søndag den 1. november 2015

Hvori mine forældre har været gift i 25 år

Jeg har fået en blæne, bag på underlæben. Lige der hvor den rammer imod tænderne hver gang jeg bevæger munden.

Det er ikke sådan skide behageligt.

Det er faktisk adskillige grader af træls.

I går forsøgte jeg at spise smerten væk i sølvbryllupskager og absurde mængder slik. Det lykkedes ikke helt. Men i dag er der jo så sølvbryllupskagerester, så jeg må hellere forsøge igen.

Så kan vi starte med at spise sundt i morgen.


PS. Men seriøst, ing? Den der blæne er faktisk rimelig nedern.

tirsdag den 29. september 2015

Hvori Gryntegrisen skal i børnehave lige om lidt

I morgen er det Gryntegrisens allersidste dag i vuggestuen.

Så er det helt og aldeles og fuldstændig færdigt og slut.

Det er en smule underligt, og lidt vemodigt, selvom vi ikke ligefrem har været begejstrede for vuggestuen. Hvilket jo så også er grunden til vi flytter hende til en ny institution i stedet for bare at lade hende fortsætte op i børnehavegruppen.

Dengang Grynte startede kunne vi vælge mellem dagpleje og privat vuggestue. Ingen af delene var ønskescenarier, og den gode mavefornemmelse indfandt sig aldrig. Bortset fra et par enkelte, korte perioder er det vores indtryk at Barnet har været glad for vuggestuen.

Det er bare os forældre der har været en anelse trætte af... ja, en hel del faktisk.

Jeg er slet, slet ikke enig i den pædagogiske linje - der bl.a. har indeholdt kønsopdeling af 1-årige, fjernsyn i spisesituationer og mange dage de ikke kommer (ret meget) ud. Faste pædagoger er forsvundet uden en lyd, inkl. Gryntes kontaktperson, og der har været evig personalerotation. Og så har vi et helt klart indtryk af at lederen slet, slet ikke har et realistisk syn på hverken institutionen eller egne lederegenskaber.

I sommerferien ringede jeg til pladsanviseren og spurgte om vi kunne skifte til en kommunal institution. Hun foreslog at vi bare kunne starte i børnehave et par måneder tidligere, så hun kun fik et enkelt skift, og selvfølgelig kunne det blive til en plads i førsteprioriteten. Som er førsteprioritet fordi det er Niecens børnehave og dét er noget Gryntegrisen forstår.

Da vi i sidste uge tog på besøg i Børnehaven stod Barnets kontaktpædagog, Gloria, klar ved lågen med et begejstret "Heeeej Grynte!!" og vi fik den helt store rundvisning, inkl. garderoben hvor både rum og velkomstbrev var klar. Indendørsarealerne er mildest talt ikke noget at råbe hurra for, men som Gloria sagde, så har de "overhovedet ikke brugt det siden maj!"

For de har nemlig den fedeste legeplads ever. Ever!

Der er trampoliner og bålplads(er) og vildnis og en skov og hytter og skure som man kan sidde og spise madpakke i når det regner. Overdækket terrasse med puder og bøger og tegneredskaber. Sandkasser, gynger, klatretræer, løbecykler og rester af en død måge de fandt nede på stranden.

En hylde med forældrekaffe, så det indbyder til man lige bliver hængende fem minutter ekstra i hente/bringe-situationen. Og en mms med et glad barn, hvis afleveringen var hård.

Mavefornemmelsen er 100% i orden. Det er en god institution, der er et rigtigt godt match for både Gryntegrisen og os. Og vi glæder os!

Og så alligevel er det lidt trist. For vi kommer til at savne Søde Nye Pædagog (som jo ikke er ny længere) og alt det, der er kendt og trygt for vores lille bitte barn. Som var så stor lige for lidt siden, men pludselig virker så lille og sårbar igen. Hun glæder sig, men hun er også både ked af det og usikker, og det river i mit hjerte at hun skal have følelser der er så store at hun ikke kan sætte ord på dem.

I virkeligheden slår mine ord heller ikke rigtigt til.

I stedet har jeg sat dej over til kanelboller, så vi kan sige farvel med manér i morgen.

Og så på mandag, så har jeg pludselig et børnehavebarn.

Et lillebitte kæmpestort børnehavebarn.





PS. Hvad har vi glemt at anskaffe som er essentielt for sådan nogle børnehavestørrelser? Hvad er faldgruberne? Hvordan undgår jeg at lyde som en idiot til forældremøder?

lørdag den 26. september 2015

Hvori jeg venter

Jeg hader at du får mig til at føle mig som en teenager igen.

Jeg hader det.

Jeg har ikke brug for usikkerheden og ventetiden og ord der er så nøje udvalgt at al oprigtighed forsvinder.

Damn it, jeg er voksen nu. Voksen, for helvede.

