Første afsnit af Englandssagaen

Dengang jeg bare var 19 år tog jeg til England i fire måneder for at passe nogle andre menneskers børn, fordi de havde for travlt med livet til at gøre det selv. Der skete meget på de fire måneder (jeg nåede bl.a. at blive 20) og der er mange historier til en anden god gang - det relevante i denne sammenhæng er at jeg i størstedelen af de fire måneder kom i en lille (men meget aktiv) kirke i den by jeg boede i. Da vi sådan for alvor begyndte at snakke om at tage på ferie i England luftede jeg ideen for Mr. og Mrs. B, som jeg har spist mangen en Sunday dinner hos, og som de gode kristne de er svarede de prompte at vi bare kunne bo hos dem hele ugen. Og ville vi i øvrigt med til et teaterstykke i Wales, for så ville de gerne give? Sådan nogle mennesker er de bare, helt uden påtagethed eller overfladiskhed.

Vores første blik på England blev runwayen i Manchester, for alting var dækket af lavthængende skyer og vejret var hvad piloten beskrev som "fairly miserable" Heldigvis blev vi hentet i lufthavnen af Mrs. B i deres ældgamle Morris 1000 - dog ikke sort - og efter "tea" bestående af bagte kartofler blev vi fragtet med til "bible study home group" Jeg har lidt ondt af Manden, der bare blev kastet nådesløst ind i kampen, men for mig var det som at komme hjem. Det føltes mest som fem uger siden sidst, i stedet for fem år.

Mr. og Mrs. B bor i et meget engelsk, og meget rodet, hus. Bøger, papirer og nipsgenstande fylder alle tilgængelige overflader - reoler, borde, gulv - og køkkenet er forsvundet under bjerge af dåser, syltetøjsglas og krydderier. Mr. B er meget miljøbevidst og de gemmer derfor flasker og plastikposer (og alt andet der på nogen måde kan genbruges) og huset er fyldt med upraktiske, omend fungerende, gør-det-selv anordninger han i årenes løb har installeret. Huset er (selvfølgelig) i forskudte plan, og det tilbyggede gæsteværelse ligger på øverste niveau, efter tre sæt trapper. Der sov vi så, oppe under taget blandt masser af bøger og gamle amiga-computere, puttet under et kæmpe tykt quilt, mens vi kunne høre regnen tromme mod ovenlysvinduet.

I den by vi var i har de en bakke. Sådan en hvor man kan se langt fra toppen - ud over Mersey og over til Liverpool, og på en klar dag til Manchester og Wales. Onsdag var ikke en klar dag, men den var relativt tør, så Mrs. B tog os med på et mini-hike rundt på bakken og i omkringliggende skov og mark (og golfbane) Vi var også et smut forbi farmoren til de unger jeg passede derovre (ungerne selv, og deres forældre, er flyttet til Abu Dhabi, af alle steder) og det var virkelig hyggeligt at se hende, selvom vi ikke altid kom godt ud af det med hinanden mens jeg boede der. Men vand under broen, og alt det der, og pludselig virkede det alt sammen ret ligegyldigt og ret længe siden. Nogle gange er det ret afdramatiserende at blive ældre. Bliver jo til rund og blød glad-grød inden jeg fylder 30 hvis det fortsætter sådan.

-----

Hov, nu faldt jeg vist lidt i søvn over tasterne. Jeg havde ellers tænkt mig at det her afsnit skulle have været meget længere (og udgivet i går) - men I må vente i åndeløs spænding på fortsættelsen, for nu går jeg i seng.