Den længe ventede kage

Nå, men det var den fest vi kom fra. Gik glimrende. Var faktisk pænt awesome. Hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo, for hvem gør det ellers?)

Først: Invitationen. Som vi sendte sammen med en ønskeseddel - jeg synes selv det blev ret fint. Vi havde lavet sådan nogle lange sedler (1/3 A4) og harmonika-foldet dem (ønskesedlerne, ikke invitationerne)

Bordkortene var de der billige IKEA-rammer. På den ene side var der navn, relation til Gryntegrisen og et billede af Grynten (sammen med gæsten, der hvor vi havde). På den anden side en vittighed og et foreslået (halvt-for-sjov) samtaleemne - vi havde blandet gæsterne lidt. På tallerkenerne havde vi lagt en konvolut med et postkort i. Postkortene er til forskellig fremtids-gryntegrise, som vi så sender til hende når det er. Der er fx fødselsdage, første skoledag, første tabte tand, når hun flytter hjemmefra etc. Menuen var (rigeligt) smørrebrød med mælk og sodavand til.

Grynten fik absurd mange rigtig fine gaver. Vi har billeder af dem alle sammen, men det ville nok være lige lovlig meget spam. Så det bliver lige i (stadig meget lang) tekstform.

• Piet Hein flagstang, 50cm. Som vi først syntes var for stor, og tænkte skulle byttes, men så ombestemte vi os alligevel og beholdt den
• Hæklet giraf (fra min kusine, der er god til alt)
• En røremaskine i træk
• Puslespil med en tegning fra Niecen
• Halfdans ABC
• En sølvske, som Mandens mor fik i dåbsgave. Fældede muligvis lige en lille tåre, for selvom Gryntegrisen har en farmor, så mangler hun også en (Mandens mor døde inden jeg lærte ham at kende)
• En bibel, som havde tilhørt Mandens farmor. Fældede muligvis en tåre mere (Mandens farmor, der var familiens lim, døde i vinters - jeg nåede ikke at møde hende før hun blev syg)
• Natkjole og et sæt tøj (der som det eneste skal byttes)
• To Peter Plys bøger - de der nye, pænere Disney-versioner
• Gyngeelg (fra Esserne. Hvem køber ellers gave i IKEA?)
• Thomas Windings stemme. Fordi mit barn ikke skal have en barndom uden Thomas Winding
• En grøn giraf-bamse
• Sådan et tog med stabel-klodser og -dyr
• Et stable-tårn i træ
• Fødselsdagstog
• Hjemmestrikket vest med uglemønster
• Den samlede Peter Plys (den originale)
• EfB-fodbold og -trøje (fra Emmie, der også havde skrevet et ganske morsomt kort til)
• Ugle-udstiksform (fra min mosters hund)
• Gavekort til shopping
• Penge til en højstol
• 2100kr i kontanter

Og så, bare for at trække tiden yderligere er her lige et billede af festens hovedperson. Læg mærke til den fine lilla velourkjole.

Nå, men her er den så. Kagen. I al sin glory. Og med en TARDIS på toppen (som var den del kage-bageren ikke kunne forliges med)

Der var selvfølgelig legoklodser på.

Og en kopi af Gryntegrisens (rangle) Orla Orm. Som havde spist af kagen. Tsk tsk.

Det hvide bånd midt på var (forsøgt) lavet som et hospitalsarmbånd, med hendes navn og fødselsdato på.

Den Store Pasningsdag

Nå, men var det ikke den weekend jeg skulle have skrevet om? Det er jo faktisk allerede en uge siden vi pakkede Det Uforklarligt Store Børnefamilie Læs og drog til det mørke Jylland. Vi tog afsted torsdag, for vi syntes det var lidt vel rigeligt hvis det lille stakkels barn både skulle med tog og passes samme dag. Min mor arbejde sent, så min far kunne få lov til at køre barnevognen hjem fra banegården (min mor er gået i mormor-overdrive og får baby-tunnelsyn når Gryntegrisen er i nærheden)

Jeg havde hørt læst ude på internettet at det er frygteligt første gang ens lille baby skal passes af nogle andre, så jeg havde sagt til Manden at jeg nok skulle prøve ikke at tænke på Baby hele tiden. Og jeg havde investeret i en brystpumpe, så jeg kunne malke ud hvis nu hun vågnede og var sulten mens vi var væk (fire timer er da klart længe nok til en baby kan dø af sult). Den Store Dag oprandt og der var en underlig mangel på panik og tårer. Ud over et enkelt (mindre) hysterisk anfald da jeg forsøgte at lave indledende-hår-krølle-manøvre om formiddagen. Jeg egner mig ikke til den slags pynte-dims, men det drejede sig om Bryan Adams og første tur uden Baby, så det skulle ligesom være i orden.

Af samme grund havde jeg også medbragt Torturtrusserne fra Helvede, som Østfronten korrekt kategoriserer som "sådan nogle 'hold alting inde'-nogen". Jeg er jo ellers overhovedet ikke typen der går op i den slags, men jeg har et par til når jeg synes Manden skal have en pæn mindre grim kone på armen. Jeg hader dem. De er ukomfortable ad helvede til og umulige at få på. Og så stod jeg så der, foran spejlet og syntes ikke de havde en skid effekt. Så stadig fed og efter-gravid ud. Men da kjolen (den røde med prikker, som jeg købte af AB) kom på kunne jeg godt se det. Torturtrusser fra Helvede gjorde hele forskellen på "kvindelig fylde" og "gad vide om hun venter sig?". Så de blev på. Hele aftenen. Og da Manden, der kender min lille blære, inden koncerten spurgte om jeg ikke skulle ned og tisse, kom jeg muligvis til at hvæse lidt ad ham, for det kan jo ikke lade sig gøre.

