Det er nok ikke overraskende at der er blevet vendt op og ned på mit liv den her sommer. Selvom det måske i virkeligheden er mere præcist at sige mit liv er blevet (og stadig bliver) rørt rundt. Men selvom det ikke er overraskende kommer det til stadighed bag på mig. Det er blevet en daglig oplevelse at tingene ikke er som jeg forventer.
Jeg havde fx nok forventet at en af mine ældste veninder ville stå først i køen med omsorg - ikke at hun efter en enkelt "det gør mig ondt"-sms ikke har ladet høre mere fra sig. Til gengæld havde jeg ikke forventet at en af fyrene fra mit hold (som jeg nok har vekslet omkring 10 sætninger i alt) ville sige tak for en facebook-anmodning og spørge ind til om jeg havde født. Jeg nåede kun lige at give den meget bratte "han var dødfødt"-besked inden en af hans kammerater kom forbi med munddiarre og satte punktum for den samtale. Inden jeg startede op skrev jeg en facebook-besked til pigerne på mit hold (det var kun dem der stod på vennelisten på det tidspunkt) og den videresendte jeg til ham da jeg kom hjem. Jeg havde overhovedet heller ikke regnet med at det lige ville være ham, ud af de ti jeg har sendt beskeden til, der svarede tilbage. Især ikke at det ville være med et "Tak. Jeg har tænkt på dig hele dagen"
Nogen gange overraskes man over dem man egentlig ikke har overvejet man burde føle omsorg fra og chokeres over dem man føler burde vise en omsorg...
SvarSletMåske han var en der kunne blive støtte i hverdagen??
Jamen bare det at han lige har tilkendegivet "besked modtaget og forstået" gør rigtig meget. Det i sig selv er jo en støtte - at man ved nogen har taget det til sig, også uden man så nødvendigvis behøver snakke mere om det
SvarSlethej, jeg var her igen, men jeg ved ikke hvad jeg skal sige. knus en gang til, måske?
SvarSletGode overraskelser er altid dejlige. Også selv om de kommer fra uventet kant. Og måske derfor netop er overraskelser... Han lyder som en god fyr - dejligt, at du også går på hold med sådan nogen og ikke kun folk med munddiarré :-)
SvarSlet