han altså faktisk lige underholde mig.

Er i øvrigt også blevet færdig med Ringenes Herre, så har ikke engang mere oplagt læsestof.

søndag den 22. juli 2012

Ungens bedste sms

"Så sidder jeg i toget til Odense"

Oh, fryd!

lørdag den 21. juli 2012

Vetolisten: "Den første tid"

Veto mod:
  • Forventninger
  • Planer
Vetoet af: Fælles

Jeg aner ikke hvordan det bliver at få et barn med hjem. Men jeg ved at det kommer til at tage røven på os, ligemeget hvad. Ronan tog i hvert fald fuldstændig fusen på os, og jeg har ingen grund til at tro det skulle blive anderledes med et levende barn.

Så derfor er der fuldstændig veto mod at regne med noget som helst og lægge nogen som helst former for planer for de første to måneder. Ikke fordi vi regner med at efter to måneder så har vi styr på det hele, men fordi der har vi haft lidt tid til at lære hinanden at kende og har (fingers crossed) hjerne nok til at tage en snak om hvordan vi forestiller os de næste måneder. Og hvis ikke er default at vi fortsætter uden planer.

Vi er flere gange blevet spurgt hvor vi regner med at holde jul, og det ærlige svar er at vi ikke regner med at holde jul. Hvis vi får mega skrige-kolik-baby eller for tidlig født-baby eller vi bare er pissetrætte, så har jeg ikke lyst til at skulle stå midt i december med få uger gammel baby og skulle tage stilling til nogen form for planer. Hvis vi til gengæld får virkelig nem-baby (ha) eller det viser sig vi er megaoverskudsforældre (dobbelt-ha) kan vi jo altid stege en and eller nasse hos Kaye og Jyden, der holder jul hjemme.

Jeg kan godt nogle gange stresse lidt over ikke at have nogen planer for fx gæster (jeg er virkelig glad for at have ting sat i system), men så er det godt jeg har Manden til at minde mig om at det er bedre ikke at have nogen planer end at have planer man ikke kan overskue. For vi aner jo ikke hvordan det bliver. Måske synes vi det er hyggeligt og afslappende med gæster, der kommer og tager opvasken - eller måske er gæster på dagligt plan langt mere end vi kan overskue og har lyst til. Så helt firkantet skal vi som udgangspunkt ikke have nogen gæster. Selvfølgelig ikke forstået sådan at det er sådan det bliver i praksis, men det er bare en af de ting vi må vente med at tage stilling til indtil vi står i det og kan mærke efter fra dag til dag (og fra time til time)

For os er det helt grundlæggende at vores liv tager form efter Baby, og ikke omvendt.

fredag den 20. juli 2012

Lortedag

Det startede faktisk i går aftes. Brændte lige helt sammen over at resten af vores ferie bare blev mere og mere booket op, når jeg nu helst bare ville holde fri med Manden. Og Manden havde travlt og havde ikke rigtigt tid til at svare på sms'er, og jeg var bare møg ked af det og havde virkelig brug for lige lidt mere end "savner også dig" og så var det hele bare dumt med dumt på. Kunne ikke falde i søvn, for jeg lå dårligt og kunne ikke finde ro inde i hovedet og følte mig virkelig ensom.

Vågenede alt for tidligt i forhold til hvor sent jeg faldt i søvn, og havde det bare stadig skidt. Træt og ked af det, uden nogen grund. Den der tunge dyne, der er umulig at kæmpe sig ud af og som bare gør verden uoverskuelig og uklar. Heldigvis skrev Jyden og spurgte om jeg ville med dem til Udkantsdanmark. Ikke at jeg fik det sådan for alvor bedre af den grund, men så skete der da noget som dagen kunne gå med, i stedet for jeg bare skulle ligge alene i nødstilling på sofaen med min dyne og resten af de frygtelige Lidl-"chokolader"

Nu er det heldigvis så sent at jeg (forhåbentlig) er søvnig nok til at fald i søvn. Og når jeg vågner i morgen skal jeg kun sove én gang mere inden Manden kommer hjem. Jeg ved han også glæder sig.

onsdag den 18. juli 2012

Det knap så rare hører med. Faktisk.