Min mor kommenterede (selvfølgelig) mit valg af fodtøj med et "Dem kan du jo ikke gå ret langt i", og nej, mor, jeg kan ikke gå ret langt i små-sandaler-med-hæl, men skulle jeg tage i byen i mine vinterstøvler? Hertil svarede hun (fnisende) "Ja" - efterfulgt af et mere alvorligt "Men du ser brandgodt ud". Mission accomplished. Det var ligesom dengang hun indrømmede min næsering var pæn, da jeg fik den lavet, selvom hun i årevis havde snakket om "sådan noget pjat, og der går jo også betændelse i det". Der var stadig ingen panik, tårer eller gud-hvor-er-det-hårdt-at-skulle-gå, da vi skulle afsted. Jeg glædede mig bare som en sindssyg, og Babyen artede sig (selvfølgelig) og faldt sødt i søvn hos min mor ligesom vi kyssede hende farvel (Babyen, ikke min mor).

Koncerten var som ventet fantastisk. Det er cheesy, I know, men de sange siger alt det jeg ikke kan finde ord for. Det var så skønt at være sammen, bare mig og Manden, og vi havde slet ikke lyst til at tage hjem bagefter. Manden sagde, med et lille tøhø, at nu kunne man da godt drikke en kop kaffe. Så stod vi der og så på hinanden og tænkte at det kan man da ikke, når man har en baby man skal hjem til. Jeg foreslog forsigtigt at jeg jo kunne prøve at ringe til mine forældre og høre hvordan det gik og så kunne vi se. Det gik (selvfølgelig) fint, og Gryntegrisen sov bare. Min far syntes det var en god ide med den kaffe, men mindede os bare på bedste paranoia-vis om at "passe på bøllerne i byen". Så vi tog hinanden i hånden og gik ned i byen (så så langt kunne jeg altså godt gå i sandalerne).

Da vi sad der, midt i varmen og stemningen, havde jeg slet ikke lyst til kaffe alligevel. Jeg havde langt mere lyst til en white russian. Og fordi det var fredag og vi var ude og det var en dejlig dag hentede Manden en til mig. Og ved I hvad? Sådan en er lavet af 50% glad og 50% træt. Og smager 100% af en mere. Meeeeen, jeg ammer jo, så jeg holdt mig til den ene, selvom nummer to nok havde taget mig fra "glad og let" til "godt buzz". Bagefter slentrede vi ud i kulden og blæsten, for at mødes med min far, der agerede taxa. Manden insisterede på en cheeseburger, da vi gik forbi McD, fordi det skal man have når man har været i byen. Og chili cheese tops. Det var så hyggeligt at gå sammen i de tomme gader, lidt berusede med en cheeseburger og hinanden i hånden. Selvom det var koldt i nyloner og sandaler. Men ligesom burgeren hører det jo med.

Min mor havde lagt sig i sengen ved siden af lille Grøffe, så det var hyggeligt og varmt da jeg listede i seng og byttede plads med hende. Manden kom en kop tes tid senere, og krøb ind til mig. Det var varmt og trygt og dejligt, men mere blev det ikke til. Jeg faldt i søvn mens han holdt om mig.

Kagebitch

Noget af det jeg var rigtig ked af da vi mistede Ronan, var at vi så ikke kunne holde en fest for ham. For jeg ville så gerne have fejret ham, min fantastiske lille dreng. Mens jeg var gravid snakkede vi om at hvis vi fik ham med hjem, så skulle vi holde en kæmpe fest med alle dem vi kender. I stedet blev det til en lille bitte begravelse med kun de aller aller nærmeste. Det var som det skulle være, situationen taget i betragtning, men det var langt fra det vi havde drømt om.

Så da jeg blev gravid igen var vi med det samme enige om at den her gang skal der være fest. Vi har snakket frem og tilbage, lavet en laaaaang gæsteliste, lavet en kort, sparet op, holdt hovedet koldt, været himmelråbende urealistiske. Og det tog lang, lang tid at mærke hvad det egentlig var vi havde lyst til, og efterfølgende at finde det. Så det blev lidt sent inden invitationerne kom ud, men de blev sendt (i sidste uge), og der er allerede en del der har sagt de kommer, så nu er vi ligesom nødt til at holde noget. I det mindste er lokalerne bestilt og betalt, så vi har da et sted at putte gæsterne hen.

Vi er faktisk også enige om hvor maden skal bestilles (heldigvis fik vi at vide at "3-4 dage i forvejen" var nok varsel, så vi har et par uger at glemme det i endnu) og så havde vi også fundet en som kunne lave en rocker awesome kage. Jeg er godt nok glad for at lave kager selv, men jeg har længe drømt om sådan en rigtig kage. I flere lag og uden revner i fondanten. Jeg havde fundet frem til sådan en semi-prof bager, som lavede virkelig, virkelig seje kager, og som (gudskelov) have tid til at lave en til os, der midt i påsken.

