fredag den 25. juli 2014

Hvori jeg udgiver indlæg nr. 601

Det skulle have været et "Hurra 600 indlæg"-indlæg, men så kom jeg i tanke om at jeg for noget tid siden fjernede et indlæg, fordi det af uvisse årsager genererede helt vildt meget spam, og så glemte jeg at genudgive det efter spam-stormen stoppede, men så tikkede indlægs-antallet jo op på 600, så i virkeligheden er det forrige indlæg som er nummer 600, men det er ret trist, for det er bare et Throwback Thursday-indlæg, som ikke er specielt festligt på den måde.

Så nu fejrer vi indlæg nr. 601 i stedet.

Dage siden første indlæg: 1647

Antal indlæg: 601 (når jeg trykker udgiv)

Indlæg pr dag: 0,3649

Antal kladder: 59 (når jeg trykker udgiv)

Sidevisninger i alt: 197.674 (hvoraf mindst 25.000 er spam)

Måned med flest sidevisninger: December 2011 (korrigeret for spam)

Mest brugte tag: Ronan (67 indlæg)

Bloggen har fulgt mig gennem
  • 1 abort
  • 2 børn
  • 1 flytning
  • 4 bryllupsdage
  • 2 (afbrudte) uddannelser
  • 833 billeder på instagram
  • 1 kommunalvalg
  • 6 hotelovernatninger
  • 6588 kopper te

torsdag den 24. juli 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 11)

29. januar 2008
Et frygteligt uheld

Er blevet ramt banalitets-lavine. Gravede yndlings cd’er frem fra for længst aflukket kuffert med Celine Dion ting. Er voksen nu og kan godt styre kærlighedsballader sunget på 90′er måden.

Kunne til gengæld ikke helt styre romantiske associationer der følger med The Colour of my Love album. Måtte lige slå detaljer omkring eks-idols kærlighedsliv op og kom ved et frygteligt uheld til at åbne for længst aflukket kuffert igen for at grave selvbiografi frem.

Har nu læst alle kapitler der omhandler helt, helt urealistisk kærlighedshistorie til manager/mand på den sukkersøde måde. Dvs. 2/3 dele af bogen fordelt på 2/3 af min eftermiddag. Sluger fandeme stadig det hele råt. Vil også have hemmeligt, romantisk kærlighedsforhold til ældre mand. Istedet for middelklasseliv med IT-supporter, motionscykel og gråstribet kat. Har i det hele taget ret gråstribet liv.

Kan pt. ikke se ulempen ved den store, hjertesmertende kærlighed der tager en i armene og siger “Hvis du vil, så vil jeg være din eneste” på den forbudte-men-jeg-kan-ikke-lade-være måde.

Må skære ned på Jane Austen, kærlighedsballader og teenage-tendensen.

Gråstribet liv trods alt også blødt og behageligt

søndag den 20. juli 2014

Hvori vi holder ferie

Vi har været til Danehof

Vi har haft besøg af Mormor og Morfar 

Vi har haft besøg af Moster

Vi har været på tur med Esserne 

Vi har været på Bones

Jeg har spist sushi 

Vi har arbejde på Crazy Urealistisk Projekt 

Vi har leget inde

Vi har leget ude 

Vi har spist rigtig mange is

...og generelt bare dovnet og hygget og spist lækkerier 

I skrivende stund er vi i Det Mørke Jylland hos Mormor og Morfar. Hvor vi leger og dovner og spiser is og god mad. 


Beklager den håbløse opsætning i indlægget. Jeg skriver fra min telefon og Bloggers app er ikke til at arbejde med. 

lørdag den 19. juli 2014

Hvori jeg har åbnet en dåse orme

En dag spurgte han, Es. Om vi ikke skulle tage afsted, bare os to.

Han tænkte nok ikke over det. Men jeg gjorde.

Jeg tænkte, om han var klar over hvad han spurgte om.

Jeg tænkte, om det bare var en joke.

Jeg tænkte den mest forbudte tanke af dem alle. Om han måske havde ændret mening.

Det havde han ikke. Det stod klart allerede inden vi tog afsted. Alligevel sang alting i mig af fryd.

Es.

Jeg havde lyst til at tage ham i hånden. Han var så tæt på, at vi næsten rørte. Så tæt, at min hånd, min arm, min krop summede. Elektrisk.

