torsdag den 15. september 2011

Valg

I dag spiser vi morgenmad foran fjernsynet. Rundstykker fra "min lokale folketingskandidat" Jan Johansen. Som i ugevis har givet mig foldere, balloner, roser og slik, selvom jeg hver gang fortæller ham at jeg ikke stemmer på ham.

Jeg har været valgtilforordnet en del gange, og jeg elsker den måde det fungerer på. Det er et fantastisk system, som virker og har svar på alt, så hvis man er i tvivl om noget i løbet af dagen kan man bare slå op i Den Store Bog og så står svaret der. Denne gang skal jeg dog ikke være valgtilforordnet, men vi går ned og står i kø klokken ni, så vi kan se en vilkårlig borger tjekke at stemmeurnerne er tomme. Jowjow, sådan gør man faktisk når valget åbner.

Husk nu at sætte et godt kryds - det er bare et spørgsmål om at starte fra den rigtige ende af stemmesedlen.

Og AB og Øglemor som har brevstemt: Husk nu at føde i dag - det ville da være en god historie!

8 kommentarer:

  1. Sejt, at stemmeurnerne lige bliver tjekket af en borger. Det vidste jeg ikke - godt med lidt insiderviden :-) Jeg synes, der er noget ret hyggeligt over at skulle over og stå i kø, ind i en lille kasse med gardin for og så ellers stå og stirre på verdens længste seddel med navne, men jeg må tilstå, at tålmodigheden sættes på en gigantisk prøve her i Kbh. Nok fordi der er så mange mennesker, der synes, de skal stemme på samme tidspunkt som mig (eller omvendt), så det hyggelige er nået at gå lidt af.

    Men denne gang har jeg jo så brevstemt. Dét var dæleme hurtigt og effektivt. Og der var endda også en lille stemmeboks :-) Og bare rolig - jeg skal nok huske at føde. Ved ikke, om Varanen husker det, men jeg skal nok huske det. Hele dagen!!

    SvarSlet
  2. Ditto! Jeg skal gøre mit. Og føder vi ikke i dag, så har til gengæld ro hele dagen til at følge processen i TV. Men ja, en fødsel eller to i dag, ville ikke være af vejen i dag. Tak for dine gode ønsker!

    SvarSlet
  3. Altså er det ikke sjovere hvis jeg får veer NU og vandet går i køen til stemmeboksen? Se det burde give tv tid i bedste sendetid.....

    SvarSlet
  4. Alice: Jo!! Gør det! Og så er det sådan en hurtig og meget nem fødsel og så ser du herregodt ud på alle billederne med den lille nye sammen med den søde historie om hvordan du trodsede elementerne for demokratiets skyld!

    SvarSlet
  5. Øglemor: Hvis du ikke har født der lidt i 20 i aften, så gå ned til valgstedet - inden valget lukker (kan ikke huske præcis hvor længe inden) er der nemlig en der skal gå ud og råbe til alle verdenshjørner om der er flere der ønsker at afgive stemme.

    SvarSlet
  6. Øv... Det gik sku ikke.

    Ingen 15 minutes of fame til mig idag!

    SvarSlet
  7. Valgtilforordnet - dejligt ord. Hvordan bliver man egentlig det? Burde jeg vide det? (har sådan en træls fornemmels af at det er noget selv børnehaveklassebørn ved.

    Hey - hvem vandt egentlig valget? ;o)

    SvarSlet
  8. Rikke: I princippet kan alle vist blive valgtilforordnede - men som regel bliver pladserne fordelt mellem de opstillede partier som så finder nogle medlemmer der har lyst til at buge en dag på det :)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.