mandag den 24. august 2015

Hvori det er lige lukt tilbage til hverdagen

Men jeg sætter mig ned, og i samme nu glemmer jeg, hvad det var jeg ville skrive.

Det sker. Igen. Igen. Igen.

På papir, på telefon, på skærm.

Jeg forstår det ikke, når nu det var i mit hoved lige før? Hvor fanden bliver det af?

Det var noget med sommerferie. Som er slut nu.

Og det var noget med min fysioterapeut, hvis veltrænede unghed får mig til at ligne en gammel fed kone.

Min psykiater. Som mener hypno-terapi er vejen frem, men jeg får lyst til at grine når han læser op fra sit papir. Og jeg ville gøre det, hvis ikke det var fordi min bevidsthed sov imens, og var ligeglad med ting uden for mig selv.

Det var Gryntegrisen. Som skriger og skriger og skriger. Og SKRIGER. Lidt mere. Al.ting.er.fucking.forkert.hele.tiden. Det bliver jeg faktisk lidt træt af. Det må godt holde op. Snart.

Jeg læste et digt højt. Foran nogen. Mange. Som var stille imens og behørigt begejstrede bagefter. Ralph så mig oprigtigt i øjnene og sagde det havde ramt ham i hjertet. Det var fint. Men hvordan tager man imod en kompliment?

Men den der sommerferie, ing? Den skal der altså skrives noget om. Engang.

Lige nu er det budgetforhandlingstid. Som i år er med nogle andre end sidste år. Jeg er fortrøstningsfuld. To mænd - i deres bedste alder, I ved - er blevet skiftet ud med en kvinde. Og så en mand på min egen alder. Som er sød og pæn, men ikke på den intimiderende måde. Mere på den gængse småbørnsfar-måde, som giver håb om, at man måske havde noget til fælles.

Om lidt dumper der en bunke papir mere ned på mit bord. Som jeg måske lige kunne nå at læse til i morgen tidligt. Selvklart.

søndag den 19. juli 2015

Hvori jeg nyder en fridag

Mine ører bløder.

Nej... vent... min hjerne bløder.

Det har været en af de dage. Nogen har installeret en ventil i Gryntegrisen, så alt i hendes hoved flyder ud i en lind strøm, mens intet - intet - slipper ind. Selv helt simple anvisninger, som fx "husk at lukke døren" bliver fuldstændig ignoreret, og hvis det bare begynder at lugte det mindste af et nej indtræffer der akut panik. Skrigende, uigennemtrængelig panik.

Jamen, hvorfor kan hun ikke bare lige holde mund i de femten sekunder det tager mig at forklare hvorfor man ikke må kaste med værktøjet?

Jo, jeg kender godt svaret, tak fordi du spørger. Men nogle gange er toårige fandeme åndssvagt indrettet. "Kan selv, vil selv"-mentalitet og nul forståelse for konceptet "farligt" er en virkelig dårlig kombi.

Og det uundgåelige raserianfald, når nogen med fornemmelse for spidse metalgenstande og vilde armbevægelser blander sig, er virkelig dårligt for min tålmodighed.

I hvert fald når det er tiende gang på en dag.

Jeesh, er det ikke snart sengetid?

Jo, det var det sørme. Så bliver der (endelig) fred.

I hvert fald om halvanden time, når vi, sekunder inden nogen mister hovedet, vinder kampen og Barnet falder i søvn.

Juhu, hvor er udsigten til fire ugers ferie fed lige nu.

Eller.

I ved hvad jeg mener.


PS. Jeg ved det, jeg ved det. Fasefasefasefasefasefasefase.

torsdag den 16. juli 2015

Hvad der siden skete

  • Jeg har ikke blogget en skid (surprise!)
  • Vandhanen i køkkenet er endelig blevet ordnet
  • Jeg har fået en depression. Igen
  • Derfor har jeg spist en masse først gule og sidenhen orange konfetti-piller. Som virker
  • Og er startet hos psykiater. Uden et års ventetid
  • Jeg har været i IKEA
  • Gryntegrisen er begyndt at tisse på wc'et
  • Hun har også fået en stor-pige-seng
  • Faktisk er hun ved at være en stor pige
  • What!?
  • Jeg har fået fucking ondt i ryggen igen
  • Så nu prøver vi med fysioterapi
  • Og måske nogle blogindlæg. Måske

mandag den 9. marts 2015

Hvori jeg får flere penge tilbage i skat end jeg har betalt

Skatteregnskabet 2014 viste sig i øvrigt at være en ren overskudsforretning for mig. Ikke bare overskud på "det var jo alligevel bare mine egne penge"-måden, men overskud på den ægte "flere penge ind end ud"-måde. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi jeg stort set ikke har haft nogen indkomst.