Der var stille. Regn udenfor. Varm knitren i pejsen indenfor. Vi læste bøger og lavede mad og var stille. Hver for sig, men sammen. Med tid og rum til at synke i den dybe synkron, der føles så naturlig.

Han sagde ikke noget. Om mig. Om det os, der ikke var. Måske var han for meget gentleman. Måske faldt det ham slet ikke ind.

Jeg brændte. Tog tilløb og sagde så ingenting. Hjertebanken. Knude i maven. Desperat efter at han skulle vide. Gengælde.

Ulykkelig.

Lykkelig.

Sammen. Men hver for sig.

torsdag den 17. juli 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 10)

1. november 2007
Jeg, en konspirationstekniker - vol. 2

Da jeg i sin tid flyttede hjemmefra var noget af det første jeg lærte at når man har vasket tøj så går sokke-ligningen aldrig op. Aldrig.

Jeg har altid ment at jeg er et menneske i stand til logisk tænkning, så jeg drog konklusionen at de manglende sokker nok bare lå i en af mine mange bunker rundt om i lejligheden (man er vel et rodehoved)

I min verden er der heller ikke langt fra tanke til handling, så jeg arrangerede en kasse til de usammenlagte sokker, således at jeg en gang imellem kunne gennemgå denne og lægge de sidste sokker sammen. For logisk set så måtte de manglende sokker jo dukke op i kassen efterhånden som jeg kom igennem bunkerne.

Det gør de bare ikke.

Bunken af u-parrede sokker vokser efter hver vask og jeg har fx tre sokker af samme type men i tre forskellige grønne nuancer. Som logisk tænkende menneske kan jeg slet ikke acceptere denne ulogiske ophobning af sokker – der må være noget uldent på færde!

Teori #1
Sokkefremstillerne står i ledtog med Illuminati og i endnu et forsøg på at skille de svage fra de stærke gør de sokker til et frustrerende element. Hver anden sok der bliver fremstillet er selvantændelig og når man mindst venter det (og ikke kigger) brænder de simpelthen op. Vaskemaskinefremstillerne er naturligvis også involverede og har bygget deres maskiner med et bestemt filter der kan udtage tilfældige sokker under en vask.Det gælder om at forholde sig roligt, da det de vil have er man bliver frustreret og vred. Men det er kun de stærke, som kan håndtere sådan en krise, der får lov at leve.

Teori #2
Elvis lever! Han sidder et sted i Bermudatrekanten sammen med Kennedy og Hitler. De har startet en trio og planlægger et comeback der vil nedlægge verden. Til den slags kræves selvfølgeligt spektakulære kostumer og for at det ikke skal virke mistænkeligt tager de kun små stykker stof - som fx sokker. Sokkerne bliver indhentet med hjælp fra NASA, der gennem et tophemmeligt og meget omfattende rum-baseret system overflytter sokkerne til Bermuda vha. et superhemmeligt molekylært transportsystem (Beam me up, Scotty!)

Teori #3
Som alle ved er der aldrig nogen der har været på Månen. Sokke-nummeret er udelukkende til for at aflede vores opmærksomhed fra dette faktum.

Teori #4
Det er rumvæsnerne igen! De har bygget små robotter som de har installeret i samtlige af verdens vaskemaskiner. Disse små robotter er nøje programmerede til at tage så mange sokker de kan uden det begynder at virke mistænkeligt. Sokkerne skal bruges til at lave en mægtig sæk, som kan lægges omkring Jorden så de kan spænde den fast bag rumskibet og trække os tilbage til deres egen planet, hvor Jorden skal fungere som en slavekoloni.

De har lavet korncirkler, for at markere forskellige steder på Jorden til fremtidig reference, men de havde ikke taget højde for at korn bliver høstet. Efter nogle fejlslagne forsøg med denne markeringstekning er de nu gået over til udelukkende at kortlægge jorden vha. de små vaskemaskinerobotter.

onsdag den 16. juli 2014

Hvori jeg åbenbart ikke er færdig med at drømme om Es

Jeg har drømt meget om Es. Dengang. Hvor jeg stadig gik ud fra han var mit livs (uopnåelige) kærlighed. Både dagdrømme, og de dybere, men stadig ret banale natlige. Jeg drømte at jeg faldt, og han greb mig, eller at han endelig, endelig, endelig kyssede mig. Det var oftest efter jeg havde set ham, at de kom, drømmene. Alt det jeg troede jeg havde gemt væk, eller var kommet over væltede frem, og jeg vågnede op ulykkelig og med alle følelserne udenpå igen.

