fredag den 31. december 2010

Årh fuck

Nåmmen det går godt. Klokken er kun halv fire og vi har TOTALT styr på de der mange bøffer og alle de fem kilo hjemmelavede fritter.

Indtil nogen (det kunne nemt have været mig) udbryder "årh FUCK - Kransekage!"

Altså, hvordan fanden kan man købe ind til at bage kransekage og i 20 timer have glemt alt (som i alt) om det?

Heldigvis tager det jo kun et kvart mikrosekund at ælte sådan en dej sammen og ikke meget længere at bage. Ahmmen, tænk lige på hvad jeg så ellers kan have glemt? (Seriøst, tænk lige over det, for min hjerne er åbenbart stået af)

Som Jason Mraz siger: Happy NOW year

En gang i løbet af efteråret var der en her i huset (som ikke var mig) der sagde "Hva, øh, det er længe siden jeg har været til en rigtig nytårsfest - skal vi ikke bare invitere folk herud?" og så var der en anden i huset (som desværre var mig) der sagde "Jo, det lyder da som en god ide, det er også længe siden vi har holdt fest"

Så nu står vi med en (stadig) rodet lejlighed som (stadig) mangler at blive ryddet op og 3kg hakkekød der skal laves til burgere og pynt der skal hænges op og et gulv der (stadig) skal støvsuges og tøj der (igen, igen, igen) skal lægges sammen og på plads og salat der skal hakkes og bord der skal dækkes og noget musik der skal mixes og indsæt selv mere a la De Nattergale:



Nå, men burgerbollerne er da bagt og tøjet er i det mindste rent. Og gæsterne kommer først klokken fem.

BONUS INFO:
Graviditetssymptom-listen kan udvides med
  • Jeg skal tisse
  • Ømme bryster
  • Begyndende kvalme, især ved stegeos og når jeg er sulten
  • Og så er jeg træt. Fik jeg nævnt jeg er træt? Hvordan fanden skal jeg holde mig vågen til klokken meget sent og samtidig være underholdende overfor 12 gæster?
PS. Jason Mraz' nytårsliste kan findes ovre på hans (i øvrigt udmærkede) blog http://freshnessfactorfivethousand.blogspot.com/


PPS. Jeg tog mig selv i at sige "Årh, fuck, jeg gider ikke det kvalme igen" i morges. Men det er løgn. For jeg gider det godt. Jeg gider godt det hele. Bare vi må få den lille baby.

onsdag den 29. december 2010

Kryds i kalenderen

Ringede til læge i mandags. Sekretær med cigaret-stemme spurgte "er det lykkeligt?" som om det var en godkendt medicinsk term, og sagde efterfølgende tillykke. Nå, men det er da bedre end sidst hvor den gamle sekretær nærmest flippede skråt over at jeg ikke kunne fortælle hende hvor mange dage jeg var gået over tid ("Jamen jeg VED det IKKE - min menstruation er uregelmæssig")
Den ny cigaret-stemme sekretær konstaterede så at det jo ikke hastede og at hun gerne ville et par uger ind i det nye år. 12/1, værsgo. Nåmmen, tak så. Tror jeg. Er det sådan noget med at man skal være syv uger henne før de vil kigge på en?

Så ringede jeg også lige til sådan en ultralyds-klinik. Som kunne scanne fra "6+1-2 stykker" og gav mig en tid d.7. for der regnede hun med hun kunne se noget. Den 7., lissom, der er jo kun en uge + en eksamen til. Nu bekymrer jeg mig så bare for om jeg skulle have foreslået en lidt senere dato, for hvad nu hvis det er for tidligt? For det er jo kun liiige de der 6+2 hun sagde der skulle til, forudsat altså at de der udregnere passer, og jeg HAR en lang cyklus og jeg fik at vide sidst at så blev det mere upræcist med at udregne dato.

søndag den 26. december 2010

Mens vi venter

Jeg har et mærkeligt forhold til at den der test var positiv. Indtil nu er 100% af graviditeter her i husstanden jo endt med et uønsket udfald, så mit erfaringsgrundlag er rigtig skidt. Der er en del af mig som bare ikke tror på at der er noget (selvom 2 ud af 2 tests viser positiv) og en del af mig som er frygteligt bange og fortabt og bare be'r og be'r og be'r om vi ikke nok må få lov at beholde den her.

Vi tæller dage. Dage til at det hedder 7+0 og vi kan få foretaget en scanning. Og selvom der gerne skulle ligge en tid hos lægen inden da, tæller det bare ikke rigtigt - jeg tør bare ikke tro på det før vi har set et lille mini-hjerte der slår som det skal. Heldigvis var vi enige om, at næste gang (som pludselig er nu) skulle vi have en scanning så tidligt som muligt, selvom det er dyrt.

Den sidste uge med Ærten endte med at blive det der slog hårdest - jeg var i 13. uge og vi havde lige åndet lettet op, for så var den værste risiko jo overstået. Det var den bare ikke, og jeg har simpelthen ikke nerver til at gå i to måneder igen og ikke vide noget.