Dengang var jeg... nej, ikke et barn. Men heller ikke helt voksen, vel? I hvert fald ikke voksen nok til at have indset at alder og selvsikkerhed ikke altid følges ad. Jeg troede du havde styr på det, jeg troede du ville... jeg troede du vidste hvad du ville.

Og nu sidder jeg her igen. Og venter. Præcis som dengang. Bortset fra at alle følelserne og usikkerhederne ikke er mine. Ikke længere.

Jeg hader, at du får mig til at føle dem alligevel.

Jeg er voksen nu. Og jeg vil gerne have en voksen relation med dig, som andre almindelige voksne. Jeg vil gerne have en meningsfuld relation, og jeg er voksen nok til at ønske den bliver meningsfuld for os begge, og voksen nok til at vide at det du ønsker ikke nødvendigvis er det samme som det jeg ønsker.

Så jeg har gjort mit. Spillet bolden over til dig. Gjort det klart at jeg nu er et sted hvor vi kan genoptage bekendtskabet - venskabet - fra et punkt du er tryg ved.

Men nu sidder jeg alligevel her og venter. Og tænker skriv, skriv, SKRIV. For jeg kan jo se du har læst min besked.

Jeg er voksen nu, og sætter filter på og viser hensyn.

Men mest af alt har jeg lyst til at ruske dig og råbe TAL NU FOR FANDEN. For jeg ved du lige nu sidder og vejer dine ord og holder dem tilbage og måske slet og ret ikke tør slippe dem ud.

Spyt ud. Spyt ud. Allerhelst de ord jeg længes efter at høre.

Sig undskyld, for fanden. Vær ked af du forsvandt.

Indrøm, at det var pisse nedern og alt for kujonagtigt bare at blive væk.

Fortæl mig, at du savner mig. At jeg stadig har en helt særlig plads i dit hjerte, selvom der er mange år og mange mennesker imellem nu og dengang.

Sig, at du fortryder at du aldrig gav mig det kys. Dengang du havde chancen.

Men mest af alt.

Skriv.

Nu.

For jeg kan ikke være i mig selv og jeg kan ikke være voksen før du gør.

Og det hader jeg dig for.

Virkelig.



PS. Burde slette dig på Facebook. Midlertidigt, forstås. Ellers ender det i et aldeles uvoksent ansigtstab.

Hvori jeg har en drøm

Vågnede i morges med en rigtig træls fornemmelse i kroppen, ovenpå en ellers god nats søvn. Gryntegrisen mærkede det vist også og virkede lidt ved siden af sig selv.

Jamen I kender det godt, ikke? Den der fornemmelse af at noget er off men man kan ikke sætte fingeren på hvad.

Følelsen har siddet fast hele dagen, og mavefornemmelsen sagde klart at Gryntegrisen skulle blive hjemme i dag, selvom det virkede helt fjollet med kun fire dage tilbage i vuggestuen. Hun blev hos mig, og det var godt, og i eftermiddags satte jeg hende ind på et bagsæde ved siden af Niecen og vinkede farvel. Var kommet i tanke om en (slags) aftale om pasning i weekenden, som jeg ellers havde glemt alt om fordi min ryg slettede alle mine planer.

Føles altid som om jeg har glemt noget vigtigt når jeg ser mit barn køre afsted uden mig.

Den udefinerbare, ikke helt behagelige fornemmelse har ikke forladt mig, og jeg har stadig ikke fundet ud af hvor den kommer fra. Min mor berettede at alle havde det fint i Det Mørke Jylland, bortset fra katten, der var blevet alvorligt til grin da den fangede sig selv under vasketøjskurven. Es meldte også alt ok og travlt som sædvanlig. Og kaldte min fornemmelse for "syret". Men han fornemmer heller aldrig noget selv, så hvad ved han om det.

Måske det dukker op i morgen, hvad fanden det er jeg har samlet op, der lige under radaren. Måske det kommer til mig i en drøm.


PS. Jeg skrev det her i går aftes, men så faldt jeg i søvn inden jeg fik trykket publish. Som en bonus kan jeg oplyse at jeg drømte om min matematiklærer fra 1.g.

torsdag den 24. september 2015

Hvori jeg ville ønske situationen var en anden

Du befinder dig i et behageligt belyst værelse, halvnøgen, alene med en veltrænet, velduftende ung mand. Du er omhyggeligt placeret på lagen og pude, han har tydeligvis styr på situationen, du skal bare gøre som han siger.

Først forsigtig berøring, så massage. Du bliver holdt om, placeret tæt nok på til at kunne mærke muskler under trøjen. Berøringen bevæger sig fra nakke til skuldre, ned over ryggen. Bagdel, inderlår.

På skrift lyder det skide godt. En situation hvor man kunne føle sig tiltrækkende og sexet.

I virkeligheden er følelsen mere ovre i gammel kvabset kone, kan jeg afsløre.

