lørdag den 29. september 2012

The super parents of awesomeness

Ved I hvad, hva? Jeg er faktisk ved at være træt af at gå og lade som om jeg er bange for når Baby kommer. Jeg er træt af at default-indstillingen for nye forældre er "hvad nu hvis vi ikke kan klare det" og så sidder man pludselig der og hører sig selv vælte en masse bekymringer ud, som man faktisk ikke har, fordi det er sådan noget man gør når man er gravid.

Så nu siger jeg det som det er. Jeg er ikke bange for når Babyen kommer. Jeg er ikke bange for hvad det gør ved vores liv, og jeg er ikke bange for om vi kan passe på den. Jeg er faktisk, rent ud sagt, ikke en skid i tvivl om at vi sagtens kan passe den og give den hvad den har brug for, og at det bliver godt og rigtigt og 0% "hvis bare den ikke var der/før den kom kunne vi..."

Jeg er fuldstændig lost ude i udstyrsjunglen, og jeg får totalt spat af at prøve at finde ud af hvad der er de bedste valg for os og Baby. Men det er ikke det samme som at jeg er bange for at komme til at tage det næstbedste (eller måske endda det værste) og det er slet ikke det samme som at jeg er i tvivl om hvordan vi skal passe vores lille Baby. For det er jeg faktisk 100% overbevist om kommer til at give sig selv.

Det er jo ikke bare "en baby" vi skal finde ud af at tage os af, det er vores Baby. Og det gav sig selv og var rigtigt at mig og Manden skulle giftes, og det gav sig selv og var rigtigt at vi fik Ronan og at han hørte til her, og der er virkelig ingen grund til at tro det skulle blive anderledes med Nye Baby.

Vi bliver the super parents of awesomeness for Nye Baby, ligesom vi også er det for Ronan. There, I said it. Vi er gode forældre, og jeg er slet ikke i tvivl.

torsdag den 27. september 2012

To måneder tilbage

Har I lagt mærke til hvor zen der har været på bloggen det sidste stykke tid? (At der ikke sker noget er sgu da herre-meget zen! Er i virkeligheden en mega-service til jer - så var det lige sådan et sted man kunne komme hen, og så var der helt tomt, så man kunne få klaret hjernen. Kedeligt?! Sheesh, utaknemmelige skarn, det er hvad I er!)

Noget af panikken er ved at have lagt sig, og de sidste par uger har faktisk været forbløffende tæt på normal/hyggelig (med undtagelse af et par urimelige tude-anfald over temaer som hvornår-kommer-du-i-seng og hvorfor-gør-du-ikke-alting-for-mig, men det ser vi bort fra). Jeg føler faktisk vi er ved at have fod på de vigtigste praktiske ting. Jojo, bevares, indkøbslisten er stadig lang, men af de ting jeg tænker vi skal have inden Baby kommer mangler vi kun ammeindlæg, vaskeklude og stofbleer (og så den der babyalarm, hvis nærig-mor ellers kan sluge prisen på sådan en størrelse), og det kunne vi nok godt lige overkomme at anskaffe i løbet af de næste to måneder.

Til gengæld er jeg så begyndt at blive rastløs. Jeg vil gerne lave noget, men gider ikke helt alligevel, og vil helst det foregår sammen med Manden, men det er lidt svært når han sover. Er nået dertil hvor jeg er begyndt at sove dårligt og tit bliver øm og træt, så sofaen er det eneste der dur. Så når jeg endelig ikke er øm, kan jeg ikke holde tanken om sofaen ud, og vil bare... noget. Men rengøring, lange gåture og ting der kræver noget, både fysisk og mentalt, er den direkte rute til en dag på sofaen, og hvad skal jeg så lave?

Åh, whine, whine, whine. Jeg har det jo fint nok. Trænger bare til noget at fylde tiden ud med. Kommer I hvis jeg holder blogtræf med temaet "underhold mig nu, for satan!"?Lyder det ikke sjovt, hva? Hva?!

søndag den 23. september 2012

Intet nyt fra Babyfronten - men til gengæld lidt nyt på bloggen

Efter en lang diskussion med Blogger om hvordan billederne skulle arrangeres (Blogger vandt) har jeg nu fået lavet en side med listen over hvad vi har købt/fået/lånt til Nye Baby og hvor meget det har kostet os. Se det geniale tiltag her. Listen bliver opdateret løbende, og jeg skal nok sige til når det sker, så I kan følge med i den spændende afvikling af vores opsparing udvikling i redebyggeriet.

I fredags var vi til scanning - fint hjerte, fint mave, fin blære, fin størrelse, fin mængde vand. Det er stadig underligt at være til scanninger, som kun tager 10 minutter, fordi alting ser ud som det skal. Men fordi det var sådan en tilvækstscanning, skulle vi snakke med en læge bagefter alligevel, som så var en vi aldrig havde set før, som tydeligvis ikke havde læst vores journal og som stillede en masse ligegyldige spørgsmål. Heldigvis tog det under ti minutter, selvom det var rigeligt tid til at hun kunne komme med den efterhånden helt kliché-agtige, halvt overraskede/halvt medfølende "I vidste slet ikke der var misdannelser?" da vi fortalte om Ronan. Efterfulgt af den endnu mere klichéagtige "Men I valgte at fortsætte graviditeten...?" med det usagte, men tydelige "hvorfor?" i enden. Og så er det jeg kommer til at sidde der og ønske at vi havde et billede af Ronan med altid. Så vi kunne smække det på bordet og sige "Derfor!", for det virker helt ærligt som verdens åndssvageste spørgsmål. Det er sgu da indlysende hvorfor. Fordi vi fik den dejligste lille baby i hele verden ud af det. Nok.