Så indtil videre kan graviditetsoplevelsen opsummeres med:
  • 2 positive gravidtitetstests
  • Morgensurhed (værre end normalt)
  • Træthed (orker ikke at bevæge mig efter 19.00)
  • Sart mave i oprør over 2 daglige vitaminpiller med øget jernindhold
Og at der ellers er totalt mangel på oprørt sindsstemning over situationen

lørdag den 25. december 2010

Uddrag af samtale, 23/12-2010

Konen: "Jeg tør ikke selv"
Manden: "Ok, jeg kommer"
...
Konen: "Der er to streger"
Manden: "Det er to streger vi godt vil have, ikke?"
Konen: "Jo. Der er to streger" (pause) "Der er to streger"

tirsdag den 21. december 2010

En lille stemningsspreder

En guldklump af en sang, ovre fra YouTube af

torsdag den 16. december 2010

Historien om en iPhone

Da jeg skulle hjem til min brors fødselsdag, var det den weekend det sneede så meget. Jeg stod i 1½ time på Middelfart station og pissefrøs indtil der var en af mine medpassagerer der langt om længe fik overbevist DSB om at NU måtte de godt sende en taxa. Af kompromis-årsager (så alle kunne være med samme taxa) blev jeg sat af i Bramming, så min mor og bror måtte ud og hente mig i bil klokken halv to om natten.

Inden vi (endelig, endelig) stiger ud af bilen hjemme i mine forældres indkørsel siger min mor "jeg har fået ny arbejdstelefon" Min trætte hjerne husker noget om at det havde hun vist sagt noget om at hun skulle have, og jeg tænker at så kan hun endelig holde op med at bruge den åndssvage samsung som kun kan ringe og skrive sms'er. Uden farve.

"Hvad har du så fået for en?" spørger jeg og min mor fniser skadefro (min mor har sådan et "hi-hiii" grin, som er ret sjovt på den fede måde) og jeg kan godt mærke hvor det bærer hen. "En iPhone...? Har du FÅET en iPhone?"

"4" konstaterer min bror tørt

Min mor, mere skadefro end nogensinde over at hun ENDELIG har fået skovlen under sine gadget-glade børn "Ja, og jeg må bruge den privat også. Men den drillede, og der er noget med sim-kortet så jeg kan ikke ringe fra den, så jeg var lige ved at sige at jeg hellere ville beholde den gamle" Min bror og jeg er på dette tidspunkt nærmest hysteriske af grin i ren vantro.

Der er mange ting min mor ikke forstår, teknik-mæssigt. Fx havde hun slet ikke tænkt over at selvom hun ikke kunne bruge iPhone som en telefon før hun fik et nyt simkort, så kunne hun sagtens bruge den til alt andet (måske havde hun slet ikke rigtigt tænkt at iPhone kunne bruges til alt det andet) Men hendes tre børn HAVDE tænkt på at trådløst netværk og ny (lækker, lækker, lækker) iPhone var en rigtig god kombination, så undertegnede og Søsser brugte en hel dag på at downloade apps og gøre telefonen mor-brugervenlig. Jeg vil slet ikke komme ind på min fars nærmest hysteriske anfald over Apple Store's kreditkort-politik (som han PS faktisk har ret i SUCKS), som vi valgte at ignorere - min søster er heldig at have ældre søskende med eget VISA/Dankort. Vi brugte 6kr (hele SEKS KRONER) og ligeså mange timer på det geniale Angry Bird-spil.

Og så siger min mor pludselig "det er også det alle de andre på arbejde spiller - hvorfor er det så sjovt?" hvorefter vi overlader iPhone og Level 1 til min mor og efter hun har skudt et par grønne griser fniser hun og siger igen "Men hvorfor er det så sjovt?" Hmmm

Indtil videre er det vist også mest min søster der har haft glæde af den telefon, og sidst jeg snakkede med min mor kunne hun fortælle at hun bare havde ladet iPhone blive hos teknisk afdeling i Kolding (hvor der vist er noget hovedkontor) indtil de havde ordnet det så hun kunne ringe fra den.

"Din søster sagde også: Har du ladet den blive i KOLDING? - men jeg gider ikke når det ikke virker, og så bruger jeg bare min gamle telefon så længe"

De kommer på julebesøg på søndag. Jeg er spændt på om iPhone er med.

mandag den 13. december 2010

Det ender altid med en Sony-model

Jeg har jo længe været forelsket i sådan en Kindle ovre fra Amazon. Længe. Årevis. Og så kom den nye jo, og var billig og så tænkte jeg "DEN må jeg godt få til jul"

Men SÅ var det at jeg så at Sony havde lavet en ny en, som man faktisk sådan uden videre kunne få lov til at købe i DK. Og som havde touchskærm. Og kunne fås i rød.
Til gengæld er det så kun i USA og Canada (og vist delvist UK) der er adgang til Sony's ebook store. Og hvad skulle man så med en e-bogslæser, hvis man ikke havde nogen e-bøger?

Så kom jeg så til lige at smutte forbi Sony Center på vej hjem idag. Og de havde lige en stak liggende og så kunne jeg godt mærke at PRS-650 (i sort, for rød er åbenbart kun for de særligt uvalgte, aka nordamerika) skulle med mig hjem. Selvom jeg ikke har spurgt Manden. Hvis han spørger tog den selv mit dankort og betale inden den hoppede ned i min taske.

Og jeg lååååååve it. Love it. Love it. Love it. Den kan alt. Altså, indefor rimelighedens grænser (men hvorfor skulle den også kunne lave kaffe? Vi har jo en MokkaMaster)

Så nu har vi en Sony Playstation 2, en Sony Playstation 3, et Sony Bravia fjernsyn (låååve it) og en Sony Reader. Og en Sony Ericsson mobil.

Det var ligesom da vi var ude og sondere terrænet for ny bærbar. "Iiiih, har du set?! DEN er da fin!!" og så var det kraftedeme en Sony Vaio.

Og jeg er ellers den nærige type, der går rundt i lillebrors aflagte dynejakke fordi de 500kr en ny vinterjakke koster jo godt liiiige kunne bruges bedre på noget andet.

Som fx en e-reader.

PS. Bogproblem løste sig selv, da jeg fandt ud af at google books er i ePub format - gratis bøger ud over det hele!