Engang i løbet af min gymnasietid blev der hægtet en på, sådan på kanten af vores klike. I ved, sådan en der selvskreven til hygge/drukaftener, men som man ikke rigtigt støder på til daglig. Vi holdt kontakten sådan on/off efter jeg flyttede fra Det Mørke Jylland, har set hinanden af og til, haft lidt flirt... men mindre og mindre efterhånden, og især efter mig og Manden blev gift har der været længe imellem kontakten. Da Ronan døde var det så pissesvært med de der lidt mere perifere bekendtskaber - for skulle vi skrive det til alle, slå noget op på facebook, eller hvad. Han var så en af dem der ikke fik det at vide i første omgang, og pludselig var der gået så længe at det ville virke underligt.

Tre-fire måneder efter vi havde mistet Ronan skrev han, og jeg fortalte ham selvfølgelig som det første at Ronan var omme på kirkegården. Hvortil han svarede: "så har jeg misforstået det med, at Ronan er opført som jeres søn på din profil, jeg troede faktisk at I havde fået en søn for nylig" efterfulgt af en del af de sædvanlige klichéer. Jeg forsøgte at forklare hvordan det hang sammen, men jeg kunne godt fornemme han ikke rigtigt forstod det, og han drejede også ret hurtigt samtalen ind på noget andet. Det var ikke ret længe efter det med Pea, og mine mavefornemmelse var klart at han nok røg samme vej. Og jeg hørte så heller ikke mere fra ham, selvom han afsluttede med et "håber vi høres ved"

Så for et par uger siden kommenterede han, da jeg skrev på Facebook at vi ventede nummer to. Jeg blev egentlig ret irriteret over at han efter ni måneder pludselig bare skrev "tillykke" som om intet var hændt, men jeg lod være med at hidse mig mere op over det og lod det stå.

I dag skrev han så en længere besked til mig, og det er en anelse sværere bare at ignorere sådan en. Og helt ærligt blev jeg ret vred, og kunne bare godt mærke indeni mig selv, at jeg stadig ikke er kommet dertil hvor jeg bare kunne skrive et hyggeligt smalltalk-svar og være ligeglad (især fordi han lagde ud med nogle flere af de der pisseirriterende klichéer).

I stedet blev det til følgende besked, og jeg er lidt spændt på om han reagerer.

"Det her kommer måske til at lyde lidt hårdt, men det er der bare ikke noget at gøre ved. Kort sagt har jeg ikke plads i mit liv til mennesker der ikke kan rumme begge mine børn. Man kan ikke få lov til at vælge kun at være deltagende når det er hyggeligt og ufarligt.
Jeg er klar over at døde spædbørn, sorg og mennesker i sorg kan være meget overvældende og svært at forholde sig til, og man må gerne vælge at lade være - jeg vil ikke påtvinge nogen min sorg, eller konfrontere nogen med et emne de synes er for voldsomt. Til gengæld har jeg valgt ikke at bruge tid og energi på de relationer hvor der ikke er plads til det.
Du er velkommen til at skrive, men du skal ikke forvente jeg svarer. Måske jeg en dag bliver rummelig nok til venlig smalltalk, men måske gør jeg ikke.
Men hvis du skriver vil jeg virkelig sætte pris på at du ikke udtaler dig om Ronan, vores sorg eller hvorvidt vores liv "går videre". Du aner ikke noget om det; hvordan det sidste 1½ år har været, hvordan det føles, hvor gammel han var, hvad han fejlede eller hvor vidunderligt et lille menneske han var. For du spurgte aldrig. Punktum."

tirsdag den 17. juli 2012

Vetolisten: "Legetøj (især det med batterier)"

Veto mod:
  • Mange stykker legetøj fremme af gangen (antal afhængig af alder)
  • Legetøj med batterier
Vetoet af: Mig. Hidser mig ofte op over emnet, selvom Manden er gået med til det for længst (han er enig i det første, og stort set ligeglad med det andet)

Niecen har, som så mange andre børn, en frygtelig masse legetøj med lyd, lys og andet batteridrevet gejl. Hun har også forældre, der lader til at kunne holde det ud, men der er jeg nok af en lidt anden støbning. Jeg bliver sindssyg af samme-rådne-midi-lyd-på-repeat og jeg kan ikke se hvad det er godt for. Hverken for barnet eller forældrene.