Sådan er det slet ikke mere. Selvfølgelig. Det er år og dag og mand (mig), kone (Es) og tre børn (hhv 2 og 1) siden. Manden er jo mit livs kærlighed, viste det sig, og jeg har heller aldrig været i tvivl om at Prinsessen er Es' ditto. Det faldt på plads. Som den slags jo gør.

Jeg føler stadig et meget stærkt bånd til Es. Jeg aner ikke om han har det på samme måde. Det er flere år siden vi holdt op med at være så hudløst åbne omkring alting. Men han er min bedste ven. Også en form for soulmate, på sin vis. Men det er ikke, og bliver heller ikke en romantisk vis.

Derfor var det også ekstra underligt at vågne op i nat efter en drøm, hvor Es havde kysset mig. Han forsvandt igen, og jeg kunne ikke finde ham. Han sagde det ikke direkte, men i drømmen vidste jeg godt at han aldrig ville forlade Prinsessen. Selvom vi begge to havde lyst. Det var en ret indviklet drøm, men essensen og følelserne var nøjagtig de samme som dengang.

Bortset fra at de ikke vækkede genklang i virkeligheden da jeg vågende. Det var bare underligt.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal stille op med det. Men åbenbart er jeg stadig ikke færdig med Es.

Eller. Jeg er jo færdig nu, i nutiden. Det er bare fortiden, der ikke er færdig med at være færdig.

torsdag den 10. juli 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 9)

26.-27. april 2008 (3 indlæg)
Fuck-faktor 100
Årh fuck. Fuck fuck fuck fuck fååååårk.

Gider egentlig ikke snakke om det.

Er også sikker på der ligger flere “årh, fårk, jeg gjorde også…” og venter på mig.

Vender tilbage når jeg har fortrængt det.

Fuck-faktor 101
Gider stadig ikke snakke om det. Men vi tager den lige alligevel.

Fuck, jeg drak tæt i tolv timer

Fuck, rom-og-cola-bøvser er dårlige

Fårk, hvor har jeg tømmermænd

Årh fuck, nej, nej, nej. Spirrevippen lavede telefonfis med læreren.

Ej, fuck, hvorfor er min arm dækket i temporary-tattoos?

Fuck, hvorfor tog jeg med videre til den fest?

Fuck mand, hvornår lærer jeg ikke at være sammen med Spirrevippen – hun tager altid al opmærksomhed fra alle fyre

Årh fuck, hvorfor gik jeg ikke hjem da Spirrevippen gik?

Fuck, jeg scorede en mand med et kamera.

Årh fååååååårk, det var på farvel-jeg-går-nu-du-skal-lige-have-et-kram-og-så-gav-jeg-ikke-slip-igen-måden

Fuck, fuck, fuck, han kyssede mig

Hvorfor fuck gik jeg nogensinde med til at sidde i den cykelkælder med ham?

Årh…fårk fårk fuuuuuuuuuuck FUCK FUCK… delete delete erase fjern fortræng VÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆK

Det gjorde jeg bare ikke. FUCK det gjorde jeg bare ikke.

Fuck, for helvede.

Fortrægning
Har taget længere snak med veninde om fredagens fuck-faktor. Det er slet ikke så slemt fordi:

Fuck-faktoren for en enkelt aften kan aldrig overstige 100. Vi blev enige om at det ville være unfair. Derfor: Jo mere fuck man laver tidligt på aftenen jo mindre tæller det fuck man laver senere

Fandt Fotografen på facebook men han ignorerede friend-request. Hvis han ikke kan huske mig/lader som om han ikke kan huske mig er det næsten det samme som at jeg aldrig mødte ham

Hvis jeg bare arbejder hårdt på pensum og læsning (og så på en søndag) så opvejer det noget af fuck-faktoren. Eller også er det bare fordi at hvis jeg arbejder hårdt nok så glemmer jeg alt andet

I det mindste kneppede jeg ham ikke

Så på billede af ham på facebook. Hjælper virkeligt også på fortrængingen. Kan ikke holde det ud. Altså, fuck, hvis han så i det mindste havde været Indianer-standard.