Nå, men det var et sidespor. Efter scanningen var vi et smut i mødrerådgivningens genbrugsbutik, hvor vi købte en pose tøj til den nette sum af 95kr. Virker jo helt latterligt man kan få tre body'er for kun 10kr.!? Da vi stod dernede og skulle vælge syntes jeg det vi tog var pænt, men overhovedet ikke ovre i "nårhhårh, hvor er det nuttet"-kategorien. Det har så ændret sig totalt efter vi kom hjem og jeg pakkede tøjet ned i kassen med Babyens ting. For det er jo Babyens. Det er tøj som den skal have på, og det er bittelille, og Babyen er jo også bittelille og kan passe tøjet når den kommer ud. Og så blev jeg helt blød, for den kommer jo til at være så lille og sød og nuttet og skal bo lige her hos os. Om to måneder. Kun.

onsdag den 19. september 2012

En lidt skræmmende start på dagen, måske

Kender I det, at når man har fået flere sms'er kommer man til at læse den nyeste først? Og at nogengange så giver det ingen mening? Og andre gange, så når man at bekymre sig helt unødigt? Især fordi der så ovenikøbet også var to mistede opkald?

Nå, men det var ca. det der skete for mig klokken lidt over syv i morges, da jeg lige ville læse hvad Manden havde skrevet.

06.49: "Så er jeg færdig"
06.39: "Ligger og venter på lægen"
06.10: "Så sidder jeg og venter på skadestuen"
05.51: "Godmorgen skat. Undskyld undskyld, jeg er det største kvaj i verden. Jeg er på vej på skadestuen lige nu. Fordi jeg har været så dum at bruge en papirclips i øret og nu sidder den fast"

Ud over den umiddelbare lettelse da jeg læste den sidste første besked, følte jeg mig også ret magtesløs over ikke at kunne være hos min Mand og holde ham i hånden. Jeg ringede selvfølgelig til ham med det samme, og fik forvisning om der ikke var sket noget alvorligt, og følte mig rimelig lettet over der for en gangs skyld ikke havde været ventetid på skadestuen, så han hurtigt kunne komme hjem til mig og blive passet.

Vi blev enige om at jeg skulle hente morgenbrød, så han kun skulle koncentrere sig om at nå et tog (Manden har for nylig indstiftet en tradition med at han tager rundstykker med hjem når han kommer hjem fra sin sidste nattevagt). Det er ret længe siden jeg sidst har været ude af hoveddøren inden klokken halv otte, men det var helt hyggeligt at gå der i køligheden - er det bare mig, eller er alle i sådan et specielt hyggeligt humør om morgenen?

Bageren havde kun übersnasket brunsviger i dag, og hun gik (på min opfordring) efter det mest snaskede af dem alle. Som så viste sig at være et stykke der ikke var skåret ordentligt og som derfor var større end alle de andre - men der var ingen smålighed eller noget, hun smilede bare og sagde "Men det gør nok heller ikke noget, du spiser jo for to"

Nåede lige at komme hjem og lave te inden Manden kom - takket være en virkelig effektiv skadestue nåede han sit sædvanlige tog. Invaliden viste sig ikke at være det mindste invalid. Ikke engang et plaster kunne han fremvise. Men han fik nu kram alligevel og hyggelig morgenmad inden sengetid. Har faktisk i det hele taget været en rimelig hyggelig dag.

Også selvom den omsorgsfulde "hvor er det synd for min lille Mand"-del af mig efterhånden er blevet fortrængt af den hysterisk-grinende "hvem fanden gør sådan noget? Du skulle så meget have taget et billede"-del (er stadig omsorgsfuld - griner bare hysterisk imens)

tirsdag den 18. september 2012

Det svære sprog

Niecen er 2½ og inde i den periode de kloge insisterer på vi skal kalde selvstændighedsfasen. Jeg har vist nævnt at mig og Manden planlægger at springe den fase over - for nøj. hvor. kan. man. godt. blive. træt. af. hysteri. Også selvom man kun skal lægge øre til det et par eftermiddage om ugen, og uden man behøver tage stilling til (ret meget) af det.

Standard-reaktionen er "NeeeeeeeiiiiiiiiiiiiiiiiIIIIIIIIIIIiiiiiiiiiiiiihhhh!!!!!! Vil ikkøøø-hø-hø-høøøøø!!!! Det ER MIG SOM BESTEMMEEEEEER!!!" På alt, der går galt. Alt. Om det drejer sig om man blev bedt om at komme ud at spise, at man tabte noget på gulvet, at ens far ikke lagde plastikskeen rigtigt ovenpå sit hoved (WTF?!), at cd'en var slut eller at blomkålen lå på den forkerte side af tallerkenen. I teorien meget spændende selvudvikling - i praksis not so much.

Nå, men der er jo lys for enden af tunnellen. Barnet har heldigvis nogle forældre der er både tålmodige og konsekvente, og langsomt, men sikkert bliver hun bedre til at håndtere følelserne på en mere hensigtsmæssig måde. Og det er faktisk rigtig spændende, også i praksis.

Ofte kan man tydeligt se hvordan det kværner rundt oppe i knoppen på hende når hun bliver mødt med et nej en udfordring, og nogle gange lykkes det hende faktisk at få det under kontrol (og andre gange skriger hun alligevel, men stadig) Og det er jeg egentlig ret imponeret over hun er i stand til. Endnu mere imponerende er det hvor god hun faktisk er blevet til at sætte ord på det - også selvom det ofte kikser at forklare hvad der gik galt så er "Jeg er sur på dig", "Jeg vil ikke snakke nu" og "Du skal ikke gøre sådan" skridt i den rigtige retning.

Der er så også tidspunkter der gør trodsalderen selvstændighedsfasen det hele værd. Fx i går, da mig og Kaye sad og drak eftermiddagskaffe og Niecen fik beskeden "Jeg vil gerne sidde og drikke kaffe og snakke med K. - bagefter vil jeg gerne lege" da hun blev ved med at hive i Kaye's ærme. Det var tydeligt den arbejdsfordeling ikke passede barnet, og hun stod længe og mumle-brokkede noget uforståeligt og så ud som om hun kunne bryde ud i hys hver øjeblik det skulle være. Men så tager hun en dyb indånding, kigger Kaye i øjnene, koncentrerer sig om ordene og siger bestemt:

"Det er helt for gammelt, du ikke vil lege med mig, mor!"

fredag den 14. september 2012

29+3

I dag er jeg 29+3. Så nu er Nye Baby ældre end sin storebror.

Da jeg var 29+3 med Ronan tog vi de sidste billeder af maven med ham i, inden vi tog ned på sygehuset og fødslen blev sat igang.

I dag har vi taget billeder af maven med Nye Baby i.

