torsdag den 29. maj 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 3)

28. februar 2008
Hvordan...
…kan der lige være “forstærket tå” i et par leggins?

mandag den 26. maj 2014

Hvori min lille bitte Gryntegris er helt alene uden mig

Til valget i går var jeg tilforordnet vælger. Altså, en af dem, som er på valgstederne og udleverer stemmesedler, anviser stemmebokse, holder øje med valgurnerne, tæller stemmer op, osv. Det er en alt-eller-intet tjans, så man er der fra klokken otte om morgenen til alle stemmerne er talt op (og resultatet stemmer). Hvilket gav os lidt af et problem, eftersom det er Mandens arbejdsuge, og han derfor skulle 1) sove hele dagen, 2) gå hjemmefra klokken 21 for at nå sit tog.

Den oprindelige plan var at mine forældre underholdt Barnet i løbet af dagen, og at Kaye så kom og holdt øje efter Manden tog afsted og indtil jeg kom hjem. Men så var der lige det ene og det andet og pludselig hang det slet ikke sammen for nogen (I ved hvordan det er). Nå. Men heldigvis magler Gryntegrisen ikke engagerede bedsteforældre, og Farmor og Farfar ville selvfølgelig gerne passe hende. Bare med den lille hage at de også skulle passe kusine Bella, så det blev nødt til at være hjemme hos dem. Og derfor blev det nødt til at være med overnatning.

Gys.

Min lille bitte pige, helt alene hjemme ved Farmor og Farfar i et helt døgn. Helt uden os. Fuldstændig og helt og aldeles uden os. I et DØGN. ALENE. Og så direkte i vuggestue bagefter. UDEN OS.

Det er selvfølgelig alt sammen gået fint. Min lille Gryntegris er en trooper, som udstår det meste med højt humør, når vi ikke er der. Hun spiser og leger og griner og lægger sig til at sove uden besvær. Det er selvfølgelig også lidt af et slaraffenland hjemme hos Farmor og Farfar. Der er høns og katte og hund og fugl og fisk og kaniner. Der er et helt værelse fyldt med alverdens legetøj. Der er sandkasse og badebassin og man må gerne plukke af blomsterne.

Og så er der altid nogen at lege med. Ud over kusine Bella var der også kusine Flora og jævnaldrene kusine May (som nærmest har boet hos dem et stykke tid, fordi mine svigerforældre er sådan nogle, der altid har både hus- og hjerterum til alle, men det er en anden historie) Det er virkelig dejligt at Gryntegrisen nu er ved at have en alder, hvor hun for alvor synes det er sjovt at der er flere børn. Vi har holdt lidt igen med de lange besøg hos Svigerforældrene mens hun var lille, fordi sådan et besøg altid er et bombardement af indtryk. Men nu er hun blevet lidt mere robust og det har gjort en kæmpe forskel at hun nu aktivt kan genkende både Farmor og Farfar og omgivelserne.

Men. Et døgn er lang tid. Både for hende og for os. Og jeg savner hende. Så jeg vil hente hende tidligt (og håbe hun er vågnet når jeg kommer) og så tager vi den med ro de næste dage. Det er vist meget passende med en god, lang friweekend for os alle sammen. For mon ikke min lille store pige alligevel har en masse indtryk, der skal bearbejdes?

lørdag den 24. maj 2014

Hvori bloggen er lidt slidt

Jeg tænker ofte på blogindlæg. Især når jeg skal sove, så kommer alle de gode formuleringer og spændende emner. Det er selvfølgelig alt sammen pist væk når jeg vågner om morgenen, eller også synes jeg pludselig det lyder helt åndssvagt. Og så får jeg ikke skrevet noget.

Jeg bruger også lang tid på at tænke på, hvorfor jeg tænker så meget på blogindlæg uden nogensinde at få skrevet noget. Der er nok i virkeligheden mange grunde (og ingen af dem definitive), men det handler rigtig meget om, at både bloggen som medie og min egen (blog)identitet har rykket sig. I hver sin retning.