Eller… bare Læreren-standard.

Ok, hvis bare han i det mindste ikke havde været 9 ud af 10 på “nu kan jeg ikke synke lavere”-skalaen.

Ville bare i det aller, aller mindste kunne sige at det jo heller ikke var orgasmisk godt. Men altså…

Nå, men det er jo også glemt nu. Helt. Og aldeles. Var der nogen der sagde pensum?

torsdag den 3. juli 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 8)

15. september 2007
Er klokken seks for sent eller for tidligt?
Hvor har jeg bare scoret kudos hos cafeudvalget nu. Var en af de første fire russere der mødte op og en af de sidste fire russere der gik (ja, de samme fire).

Der blev danset og drukket i mængder jeg bare ikke har præsteret før. Og i et tidsrum så langt at det heller aldrig er set før. Ikke engang på det der rustur.

Klokken syv i morges dejsede jeg om i min seng med ømme fødder og mild hovedpine – nogenlunde samme tilstand jeg vågnede op i, nu bare uden alkoholpåvirkning.

Ja, jeg dansede med Tutor. Ja, jeg krammede Tutor. Ja, jeg sørgede for at være så meget i nærheden af ham at jeg virkeligt må have været den irriterende russer. Men det er ok, for jeg var jo bare en fuld russer, so insisterede på at sladre og kramme og hyggenusse med alle. Jeg tror ikke han hader mig, jeg tror bare han var træt til sidst. Hvorfor skal jeg lige være typen som klokken seks om morgenen rammer et adrenalinrush når alle andre er gået kolde og bare synes jeg er superbelastende når jeg lægger op til teletubbykram?

Nåja, og så er han bøsse.

Go figure. Selvom det faktisk er første gang jeg er faldet for en der viser sig at være bøsse.

Skal vi så have kage nu for at fejre det?

torsdag den 26. juni 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 7)

15. oktober 2007
Slanke tanker I
Det kan være ret svært at slanke sig når man elsker bacon

onsdag den 25. juni 2014

Ugens opskrift: Pasta frigorifero


Du skal bruge
  • Pasta
  • En halv pakke bacon i tern
  • En Frankfurter fra slagteren
  • Det meste af en bakke cherrytomater
  • En dåse hakket tomat med hvidløg
  • Frisk basilikum
  • Revet ost

Sådan gør du
Skær pølsen i skiver og cherrytomaterne i halve. Hvis du er purist eller kok foretrækker du måske at flå tomaterne og fjerne kernerne - og det skal du være så hjerteligt velkommen til - men jeg putter dem bare i hele. Eller halve, altså, for jeg har jo skåret dem over.

Steg baconen til den er nærmest-sprød og tilsæt så pølseskiverne. Når de har fået lidt farve tilsættes tomaterne og det hele steges ved høj varme et par minutter. Tilsæt de hakkede tomater, put låg på og skru så lavt ned for varmen du kan, uden det går af kog.

Sæt pastaen til at koge. Vi har tidligere snakket om det der med at koge pasta, men hvor det til mac-n-cheese er livsnødvendigt pastaen er kogt ud, kan du her koge den som du vil. Jeg smider bare pasta, vand og salt i en gryde og glemmer så alt om det, indtil det koger over. Så skruer jeg ned, og glemmer det igen. Som regel er det en eller anden grad af færdig når jeg endelig husker det.

Tag låget af sovsen, og lad den koge ind, når du vurderer at konsistensen er til det. Det falder altid, uden undtagelse, sammen med det tidspunkt, hvor du første gang bliver mindet om pastaen, fordi den koger over. Rør lidt rundt i sovsen. Det er ikke strengt nødvendigt, men det giver en fornemmelse af at man faktisk er i gang med at lave mad.

Et par minutter inden servering tilsættes en håndfuld frisk basilikum. Det kan af og til være svært at vurdere, hvor længe der er til maden er færdig, men ved denne ret svarer "et par minutter inden servering" nøjagtig til det tidspunkt du anden gang kommer i tanke om pastaen, og opdager den er (meget) færdig.

Pasta på tallerken, sovs på pasta, ost på sovs. Evt. et par blade frisk basilikum på toppen, hvis du er i det vilde hjørne.

Velbekomme.