Hvori min lille bitte Gryntegris er helt alene uden mig

Til valget i går var jeg tilforordnet vælger. Altså, en af dem, som er på valgstederne og udleverer stemmesedler, anviser stemmebokse, holder øje med valgurnerne, tæller stemmer op, osv. Det er en alt-eller-intet tjans, så man er der fra klokken otte om morgenen til alle stemmerne er talt op (og resultatet stemmer). Hvilket gav os lidt af et problem, eftersom det er Mandens arbejdsuge, og han derfor skulle 1) sove hele dagen, 2) gå hjemmefra klokken 21 for at nå sit tog.

Den oprindelige plan var at mine forældre underholdt Barnet i løbet af dagen, og at Kaye så kom og holdt øje efter Manden tog afsted og indtil jeg kom hjem. Men så var der lige det ene og det andet og pludselig hang det slet ikke sammen for nogen (I ved hvordan det er). Nå. Men heldigvis magler Gryntegrisen ikke engagerede bedsteforældre, og Farmor og Farfar ville selvfølgelig gerne passe hende. Bare med den lille hage at de også skulle passe kusine Bella, så det blev nødt til at være hjemme hos dem. Og derfor blev det nødt til at være med overnatning.

Gys.

Min lille bitte pige, helt alene hjemme ved Farmor og Farfar i et helt døgn. Helt uden os. Fuldstændig og helt og aldeles uden os. I et DØGN. ALENE. Og så direkte i vuggestue bagefter. UDEN OS.

Det er selvfølgelig alt sammen gået fint. Min lille Gryntegris er en trooper, som udstår det meste med højt humør, når vi ikke er der. Hun spiser og leger og griner og lægger sig til at sove uden besvær. Det er selvfølgelig også lidt af et slaraffenland hjemme hos Farmor og Farfar. Der er høns og katte og hund og fugl og fisk og kaniner. Der er et helt værelse fyldt med alverdens legetøj. Der er sandkasse og badebassin og man må gerne plukke af blomsterne.

Og så er der altid nogen at lege med. Ud over kusine Bella var der også kusine Flora og jævnaldrene kusine May (som nærmest har boet hos dem et stykke tid, fordi mine svigerforældre er sådan nogle, der altid har både hus- og hjerterum til alle, men det er en anden historie) Det er virkelig dejligt at Gryntegrisen nu er ved at have en alder, hvor hun for alvor synes det er sjovt at der er flere børn. Vi har holdt lidt igen med de lange besøg hos Svigerforældrene mens hun var lille, fordi sådan et besøg altid er et bombardement af indtryk. Men nu er hun blevet lidt mere robust og det har gjort en kæmpe forskel at hun nu aktivt kan genkende både Farmor og Farfar og omgivelserne.

Men. Et døgn er lang tid. Både for hende og for os. Og jeg savner hende. Så jeg vil hente hende tidligt (og håbe hun er vågnet når jeg kommer) og så tager vi den med ro de næste dage. Det er vist meget passende med en god, lang friweekend for os alle sammen. For mon ikke min lille store pige alligevel har en masse indtryk, der skal bearbejdes?