På den ene side er jeg ikke længere helt sikker på mit udtryk. Jeg bliver aldrig rigtig mainstream, og jeg kommer aldrig til at appellere til et bredt spelt-segment (fordi jeg hverken kan eller vil identificere mig med det). Jeg har til gengæld heller ingen kant, og er i virkeligheden for usikker og blød til at tage nogle af de store diskussioner op. Det har aldrig rigtig været et problem, fordi jeg var relativt sikker på, hvem det var, der skrev på min blog. Det er jeg ikke mere. Mit liv har indhentet mig, og der er ikke særligt mange gnidninger mellem hvad der sker på bloggen og hvad der sker i mit virkelige liv. Det lyder måske paradoksalt, når jeg altid har haft en hudløst ærlig blog, men på det sidste har jeg måttet indse at det er i spændingsfeltet mellem "hvad ville jeg ønske jeg kunne skrive" og "hvad kan jeg i virkeligheden skrive", at de interessante indlæg bliver til.

Lige nu er jeg et sted, hvor jeg udlever de ting jeg gerne vil skrive om, ude i virkeligheden. Og så er det som om der pludselig ikke længere er en grund til at skrive dem. Jeg har jo Gryntegrisen lige her, og selvom det er sjovt og spændende og udfordrende hver eneste dag, så er det ikke rigtigt det stof (mine) blogindlæg er gjort af. 47 indlæg om at "i dag var Gryntegrisen sød, men også lidt træls" føles som spild af både min og jeres tid. Underligt nok, eftersom jeg faktisk godt kan lide at læse andres indlæg om at deres børn er søde, men også lidt trælse.

Noget andet er, at jeg ikke længere føler mig rigtigt "hjemme" i blogmediet. Det er blevet noget helt, helt andet end det var for 10+ år siden, hvor jeg skrev mit første indlæg. Dengang var det et fåtal, der skrev, og det var nok i virkeligheden rimelig nørdet. Lige pludselig er det blevet et karriere-spor. Og det er blevet kommercielt ad helvede til.

Det er ikke fordi jeg har noget imod en giveaway hist og pist, eller en diskret reklame i sidebar'en. Men jeg har noget imod at det er blevet så systematisk. Jeg hader - hader - at komme halvvejs (eller helvejs) igennem et blogindlæg, inden jeg finder ud af det er en reklame. Og det ER reklame, lige meget hvor meget man pynter det med et lille "bringes i samarbejde med" eller "holdningerne er helt mine egne" til allersidst. Faktum er at man aldrig havde skrevet netop det indlæg, om netop den ting, hvis ikke man var blevet spurgt bedt om det - og det skinner igennem i 9/10 tilfælde. Det virker så kunstigt og uoprigtigt. Især fordi det er den samme marmelade/speltpose/blogger-brånsj, der går igen på 25 blogs på en gang.

Hvad konklusionen på det her bliver? Jeg ved det ikke helt. Det bliver afgjort ikke et farvel, for jeg elsker stadig bloggen og alle jer der læser med. Men jeg skal finde ud af, hvad det egentlig er jeg vil skrive om - og om det er arbejdet værd. I mellemtiden kan I i hvert fald hygge jer med de 20+ Throwback Thursday-indlæg jeg har planlagt med uddrag fra Den Gamle Blog, hvor min blogger-identitet (og -udtryk) var noget tydeligere.

fredag den 23. maj 2014

Ugens opskrift: Nachos


Ingredienser: (nok til to voksne, eller en, der er meget sulten)
200g nachos
200g revet cheddar
½ glas salsa/tacosauce

3 avocadoer
2 fed hvidløg (mere, hvis man ikke har noget imod hvidløgsånde)
Salt
Peber
Citronsaft
Evt. chili

Creme fraiche, fromage frais eller lignende

Sådan gør du:
Læg ca. en tredjedel af nachos'ne i ET lag i et fad af passende størrelse (altså, et fad hvor der er plads til tre lag nachos). Det er MEGET vigtigt at der ikke er for mange af nacho'erne der overlapper; ideen er at der skal ost på dem alle sammen. Fordel halvdelen af salsaen på det første lag nachos. Drys en tredjedel af osten over. På dette tidspunkt står du nok og kigger på bjerget af cheddar og tænker at det da er alt for meget. Det er det ikke. Forholdet mellem nachos og ost skal være 1:1. Punktum. Og hvis du er en af dem som "nemt synes det bliver for fedt" eller "passer på vægten", så lad være med at spise nachos. Under alle omstændigheder er det ikke osten, der er værst - nachos består af 80% stivelse og 20% palmefedt og indeholder flere kalorier end osten (true story). Så put nu bare den ost på. Derefter et lag nachos mere, efterfulgt af resten af salsaen og endnu et lag ost. Til sidst de sidste nachos og den sidste ost. Bag i ovnen til osten er smeltet. Vi har gode erfaringer med 150 grader uden varmluft, i omkring et kvarter. Men det er lidt af en smagssag, hvor sprødt man vil have det.