Altså, jeg snakker ikke om den 2-årige der har forelsket sig et lyserødt Barbieklaver med 43 forskellige lyde, men om det lille, ret nye barn, som stadig kun lige er ved at stifte bekendtskab med verden. Jeg synes ikke det bekendtskab behøver starte med skrattende udgaver af "Jens Hansen har en bondegård" og 17 forskellige "dyrelyde"-på-bræt-med-lys. Hellere lidt, men godt legetøj fremme af gangen så Baby kan overskue det og forholde sig til de enkelte ting. Det behøver ikke gå helt i Steiner (det har Manden i øvrigt også vetoet), men Baby tager ikke skade af at skulle tænke lidt selv.

Det er fuldstændig acceptabelt at man siger "Jeg vil ikke have du ryger i nærheden af mit barn" eller "Min baby skal ikke have sukker", men ligeså snart jeg siger "Mit (lille) barn har ikke brug for/skal ikke have legetøj med batterier" får jeg gerne en længere udredning om at det kan man jo ikke forhindre, for folk giver jo det de har lyst til, og barnet vil i øvrigt gerne selv have det og "man vænner sig jo til det"

Ahmmen, var det måske ikke mig der var moren? Foreslår de at Baby, 6 mdr, kommer og tackler mig og åbner legetøjskassen selv og stikker af med det bandlyste legetøj? For ellers tror jeg måske godt lige jeg kunne overkomme at pakke det legetøj væk jeg ikke synes Baby skal have fremme.

Og argumentet om at "Baby vil gerne have det".. Baby vil givetvis også gerne have sukker, men det var nok stadig mig der var moren og mig der bestemte. Hvadenten det drejer sig om sukker eller legetøj.

mandag den 16. juli 2012

En smule blå, måske

Er du sindssyg jeg savner Manden. Føler mig temmelig ynkelig. Især fordi der stadig er næsten en hel uge til han kommer hjem. Er som om jeg slet ikke kan slappe ordentligt af, og alting bare fylder op inde i hovedet på mig uden jeg kan finde ud af at komme af med det. Jamen, Manden er magisk med den slags. Han kan få (næsten) det hele til at falde på plads indeni mig bare med et kram.

Det gør det så heller ikke bedre at jeg er lidt i tvivl om kattens helbredstilstand. Har egentlig fået en tid hos dyrlægen i morgen tidligt, men så virker det som om kræet har fået det væsentligt bedre. Virkelig dilemma; meget dyrt hos dyrlægen og katten hader det og bliver bange og reagerer skidt på bedøvelse, så lidt meget at skulle igennem hvis der ikke er noget. Men det lille kræ skal jo ikke gå og være syg. Samtidig bliver udfaldet af scenariet "syg kat" nok en aflivning, og det har jeg faktisk heller ikke rigtigt lyst til at stå med alene. Ender nok med jeg ringer og melder afbud, hvis dyret ikke udviser flere tegn på at være skidt i løbet af natten. Synes det er lidt meget for både mig og den, ellers.

Nå, men nu vil jeg gå i nato-stilling på sofaen med et eller andet der måske kunne minde om mad. Men måske det bare mere kommer til at minde om en frostpizza.

søndag den 15. juli 2012

Måske er det bare mig der er underlig...