Nye Baby's mave

Ronan's mave

Med Ronan var vi færdige nu. Maven var stor og tyk, og vi havde snakket om det hele.

Med Nye Baby har vi ikke forberedt noget som helst, og maven mangler at vokse meget endnu.

I dag savner jeg Ronan, og mangler de sidste ti uger han skulle have haft inde i maven. Nu, mere end nogensinde, er forskellen hjerteskærende tydelig.

onsdag den 12. september 2012

Den der barnevogn

Vi er ude i en Emmaljunga Nitro City klapvogn med en City Bag Supreme til. I farven Apple. Det koster omkring 6500kr fra ny, og krejler-jyden i mig regner med at regnslag og diverse kan følge med uden beregning.

Man kan sagtens finde en Nitro City klapvogn brugt. I Kbh og omegn. Til omkring 2500kr.

Og man kan sagtens finde en City Bag Supreme brugt. Endda lige i nærheden (omend udvalget er sparsomt og virker lidt blomstret). Til omkring 1000kr.

Hvis man skulle til Sjælland koster det en tur over broen. Og benzinpenge til dem der gider køre os. Hvad bliver det? 600-700? Alt efter hvor meget vi skal køre rundt. Plus al den tid det koster, for det er jo ikke sikkert man har lyst til at købe den første man ser på - og det er heller ikke sikkert det kan lade sig gøre at få det hele ordnet i løbet af en dag.

Brugt barnevogn... så vil jeg nok insisterer på en ny madras. Jo, jo, du siger den kun er brugt af et barn og I ikke har dyr. Men derfor kan madrassen jo stadig have været udsat for jeg-ved-ikke-hvad. Og jeg har ingen mulighed for at tjekke det. Ny madras til barnevogn, hvad står sådan en i? 400?

Så er vi oppe på 4500kr +/-. Og en masse tid; både i forhold til at finde vognen, snakke frem og tilbage med sælger, køre efter det. For noget brugt. Så spørgsmålet bliver hvor meget besvær og usikkerhed er værd i forhold til de penge vi kunne spare. Og usikkerhed og snakken frem-og-tilbage og at skulle overskue et brugtvogns-marked i gravid tilstand er noget der virkelig vægter tungt på min ulempe-skala. Og hvis vi skal pensle alle ulemper ud, hvor små de end er, så kan man kun få brugte vogne i nedern farver - hverken mig eller Manden synes sort, brun, sand, grå eller blomstret er pænt (men i det store hele er det på ingen måde en afgørende faktor)

Nå, men hvorfor overhovedet være så specifikke i forhold til sådan en vogn?

Derfor. Og døren åbner indad.


Det er vores kældertrappe, som man skal op og ned af, med vogn, for at komme fra gade til have. Ud over det skal vognen også transporteres igennem vaskekælderen, men det er en mindre detalje i forhold til trappen.

Det er et absolut must at jeg kan håndtere vognen selv, for ellers kommer den aldrig op fra haven. Heller ikke selvom det godt kan lade sig gøre, for underboerne har lagt skinner på trappen og kommer op og ned med en fullsize-barnevogn. Men det kommer jeg bare ikke til. Vi har cykler stående ude i skuret, som vi aldrig bruger, fordi jeg (og til dels Manden) synes det er nemmere og hurtigere bare at gå, end at skulle bakse dem op af trappen og vinkle dem ud af døren. Og det bliver jo ikke ligefrem et mindre projekt med en barnevogn. Lige på det punkt vil jeg nok hellere være realistisk om hvad jeg egentlig får gjort, end at tænke "Ej, men det går jo nok". For selvom der er en (stor) del af mig der synes det er åndssvagt at bruge 6500kr på en ny barnevogn, så synes jeg det er endnu dummere at bruge 3500kr på en vogn som bare kommer til at stå nede i haven og kun bliver brugt til at sove i, og vi aldrig får gået ture med. Hvis vi kun skal have en sovevogn kan jeg jo finde en til under 1000kr, inkl. ny madras.

Nitro stel med City Bag kan jeg skille ad og klappe sammen (selv) på under et halvt minut. Og hvis jeg skal kan jeg (selv) løfte og bære begge dele på én gang. Barnevognsdelen er ikke meget mere uhåndterlig end en lift, så hvis Baby sover og skal med op på anden sal er det ikke noget problem for mig at bære den op (selv). Og hvis der ikke lige er plads i kælderen kan jeg også (selv) bære stellet op - på en tid, hvor jeg ikke ville have dårlig samvittighed over at lade Baby stå alene oppe på repos'en og vente. Ryggen på klapvognen kan lægges helt ned, og er bred nok (og virker blød nok) til at Baby kan bruge den til at sove i, når den bliver for stor til barnevognen - også om vinteren, hvis der var nogen der forærede Baby en voksipose (eller alternativt et gammelt skrummel af en sovevogn) Nåja, og så er den pissenem at manøvrere.

Kort sagt, så kan den alt det vi tænker vi skal bruge den til. Hvilket ingen af de andre vogne vi har kigget på kunne - ikke engang tæt på, for det er en dealbreaker hvis jeg ikke kan håndtere stellet.

Såæh... mulighederne er vist (indtil videre)
  1. Vi bider i det sure æble og hoster op. Også selvom vi havde forsvoret vi var sådan nogle der købte barnevogn fra ny.
  2. Vi prøver at jonglere med Niecens klapvogn, inkl. barnevognsdel, under realistiske ud-af-skur-og-op-af-trapper forhold og finder ud af at det i virkeligheden alligevel godt liiige går an for os med en af den milliard Emmaljunga duo-vogne med større stel, der er til salg brugt. Det ville da i hvert fald gøre beslutningen nem. UPDATE: Den var så ikke til at håndtere. Overhovedet.
  3. Vi køber en billig, gammel sovevogn og kommer ikke ud at gå ture.
  4. Mine forældre siger at de da egentlig havde tænkt på at give 5000kr til en barnevogn. Eller 2500kr, og Mandens forældre siger det samme.

tirsdag den 11. september 2012

En mærkelig dag

I går var en meget mærkelig dag. Meget, meget mærkelig.

Det startede såmænd fint nok med at vi begav os afsted til dvd-pusheren, aka. Stereo Studio, og selvom Baby ikke helt lod til at ville vågne, var der ikke så meget panik på at hyggen gik af det.


