Kolde fødder

Jeg lovede Tanja at jeg ville holde jer, mine trofaste læsere, opdaterede med hensyn til det næste graviditetsprojekt. Men det kan I så komme til at vente længe på, for nogen her i huset, der ikke er mig, har fået kolde fødder, men havde lige glemt at fortælle det.

Er fuldstændig åndssvagt skuffet og sur på ham, for han har hele tiden sagt at han bare ventede på mig og det eneste han gerne ville nå var den der tur til England. Det er jo ok at han ændrer mening, for hvis han ikke er klar, så er han ikke klar, men han kunne bare godt lige have sagt det en af de mange gange jeg har bragt emnet på bane, og bl.a. har givet udtryk for at jeg var ved at være klar, især hvis vi lige kunne få en god snak. Eller han kunne havde sagt det inden jeg bestilte tid hos lægen og fik recept på folsyre. Han kunne bare godt have sagt det inden jeg brugte så meget energi og så mange tanker på at blive klar, inden jeg kom dertil hvor hele min krop er indstillet på en graviditet mere, inden jeg endelig havde fået det på plads inde i hovedet med hvordan det kunne hænge sammen og hvornår det kunne være.

Det er lidt en lortesituation, for ligemeget hvor skuffet jer er eller hvor meget ret jeg har til at være det, så kan jeg bare aldrig få ret. For vi skal jo på ingen måde kaste os ud i den næste graviditet før vi begge to er klar, så det eneste jeg kan gøre er at bide det i mig og vente. Og tænke over det og forsøge at få det hele på plads igen. Fx er der noget prævention at tage stilling til, for han sagde at han egentlig helst ville droppe det eller i hvert fald tage stilling fra gang til gang, men det ved jeg simpelthen ikke om jeg kan holde til. For jeg kan godt mærke at jeg allerede er der hvor jeg hver eneste måned vil håbe, prævention eller ej, og det er simpelthen for hårdt hvis der måske, og hvis det nu var, er noget at håbe på. Og jeg har heller ikke lyst til at gå rundt og håbe alene, og vide at han håber på det modsatte. Der er jo også en masse ting omkring "forsøge at blive gravid" (som kostvaner, inden alkohol, dage der skal tælles) som jeg ikke har lyst til at skulle bruge tid på, hvis ikke vi prøver sådan for alvor - men som jeg ville være nødt til at gøre alligevel hvis det var sådan en hverken-eller løsning.

Det er ikke engang sådan at han bare lukker lort ud, for det han siger er sådan set reelt nok. At han er bange, har brug for mere tid til at vænne sig til det og egentlig gerne vil have at den her jul skal vi kun have Ronan at tænke på. Det er bare lidt sent at sige det, når man sådan set så småt er begyndt at glemme præventionen. For hvad nu hvis der allerede er en baby i min mave? Det er langt ude, men ikke så langt ude at det er en statistisk umulighed. Og det er i hvert fald ikke langt nok ude til at jeg ikke bekymrer mig om det.

Heldigvis var det ikke en af de ting der eksploderer ud over det hele, og resten af aftenen i går var hyggelig, og det var ligeså rart som det plejer at spise morgenmad sammen. Men øv hvor er jeg ked af det. Blev egentlig også lidt sur da han i morges begyndte at snakke om sex. For det tror jeg så ikke der bliver noget af før vi har fået afgjort det her. Så må han fandeme bare vente den tid det tager for mig tænke over det. Det er vel ikke for meget forlangt?