Hurtigt kig på min-mave og jeg tror måske terminsgruppe-overvejelserne er gået fra et måske til et nej. Der er siiiindssygt mange i sådan en gruppe og når jeg sidder og kigger på samtalerne bliver jeg i de fleste tilfælde sådan ret "Og hvad så?" eller "Nåmmen, hvis du tror det er slemt, så..."

Og får totalt myrekryb af den måde de alle sammen tiltaler hinanden "tøser" og har små rosenmønstrede baby-tickers og snakker om barnevognsmærker.

Final straw var tråden om hårfarvning. For det første har man jo overhovedet ikke hørt efter eller læst nogen af de utallige pjecer/foldere/bøger man får udleveret, hvis man er i tvivl om man må farve hår. For det andet:

"Jeg får lyse striber i hver 7 uge hos frisøren. Helt ærligt har jeg ikke lyst til at miste mig selv fordi jeg er gravid" (citat tilfældig bruger på min-mave)

What the fucking fuck?!

Vetolisten: "De oplagte"

Veto mod:
  • Parfume - inkl. "naturlige æteriske olier"
  • Rygning i nærheden af baby
  • Sukker til baby
  • Kunstigt sødestof
Vetoet af: Sundhedsstyrelsen

Vi lægger lidt let ud - ud over de er ret oplagte og ikke specielt diskussionsfremkaldende, så de er også rimeligt nemme at udføre.

Vi fik den der folder "God Kemi" hos jm, som sagde det godt kunne være meget at skulle, men at det jo også var godt bare man gjorde nogle af tingene. Vi (jeg) gør så alle tingene i forvejen - jeg er virkelig sart når det drejer sig om parfume og kosmetik, og jeg kan bare slet ikke forestille mig at putte et eller andet stinkende/allergifremkaldende gejl på lille nye Baby's lille bløde numse.

I vores omgangskreds er det kun Svigermor og et par venner der ryger, plus den sædvanlige håndfuld til familiefester. Men heldigvis er det blevet kutyme at rygerne gå udenfor og ryger - også selvom man er i Udkantsdanmark. Og Svigermor kan vi måske også presse lidt mere med argumenter om at røgpartikler faktisk bliver siddende i tøjet.

Den med sukker bliver nok den vanskeligste, for vi er lidt nogle sukkergrise begge to (allermest mig) Jeg tror ikke det bliver et problem at holde slik, kager og sukkerdrik fra Baby's mund det første år (og gerne længere) Kaye og Jyden har lagt linjen i Udkantsdanmark, og bare jeg forklarer vores holdning til min mor kan hun holde øje med min far (på hvem alle argumenter preller af når det drejer sig om små børn). Nej, problemet er mens Baby spiser det jeg spiser - hvis man skulle være totalt nazi nul-sukker-politik så havde jeg tabt for længst. Bevares, jeg tænker da mere over det, men vi er langt (langt) fra en fri-for-raffineret-sukker livsstil. Især fordi jeg faktisk ikke helt er overbevist om at det er skabt i helvede (til gengæld er jeg pænt overbevist om at de fleste kunstige sødestoffer er skabt i helvede)

lørdag den 14. juli 2012

Det havde jeg da helt glemt

Gammel studiekammerat fra Kbh, der ved et ok sjovt tilfælde har termin seks dage før mig, nævnte lige sin "termins-gruppe ovre på Min-Mave" i en facebook-kommentar.

Oh shit. Termins-gruppe? Bør man det? Er det for sent nu? Orker jeg det egentlig?

Havde egentlig lovet mig selv at i den her graviditet skulle jeg gøre alle de der normale graviditetsting. Men så var det pludselig uge 21 lige om lidt og jeg havde ikke rigtigt gjort noget af det, og måske var det alligevel slet ikke mig?

Forestiller mig forum fyldt med lykkeligt-uvidende gravide, der har været termins-buddies siden de pissede på en pind for fire måneder siden og en masse opdateringer a la "baby sparker :-) KnuZ" som jeg skal være begejstret for hvis jeg vil være med i selskabet. Og måske var jeg i virkeligheden sådan lidt ligeglad med at de endelig havde fået kønnet at vide (for det var bare det herre vigtigZte i hele graviditeten), og orkede ikke helt at forholde mig til en masse børn der skal hedde William og Malou. Ja, jeg ved godt der sådan et sted også bliver snakket om alle de knap så rare ting. Men det orkede jeg måske i virkeligheden endnu mindre at forholde mig til.