Som den trofaste læser vil vide er vi er anelse nørdede her i huset. Bare lidt. Og trofaste læsere vil også vide at lyserød ikke lige er min favoritfarve. Så det kommer måske ikke ligefrem bag på nogen at det ikke er en traditionel babylyserød kage-sag jeg drømmer om. Jeg ignorerede derfor høfligt bagerens inspirationsforslag (som selvklart var lyserøde og pyntede, for jeg havde jo skrevet "navnefest" og "pige" i samme sætning) og forklarede hvad jeg gerne ville have.

Skrev hun og sagde "ok, det er i orden", som man måske kunne forvente?

Nej, godt gættet, det gjorde hun så ikke. Jo, jo, hun skrev da "det er din beslutning i sidste ende", men inden da havde hun skrevet sin "ærlige mening" som er "at XXX (kagens pynt er hemmeligt, red.) overhovedet ikke passer ind" og at mine gæster "måske ikke kan forstå den kage" - og hendes råd (!!) ville være "at droppe XXX og måske sætte YYY ind i stedet" fordi så ville kagen "se bedre ud, fordi alt skal passe og vil være i harmoni!"

Nå, men hvis du synes min kage er grim, skal du da nok blive fri for at lave den. Jeg vil da nødig fornærme din æstetiske sans ved at bede dig om at sætte farve Q sammen med farve O og P (ja, selv farverne er hemmelige), og jeg skal nok finde et andet sted at bruge mine 1500kr.

Jeg aner bare ikke lige hvor. Lige nu hælder jeg mest til alligevel at lave kagen selv, selvom Manden ikke er så meget for det. Ikke fordi han tror min kage bliver grim (men det gør den), men fordi han ikke vil have jeg skal gå totalt i stressmode over det (for det gør jeg). Jeg har sagt at så finder han bare en anden der kan lave kagen uden at svine den til, men det har han ikke rigtigt gjort endnu, og det kan jo ligesom ikke vente for evigt. Og desuden, hvis jeg skal bage den selv kan jeg jo gå for 1500kr amok i ingredienser og udstyr. Lækre bageforme og ordentlig fondant, here I come!

Den Store Mandegavedag

Jeg sagde jo jeg ville glemme at fortælle om den. Hvorfor var der ingen der mindede mig om det? Jeg kan jo ikke huske alting selv med den der ammehjerne.

Dengang jeg tænkte jeg skulle skrive det her indlæg ville jeg starte med "den anden dag"... men nu er det faktisk gået hen og blevet en hel måned siden. Lige pludselig. Jamen seriøst, hvor bliver den tid af? Lige om lidt starter Grynten jo i skole med den fart!

Nåmmen, anyway, for noget tid den der måned siden begyndte jeg at synes der måske var gået lidt for meget Far og Mor og lidt for lidt Mand og Kone i den. Jeg følte mig lidt glemt, og jeg følte at jeg glemte Manden, så jeg ville gerne gøre noget særligt for ham. Men er I godt klar over hvor svært det er at finde på noget storslået og romantisk, når det også skal være overkommeligt og muligt at udføre mens man passer et spædbarn?

Jeg startede dagen med at hente rundstykker. Måske ikke toppen af romantik, men klart i den overkommelige kategori. På vej hjem hentede jeg dagens første gave; en ny kæde til hans vielsesring. Han vil helst have den om halsen, men den gamle kæde knækkede for efterhånden længe siden, og han har ønsket sig en ny og mere holdbar en af slagsen lige siden. Det er alene nærig-kones skyld han ikke har fået en før.

Efter rundstykker og gave fra morgenstunden blev jeg udråbt til "Verdens bedste kone". Det var egentlig lidt tidligt på dagen, med de ting jeg havde planlagt, og jeg fik faktisk lidt ondt i maven over om det var fuldstændig overkill. Især nærig-kone og vi-tager-fælles-beslutninger-om-alt-især-økonomi-kone fik ondt i maven.

Til frokost fik han den gave han (vist nok) er gladest for. Han var helt ahmmen-flere-gaver-nu-får-jeg-det-helt-dårligt-for-jeg-har-jo-slet-ikke-noget-til-dig da han så pakken på tallerkenen, og så var det jo alle pengene værd. Jeg havde fået lavet et dogtag med Ronans fodaftryk, navn og fødselsdato på den ene side og Gryntegrisens på den anden, så han også kunne have dem med sig, ligesom jeg har (jeg har en ring for hver af dem - som jeg dog ikke har på for tiden, fordi de hænger fast i alting og det er mega upraktisk når man også har et lille barn) Efter det blev jeg forfremmet til "Verdens endnu mere bedste kone!"



Til aften gik vi en tur med barnevognen, og jeg fik sneget os i retning af Cafeen Med Den Gode Burger. Han lurede selvfølgelig på vejen hvor det bar henad, men han havde slet ikke opdaget at jeg havde ringet i forvejen og bestilt, så han bare skulle hente det. Efter vi kom hjem sneg jeg den sidste gave ned i posen, mens han skiftede Grynten. Jeg havde været virkelig, virkelig meget i tvivl om den gave, for det krævede at jeg traf nogle relativt store beslutninger selv. Den ene var at bruge yderligere 1400kr (halvdelen af diverseposten), den anden at Grynten skal passes for første gang.

Et par dage inden Den Store Mandegavedag fandt jeg ud af Bryan Adams ville give koncert i Det Mørke Jylland (vi har noget med Bryan Adams, men mere om det i et senere afsnit låveståry). Jeg ville egentlig se tiden lidt an, og snakke med Manden om det, men der var næsten udsolgt med det samme, og så købte jeg dem simpelthen. Uden overhovedet at planlægge noget først. Heldigvis (og selvfølgelig) var min mor helt indstillet på at passe Grynten imens, og så havde jeg pludselig besluttet at Grynten er gammel nok til at blive passet af nogen andre end os.

