Fordi Ronan en dag får en lillebror eller søster...og så skal I være der til at tage jer af det barn og øse al jeres kærlighed ud over det. Og lige pludselig vil I føle lykke igen og være glade...også helt dybt inde. Det er jeg sikker på.
Jeg ved det jo godt, at en dag kommer Den Nye Baby og så er det kun 25% og ikke 50% af min familie der mangler. Men al den kærlighed vi har til Ronan, den kan et andet barn jo ikke bare få - det bliver jo en ny portion kærlighed. Og hvad nu hvis det barn aldrig kommer? Livet skal jo hænge sammen alligevel.
Jeg ved det godt, at man kommer ud på den anden side. Det er bare en fase. Nogle gange er det bare mere end almindeligt svært at se hvordan.
Ok, jeg har så lige læst min kommentar igen og det giver jo ingen mening. Sådan går det når man omskriver sine kommentarer en milliard gange inden man udgiver dem.
Tror det jeg prøvede at sige er at hullet efter Ronan altid vil have den størrelse det har, men når vi får flere børn bliver det relativt mindre - 33%, 25%, 20% (osv. alt efter hvor mange flere børn vi får) fremfor de 50% det er nu.
*Fuck* med fuck og fuck på! For helvede, altså. Har lige siddet og gennemlæst og tudet mig gennem din blog. Jeg er også vred på verden nu, når den åbenbart har besluttet sig for at du ikke må beholde de børn du bærer under hjertet! Hvis ikke det var fordi de var utålelige og pisseirriterende måtte du gerne få én af mine. Bare lige så du ved det!
Ja, hullet efter Ronan vil altid være der og det vil altid være stort, det er jeg ikke i tvivl om. Men når I får et nyt barn (og det gør I da), vil der være så meget nyt at glæde sig over og være lykkelig over, at det forhåbentligt overskygger sorgen over tabet af Ronan - det meste af tiden. Og ja, det er en ny portion kærlighed til et nyt barn, men mon ikke den portion er endnu større, da I ikke har haft mulighed for at give Ronan al den fysiske kærlighed I har haft brug for. Det jeg prøver at sige er vist bare, at når I en gang får et nyt barn, så vil I sætte ekstra stor pris på netop det barn, fordi I har oplevet at miste.
Åh, men det er så svært det der med Den Nye Baby. For på en måde har jeg jo heller ikke lyst til at sætte mere pris på den fordi vi har prøvet at miste. Argh, undskyld, det er egentlig heller ikke for at sige dig imod, jeg er bare virkelig splittet. Kunne være der i virkeligheden var stof nok til et helt indlæg.
Jeg kan godt forstå dig...eller faktisk kan jeg nok egentlig ikke forstå dig, for jeg har jo ikke prøvet at være i din situation. Men jeg forstår godt at det er helt vildt svært. Jeg prøver måske bare at sammeligne det med andre situationer, hvor man nok ville sætte ekstra pris på at få noget, som man tidligere har mistet....men det kan vist ikke sammenlignes med menneskeliv. Der er ikke meget af det her der giver mening hva? Kan godt forstå at du er splittet. Beklager mit vrøvleri.
Fordi Ronan en dag får en lillebror eller søster...og så skal I være der til at tage jer af det barn og øse al jeres kærlighed ud over det. Og lige pludselig vil I føle lykke igen og være glade...også helt dybt inde. Det er jeg sikker på.
SvarSletJeg ved det jo godt, at en dag kommer Den Nye Baby og så er det kun 25% og ikke 50% af min familie der mangler. Men al den kærlighed vi har til Ronan, den kan et andet barn jo ikke bare få - det bliver jo en ny portion kærlighed. Og hvad nu hvis det barn aldrig kommer? Livet skal jo hænge sammen alligevel.
SvarSletJeg ved det godt, at man kommer ud på den anden side. Det er bare en fase. Nogle gange er det bare mere end almindeligt svært at se hvordan.
Ok, jeg har så lige læst min kommentar igen og det giver jo ingen mening. Sådan går det når man omskriver sine kommentarer en milliard gange inden man udgiver dem.
SvarSletTror det jeg prøvede at sige er at hullet efter Ronan altid vil have den størrelse det har, men når vi får flere børn bliver det relativt mindre - 33%, 25%, 20% (osv. alt efter hvor mange flere børn vi får) fremfor de 50% det er nu.
*Fuck* med fuck og fuck på!
SvarSletFor helvede, altså. Har lige siddet og gennemlæst og tudet mig gennem din blog.
Jeg er også vred på verden nu, når den åbenbart har besluttet sig for at du ikke må beholde de børn du bærer under hjertet!
Hvis ikke det var fordi de var utålelige og pisseirriterende måtte du gerne få én af mine.
Bare lige så du ved det!
Krams!
Ja, hullet efter Ronan vil altid være der og det vil altid være stort, det er jeg ikke i tvivl om. Men når I får et nyt barn (og det gør I da), vil der være så meget nyt at glæde sig over og være lykkelig over, at det forhåbentligt overskygger sorgen over tabet af Ronan - det meste af tiden. Og ja, det er en ny portion kærlighed til et nyt barn, men mon ikke den portion er endnu større, da I ikke har haft mulighed for at give Ronan al den fysiske kærlighed I har haft brug for.
SvarSletDet jeg prøver at sige er vist bare, at når I en gang får et nyt barn, så vil I sætte ekstra stor pris på netop det barn, fordi I har oplevet at miste.
Tanker fra mig
Åh, men det er så svært det der med Den Nye Baby. For på en måde har jeg jo heller ikke lyst til at sætte mere pris på den fordi vi har prøvet at miste. Argh, undskyld, det er egentlig heller ikke for at sige dig imod, jeg er bare virkelig splittet. Kunne være der i virkeligheden var stof nok til et helt indlæg.
SvarSletJeg kan godt forstå dig...eller faktisk kan jeg nok egentlig ikke forstå dig, for jeg har jo ikke prøvet at være i din situation. Men jeg forstår godt at det er helt vildt svært. Jeg prøver måske bare at sammeligne det med andre situationer, hvor man nok ville sætte ekstra pris på at få noget, som man tidligere har mistet....men det kan vist ikke sammenlignes med menneskeliv.
SvarSletDer er ikke meget af det her der giver mening hva? Kan godt forstå at du er splittet. Beklager mit vrøvleri.