Dobbeltand

Hvis jeg nu laver en julekalender her på bloggen, ville I så følge med i den? Slavisk? Og også selvom den er dårlig?

Jeg ville have lavet en afstemning om det, men så kunne jeg ikke finde en afstemnings-dims der ville virke og jeg gad heller ikke lige lave en selv, så nu har jeg bare skrevet det her i stedet, selvom det her indlæg egentlig skulle handle om noget andet.

Det skulle nemlig handle om and. Ikke et ret spændende emne til at begynde med, og nu har jeg da vist fået dræbt begejstringen helt ved at indlede indlægget med noget andet og langt mere interessant. Jeg ville egentlig også bare sige at i går fik jeg and, og i morgen skal jeg have and igen. Og nu har jeg så sagt det. Nåmmen, hej hej så.

---

Jordens kedeligste og mindst informative indlæg, siger du? Skal I have "Historien Om Hvorfor Konen Skal Have And To Gange På En Uge" alligevel? Men jeg advarer: indlægget bliver muligvis kun endnu kedeligere!

Det var en Mørk og Stormfuld Aften, og luften bar en uforklarlig følelse af gru med sig. I min dårskab tillagde jeg det blot efterårsmørket og den kolde vind, og jeg var derfor fuldstændig uforberedt på de rædsler der fulgte. Fuldstændig blindt og intetanende åbnede jeg min indbakke, og befandt mig pludselig i skrækscenarie nummer et: en mail fra min moster! Det lyder måske ikke umiddelbart frygtindgydende, men tro mig, når først man har åbnet sådan en mail er man fanget. Det er en bombe af uinteressante eller præmature informationer, spørgsmål om begivenheder månedsvis ude i fremtiden, opfordringer til kreative projekter jeg ingen interesse har i og links til alverdens ligegyldige og aldeles usaglige hjemmesider. Især efter internettet har lært hende begrebet "highly sensitive person" er det blevet fuldstændig ulideligt, i nærmest martyriske proportioner. Hin oktober dag omhandlede mailen det årligt tilbagevendende emne "Mortens aften skal rykkes til en weekend - hvilken dag passer jer bedst" Jeg kunne jo med det samme svare at Manden (ærgerligt, ærgerligt) arbejder den weekend der var i spil, og så skulle man tro den ged var barberet.
Det var den ikke. En uge senere ankommer der en mail med informationer om Mortens aften, juleaften ("Saltkød er rykket til klokken halv elleve", for det er så megavigtigt at vi alle sammen ved det 1½ måned i forvejen) og juleklip. Jeg synes måske det var lige lovlig tidligt at begynde at detailplanlægge julen, men kunne da i hvert fald oplyse at vi tilbringer juleaften her i Byen Ved Vandet, og derfor ikke kommer til saltkød hos min mormor (heller ikke selvom det er klokken halv elleve) Da hun svarede at det jo bare var fordi hun var HSP'er og gerne ville have rammerne på plads var det lige før mit hovede eksploderede i et all-out rødt-blinklys og ubåds-alarm hysterianfald.
Jeg havde mest lyst til at ringe hende op og skrige "JEG HAR LIGE MISTET MIT BARN, TROR DU SELV JEG GÅR OP I HVAD JEG LAVER TIL JUL OG OM DU FORETRÆKKER AT VIDE DET I GOD TID!?!?!?" Og jaja, nu tænker I at den her historie er kørt helt af sporet, for det handler jo ikke en skid om and, men det kommer nu, det højdramatiske punkt i fortællingen; det var det øjeblik jeg besluttede at jeg i hvert fald under ingen omstændigheder magtede at skulle til noget som helst Mortens aften hvor jeg med garanti ville komme til at skulle stå til ansvar for hvad jeg har planer om resten af året.
Åh nej, hvordan skal det dog nogensinde ende lykkeligt? Og hvordan skal det nogensinde ende med at Konen får to gange and?
Ikke lang tid efter at jeg havde behersket mig og undladt at besvare min mosters mail ringede min mor og ville høre om vi kom hjem til Mortens aften. Det var ret tydeligt at det ville hun gerne have, og jeg lovede at tænke over det. Snakkede med Manden om det, og vi blev enige om at jeg jo kunne tage afsted hvis jeg følte for det på dagen, og så kun tage en enkelt (eller slet ingen) overnatning hos mine forældre - han sover jo alligevel det meste af tiden, fordi det er hans arbejdsuge. Nådesstødet kom da min mormor ringede mig op, og efter lidt listen om den varme grød fik sagt at hun jo altså holder Mortens aften på lørdag, og kommer jeg hjem? Det er rent gruppepres, og jeg tager afsted fordi jeg ved det vil gøre dem glad (og fordi alt andet end et blank nej og en god grund betyder "jeg kommer" for min mormor), men jeg synes virkelig det er unfair hold, for jeg har egentlig ikke lyst til det. Er virkelig i lortehumør for tiden og ville helst bare have en weekend under dynen hvor der ikke skete noget vildere end en rittersport med jordbær.
Den anden and? Ja, den fik vi i går. På Mortens aften, hvor Kaye var blevet mobbet havde ladet sig overtale til at lave en lørdagsand fra Lidl. Med andesovs, og det ret utraditionelle tilbehør broccoli. Med risalamande på bøtte til dessert. Stille og roligt og hyggeligt. Og noget tættere på mit overskudniveau.