Hvis du vil have guacamole til (og det vil du gerne) blendes avocado, hvidløg og krydderier til det er cremet. Der skal ikke creme fraiche i. Det er en uskik, der burde forbydes ved lov. Guacamole skal nydes i sin rene avocadoform, og så må man spise sin creme faiche ved siden af. Blev der sagt.

Manden: (med sin bedste mockwotationmark-stemme) "Og så var det lige at der skulle creme fraiche..."
Mig: "Noooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooo......!"
Manden: "Jeg forstår det virkelig ikke..."
Mig: "Nej. Det giver ingen mening. Jeg tror seriøst det ville være skilsmissegrund, hvis det viste sig du gjorde sådan noget"
Manden: "Ja, ok. Det er derfor det aldrig blev til noget med dig og Es"
Mig: "Ja. Det er derfor. Det havde intet at gøre med han ikke ville. Intet. Det er den officielle historie fra nu af"
Manden: "Skal der mere hvidløg i?"
Mig: "Nej, det er fint. Du skal jo også på arbejde"

torsdag den 22. maj 2014

TBT: Fra Den Gamle Blog (del 2)

3. juni 2007
Selvcentrering
Jeg føler mig så banal at det næsten er pinligt. Jeg krummer tæerne i skam over at jeg nu mentalt har forvandlet mig til en fjortenårig uden porportionssans og ude af stand til at se andet end min egen navle. Som jeg heller ikke kan se, for den er blevet væk i flæsket, som jeg nu pludseligt også er blevet opmærksom på. Jeg tager mig selv i selvmedlidende at ønske jeg havde anorexi så jeg kunne blive supertynd og smuk. De selvynkende tåger ligger tæt omkring mig og alting er verdens undergang. Jeg bliver aldrig lykkelig og jeg kan ligeså godt slå mig selv ihjel og dø med en spektankulær og melodramatisk svanesang.

Jeg kunne også bare vende tilbage til virkeligheden og gå i seng, i stedet for at søbe i min egen elendighed. Det er jo ikke ligefrem noget nyt at jeg ikke ved hvad jeg vil eller hvad jeg ska så jeg kan jo ligeså godt tage det som det kommer.

Eneren* sagde at jeg jo bare kunne komme forbi i morgen, hvis ikke han bliver kaldt på arbejde, og så har han ellers kun svaret med et-ords-sms’er resten af aftenen. Jeg er virkeligt forvirret og ved ikke hvad jeg skal forvente. Hader han mig? Har han savnet mig? Har han tænkt sig at sige vores venskab bare ikke kan holde når jeg er sådan? Har han tænkt over det og har hans følelser for mig ændret sig? Og i så fald: til det værre eller det bedre?

--------------
*Es, red.

tirsdag den 20. maj 2014

Hvori der tales Grynte-sprog

Jeg har i noget tid brygget på at skrive et indlæg om Gryntegrisens sprog. Da jeg første gang fik ideen, var det til et virkelig morsomt indlæg, for dengang kunne hun nemlig kun ét ord: Bar (der til gengæld havde 3-4 forskellige betydninger). Siden da er der kommet mange flere ord til, nogle mere forståelige end andre, og hun snakker hele tiden. Det er vældig hyggeligt, især fordi det meste af det jo stadig er noget vrøvl. De voksne fniser flere gange dagligt over Barnet, der på ualmindelig nuttet vis står og fortæller en lang og indviklet vrøvle-historie med meget alvorlig mine. Hendes begejstring er stor når hun lærer et nyt ord, og vi forstår hinanden bedre. Vi bruger sporadisk baby-tegn, men bortset fra tegnene for "ja" og "be-om" er det som om hun først kan tegnet, når hun også lærer ordet - men at hun tilgengæld lærer ordene hurtigere når der også følger et tegn med. Hun forstår simple beskeder, og er selv begyndt at bruge korte sætninger, fx "Iihjah op-øh" og "Iihjah bar havver"

Jeg har ikke skrevet en forståelig oversættelse på ordene. Så kan I jo selv få lov til at gætte. Der er ikke umiddelbart nogen præmie for at gætte rigtigt (ud over æren), men jeg vil ikke udelukke jeg finder på et eller andet i løbet af den næste uges tid. I hvert fald hvis der er nogen der gætter meget rigtigt (eller meget sjovt).