Går jeg glip af noget? Misser jeg et kæmpegodt netværk? Dør Baby hvis jeg ikke har en mødregruppe på nettet? Er det bare mig der er blevet gammel og bitter og navlebeskuende?

I stedet for at vaske op

Det var så ét døgn uden Manden. Kun otte tilbage. Er lidt blank på hvad jeg skal få tiden til at gå. Og i dag var Es endda forbi og underholdt et par timer og et spil Munchkin. Jesus, altså, hvorfor skal jeg være så fesen?

Der er i virkeligheden 1000 ting jeg kunne give mig til, men i stedet hænger jeg i sofaen med en stor kop te og de der "chokolader" vi fik af Esserne, og ser Pay It Forward. En film jeg virkelig ikke burde se, med lille nye baby inde i maven. Selv uden ekstra hormonpåvirkning stortuder jeg når jeg ser den (hvis du ikke allerede har set den, så gør det)

Nåja, og så har jeg da helt glemt at fortælle at Baby har det fint. Vi var til scanning i onsdags og de kiggede på alt det de kunne og det så alt sammen helt kedeligt gennemsnitligt ud. Så nu er der bare tilbage at vente. 10 dage mere og vi når 22 uger og Baby er uomtvisteligt et barn. 24 uger og Baby har en chance for at klare sig uden for maven. 27 uger og overlevelsesraten er 90%. Ved 30 uger er vi længere end med Ronan. 34 uger, næsten samme overlevelsesrate som ved børn båret til termin. Små skridt, så når vi vel frem til sidst.

Men det er faktisk kun engang imellem jeg er bange. Det meste af tiden er det bare hyggeligt (selv klokken fire om morgenen når Baby bøvler, selvom jeg prøver at sove)

fredag den 13. juli 2012

Græsenke

Så er Manden taget afsted ud for at lege frivillig, og kommer ikke hjem igen før næste søndag. Savner ham allerede og ved ikke helt hvordan jeg skal få tiden til at gå. Er bygget til tosomhed, og er ganske forfærdeligt dårlig til at være alene med kun mig selv længere tid af gangen.

Overvejer kraftigt bare at gå i seng med det samme... men så var det (provins)Byen Ved Vandet havde Open By Night, og derfor meget høj, og meget dårlig, livemusik ummidelbart nedenfor min lejlighed. Jaja, jeg ved godt jeg plejer at være svært begejstret for lejlighedens centrale beliggenhed, men det gælder ikke når der er kulturnat, open by night, cirkus, amatørteater og/eller havnefest. I hvert fald ikke når jeg er taget hjem og klokken bliver over 22. Hallo, efter 22 var der ro. Er da et alment gældende koncept (og så ikke et ord om at jeg er gammel og sat)

Kunne selvfølgelig også dulle mig totalt op og gå ned og lege groupie? Ikke?

Nå, men det var også den der ubærligt lange alene-uge vi kom fra - hvem kommer og underholdr?

UPDATE: WTF?! Nu spiller de gudhjælpemig Just Dance nede i live-teltet... på rock-band måden?!