Drive burde også have været i bunken, men den var udsolgt på blu-ray, og eftersom det er sådan en film der gør sig bedst på blu-ray (og med surround-lyd... som vi ikke har) må jeg pænt vente på at de ringer og siger de har fået den hjem igen.

Efter frokost i Ikea (jamen det er pissebilligt) begav vi os i Babysam, for at se om vi kunne blive klogere på det med barnevogn. De plejer at være ret hurtige til at spørge om man har brug for hjælp, men i går gik vi forvirrede rundt i barne- og klapvognsudstillingen læææænge, inden Manden til sidst gik aktivt på jagt efter en medarbejder. Der kom hele to af slagsen, men desværre lignede de ret meget nogen der mest af alt havde lyst til at ringe til Kamilla. Totalt blanke, anede ikke hvilke vogne der klappede sammen hvordan og kom ikke (som i overhovedet ikke) med forslag til andre vogne vi måske kunne kigge på.

Efter ikke at være blevet et kvæk klogere besluttede vi os for at finde den der pusleplade vi også skulle have og måske bare opgive hele barnevognskonceptet. Men så kom der en anden medarbejder (som viste sig at være Babysams svar på Kamilla) hen og spurgte om vi havde fået svar på vores spørgsmål, og da jeg kom med et spagt "nej, ikke rigtigt" og forklarede hvad det var vi havde brug for spurgte hun bare "Jamen, har I ikke set Emmaljungaen?"

Tadaaa: i første forsøg fremviser hun en vogn som kan det vi skal bruge. Og informerer os så om at det nok var nu den skulle bestilles hvis vi skulle have den fra ny. Hvilket jeg ikke er særlig sikker på vi skal, eftersom skidtet koster 6400kr (sagde hun, men der står altså for 6600kr på ordresedlen), men det er åbenbart ikke noget problem bare at bestille den og så annullere ordren senere, hvis vi beslutter at vi ikke har råd. Så nu er vi sådan nogle der er skrevet op til en splinterny Emmaljunga duo-vogn. I awesome-grøn. Meget mærkeligt.

Næste mærkelige oplevelse, omend ikke i helt så stor skala, var at vælge farve på vores flexibath (orange) - for altså, så har vi jo pludselig truffet en vaskeægte beslutning om noget til Babyen. Jojo, vi har jo købt andre ting, men ikke sådan noget der stod på listen og som var noget vi havde aftalt. Ret meget "point of no return"-følelse. Og så over et orange badekar. Jesus, altså, man bliver mærkelig af at blive forældre.

Udenfor Babysam, mens vi ventede på Mandens far, der skulle køre os, inkl. indkøb, til toget, måtte jeg overgive mig til hysterisk-panik-gravid og overrulede alle Mandens (ellers ret fornuftige) forslag om at "tage hjem og slappe af, og se hvad jordemoderen siger i morgen" Nye Baby havde stort set ikke givet lyd hele dagen, og jeg havde det bare slet ikke godt. Heldigvis er de søde nede i Svendborg, og man kan bare komme, og så er der en rar jordemoder som kører en strimmel, og har tid til at snakke imens. Selvfølgelig vågnede den med det samme hun satte CTG'en på, og producerede en glimrende kurve og masser af bevægelse - men ligeså snart jeg rejste mig stoppede den, og jeg mærkede ikke mere til den før jeg lagde mig til at sove, så det var nok meget godt for mine nerver at vi lige kom derned og fik det tjekket. Også selvom man virkelig føler sig åndssvag og besværlig, når man kommer der med sin helt normale graviditet og ikke fejler noget som helst.

Såeh... ja... rimelig mærkelig dag. Hvor vi begge gik kold omkring klokken ni.

I dag har vi så været på Gul og Gratis og Den Blå Avis, i et forsøg på at opsnuse prisen på sådan en Emmaljunga, i brugt. For så at måtte konstatere at den åbenbart ikke findes i brugt, den vi vil have. I hvert fald ikke inden for et geografisk område hvor det giver mening at afhente den. Godt så. Vi har snakket frem og tilbage og er vist egentlig umiddelbart landet på at vi enten bliver sådan nogle der har en splinterny barnevogn der koster ca. hele vores budget til nyanskaffelser, eller også bliver vi sådan nogle uden en barnevogn.

Med mindre det selvfølgelig viser sig at den lidt ældre udgave af storebror-vognen er til at slæbe på. Men jeg tvivler.

Om at være to vidt forskellige steder

Manden: "Jeg tror jeg drømte at du var en lille slutty asiat i nat"
Mig: "Ok. Jeg tror jeg drømte om Babyen"

søndag den 9. september 2012

Hævnen

Nåmmen, jeg må nok konstatere at det er slut med støvsugning og gulvvask. Har haft riiiiim'li' ondt i ryggen i dag, og været pisseynkelig. På ej-pis-nu-tabte-jeg-den-er-du-ikke-sød-at-samle-den-op-søøøøde-skat-pleeeeeeeeaaase-måden. Gange 1000.

Heldigvis har det "bare" været ryggen, og ikke (ret meget) lænden og lysken. Og jeg har også næsten været mobil. Agtig. Håber det kan soves væk, så jeg er klar til ballade i morgen. Og med "ballade" mener jeg barnevognskigning og dvd-indkøb. Jamen jeg ved det, vi lever det vilde liv.

lørdag den 8. september 2012

Noget så kedeligt som rengøring

Tilståelse: Vi er nogle svin, her i huset. There, I said it. Vi er virkelig dårlige til at rydde op og gøre rent og den slags. Nej bevares, vi er da ikke ude i et afsnit af Hoarders eller noget, men der ligger bunker rundt omkring, tøj på gulvet og det var så nok overhovedet heller ikke tæt på en gang i ugen badeværelset blev gjort rent. Og der kan da også godt ligge en nektarin-sten på mit sengebord, som begynder at gro lidt plys inden jeg får taget den med ud i skraldespanden.

Mig og Manden er ret enige om at der skal strammes lidt op inden Baby kommer. Om ikke andet, så for at der i det mindste er en rutine, som Baby så kan ødelægge. Jeg er jo lidt små neurotisk et organisatorisk vidunder, så jeg har udviklet et totalt effektivt system. Eller, dvs. det ville være totalt effektivt hvis det blev overholdt - hvilket det selvfølgelig ikke gør, så derfor er det bare moderat mere effektivt end det system vi havde i forvejen (=ikke-eksisterende).