Bar

Marm

Havver

Laj

Op-øh (1)

Op-øh (2)

Iihjah

Hejhej

Namme

Narme

Maname
Ba'

Ma'

Mar-ma

Bahbar

Badr-badr

Puuuuh

Av-av

Vav-vav

Larv'

Duuuuude

Aahr
Nej

Nah

Mi-ar

Bøw

Bøh

Buh

Ahjbøh

Det-der

Lala

Mmmmm

Brrrrrr

torsdag den 15. maj 2014

Hvori jeg skal træffe et umuligt valg

Manden: "Ok, du er på et hotel, og du finder ud af at Johnny Depp og Hugh Jackman er på samme hotel. Hvem går du ind til?"

Mig: "Jeg tror faktisk jeg er lidt færdig med Johnny Depp. Han er ikke rigtigt blevet pænere med årene"

Manden: "Han er ellers skilt nu, jo"

Mig: "Jamen jeg ved det. Men nej, helt klart Hugh Jackman"

Manden: "Ok... Hugh Jackman eller Sean Connery, så?"

Mig: "Nuværende Connery? For han er nok ved at være for gammel"

Manden: "En yngre Sean Connery, så"

Mig: "Snakker vi Bond eller First Knight eller...?"

Manden: "Hmmmm... First Knight"

Mig: "Så bliver det jo tricky. Jackman, er det Wolverine-Jackman eller Kate og Leopold-Jackman?"

Manden: "Oscar-Jackman"

Mig: "Uuuh... ej, men jeg bliver nok nødt til at vælge Connery. Han er lidt i en klasse for sig"

Manden: "Men! Men men men - inde hos Sean Connery er Richard Gere!"

Mig: "Og han skal være med...?"

Manden: "Han går i hvert fald ikke..."

Mig: "Hvem er inde hos Hugh Jackman?"

Manden: "Ian McKellen"

Mig: "Ok? Men det tror jeg faktisk nærmest kunne gå hen og blive sjovt... bortset fra at han måske bare hugger Jackman for sig selv?"

Manden: "Og så kommer Blomster Orla (Orlando Bloom, red.), inde hos Depp"

Mig: "Men det er jo ikke en dårlig ting?"

Manden: "Nej, men du havde jo valgt Depp fra ellers"

Mig: "Nåh ja. Det er et hårdt felt, så. Ok, du er også på hotellet. Og så er der Keira Knightley og Kate Winslet"

Manden: "Jeg har det nok lidt med Keira Knightley som du har det med Johnny Depp. Så Kate Winslet, helt klart"

Mig: "Klart. Plus vi ved hvordan hun ser ud"

Manden: (nynner) "...we saw your boobs..."

Mig: "Jamen præcis. Og hun er altid pæn. Og sjov. Men! Hun er sammen med Cameron Diaz. Og ikke Vild med Mary-Diaz, men smeltet-Barbie-Diaz"

Manden: "Eew, øv... nå... hvem er Keira Knightley med?"

Mig: "Hmmm... Judy Dench!"

Manden: "Hvilken? Lady Catherine? For hun er virkelig en sur kælling"

Mig: "Du må selv vælge. Men M er jo også en sur kælling. Nu jeg tænker over det, spiller Judy Dench nogensinde andet?"

Manden: "Var der ikke den der... øhm... med det der... øh...? Men jeg tror faktisk hun er meget herlig i virkeligheden"

Mig: "Ja, ikke? Uh! Men så kommer Emma Watson!"

Manden: "Uuuh..."

Mig: "Hun er sammen med... Emma Thompson!"

Manden: "Hun er jo ikke..."

Mig: "Men men men men! Som Professor Trelawney!"

Manden: "Ah. Øv. Men jeg vil jo altid vælge det værelse du er på, skat"

Mig: "Det ved jeg. Jeg elsker dig [indsæt snav af passende længde]... men jeg ville altid vælge Hugh Jackman"