Heldigvis (og selvfølgelig) blev Manden glad, og vi glæder os begge to virkelig meget. Selvom det allerede er på fredag, og Grynten stadig bare er lille bitte. Jeg syntes ellers der var så længe til da jeg bestilte billetterne.

På tur med Baby

Var der egentlig ikke noget med jeg ville skrive noget om at have baby med på tur? Det er da også kun en uge siden vi var afsted. Jesus, altså, hvor bliver den tid af?

Nå, men vi var på besøg hos mine forældre i Det Mørke Jylland i sidste weekend. Midt-uge var jeg ellers sådan lidt arhmen-går-det-nu fordi hun havde været ret pylret et par dage og det er jo også lidt af en togtur. Men så huskede jeg at Manden har ret, og tingene slet ikke er så indviklede som jeg har en tendens til at gøre dem til, og det går jo som det går.

Så vi pakkede tøj og bleer i en taske og barnet i vognen, og steg på toget til Jylland. Nemme Baby klarede det selvfølgelig fint, og gjorde alle Morens bekymringer til skamme. Hun sov og kiggede ud af vinduet, og blev ammet omkring Kolding. Das war's.

Jeg havde virkelig indstillet mig på at så måtte det bare være en lang weekend, med en overtræt baby, og så måtte vi indhente søvn og overskud når vi kom hjem. Men jeg havde undervurderet Mormoren og Morfaren. For godt nok var de en medvirkende årsag til overstimuleret Gryntegris, men de var også i den grad villige til at tage sig af det overstimulerede barn. Således kom min mor ind lørdag aften og tilbød at tage babyen efter jeg havde ammet, på trods af hun egentlig var på vej i seng. Så jeg bare kunne lægge mig til at sove. Rimelig luksus bare at få sovende barn i lift leveret en time senere.

I det hele taget tog Grynten det hele rigtig pænt, selv det store rykind af gæster søndag formiddag. Hun timede det faktisk perfekt og var vågen og i charmehumør lige da gæsterne ankom.

------
Jeg skrev det her indlæg i går men glemte at udgive det. Så tænkte jeg at det kunne jeg så lige gøre nu. Viser sig så jeg også har glemt at skrive det færdigt. Ammehjerne. Men I får det alligevel.

På den hyggelige side

Nå, men som jeg hintede om i går er det jo heller ikke alt sammen bare skidt. For det meste er det faktisk hyggeligt (også selvom jeg har sovet pænt elendigt i nat, men hey, jeg sov godt i går, og når man står tidligt op er himlen udenfor mit køkkenvindue lyserød)

Nej, Baby er stadig ikke kommet, og nej, vi er stadig ikke ved at være utålmodige, selvom det nu hedder 39+3. Bevares, den skal da være velkommen hvis den beslutter sig for at kigge ud i dag, men det gør os heller ikke noget hvis vi skal vente en uge endnu (men helst ikke to, for så begynder det lidt at blive noget rod med Mandens arbejde). Ok, jeg er måske ved at være bare en kende træt af at det gør !/#&/#¤%& ondt henover skambenet og ned i lysken, og nogen (primært Manden) har muligvis også hørt mig ytre et ord eller to om at ondt i ryggen og dårlig nattesøvn ikke lige er øverst på min hitliste. Men som sagt, så er det faktisk for det meste bare hyggeligt.

Vi får set en del Doctor Who, og vi får spist en del hyggemad, og vi får spillet en del computer/PS3. Vi får faktisk i det hele taget lavet en hel del ingenting. Jeg nyder at have fri sammen med Manden og være i feriestemning og jeg suger alt det Mand og tosomhed til mig som jeg kan - også selvom det foregår på lidt lavt blus og i snegletempo, på grund af den der tykke Baby McBøvlson i maven.

Lidt bryllupsdags-stemning. Det plejer at være en anelse mere fancy når vi er ude at spise på vores bryllupsdag, men lidt har også ret (og så var vi ude at spise fint til min fødselsdag i stedet)

Mmm... fritter med latte. Må bestemt være en dansk ting, det der med at blande grillmad med fancy kaffe/te.

Vi er faktisk også ved at være ret godt på plads og klar til den der Baby kommer. Det allerhyggeligste er nok den nye IKEA-kommode i soveværelset - en Hemnes, med nye, knap så Hemnes-fimsede (og i øvrigt latterligt billige) akryl-greb.

Og det allerhyggeligste er jo lige at åbne den øverste skuffe og kigge på Babys ting

Nåja, og noget andet der også er hyggeligt, ing? Post. Især når det er pakker. Fx tænkte Karoline lige at jeg (vi) da skulle arve hendes (Roxie's) drømmepose (fyld ukendt, sandsynligvis dun, men muligvis asbest eller smugler-varer. I hvert fald ikke spelt) - og for good measure var der da også lige en body med, og et lækkert hjemmesyet dynebetræk og en ditto bamse (som jeg i øvrigt har været forelsket i et stykke tid)

Og fra den søde Alice ankom der en konvolut med 700 milliarder meter stof. Måske bedre kendt som en strækvikle, som vi har fået lov at låne. Ih altså, søde mennesker.

Nåja, og så ligger der en pakke og venter nede på posthuset fra Camp Chaos' overskudslager. Ja, spændingen er næsten ikke til at holde ud, hva?