Nå, men grunden til det er så totalt moderat effektivt er at der er præmier involveret. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer med den helt absurde grad af gennemtænkthed der ligger bag, og nøjes med pointen: Når man har gjort en ting må man få en streg på tavlen. Og når vi har sparet 100 streger sammen må vi få noget. Sådan noget af det vi har aftalt med hinanden at vi gerne må få, men som vi måske bliver lidt for nærige til at købe til hverdag. I løbet af de sidste par uger har vi lagt os fast på dvd-tur i Stereo Studio og i morges sagde jeg til Manden: "Vi mangler 38 streger. I teorien kan vi godt nå det i weekenden"

Og udsigten til indkøb af dvd'er på mandag var åbenbart det der skulle til, for der er blevet ryddet op og gjort rent (og hygget med det) i en sådan grad at vi nærmer os et respektabelt hjem. Hvilket også var meningen. For mens jeg intet har imod at bo i moderat-middelsvært rod, så har jeg noget imod den noget pressede panik-rengøring, der altid indtræffer umiddelbart før vi får gæster.

Så nu sidder vi så her, i vores ryddelige stue, med maverne fulde af majs og rodfrugter og forloren hare, mens vi zapper mellem landskamp og Last Night of the Proms, og overvejer hvornår vi mon har plads i maverne til det der is og flødeboller og whatnot vi havde aftalt man godt må få når det er lørdag. Og selvom jeg er øm i hele kroppen, efter gulvmopning og gåtur, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds. Med livet, sådan i det hele taget.

fredag den 7. september 2012

Graviditetsstatus (28+3)

Jeg kan godt huske sidst de sendte Husk Lige Tandbørsten. Dengang syntes jeg det var et lorteprogram. Men Manden insisterede på vi skal se det alligevel, og fjernsynet sagde til mig at de har "opdateret det til 2012".

Det har de så ikke.

Manden ser det alligevel, for åbenbart er det en ufravigelig regel at man skal se det når der er "nyt" fredagsunderholdning. Jeg har nu tilladt mig at zone ud og blogge i stedet. Er dog svært at koncentrere sig med overgearet Fuhlendorf og "iiih, neeeeiiii"-hvinende kvinder i baggrunden.

Nå, men vi kan vel altid gøre lidt status over den der graviditet:
  • Er +5kg - og har ikke taget på de sidste fem uger, så det er jo meget godt.
  • Lille Nye har tilsyneladende stadig masser af plads, for den bøvler rundt og sparker helt vildt. Er dog begyndt at have en helt klar fornemmelse af når den vender sig. Ret syret buuuuuiiiik-følelse.
  • Min ryg er øm, og jeg har næsten konstant ondt hen over...
  • (Aaaaiiiih, laver de stadig det tequila-lort? Hvorfor fanden genudsender de ikke bare de gamle afsnit?)
  • ...skambenet. Men det er jo ingenting i forhold til sidst hvor jeg på nuværende tidspunkt var sengeliggende.
  • Glucosebelastning i går var klammos med nedern på, men tallene var fine, så det er jo også bare normalt og kedeligt.
  • Synes det er svært at vi nærmer os det tidspunkt hvor Ronan døde. Nogle gange føles det næsten som et slag i brystet når det slår mig at det ikke er ham der er inde i maven. Helt ærligt, kunne de ikke bare begge to være der?!

onsdag den 5. september 2012

Vetolisten: "Spelt"

Veto mod:
  • Spelt
  • Steiner
  • At alt skal være økologisk
Vetoet af: Manden. Tror han frygter hippie-helvedet ligeså meget som tuttenutte-helvedet.

Herhjemme dækker betegnelsen "spelt" over meget mere end kornsorten. Det dækker fx også de fleste produkter fra urtekram og klidkager bagt uden sukker. I ved, den slags. Og selvom jeg da egentlig gerne ville at min lille Baby kun var klædt i øko-bomuld og spiste øko-grøntsager og legede med øko-malet-bæredygtigt-træ-legetøj, kan jeg godt se hvad det er han mener.

For det er jo ikke selve konceptet om bæredygtighed og økologi og den slags han har noget imod, men det hysteri der hurtigt kan gå i det. Han er udpræget en "vi tager det som det kommer"-type og kan overhovedet ikke svinge sig op til at gå op i "alt det der spelt-halløj" (hvilket dækker over ca. alt hvor der er nogen der er blevet fanatiske omkring det) Og så er det i virkeligheden også til dels for min skyld han trækker i bremsen, for jeg er nemlig udpræget en "jeg vil gerne have styr på det hele"-type, og jeg har en tendens til at føle mig konstant utilstrækkelig, fordi jeg ikke magter at leve op til alle de krav jeg sætter.

Ovre i Forstaden i Mit Tidligere Liv var jeg sådan en der kun købte ind i Irma. Og hvis mig og Ex'en havde fået det der barn sammen, som vi snakkede om, så var det givetvis blevet sådan et barn som kun havde øko-tøj og som brugte de der virkelig lækre øko-stofbleer, der sidder ligesom en engangsble.* Og som kun fik øko-mad (for det var det vi selv spiste) og som havde virkelig lækkert øko-/steiner-legetøj. Men Ex'en var også i en lidt anden indkomstklasse end Manden, og havde en (lille) familie der var endnu mere hippie-agtig end mine forældre. Manden har en ret stor, og en ret Udkantsdanmark-agtig familie (nogle af medlemmer er så stereotype at det næsten ikke er sjovt) og selvom vi da godt kunne få råd til at købe udelukkende økologisk, ville det have en ret stor effekt på andre ting, som vi også gerne vil have råd til. Og når jeg pludselig skal til at prioritere kan jeg godt mærke at fuld-pakke øko-cirkusset ikke er det der føles rigtigt for vores familie.

