Så har jeg fået skrevet Ronans historie, så hvis der er læsere der ikke har været med hele vejen er det nu muligt at få et overblik. Man må selvfølgelig også gerne læse det selvom man har været med hele vejen, hvis man lige har lidt tid man skal have slået ihjel. Det blev vist lidt langt, men ikke så langt som det kunne have været, og det er da altid noget.
Nu er jeg så også rimelig smadret oveni hovedet, for selvom jeg har gennemlevet det, snakket om det, skrevet om det og snakket om det igen, så er det som om det stadig dræner mig fuldstændig at tænke så koncentreret på Ronan og hele hans lange korte historie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.