torsdag den 12. juli 2012

Hvorfor jeg faktisk ikke rigtigt gider det der uddannelse længere

Nåmmen, så sendte jeg en dispensationsansøgning til mit studienævn. Noget med nogle fag der skulle bestås indenfor to år, hvilket jeg jo af gode grunde ikke lige kom til. Jeg havde snakket med noget vejledning som sagde at det var en god ide og helt rimeligt at jeg til at starte med kun søgte for to (ud af fire) fag, i tilfælde af jeg blev klar til de to andre. Jeg fik dispensationen, men blev ikke klar til de andre eksamener (som var lige oveni Ronans fødselsdag), så jeg sendte en ansøgning mere. Som så først kan endeligt behandles i august til næste møde, hvilket er rimeligt nok. Men så fik jeg lige en mail fra sekretæren, hvor det ikke helt er tydeligt om jeg skal lave en ansøgning der gælder alle fire fag, eller om det jeg har sendt var godt nok, men i hvert fald var det bydende nødvendigt at jeg skrev til faglig vejleder "for at få lavet en aftale/plan for gennemførelse af 1. årsprøven" WTF?! Planen er at jeg går på barsel til oktober og et år frem og derfor først går til eksamen i de implicerede fag sommeren 2014. Hvad skal faglig vejleder rodes ind i det for? Jeg har jo papirer på det hele. Og hvorfor bliver det pludselig noget andet bare fordi jeg søger for to fag mere?

Jeg hader mit uddannelsessted. Hader hader hader. Og hvis ikke det var fordi jeg lige nu var rimeligt økonomisk afhængig af at kunne fortsætte (ingen dispensation=ingen fødselsklip) så havde jeg fandeme råbt RØV og givet dem fingeren på vej ud.

Undskyld, men min søn døde altså, og jeg er så pissemøghamrende træt af at jeg skal udfylde ansøgninger og spørge om lov og tales til som om jeg bare er pissedoven og ikke rigtigt prøver hårdt nok.

Nåja, og så fik jeg da lige afslag på den der ansøgning om handicaptillæg. I sig selv er det ikke den store skuffelse - det var lidt af et long shot alligevel - men deres begrundelse er simpelthen så himmelråbende uretfærdig at jeg egentlig har mest lyst til at klage over afgørelsen. Men nånej, det blev så nok lidt svært for sådan en skulle de have inden fire uger og min psykiater var på ferie (i fire uger) så jeg kunne ikke lige få nogen af de papirer jeg havde brug for. Ærgerlig-bærgerlig at den afgørelse lige skulle falde i sommerferien, hva.

mandag den 9. juli 2012

Vetolisten

Vi snakker, sjovt nok, ret meget om børn, børneopdragelse, familieliv og babyudstyr for tiden. Alt sammen noget vi dybest set ikke ved ret meget om. Jo, vi har styr på den grundlæggende teori, og vi har nogen erfaring udi at være en familie, men vi aner faktisk ikke en døjt om hvad vi i praksis går ind til.

Ikke desto minde er vi pisse kloge. På det hele. Selvfølgelig er vi det, for hvis ikke vi i det mindste går ind i projektet med oprejst pande og selvtillid, hvad er der så at tære på når det hele går op i søvnmangel og frostpizzaer?

De fleste af vores snakke udspringer fra Vetolisten og dens artikler, efterhånden som de kommer på. Enhver voksen i husstanden (ie: mig og Manden) kan til enhver tid vetoe* enhver ting, nutidig eller fremtidig. Det være sig i forbindelse med børneopdragelse (ofte observeret i det offentlige rum), babytøj, legetøj, husregler, campingferier (stående veto), forbrug etc. Alt kan vetoes, men kommer kun på Vetolisten hvis/når begge parter er overbeviste.

Det lyder frygteligt negativt at det hele handler om hvad der er forbud mod, men man kan også kræve veto mod ikke at gøre en bestemt ting, fx "Veto mod ikke at sige pænt tak for mad" Veto kan altid tages op til videre diskussion (eller bare gen-diskussion hvis det er et veto man er specielt passioneret omkring) og et veto kan altid fjernes fra listen, såfremt alle voksne i husstanden er enige.

For min egen fremtidige (og læsernes nutidige) fornøjelses skyld har jeg tænkt mig at udgive en række indlæg med artikler fra Vetolisten. Så kan vi spille veto-bingo når Baby er kommet til, og se hvor hurtigt og i hvilken rækkefølge vetoerne bliver glemt/overtrådt/omstødt. Jeg fornemmer noget hasardspil i den forbindelse; hvem vil være med?


