Kagebitch

Noget af det jeg var rigtig ked af da vi mistede Ronan, var at vi så ikke kunne holde en fest for ham. For jeg ville så gerne have fejret ham, min fantastiske lille dreng. Mens jeg var gravid snakkede vi om at hvis vi fik ham med hjem, så skulle vi holde en kæmpe fest med alle dem vi kender. I stedet blev det til en lille bitte begravelse med kun de aller aller nærmeste. Det var som det skulle være, situationen taget i betragtning, men det var langt fra det vi havde drømt om.

Så da jeg blev gravid igen var vi med det samme enige om at den her gang skal der være fest. Vi har snakket frem og tilbage, lavet en laaaaang gæsteliste, lavet en kort, sparet op, holdt hovedet koldt, været himmelråbende urealistiske. Og det tog lang, lang tid at mærke hvad det egentlig var vi havde lyst til, og efterfølgende at finde det. Så det blev lidt sent inden invitationerne kom ud, men de blev sendt (i sidste uge), og der er allerede en del der har sagt de kommer, så nu er vi ligesom nødt til at holde noget. I det mindste er lokalerne bestilt og betalt, så vi har da et sted at putte gæsterne hen.

Vi er faktisk også enige om hvor maden skal bestilles (heldigvis fik vi at vide at "3-4 dage i forvejen" var nok varsel, så vi har et par uger at glemme det i endnu) og så havde vi også fundet en som kunne lave en rocker awesome kage. Jeg er godt nok glad for at lave kager selv, men jeg har længe drømt om sådan en rigtig kage. I flere lag og uden revner i fondanten. Jeg havde fundet frem til sådan en semi-prof bager, som lavede virkelig, virkelig seje kager, og som (gudskelov) have tid til at lave en til os, der midt i påsken.

Som den trofaste læser vil vide er vi er anelse nørdede her i huset. Bare lidt. Og trofaste læsere vil også vide at lyserød ikke lige er min favoritfarve. Så det kommer måske ikke ligefrem bag på nogen at det ikke er en traditionel babylyserød kage-sag jeg drømmer om. Jeg ignorerede derfor høfligt bagerens inspirationsforslag (som selvklart var lyserøde og pyntede, for jeg havde jo skrevet "navnefest" og "pige" i samme sætning) og forklarede hvad jeg gerne ville have.

Skrev hun og sagde "ok, det er i orden", som man måske kunne forvente?

Nej, godt gættet, det gjorde hun så ikke. Jo, jo, hun skrev da "det er din beslutning i sidste ende", men inden da havde hun skrevet sin "ærlige mening" som er "at XXX (kagens pynt er hemmeligt, red.) overhovedet ikke passer ind" og at mine gæster "måske ikke kan forstå den kage" - og hendes råd (!!) ville være "at droppe XXX og måske sætte YYY ind i stedet" fordi så ville kagen "se bedre ud, fordi alt skal passe og vil være i harmoni!"

Nå, men hvis du synes min kage er grim, skal du da nok blive fri for at lave den. Jeg vil da nødig fornærme din æstetiske sans ved at bede dig om at sætte farve Q sammen med farve O og P (ja, selv farverne er hemmelige), og jeg skal nok finde et andet sted at bruge mine 1500kr.

Jeg aner bare ikke lige hvor. Lige nu hælder jeg mest til alligevel at lave kagen selv, selvom Manden ikke er så meget for det. Ikke fordi han tror min kage bliver grim (men det gør den), men fordi han ikke vil have jeg skal gå totalt i stressmode over det (for det gør jeg). Jeg har sagt at så finder han bare en anden der kan lave kagen uden at svine den til, men det har han ikke rigtigt gjort endnu, og det kan jo ligesom ikke vente for evigt. Og desuden, hvis jeg skal bage den selv kan jeg jo gå for 1500kr amok i ingredienser og udstyr. Lækre bageforme og ordentlig fondant, here I come!