Efter jeg blev gift med Manden er jeg nok blevet en hel del mere sat, gennemsnitlig og middelklasseagtig - og uden at det egentlig gør mig noget. Så selvom jeg stadig holder på batterifrit legetøj og uldbodyer, kan jeg godt undlade at bage ting med spelt eller insistere på natursutter og hjemmelavet økologisk speltgrød

------------

*Jeg spurgte lige Google. Det er dem her jeg mener. Eller måske dem her, som man kan få dem med alle mulige mønstre på nu <3

tirsdag den 4. september 2012

Lego: En sorteringsguide (af en art) - del II

Læs del 1 her

Er I spændte, hva? Det ville jeg være hvis jeg var jer. For her kommer nemlig en virkelig awesome (og på ingen måde tør og kedelig) gennemgang af alt vores Lego. Det har ikke altid været ligeså finsorteret som det er nu, men i takt med vi har fået mere og mere Lego er det blevet praktisk at have det mere og mere findelt.

Lego-skabet. Behold! Forestil jer gerne selv lidt divine light og noget her-er-den-hellige-gral-stemningsmusik.

Alle Lego-kasserne, nu ude af skabet. Jeg talte 34. Men indtil for ganske nylig var der flere - antallet er blevet reduceret på grund af de to fine sorte kasser med håndtag. Men det kommer jeg til.

Plader og skibsdele. For store til at være i en kasse, så de ligger bare løst inde i skabet, hvor der nu er plads.

Basislego. I den lille kasse er der høje 1x1, 1x2 og hjørner. I den store alle andre almindelige, høje klodser.

Plader og flade klodser. Høje plader, flade plader, flade klodser, flade tynde klodser og diverse mindre plader.

Mange af kasserne er yderligere inddelt ved hjælp af små, overklippede plastikposer. Her ses posen med flade 1x3 klodser.

Basisklodser med struktur (bulede, rillede), glatte klodser, flade 1x2 (umulige at finde og man skal altid bruge dem), vinkler, lange glatte klodser (tsk, tsk, jeg ved hvad I tænker med jeres dirty minds, men vi snakker om Lego, ok?) og klodser med print (see what I did there? Fra nu af bliver det sjovt hver gang jeg nævner ordet "klodser")

Bygningsdele. Døre/vinduer/diverse, store bygningsdele (tag, vægsektioner, trapper), tagsten, buer og søjler.

Diversekassen (fx cylindre og søjler), technic, bildele, hjul og bøtten med flade 1x1 klodser.

Dimse-kassen (kopper, koste, krystalkugler osv.), ekstradimser vi har mange af, mænd/store dyr, store dimser og gargoyles.

Mit Piece de la Resistance: Vores nye, fine kasser. Vi har kun to, for vi ville ikke købe flere før vi vidste om de kunne bruges. Det kan de godt, så vi skal ned og have (mange) flere.

På den ene side er der et udvalg af De Der Små Klodser Man Aldrig Kan Finde Den Rigtige Af. Kroge, hængsler, riste osv.

På den anden side er der awesome. Planter, små dyr, kopper, skatkister, mønter... alt hvad der er sejt (selvom de fleste seje ting ikke er sorteret pt.)

Usorteret lego. Kassen med Det Vi For Nylig Har Skilt Ad (for nylig er et vidt begreb), diverse ting vi brugte on/off til julekalenderen, lidt forskelligt der blev til over sidst vi byggede (og som vi tænkte vi ville få brugt), klodser der på den ene eller den anden måde røg udenfor sorteringen.

Udstillings-vitrinen. Som normalt indeholder nogle få udvalgte, og meget seje Lego-sæt. Men som lige nu mest fungerer som opbevaring indtil vi lige får en dag eller to til overs til at skille ad og sortere. Hvilket er nemmere sagt end gjort, for det kommer til at kræve noget omstrukturering af systemet - flere af kasserne er simpelthen blevet for små.

Julekalender-settet, pakket væk så det er nogenlunde udenfor katte-destruktions-zonen.

Men har jeg heller ikke mere Lego. Ud over Creationary-spillet. Og den grimme Hero Factory-figur jeg fik af Emmie.

Lego: En sorteringsguide (af en art) - del I

Frederikke har været en tur i Usorteret Lego-helvedet og har ovre på det der fææææsbook spurgt til Lego-opbevaring, der måske var lidt mindre skærsildsagtig end Fem Store Kasser Hvor Man Aldrig Kan Finde Noget (mine ord, ikke hendes, men det er en cirkel i helvede, som Dante glemte)

Jeg har ret meget Lego. Det ved I vist alle sammen godt. Og det er vist heller ikke nogen hemmelighed at jeg er lidt af en system-freak - og hvis ikke jeg var det i forvejen, så var jeg i hvert fald nok blevet det ca. omkring den dag vi fik Det Store Indiana Jones Sæt. Så vores Lego er sorteret. Meget sorteret. Men det kommer jeg til. For ikke at overbebyrde jer (og slet ikke stakkels Frederikke, der gerne skulle få noget børne-brugbart ud af det) lægger jeg ud med

Konens Overhovedet Ikke Illustrerede Guide Til Overvejelser Man Bør Gøre Sig Inden Sortering
- Og Tips Til At Gøre Det I Praksis

Hva'ba? Så troede I nok lige det blev både godt og spændende - men så vidt går det nu nok trods alt ikke.