UPDATE: Så fik vi hentet pakken! Wow, hva?

Stor pakke, godt plastret til med (general?)overskæg.

Indhold: 15 stofbleer, 3 babyhåndklæder og en giraf-rangle/pibedyr. Awesome (jamen jeg sagde jo det var spændende)

Og så tror jeg faktisk heller ikke vi mangler mere. Bortset fra den der barnevogn, selvfølgelig.

Nåmmen, tillykke med dagen, skat

Vi havde jo så bryllupsdag i går. Hvor en ret stor del af dagen gik med at Manden sov, fordi han havde sovet dårligt om natten. Men der var også noget latte på en cafe og en ny tekande fra Imerco og en bøf til aftensmad, så helt skidt var det ikke.

I dag er det så Mandens fødselsdag. Man kunne måske tro at så var det mig, der ligesom stod for hyggen og var lidt romantisk og den slags. Men så kunne man godt tro om igen. Jeg har i stedet været energiforladte, trætte og yderst ugidelige Kone, som gik fuldstændig kold da vi kom hjem fra jordemoder i formiddags.

Såeh, fed fødselsdag for Manden, der har lavet lækker frokost og lækker aftensmad, og slæbt dyner for mig og puttet om mig. Og lavet ca. alting.

Tror måske ikke engang der er lagt op til Happy Birthday sex, eftersom jeg bare overhovedet ikke orker blive holdt om. Jep, jeg er den fede Kone i dag.

Vinterhi og ventetid

Jeg tror vi er ved at gå i hi, måske?

Manden kom hjem efter sidste nattevagt i morges. Sidste arbejdsdagnat i... ja, hvad der ligeså godt kunne være for evigt. Først er der friuge, og så er der ferie, og så er der friuge igen. Og så er der barsel. Hvis Nye Baby altså er kommet ud i løbet af de tre uger - og ellers må vi jo ud i noget igangsættelse.

Min moster skrev i dag om vi mon ikke var ved at være utålmodige nu. Men øh... næh...? Er sådan set også kun 38+1, og det passer os ganske glimrende hvis vi lige fik noget tid til at hygge os, bare os to, inden kaos indtræffer. Tror mere det er et tilfælde af min moster der projicerer sin egen utålmodighed over på os. Hendes, og min mormors. De er vist gået helt i selvsving.

I virkeligheden handler det måske også om at vi gerne vil nå at prøve det hele den her gang. Ventetiden, forberedelserne, utålmodigheden, spændingen. De der timer (dage?) hvor man går og tænker om det mon er nu man skal ringe til fødegangen? Jo, det ville da være fint med mig hvis den kom til termin, eller et par dage før, men den skal ikke have at høre for hvis det først bliver en uge efter (ikke engang selvom det så bliver december)

Ok, i den virkelige virkelighed handler det måske allermest om at jeg slet ikke kan forholde mig til ekstern Baby. Det rækker min forestillingsevne bare ikke til. Mit erfaringsgrundlag siger at 100% af babyer ikke kommer med hjem, og ligemeget hvor meget jeg godt er klar over at det er en helt anden baby end Ronan... ja, så defaulter jeg til at babyer er sådan nogen man føder, og så er det lissom lidt det. Ikke forstået sådan at jeg tror der sker Nye Baby noget, eller noget som helst i den dur. Der er bare blank skærm, når jeg prøver at tænke længere end fødslen.

Og så er det hele også bare blevet så pokkers sårbart. For hvor er det pludselig bare tydeligt hvor meget vi gik glip af med Ronan. I halvsovende gravidpanik forsøgte jeg den anden nat at huske hvordan det var fødslen gik i gang med Ronan, og i et frygteligt splitsekund gik det op for mig at det gjorde den ikke. Han døde bare. Og nu er jeg bange for at vi glemmer ham. At vi glemmer hvor lille han var at holde om, og hvor blød hans kind var. For det er det eneste jeg kan huske tydeligt, og jeg kan ikke bære hvis det bliver væk. Ikke engang selvom det blev erstattet af en anden blød babykind. Hvordan kan man nogensinde have plads til to mennesker, der er hele ens verden?

Jeg savner ham så grusomt...

Nå, men det var det hi vi kom fra. Vi har fejret friheden med kage til onsdags-rundstykkerne, og Manden gik efter burgere til aftensmad. Nu vil jeg prøve at lokke selvsamme Mand med ind i seng, selvom hans nattevagts-vante krop måske ikke helt siger det er tid. Men min krop siger det er tid. Og mit hjerte siger han skal med.

Lidt om min mor

Hov, så gik der lige en uge. Jeg har ikke glemt jer, vi har bare haft travlt med at være inde i præbabyboblen, mig og Manden. Det er jo lige om lidt, og vi kunne måske ikke trække den ret meget længere med de sidste praktiske ting, eftersom Manden ligesom arbejder fra nu af og en uge frem. Så vi har været i biografen (jo, det er sgu da herremeget en praktisk ting!) og IKEA, og vi har samlet en kommode og vasket noget babytøj. Og så har vi slappet af og holdt i hånd, og været enige om at vi har haft et rimelig godt run, so far.

Massernes holdning var vist at jeg skulle starte med at fortælle om min mors besøg - selvom der måske i virkeligheden ikke er så meget at fortælle. På vej hjem efter at have fulgt hende til toget mandag morgen var mit hoved fyldt med det helt vanvittigt fantastiske blogindlæg jeg skulle hjem og skrive, men det var lidt som om det forsvandt undervejs. Måske det var al den modvind og regn der gjorde det?

