Så da jeg blev gravid igen var vi med det samme enige om at den her gang skal der være fest. Vi har snakket frem og tilbage, lavet en laaaaang gæsteliste, lavet en kort, sparet op, holdt hovedet koldt, været himmelråbende urealistiske. Og det tog lang, lang tid at mærke hvad det egentlig var vi havde lyst til, og efterfølgende at finde det. Så det blev lidt sent inden invitationerne kom ud, men de blev sendt (i sidste uge), og der er allerede en del der har sagt de kommer, så nu er vi ligesom nødt til at holde noget. I det mindste er lokalerne bestilt og betalt, så vi har da et sted at putte gæsterne hen.
Vi er faktisk også enige om hvor maden skal bestilles (heldigvis fik vi at vide at "3-4 dage i forvejen" var nok varsel, så vi har et par uger at glemme det i endnu) og så havde vi også fundet en som kunne lave en rocker awesome kage. Jeg er godt nok glad for at lave kager selv, men jeg har længe drømt om sådan en rigtig kage. I flere lag og uden revner i fondanten. Jeg havde fundet frem til sådan en semi-prof bager, som lavede virkelig, virkelig seje kager, og som (gudskelov) have tid til at lave en til os, der midt i påsken.
Som den trofaste læser vil vide er vi er anelse nørdede her i huset. Bare lidt. Og trofaste læsere vil også vide at lyserød ikke lige er min favoritfarve. Så det kommer måske ikke ligefrem bag på nogen at det ikke er en traditionel babylyserød kage-sag jeg drømmer om. Jeg ignorerede derfor høfligt bagerens inspirationsforslag (som selvklart var lyserøde og pyntede, for jeg havde jo skrevet "navnefest" og "pige" i samme sætning) og forklarede hvad jeg gerne ville have.
Skrev hun og sagde "ok, det er i orden", som man måske kunne forvente?
Nej, godt gættet, det gjorde hun så ikke. Jo, jo, hun skrev da "det er din beslutning i sidste ende", men inden da havde hun skrevet sin "ærlige mening" som er "at XXX (kagens pynt er hemmeligt, red.) overhovedet ikke passer ind" og at mine gæster "måske ikke kan forstå den kage" - og hendes råd (!!) ville være "at droppe XXX og måske sætte YYY ind i stedet" fordi så ville kagen "se bedre ud, fordi alt skal passe og vil være i harmoni!"
Nå, men hvis du synes min kage er grim, skal du da nok blive fri for at lave den. Jeg vil da nødig fornærme din æstetiske sans ved at bede dig om at sætte farve Q sammen med farve O og P (ja, selv farverne er hemmelige), og jeg skal nok finde et andet sted at bruge mine 1500kr.
Jeg aner bare ikke lige hvor. Lige nu hælder jeg mest til alligevel at lave kagen selv, selvom Manden ikke er så meget for det. Ikke fordi han tror min kage bliver grim (men det gør den), men fordi han ikke vil have jeg skal gå totalt i stressmode over det (for det gør jeg). Jeg har sagt at så finder han bare en anden der kan lave kagen
Kors for en emsig og utidig kommentar! Fair nok at komme med professionelle råd om 'layout', fordi man har et æstetisk blik for sådan noget med erfaring og så'en, men i sidste ende er det jo kundens valg (og penge) - hun behøver jo ikke sætte den på sin hjemmeside. Altså, Beans kage blev hverken perfekt eller noget, og marcipanlåget foldede lidt mystisk visse steder, men den smagte hammergodt og blev lige, som vi gerne ville have. Så jo, det kan fint lade sig gøre, at lave den selv. (I øvrigt kan man lave sin egen fondant ret billigt - noget med skumfiduser. Der er fine opskrifter online)
SvarSletJep, plejer at lave marshmallow fondant selv. Meeen, skal nok bruge i omegnen af 1½kg, og så er det ikke til at stå med selv (og det "rigtige" er nemmere at arbejde med) Hehe
SletSikke en emsig kagebager, men så kan hun da også bare blive fri :-)
SvarSletHvis jeg var dig, ville jeg oprette et indlæg i denne gruppe, så er jeg sikker på at du hurtigt finder en ny kagebager:
http://www.min-mave.dk/grupper/kager/subject-8646.htm
Gruppen er fuld af halv proffesionelle kagebagere, der venter på at bage en super flot kage lige efter din smag :-)
P.S du må lægge et billede ind af kagen efter festen, for jeg bliver helt nysgerrig!
Tak for linket. Men tænker at det måske i virkeligheden tager ligeså lang tid at finde en der kan bage som det gør at lave den selv.
SletOg der skal nok komme billeder. Selvfølgelig.
Og så går vi jo ud fra at der kommer fine billder af den fine kage - når festen er slut :-) (men taget inden den blev spist... altså kagen).
SvarSletJeg bager ikke en giga kage (eller bruger 1500kr på en) uden at tage billeder. Det tør jeg godt love
SletHvis du gerne vil have en kage i komplimentærfarver, skal hun da ikke blande sig i det (for jeg gætter på noget med at LEGO-tema..)
SvarSletOg selvom jeg jo ikke skal bestemme, så tror jeg altså, at Manden har ret. I at du ikke skal bage den selv. Fordi du jo højst kan bage den 2 dage i forvejen (-ish) og du på det tidspunkt også har masser af andre ting at tænke på. Hvis man ikke har stres-svedt lige inden festen er det - alt andet lige - lettere at nyde det hele:)
Ork, man kan bage den længe i forvejen. Det er bare pynten der skal være relativt ny (hvilket ca. er hele arbejdet, I know)
SletOg optimisten i mig siger at vi jo ikke har en masse andre ting at tænke på, fordi vi har lavet alt det andet i god tid (blev der sagt). Nåja, og så elsker jeg jo faktisk at lave kager, og jeg vil faktisk også rigtig gerne lave Gryntens kage.
Måske jeg skal stile højt, men prøve at være ok med at det måske bare ender med en brownie? Nåmmen, det er også bare fordi jeg næsten synes der er ligeså meget arbejde i at finde en anden der kan bage den
Ej hvad bilder hun sig ind? Hvis det var mig ville jeg være lykkelig for at få lov at bage en kreativ kage, der ikke skulle være ligesom alle de andre! Glæder mig meget til at se billeder af den - jeg tror faktisk at du kan gå hen og blive ret glad for at lave den selv for det er jo virkelig sjovt med den slags kager og der er bare slet ikke lejligheder nok til at slå sig løs med fondant og pynt :-D
SvarSletJa, ud i kongesiden med den madamme! Jeg er på din side - lav Gryntens kage selv :-) Det ville jeg gøre. Den bliver lige præcis perfekt, og ikke mindst lavet (og spist) med STOR kærlighed.
SvarSlet