Anyway: The Guide
  • Hvis du er purist, der nægter at sortere Lego (eller ikke har så meget at det er sorteringskrævende) anbefaler jeg et kuvertlagen i dobbelt bredde. Hæld Legoet ud på det - de lidt højere sider forhindrer alt for meget Lego strøet ud over gulvet. Og det rigtig smarte er at hvis man har en kasse der er stor nok, kan man efter endt leg løfte lagen, inkl. Lego, direkte ned i kassen. Og tage det op på samme måde næste gang der skal leges. Dermed er der ingen kasser der skal tømmes/fyldes, ingen klodser der skal samles op med håndkraft og det er meget, meget nemmere at lede efter klodser på et stort underlag i stedet for i en (&!%#&!/&) kasse hvor Legoet ligger så dybt at man skal bruge en gravko for at nå bunden.
  • Hvis du beslutter at sortere så funktionsinddel, funktionsinddel, funktionsinddel. Farvesortering er sikkert meget godt hvis man kun har en masse basis-klodser og mest bygger efter fantasi, men det er komplet ubrugeligt hvis man (som mig) har en masse store sæt, med en masse specialklodser. Det er alt for frustrerende at sidde og rode efter den der specielle røde klods mellem alle de mange andre røde klodser, bare for at måtte konstatere at lige præcis den i rød er blevet væk/brugt et andet sted/kastet op på af katten, men at der faktisk er en i blå, som gør det ligeså let at gøre sættet færdigt. Og så sidde og rode i de blå for at finde den.
  • Start med den grovest mulige sortering. Det er dumt at bruge tid på et avanceret system, som så slet ikke er det man har brug for (eller som ungerne ikke kan gennemskue). Spørg dig selv: "Kan den her klods let erstattes af en anden/undlades i sættet, eller er det En Af De Der Klodser Som Man Altid Sidder Og Leder Efter I Timevis, fordi man ikke kan blive færdig uden?" Læg sidstnævnte i en kasse for sig. Jeg lover dig at allerede nu er dit Lego-liv blevet meget lettere.
  • Jeg har allerede været inde på det: Flade, brede opbevaringsløsninger er din ven. Det er tusind gange nemmere at få et overblik og få øje på lige præcis den klods hvis klodserne ikke ligger mere end et par lag dybt. Og man får ikke (ligeså) ondt i fingrene af at rode i det.
  • Sorter efter hvad du har meget af. Der er ingen grund til at have en helt kategori til "bildele" hvis du kun har to biler. Men hvis du bygger mange biler, så er det virkelig smart at alle de bilspecifikke klodser er i én kasse. Og det er nemmere når man er to, at man har hver sin kasse/lagen når den ene vil bygge biler og den anden huse.
  • Lidt inspiration til sorterings-kategorier:
    • Basisklodser
    • Mænd/dyr/planter
    • Småting (kopper, antenner, Den Der Lille Klods Man Aldrig Kan Finde)
    • Bil-/tog-dele
    • Meget små klodser (flade 1x1 er umulige at finde i en stor kasse)
    • Meget store klodser/plader (de er altid i vejen for de mindre klodser)
    • Bygningsdele (døre, vinduer, borgdele)
    • Klodser der kun bliver brugt i en bestemt serie (Friends, politiklodser)
  • Hvis du er virkelig anal og kun bygger sættene efter anvisning er sæt-sortering langt det nemmeste. Der er virkelig ikke nogen grund til at blande klodserne, hvis de altid skal bruges samme sted. Men hvis du nogensinde bygger bare én ting anderledes end anvisningerne, så lad være. Det er et mareridt at finde Den Der Klods Jeg Vist Nok Tog Fra Det Der Sæt. Og det er virkelig træls når man gerne vil bygge noget frit fra leveren hovedet.
  • Sidst men ikke mindst: Beslut dig for hvor meget tid du har lyst til at bruge for at opretholde systemet. Det tager (lang) tid at sortere Legoet i de rette kasser når det skal skilles ad - jo flere forskellige kasser du har, jo længere tid. Hold dig til noget du (og evt. dine børn) kan overskue - en ting der faktisk er værre end usorteret Lego, er Lego der er sorteret forkert. Tog det lang tid at finde Den Der Ene Lille Klods nede i Den Store Kasse med Lego? Det er intet imod den tid det tager at finde den nede i En Af De Fyrre Små Kasser (nej, fyrre er nok ikke nogen overdrivelse).

Stay tuned for del II
- alt om hvordan vores Lego er sorteret.

Det bliver ligeså godt som porno. Måske endda bedre.

mandag den 3. september 2012

Savn: et snigangreb

Der var engang, for faktisk ikke så forfærdeligt længe siden, hvor det sådan ca. altid var et problem når Manden var i byen. Men noget har rykket sig siden, for os begge to, så der ikke er nogen der bliver hysteriske (mig) og ikke er nogen der siger noget dumt (ham) og stemningen dagen derpå ikke længere er rådden.

I stedet for gik dagen i går med krammere, "du er så sød skat", den der is jeg købte i lørdags, "for min skyld kan vi da godt se fodbold hele dagen" og frostpizzaer og sodavand. Også selvom han havde været væk det meste af et døgn og der ikke på forhånd var en aftale om hvornår han skulle være hjemme.

Derfor var det også bare dobbelt surt at vågne i morges klokken halv otte, efter en ret crappy nats søvn, og bare være ubeskriveligt tung om hjertet. Det eneste jeg havde lyst til var at komme om til Ronan, så jeg lod Manden sove og tog pusletasken med om på kirkegården. Men selvom jeg var deromme i over en time, hjalp det bare ikke rigtigt. Tudede da jeg kom hjem og sad og hang over morgenmaden - træt, et eller andet ubestemmeligt sted i sjælen.

Det hjalp heldigvis lidt med et par timer i sengen, så jeg ikke følte mig totalt smadret da vi skulle afsted til fødselsforberedelse. Første gang ud af fem, og det endte med at blive en ret intim oplevelse - ud af fem tilmeldte par var der tre der ikke dukkede op. Det er måske lige i underkanten at der kun er ét andet par, men ellers passer det mig glimrende med et lille hold, som er til at overskue og hvor der er god tid til at snakke om alle(s) spørgsmål. Regner med der dukker lidt flere op næste gang (som er om amning) hvor der er lagt op til lidt mere fakta og lav-praktiske instruktioner.

Nu er jeg (stadig) virkelig træt, og føler mig overhovedet ikke oplagt til at skulle afsted til psykiater i morgen. Håber virkelig jeg er noget mere oplagt når jeg vågner i morgen tidlig. For alles skyld. Men måske allermest min egen.

lørdag den 1. september 2012

Det der med at sige fra

De sidste par ugers humørsvingninger og helt urimelige udbrud, har gjort det klart at vi måske nok er nødt til at sige fra overfor... ja, alting. Manden har kun fri hver anden weekend, så al vores tid kan bare hurtigt blive brugt. Hvilket jo normalt ikke gør noget, men med en graviditet der fylder, både fysisk og psykisk (og praktisk!) og travlhed på Mandens arbejde, så er det blevet virkelig nødvendigt at prioritere tid, bare os to.