Nå, men det korte af det lange er at jeg måske ikke fik sagt så meget. Ikke om de der store ting, i hvert fald. Men til gengæld blev jeg mindet om at jeg rigtig godt kan lide min mor (hvilket ikke automatisk kommer af at man elsker nogen), og at hun er der når jeg har brug for det. Det lyder måske som en mærkelig ting at glemme, men i det daglige hvor jeg ikke ser hende ret tit, og har gået og tumlet med alle de der tanker om min egen barndom og de ting der gør ondt... ja, så er "nu og her" en størrelse der godt kan være svær at holde fast i.

Så ja, ok, der er nok stadig en del ting som mit 5-10-15årige jeg gerne ville have sagt de ord jeg ikke havde dengang. Men det var virkelig dejligt at blive mindet om, og bekræftet i, at der ikke er noget mit 26årige jeg mangler at få sagt. Forstår I?

Hmm, jeg havde egentlig tænkt at nu Manden var på arbejde igen ville jeg kunne bruge al min tid på at skrive lange blogindlæg. Det gør jeg så åbenbart ikke, for han er lige stået op, og jeg er ikke kommet længere end her til. Oh well.

Netflix!

Hvorfor sover Manden, når vi skal se Dr. Who og Sherlock og Supersize Me og Precious og Glee og Spooks og Shaun the Sheep... og og og GAMLE AFSNIT AF DE UNGE MØDRE!

Ok, nej, der var måske mest lidt ældre afsnit af serier vi havde set og film vi allerede har på dvd. Men det er gratis. I en hel måned. Og så passer det jo lige med at jeg kan sidde og streame gamle serier og film jeg har set indtil Baby kommer. For den kommer jo et par uger før termin. Blev der sagt.

Ønskeseddel

Vi er nogen som har fødselsdag i morgen. Jeg holder ikke noget, men Manden tager mig med ud at spise i aften og Kaye har lovet at lave lasagne til mig i morgen. Og så kommer min familie forbi om en uges tid (fordi det lige var sådan det passede), men jeg havde faktisk ikke sådan rigtigt tænkt på det som en fødselsdagsafholdning.

Indtil min mor ringede og spurgte hvad jeg ønsker mig. Ønsker mig?! Det nærmeste jeg kunne komme var "Øh... jamen, Ringenes Herre Lego". Og så ikke mere. Plejer at have en kilometerlang ønskeseddel, men det har jeg åbenbart glemt i år? Kan overhovedet ikke komme i tanke om hvad jeg lige står og mangler - men Baby mangler stofbleer og vaskeklude.

Nu har jeg så gået og tænkt over det. Og jeg kan stadig ikke komme i tanke om andet end LotR Lego. Jeg har vist sagt det før, men Jesus, man bliver mærkelig af at blive nogens forældre.

Noget så kedeligt som rengøring

Tilståelse: Vi er nogle svin, her i huset. There, I said it. Vi er virkelig dårlige til at rydde op og gøre rent og den slags. Nej bevares, vi er da ikke ude i et afsnit af Hoarders eller noget, men der ligger bunker rundt omkring, tøj på gulvet og det var så nok overhovedet heller ikke tæt på en gang i ugen badeværelset blev gjort rent. Og der kan da også godt ligge en nektarin-sten på mit sengebord, som begynder at gro lidt plys inden jeg får taget den med ud i skraldespanden.

Mig og Manden er ret enige om at der skal strammes lidt op inden Baby kommer. Om ikke andet, så for at der i det mindste er en rutine, som Baby så kan ødelægge. Jeg er jo lidt små neurotisk et organisatorisk vidunder, så jeg har udviklet et totalt effektivt system. Eller, dvs. det ville være totalt effektivt hvis det blev overholdt - hvilket det selvfølgelig ikke gør, så derfor er det bare moderat mere effektivt end det system vi havde i forvejen (=ikke-eksisterende).

Nå, men grunden til det er så totalt moderat effektivt er at der er præmier involveret. Jeg skal nok lade være med at gå i detaljer med den helt absurde grad af gennemtænkthed der ligger bag, og nøjes med pointen: Når man har gjort en ting må man få en streg på tavlen. Og når vi har sparet 100 streger sammen må vi få noget. Sådan noget af det vi har aftalt med hinanden at vi gerne må få, men som vi måske bliver lidt for nærige til at købe til hverdag. I løbet af de sidste par uger har vi lagt os fast på dvd-tur i Stereo Studio og i morges sagde jeg til Manden: "Vi mangler 38 streger. I teorien kan vi godt nå det i weekenden"

Og udsigten til indkøb af dvd'er på mandag var åbenbart det der skulle til, for der er blevet ryddet op og gjort rent (og hygget med det) i en sådan grad at vi nærmer os et respektabelt hjem. Hvilket også var meningen. For mens jeg intet har imod at bo i moderat-middelsvært rod, så har jeg noget imod den noget pressede panik-rengøring, der altid indtræffer umiddelbart før vi får gæster.

Så nu sidder vi så her, i vores ryddelige stue, med maverne fulde af majs og rodfrugter og forloren hare, mens vi zapper mellem landskamp og Last Night of the Proms, og overvejer hvornår vi mon har plads i maverne til det der is og flødeboller og whatnot vi havde aftalt man godt må få når det er lørdag. Og selvom jeg er øm i hele kroppen, efter gulvmopning og gåtur, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds. Med livet, sådan i det hele taget.