Og det er der selvfølgelig ikke så pissemeget overskudsforretning over.

Hvori "Mor idde har ond-i rydden mer"

Dage på madras på gulvet: 57

Lægebesøg: 3

Kiropraktorbesøg: 10

Mirakelkure: 0

Anfald af akut livslede: 17

Bio-hazard level i lejlighed: 4

Kalorier indtaget: 7 milliarder

Børn forsømt: 1

Arbejdsopgaver forsømt: 173

Forventinger om at det bliver godt igen: 0


PS. Mor har stadig rimelig "ond-i rydden", men Gyrntegrisens vurdering af rygsmerter er baseret på min evne til 1) at bære hende, 2) at sidde på gulvet og lege (begge dele nu muligt på et rimeligt niveau)

tirsdag den 10. februar 2015

Servicemeddelelse

Jeg er ikke død.

Jeg har bare stadig ondt i ryggen.

Det er blevet bedre, bevares, men jeg kan stadig ikke sidde (og slet ikke foran computeren) mere end ti minutter uden at få psykoondt.

Min siddekvote bruges på måltider, påklædning af barn og indtagelse af legeme, som KUN kan indtages når man sidder er meget bestemt sted på gulvet.

Jeg er et meget dårligt sted, hvor jeg er bagud med alting, bitter over at have brugt årets første halvanden måned på ingenting og helt ubeskriveligt træt af at bruge penge jeg ikke har på kiropraktor, som hjælper meget, men bare ikke lige helt nok (eller hurtigt nok)

Ville gerne vinde i lotto og droppe alt hvad der hedder bekymringer.

Synes faktisk lidt jeg har fortjent det.

mandag den 19. januar 2015

fredag den 16. januar 2015

Hvori det ikke bliver bedre

Så lægen sagde at det var der desværre ikke noget at gøre ved.

Men ville jeg lige huske at sige til med det samme hvis jeg fik vandladningsproblemer eller føleforstyrrelser i benene? For i så fald var det en diskusprolaps. Ellers, så ring igen om to uger, hvis ikke det bliver bedre.

Har 30% noia over ordet diskusprolaps og 70% træls over udsigten til (muligvis) to uger med AVFORFUCKINGHELVEDE som ingen kan/vil gøre noget ved. Og er 100% et dårligt og meget surt sted.

Manden tilbød storsindet at betale for privat fysioterapeut, hvis (når, siger han) vi vinder 100 millioner i lotto.

Gryntegrisen reagerer også med ønsketænkning. Hun puster og arrangerer en pude på gulvet. "Så," siger hun, "nu Mor ikke har ondt i ryggen mere." Hun er vist ligeså træt af situationen som jeg er.

Indtil nu scorer 2015 godt nok ikke mere end 4 på Etta Cameron-skalaen.

mandag den 12. januar 2015

Hvori jeg stadig har meget ondt af mig selv

Er muligvis verdens sureste menneske i dag.

Føler der burde vente en eller anden form for præmie, når (hvis) jeg slipper levende ud af ondt-i-ryggen-trælshed. Mest venter der vist bare opvask og børneafhentning og oprydning.

Ju-fucking-hu.

Overlevede møde med byrådsmedlemmet, på trods af knagende skrog, og lod som om jeg var helt ok med at alting flyder, på den ucharmerende måde. Han kom også ti minutter før aftalt tid, så det var klart derfor. På vej ud lånte han badeværelset. Det var der jo egentlig ikke noget i. Før bagefter, altså, da jeg selv skulle, og iagttog badeværelsets tilstand. Vasketøj, bleer (brugte), indpakning fra bind. Med løs hånd på samtlige flader.

Pinligt. Selv for mig.

Altid noget man er medlem af et mangfoldigt parti. Var nok aldrig gået hos de konservative. Tør vædde på der altid er pænt hjemme hos Lene.

lørdag den 10. januar 2015

Hvori jeg har ondt i ryggen og er forkølet og har travlt med at have ondt af mig selv

Jeg har ondt i ryggen, og jeg er forkølet og jeg har meget, meget ondt af mig selv.

Det var bare det.

As you were.