Så da min mor ringede i dag fik jeg det sagt. At vi ikke har overskuddet til at lave faste planer langt ud i fremtiden, og slet ikke hvis de involverer lange togture og/eller overnatning - i stedet har vi afsat en enkelt dag i nærheden af min fødselsdag, og så vil de komme her hvis det bliver for meget for os (læs: mig) med en hel weekend i Det Mørke Jylland. Min mor har endda lovet at hun nok skal sige det til min moster og mormor, som lader til at have lidt svært ved at forstå at det ikke er "bare lige" for os at komme forbi.

Jeg føler mig lidt fjollet over sådan at tage på vej, for graviditeten forløber jo fuldstændig planmæssigt og problemfrit. Men det tærer bare langt mere psykisk end jeg sådan lige regner med. Og nok også mere end jeg helt vil være ved. Så nu prøver vi lige at sætte tid af til at kunne trække vejret helt ned i maven, og finde overblikket og den gode mavefornemmelse.

Starting tomorrow, that is, eftersom Manden er taget til mande-fødselsdag hos en fætter af en art ude i Udkantsdanmark, og først kommer hjem i morgen. Og jeg synes jo også han skal have lov til en mande-druk-tur og alt det der, så jeg fletter bare næbbet og holder mig til versionen "Jeg hygger mig herremeget". Så er dilemmaet bare om det er blevet for sent til at hente pizza os is? Og gider jeg egentlig bevæge mig for det?

Vetolisten: "Der blev sagt nej"

Veto mod:
  • Inkonsekvens
  • Diskussion af ting der ikke er til diskussion
  • Indiskutable beskeder formuleret som spørgsmål
  • At skælde følelser ud, når det er opførsel der er uacceptabel
Vetoet af: Fælles. Er da altid noget vi er enige om det grundlæggende i tilgangen til opdragelse (i teorien, i hvert fald).

I torsdags blev mig og Manden enige om at vi ikke vil have en toårig. Det år springer vi bare over. Niecen havde en hystella-dag, og bare det mindste ikke gik som hun havde tænkt begyndte hun at skrige og råbe "NEJ NEJ NEJ" eller "JEG VIL IK, JEG VIL IKKØØØØØ!!!" Og så kan man godt blive lidt træt, når der sidder sådan en to-et-halvt-årig, der ellers er udmærket i stand til at bruge ord, og skriger en ind i øret fordi et af farvekridtene faldt på gulvet, og ikke med det samme gen-materialiserede sig på bordet. Løse problemet ved bare at bøje sig ned og samle det op, siger du? Nej, det var slet, slet, slet ikke en mulighed.

Ude i virkeligheden er det nok desværre ikke en mulighed at springe et helt års udvikling over, eller at undgå den der kortslutning to-årige får med jævne mellemrum, så mens Hystella var i bad kiggede mig og Manden på hinanden og fik en god snak om hvordan vi tænker det skal være herhjemme hos os. Sådan lidt mere konkret end bare "være konsekvent". Det er fordelen ved at kende nogen med et lidt større barn; vi kan på forhånd spejle os i dem, mærke efter om det er måden vi skal gøre tingene på (og hvis ikke - hvordan så?) og få indsigt i nogle problematikker vi måske ellers aldrig ville have tænkt over.

Og det var så sidstnævnte der skete i torsdags. For godt nok har vi altid været enige om at nej betyder nej, og at hysteri ikke ændrer noget som helst ved det - men vi havde faktisk aldrig snakket om hvad der sker mens man er hysterisk. Må man gerne skrige? Skal man gå et andet sted hen? Skal man ignorere hysteriet? Skal man kramme? Skal man snakke om det bagefter? Skal man skælde ud? Skal man være blød? Skal man være streng? Skal man kun tages seriøst når man bruger sine ord?

Vi kom frem til at herhjemme hos os må man gerne være sur og ked af det og træt af det hele. Men man må ikke slå, kaste med ting eller kalde andre grimme ting - og det er ikke i alle situationer det er ok. Fx synes vi overhovedet ikke det er rart for nogen at der ligger et hysterisk barn på gulvet, mens vi laver mad. Eller at der sidder en for bordenden og skriger over broccolien, når de andre gerne vil hygge sig med maden. For det ødelægger bare alles humør, og der er ikke rigtig plads i situationen til at håndtere de store følelser - for når man laver mad/spiser/whatever er der også andre ting der skal tages hensyn til og andre regler der skal overholdes.

Så vores udgangspunkt bliver at have en "neutral zone" - et tæppe, en lille stol eller lignende - hvor alle følelser og al hysteri er tilladt. Det er ikke et straf-område eller et hygge-område eller et lege-område. Det er bare et sted hvor man går hen (eller bliver sat hen) når man reagerer for voldsomt i en situation hvor det ikke er ok. Et sted hvor man kommer væk fra det hele, så man får tid til at køle ned, og de andre i huset får fred til at fortsætte det de var igang med uden nogen skriger ørerne af dem.

Man kan aldrig, aldrig være alene i den neutrale zone. Ever. For det skal ikke være sådan et sted hvor de trætte forældre placerer barnet når de ikke gider mere. Det skal være et sted der kan rumme ens følelser, og det kræver altså er der er nogen der er klar med en krammer og som hjælper med at sætte ord på det hele. Det hjælper jo lige fedt hvis ikke barnet får lært de ord der skal til i stedet for skrigeriet, eller hvis man ikke får snakket om hvad der gik galt. Og så må det bare være ærgerligt hvis noget af maden brænder på, eller man bliver nødt til at gå midt i et måltid, eller man ikke lige bliver færdig med opvasken. For det er vigtigere at vi får redt trådene ud og kan "starte på en frisk" i stedet for at bære rundt på gensidigt sure miner. Sådan er reglen jo faktisk også, selvom der kun er mig og Manden.

For mig er det der med konsekvens og rummelighed i virkeligheden to sider af samme sag. For Nye Baby får jo ubetinget en plads i vores familie, og ligeså meget det er vores ansvar at den føler sig elsket og accepteret præcis som den er, så er det også vores ansvar at lære den rammerne for både vores familie og Den Store Verden at kende. Og begge dele kræver at vi holder fast ved at det altså er os som forældre der ved bedst.

...

Og at der ikke er nogen af os der begynder at stille Baby overfor "valg" som "Skal vi gå hjemad nu?", "Skal far så gå op i dit bad?" og "Tror du bedre du kan spise det hvis der er ketchup på?"