Min nye bedste ven

Øglemoren er fuldstændig sindssyg og har sendt mig et eksemplar af Little Big Planet. Og det er selvfølgelig alt for galt og alt det der, men det siger jeg ikke et ord om. I stedet vil jeg sige tak ved at udråbe hende til Min Nye Bedste Ven (en lidt tvivlsom ære, måske, men lad nu det ligge)

Såæh... hvis I ikke hører mere fra mig, så ved I hvad vi laver, mig og Baby.

Nåja, for en god ordens skyld må jeg også hellere sige at Under Stjernerne også er Min Nye Bedste Ven, eftersom hun også tilbød at sponsorere. Øglemor var bare hurtigere, fordi hun har mig på Facebook.

Hvorfor dagen igår alligevel endte med at holde 100%

I toget (der i øvrigt var forsinket) stødte jeg på Spirrevippen, der var en af mine virkelig gode veninder i Mit Tidligere Liv, ovre i Forstaden. Har ikke set hende siden jeg flyttede landsdel og uddannelse, men det føltes slet ikke som om det var så længe siden.

Både mit og Mandens møde var tidligt færdige, så vi havde tid til at mødes på banegården og dele en hotdog og en cheeseburger, inden jeg skulle videre til psykiater. Den slags kan bare redde hele min dag, og er lang bedre - og mere romantisk - end en buket roser.

Det er måske lidt voldsomt ligefrem at snakke om gennembrud i terapeutisk forløb (leder tankerne lidt for langt i retning af fanfarer og guddommelig inspiration), men der blev rykker ved noget, og det var helt ærligt også på tide der snart kom lidt skred i tingene igen.

Kaye lavede frikadeller til aftensmad, og vi havde lige snakket om at det var det da megalænge siden vi havde fået. Og der var nye kartofler og smørsovs. Så kunne vi godt leve med det dramatiske lydspor i baggrunden, udført af Niecen, der først fik et anfald over at der var aftensmad (og derfor ikke mere Lille Nørd) og senere stortudende skreg "Jeg vil ikke! Jeg vil ikke! Jeg vil ikkøøØØøøøØøø!!" da hun blev bedt om at gå de ti meter ud på badeværelset på sine egne ben, da hun skulle i bad. Til gengæld er hun så ret underholdende når hun er i godt humør og fx fortæller om den baby hun har inde i maven (!), som stadig er lille bitte, men som man kan lege med "lige om lidt".

Nåja... og så var der en gave til mig i postkassen da jeg kom hjem.

På japansk

Tak til den skønne Alice, som kender min sliksmag (underlig og klam) og har sendt mig slik, købt helt ovre i Japan

Helt planlagt og spontant spontant

Er kagemæt efter Jydens hele to fødselsdagskager. De andre gæster er taget hjem (vi bliver til tarteletrester) og jeg "hygger" mig med endnu en kedelig virkelig interessant kedelig opgave, til lyden af Niecen der skråler "barn-a fødti Bællehæm, glæder seje Lusalem - leeeelujaaaa"

I går var vi i København på en længe planlagt spontan helt-fri-dag, med raid af Legobutikken (gratis raid, endda), tur på Experimentarium, kvalitetstid med min veninde Coco og burger på det nærmest svinsk gode Haché. Vi havde planlagt en biograftur om aftenen, men så var der ikke rigtig nogen steder der lige var plads, eller hvor filmen ikke startede supersent og så blev vi enige om at tage på cafe og spise dessert i stedet. Inden vi fandt en café der havde noget vi godt gad at have, så vi på hinanden og blev enige om at vi egentlig heller ikke havde lyst til dessert. Men mere en seng. Og så blev vi enige om at tage på hotel. Sådan bare lige fordi vi kunne.

Det er så nok den bedste overhovedet-ikke-planlagte spontane beslutning vi længe har taget. Værelset var bedre end ventet, med en rigtig dobbeltseng og et noget uventet badekar (der er da ellers aldrig badekar på standardværelser, er der?) Så kunne man sidde der ved vinduet og kigge ned over Vesterport, med resterne af ikea-termokande-te i ikea-papkrus og føle sig lidt rig og uendelig fri.

Trætheden fortog sig også lidt efter en tur i badekarret, og stemningen blev endda til noget ægteskabelig hygge, næsten uden det føltes akavet (åh, det med det der sex, den tager vi lige en anden gang) Det var i dén grad lige det vi trængte til og da vi efter en solid (og langvarig) morgenmad og et ekstra karbad begav os mod banegården, var det ret modvilligt. Vi kunne godt have brugt hele dagen i dag derovre også, med solskin og is og cafébesøg - men er det ikke det de kloge siger, at man skal tage hjem fra ferie mens man stadig har lyst til en dag mere?

Nå, men ligemeget hvad, så tog vi i hvert fald hjem med lidt mere ro indeni og lidt mindre længsel.

-----------

PS. Indlægget er skrevet tidligere i dag - Niecen er ikke oppe til klokken ti!

IKEA-reol - nu med DIY-Harry-Potter-rum!

Først det lovede billede af den med længsel ventede Ikea bestå-reol. Forestil jer venligst at der også er låger for de to sidste felter - IKEA havde ikke flere af den slags vi skulle bruge, men det er altså meningen at alt rodet i reolen skal gemmes bag låger (og at alle de pæne/seje ting skal være bag glaslåger, så vi kan lade som om der også ser sådan ud inde bag de andre) Normalt ville jeg bede jer om at se bort fra rodet i hjørnet, men eftersom det er ryddet væk nu, og i øvrigt indgår i den følgende DIY må I gerne se det.