*Ja, jeg ved godt det hedder "nedlægge veto" når man bruger det ude i det virkelige liv

Hængepartier

Skøn weekend i hovedstaden. Indlæg følger. Men hvorfor er det altid solen bager mest den dag man skal være mest udenfor og ens baggage (inkl. solcreme) er låst inde i et skab på hovedbanen?
Læg mærke til den "pæne" kavalergang jeg har fået - sådan går det når man har  godt-støttende bh på i solskin

Engang i sidste uge trak jeg lod om en bog, men jeg glemte bare at skrive om det på bloggen. Ok, jeg glemte det bare i det hele taget, for der var ikke noget at trække lod om, eftersom Karoline var den eneste deltager - så Karonline, hvis du sender mig din adresse ryger bogen afsted i løbet af ugen :)

Så var der også den der kjole som jeg købte af AB, og som jeg lovede at vise billeder af.

Front. Undskyld den lidt brede mit-bækken-er-ved-at-skride-fra-hinanden-stilling

Fra siden. Hvor jeg mest bare ser fed ud. Og hvor det er ret tydeligt at bælte+fed mave ikke rigtigt dur

Som lovet; en demonstration af hvorfor kjolen matcher min garderobe

In action: Umiddelbart inden vi skal ud at spise. Bæltet i håret i stedet for, og en hånd under maven og  helhedsindtrykket rykker sig fra "telt" til "yndig" (jamen jeg er altså svært glad for den mave)

Og der er selvfølgelig også det største hængeparti over dem alle: Julekalenderen. Men først, så havde jeg de der virkelig dårlige dage omkring jul, og så smadrede katten en del af legobyen og brækkede sig på sneen, og så var det at den stationære computer var blevet virkelig dårlig og så ikke rigtigt længere var helt samarbejdsvillig. Så nu har jeg afsnit 23 liggende som psd-fil, som jeg ikke har en computer der kan arbejde med og en halvsmadret bunke 24-december-lego. Hvis jeg kommer i tanke om flere dårlige undskyldninger skal jeg nok opdatere jer.

Var der flere hængepartier? Sikkert. Men lige nu lader vi bare som om jeg ikke kan komme i tanke om hvilke.

tirsdag den 3. juli 2012

Et par ugers billedspam

Engang for længe siden, da det var jul, sendte den søde Dorthe K en lille baby nissehue til Ronan. Og så tog den ene dag ligesom den anden, og jeg fik aldrig sagt ordentligt tak eller delt et billede med jer. Det gør jeg så nu. Tak, Dorthe, vi har været meget glade for den. Så glade at vi først tog den af til hans fødselsdag (det har selvfølgelig intet at gøre med at vi er de dovne typer der bliver ved med at sige "Ah, men vi gør det i morgen")

Nå, men fødselsdag blev det - uden nissehue, men til gengæld med flag på døren og gæster og boller og scones og varm kakao.



Der var en helt overvældende mængde kort og gaver involveret. Vi havde slet ikke regnet med gaver og den slags, for vi tænkte at det mest var os der gik op i det med at insistere på at holde en rigtig fødselsdag. Vi havde selv købt en ny lygte og en lille vindmølle, ud over en buket blomster (magen til den vi købte til hans begravelse) Da vi kom tilbage fra kirkegården stod der en stor fødselsdagsbuket fra Emmie og ventede på os, og der var kort fra både min moster og min mormor. Min mor og søster havde fundet en lille sælmagnet, og Mandens forældre havde en jordbærplante (til graven) og en spand frugt (til forældrene) med. Esserne medbragte en buket gule blomster og en æske Melanie-"chokolade" (Lidl's den bedste, sandsynligvis hævn for de to pakker mikropopcorn vi gav dem i bryllupsgave). Dagens overraskelse var den fineste lille sandkasse, hjemmebygget af Jyden - tænkt at Kaye havde husket vi har snakket om at skaffe os sådan en.




