Den tredje måned

I dag er det Ronans tre måneders fødselsdag.

Jeg kan ikke finde ud af om han bliver tre måneder i dag, om han ville være blevet tre måneder i dag, om han er tre måneder. Jeg har svært ved at forholde mig til hvordan han er her, hvordan han kan være her, når han er væk. For han var her jo. Og han er her.

Mit hjerte har forstået at han er væk. Selvom jeg stadig savner ham helt åndssvagt, ved jeg godt, også allerinderst inde, at han ikke kommer tilbage. Det gør bare ikke noget nemmere. Tværtimod. For hvad skal jeg så nu? Hvorfor er det egentlig jeg stadig står op om morgenen? Det virker af og til fuldstændig meningsløst det hele, men jeg kæmper mig alligevel igennem hver eneste dag. Står op og går i bad og spiser morgenmad og tager i skole og læser lektier og går i seng i fornuftig tid. Jeg er virkelig, virkelig træt hele tiden og det går ud over Manden. Som har ligeså svært ved at finde ud af mig, som jeg har ved at finde ud af ham. Vi er sure og frustrerede og desperate efter at finde hinanden igen i det her virvar der engang var vores liv. Vores familie.

Det er så forbandet svært at finde ud af hvad vores familie er for en størrelse. Vi er jo tre, og alligevel ikke. Tre pladser, hvor den ene er tom og altid vil være det. Og hvad så når den fjerde dukker op? Når Den Nye Baby kommer og bliver født ind i en familie der har en sorg der ikke er hans/hendes? Hvordan kan man have en storebror som man aldrig har haft? Ronan vil altid være vores første barn, men han vil jo aldrig være den ældste. Hvordan kan man byde et barn en familie hvor der allerede mangler nogen på forhånd? Vi vil gerne have flere børn, og også om ikke så længe, og det er bare så vigtigt at Den Nye Baby ikke kommer til at stå i skyggen af Ronan, hverken på godt eller ondt. Men samtidig er det også vigtigt for mig at holde fast i at så bliver vi fire, og at der også skal være plads til Ronan - noget vi lige for tiden kæmper meget med at finde ud af, det der med hvordan han skal/kan/må være en naturlig del af vores hverdag.

Jeg tror, det næste mit hjerte skal forstå er at han faktisk var her.

Tre måneder kan gøre en kæmpe forskel. Og alligevel slet ingen.