Når man har stillet sin IKEA-reol opad en skråvæg får man et lille rum inde bagved, der dårligt kan betegnes som andet end skunk, og som umiddelbart ikke lader til at kunne bruges til ret meget andet end opbevaring af store og/eller meget grimme ting. Vi insisterer dog på at det er der gæstesengen skal stå (når den ikke er på ferie i soveværelset som ekstra sengebredde i forbindelse med graviditet) Og som det ses kan den jo sagtens være der, også selvom reolen er der. Sagtens, blev der sagt.

Fjern rodet og læg et pænt lagen på gæstesengen. Skod-agtig ikea-klapstol fungerer fint som sengebord (bare lige til vi finder noget andet, ing). Bagsiden af den ellers så pæne ikea-reol er faktisk grim. Heldigt nok at man lige havde noget gammel sort skod-stof, tidl. kendt som skod-gardin, liggende i et skab.

Uuuuuh, en æske med selvlysende stjerner nede fra den frygtede Bermuda-kasse! Vupti! Grim-reolbagside beklædt med sort skod-stof kan nu betegnes som "hyggelig stjernehimmel"

Tilføj et par finishing touches - lampe, puder og et par indrammede planet-postkort

Nydes med undervisningsnoter til finansiering, te og tååååst

Skovtur

Nu skynder jeg mig altså lige at begrave mit sure opstød under et andet og meget rarere indlæg.

Da jeg kom hjem fra uni engang i formiddags besluttede vi at gå en tur om forbi kirkegården, fordi vejret var så fint. Da vi var deromme besluttede vi at vejret faktisk var så fint at man burde tage på skovtur. Så det gjorde vi så.

Vi moslede hjem igen og lavede sandwich med æggesalat og kogte pølser, og pakkede det sammen med et tæppe, bøger og varm kakao, inden vi drog om i Parken (som er lige nede om hjørnet, for vi bor jo midt i byen) Solen var faktisk så varm at man kunne smide jakken, så det gjorde vi og så gik det meste af eftermiddagen ellers med det. Jeg havde taget min bog med, for jeg tænkte at så kunne jeg da i det mindste lade som om jeg fik lavet noget fornuftigt, men det blev ikke til mere end ti sider, for det var meget hyggeligere at kysse og kigge på blade og samle kastanjer.

Nu er klokken så kvart over seks og jeg har egentlig ikke rigtigt fået lavet noget. Men det er vel også ok når nu det er solskin.

I øvrigt, omkring det der med hvem børn ligner, ing? Så har jeg egentlig hele tiden tænkt at Ronan ikke rigtigt ligner (lignede?) nogen af os, især nu han var syg og for tidlig født og alt muligt. Men så i dag, da Manden lå på sofaen, så kunne jeg pludselig godt se det. Lidt ligesom de der Magic Eye - nu er det der, nu er det væk.

Indtil videre en helt fin dag. Som jo ikke bliver dårligere af at der er nachos lige om lidt.

Hindsgalv billedspam

Som lovet tidligere, billeddokumentation fra Hindsgavl slot. Hvis I lige har 3000kr liggende I ikke ved hvad I skal bruge til, så er det alle pengene værd. Det var najs.

De sølvfarvede pailletter ved siden af er mit hårbånd - som jeg ellers aldrig går med

Sengen før...

Spa. Sådan et burde være standard i alle boliger

Kage på terrassen. Jeg ved godt det i mistænkelig grad ligner grøn te. Det er det også. Fejlen blev rettet og jeg fik noget der næsten var helt almindelig sort te.

Den helt utroligt blærede udsigt fra selvsamme terrasse. Så kan I lære det, alle jer der sad hjemme på kontoret.

Hov, der sad vi da vist lige på terrassen igen, nu med en drink. Selvfølgelig fordi terrassen var dejligt, men også fordi dem ved bordet ved siden af da lige havde taget deres 4årige med uden at sige det, og kunne de ikke lige få en stol til ham? Havde mest lyst til at brøle NEJ, for så kommer dit afkom til at sidde oppe i min mad, men opførte mig pænt og sad på terrassen mens den rare tjener rykkede vores bord. Forstår på ingen måde folk der tager deres små børn med på ferie sådan et sted.

Mens vi sad derude og voldbitchede de der skod forældre (og snavede og egentlig var ligeglade for vi blev ikke nødt til at skynde os fordi en af os skulle tidligt i seng) begyndte det pludselig at styrtregne.
Dobbelthygge på den romantiske måde.

Mad i udvalgt.
Havde sådan en kjole på der får kvinder til at tænke "Ej, den kunne hun så nok ikke lige bære" og mænd til at tænke "Årh hvad, patter" - I kender konceptet, ing? Og det var jo sommer og varmt og hvis ikke man skal balancere på grænsen til slutty når man er på romantisk getaway med sin Mand hvornår skal man så?

Sengen efter. Skal nok spare jer for detaljerne.

Og det her tog jeg bare fordi jeg ville spørge om I også ser hvad jeg ser?

Tebrev

Se lige hvad der ventede på mig nede på posthuset i mandags:

Det er te og summerbird-chokolade (med lemon, mmmmm) fra den søde, søde lejrleder i Camp Chaos. Koppen er min allerbedsteste tekop og teen varmer ekstra godt på grund af tanken bag.