Ligesom alle andre har jeg også fået lavet hyldeblomstsaft i løbet af de sidste par uger (og jeg synes i øvrigt vi officielt burde kalde "syllesaft" ligesom Øglen) Vi plukkede omkring 100 skærme, og der blev seks liter saft ud af det. Ved faktisk ikke helt hvordan vi skal komme igennem det hele. Og så har det også fået en bismag undertone af lakridsrod?!





Kaye har også haft fødselsdag, og et par dage inden sad Manden og læste hendes ønskeseddel igennem:

Manden: Halskæde med guldkors, 50cm. 50 centimeter?!
Kaye: Ja, kæden, dit fjols!

Men det var for sent. Mig og Jyden var allerede hysteriske af grin over det billede der dukkede op i hovedet på os.
Jeg var godt klar over at sådan en sag er dyr; alt for dyr til vores budget. Så vi besluttede at nøjes med en forgyldt kæde (guldkæder starter ved 1200kr, korsene ved 600kr) - men jeg syntes alligevel ikke hun skule snydes for et 50cm guldkors, så jeg bagte et kagekors til hende. Så fik jeg også lejlighed til at bruge noget af det guldspray jeg bragte med mig hjem fra England.
I lørdags var vi så i det der Tyskland. Flensborg, nærmere bestemt. Der var en anelse panik, fordi der på billetten stod de kun gjaldt til Padborg - men dsb-medarbejder kunne oplyse om at det er stationerne på kortet der gælder (men hvorfor "/#&!"&% står det så ikke på billetten?) Vi har været ekstremt heldige med vores ferievejr indtil nu. I fredags hvor det regnede havde vi alligevel planlagt oprydningsdag, og lørdag kørte vi fra de mørke skyer da vi nærmede os grænsen. Virkelig lækkert, men tilpas-og-ikke-for-varmt vejr hele dagen i Det Store Udland.
Charmerende tysk gågade

Frokost på en bænk ved busstationen (der var skygge)
Ikke at det kommer bag på nogen, men vi kunne ret hurtigt konstatere at de er mærkelige, de tyskere. Der var helt absurd mange skobutikker over det hele. Og apoteker. Og et så varieret udvalg af rengøringsartikler, selv i Euro Shoppen, at man må konkludere at de alle sammen må lide af rengøringsvanvid. Men det mærkeligste af det hele var at stifte bekendtskab med konceptet Bubble Tea. Som, for at være fair, slet ikke er et tysk koncept, men vi har ikke set det før, og det er virkelig, virkelig underligt. Det var ikke fordi det var dårligt, men jeg forstår det ikke rigtigt - foretrækker nok min te og min frugt adskilt.


Selvom de "danske specialitter" lød fristende (især den "sky sovs") endte vi med en burger. Som blev bestilt på engelsk, for mit tysk er for gebrokkent til jeg kan gøre det klar at jeg ønsker vand fra hanen og ikke mineralvand fra flaske - til gengæld var servitricens engelske ikke meget bedre end mit tyske, men vi fik da hvad vi ville have. Men hvad sker der egentlig for at ens engelske bliver dårligere fordi man taler med en der er dårlig til engelsk? Og er også næsten helt umuligt at finde det engelske frem, når man lige er blevet tiltalt på tysk.


Bagefter fandt vi en lille cafe, Cafe K, hvor de havde hjemmegjort kage og lige den slags te man gerne ville have (rooibos) - men kaffe og te er også sådan  noget der er over alt, ovre på den anden side af grænsen, så det kan sagtens være tyske cafeer generelt er mere velassorterede, tewise. Der var i hvert fald hyggeligt, på den skyggefulde, lune sommeraftensmåde.

Tysker-loot
Det ses måske ikke så godt på billedet, men vi fandt et lille-bitte strandsæt til Ronans nye sandkasse i Euroshoppen (blandt andre gode ting - det koster jo kun en euro, mand!) Det viste sig så at Kaye havde købt nøjagtig samme sæt, nede i den lokale Boun10. Ha.