torsdag den 18. august 2011

Dødvande

Jeg ville gerne skrive et eller andet klogt. Om sorgen, om livet. Om Gud, om havet, om kærligheden.

Men lige nu føler jeg mig tom. Fyldt op, men tom. Som at få hovedet ovenvande.

Måske en forsvarsmekanisme der slår til. Fordi et hjerte ikke kan bære al den sorg på én gang.

4 kommentarer:

  1. Du har skrevet så meget klogt i så mange af dine indlæg. Jeg håber dit hjerte bare kan få en lille smule ro.

    SvarSlet
  2. Ovenvande.. Det er jo en god ting - er det ikke?

    Hjertet kan ikke bære al den sorg på en gang.. Og det skal dit heller ikke.. Det skal tages skridt for skridt - og der skal tomhed til.. For tænk engang på alt det, tomrummet skal fyldes op med - igen.. Lidt lissom brikker der falder på plads. Sorgen vil forblive, men langsomt vil der også blive plads til alle de gode ting - for det skal fyldes op igen - forfra!

    Mange tanker til dig!

    SvarSlet
  3. Bliv ved med at skrive - også selv om det er om tomhed og mangel på ord.

    Jeg har lagt en hilsen til dig på min blog i dag. Og selv om chokolade og kage ikke i en million verdener kan opveje det du går igennem lige nu, så kan det måske give dig et sekunds nydelse midt i tomheden.

    Vi er mange der tænker på jer. Kram fra AB

    SvarSlet
  4. Sorg er fandeme en besynderlig størrelse og døden er kraftedeme så lorte absolut. Så forræderisk. Op og ned. Sådan vil det være. Det er o.k. også selv om det overhovedet ikke føles o.k. på den der o.k. måde.

    Jeg sidder her og 7 år er der gået. Meget vand og den slags. Noget er kommet på plads og på afstand. Noget er blevet nemmere.

    Ikke alle dage egner sig til ord, men derfor er følelserne der alligevel.

    Jeg tænker på dig. Din sorg sætter ting i gang i mig. Det er på én gang sørgeligt og sundt.

    Knus

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.