I hvert fald når den veltrænede, velduftende unge mand er ens fysioterapeut og ens ryg er holdt op med at virke.

Har aldrig følt mig mere kikset end når rare, nydelige Fys begejstret udbryder "Stærkt!" fordi det lykkes min ynkelige, fejlende krop at sætte sig helt almindeligt op.

Det skulle da lige være når rare, nydelige Fys "lige presser her på undersiden af bækkenet"


PS. I det mindste går det fremad. Det lykkedes ham at vride et knæk ud af mig i går ("Stærkt!") og siden har den crazy trælse nervesmerte i venstre ben kun været almindeligt træls.

onsdag den 23. september 2015

Dette er en test

Bloggen har stået stille. Fordi jeg lever på min mobil og bloggers app er crap. Computeren er aldrig tændt og min ryg kan alligevel ikke holde til at sidde foran den.

Det er derfor. Og ikke fordi jeg ikke længere kan lide jer. Og heller ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om. Eller. Jeg har samme mængde (ikke) at skrive om som tidligere.

Så nu prøver jeg en anden app. Selvom det tager 100 mia år at skrive noget ordentligt på mobil.

I det mindste lover den at jeg kan bruge HTML. Og indsætte billeder. Så det prøver jeg. Så får vi se. Måske det ender med random sengetidstankemylder. Måske.

test
Tilfældigt link

mandag den 24. august 2015

Hvori det er lige lukt tilbage til hverdagen

Men jeg sætter mig ned, og i samme nu glemmer jeg, hvad det var jeg ville skrive.

Det sker. Igen. Igen. Igen.

På papir, på telefon, på skærm.

Jeg forstår det ikke, når nu det var i mit hoved lige før? Hvor fanden bliver det af?

Det var noget med sommerferie. Som er slut nu.

Og det var noget med min fysioterapeut, hvis veltrænede unghed får mig til at ligne en gammel fed kone.

Min psykiater. Som mener hypno-terapi er vejen frem, men jeg får lyst til at grine når han læser op fra sit papir. Og jeg ville gøre det, hvis ikke det var fordi min bevidsthed sov imens, og var ligeglad med ting uden for mig selv.

Det var Gryntegrisen. Som skriger og skriger og skriger. Og SKRIGER. Lidt mere. Al.ting.er.fucking.forkert.hele.tiden. Det bliver jeg faktisk lidt træt af. Det må godt holde op. Snart.

Jeg læste et digt højt. Foran nogen. Mange. Som var stille imens og behørigt begejstrede bagefter. Ralph så mig oprigtigt i øjnene og sagde det havde ramt ham i hjertet. Det var fint. Men hvordan tager man imod en kompliment?

Men den der sommerferie, ing? Den skal der altså skrives noget om. Engang.

Lige nu er det budgetforhandlingstid. Som i år er med nogle andre end sidste år. Jeg er fortrøstningsfuld. To mænd - i deres bedste alder, I ved - er blevet skiftet ud med en kvinde. Og så en mand på min egen alder. Som er sød og pæn, men ikke på den intimiderende måde. Mere på den gængse småbørnsfar-måde, som giver håb om, at man måske havde noget til fælles.

Om lidt dumper der en bunke papir mere ned på mit bord. Som jeg måske lige kunne nå at læse til i morgen tidligt. Selvklart.

søndag den 19. juli 2015

Hvori jeg nyder en fridag

Mine ører bløder.

Nej... vent... min hjerne bløder.

Det har været en af de dage. Nogen har installeret en ventil i Gryntegrisen, så alt i hendes hoved flyder ud i en lind strøm, mens intet - intet - slipper ind. Selv helt simple anvisninger, som fx "husk at lukke døren" bliver fuldstændig ignoreret, og hvis det bare begynder at lugte det mindste af et nej indtræffer der akut panik. Skrigende, uigennemtrængelig panik.

Jamen, hvorfor kan hun ikke bare lige holde mund i de femten sekunder det tager mig at forklare hvorfor man ikke må kaste med værktøjet?

Jo, jeg kender godt svaret, tak fordi du spørger. Men nogle gange er toårige fandeme åndssvagt indrettet. "Kan selv, vil selv"-mentalitet og nul forståelse for konceptet "farligt" er en virkelig dårlig kombi.

Og det uundgåelige raserianfald, når nogen med fornemmelse for spidse metalgenstande og vilde armbevægelser blander sig, er virkelig dårligt for min tålmodighed.

I hvert fald når det er tiende gang på en dag.

Jeesh, er det ikke snart sengetid?

Jo, det var det sørme. Så bliver der (endelig) fred.

I hvert fald om halvanden time, når vi, sekunder inden nogen mister hovedet, vinder kampen og Barnet falder i søvn.

Juhu, hvor er udsigten til fire ugers ferie fed lige nu.

Eller.

I ved hvad jeg mener.


PS. Jeg ved det, jeg ved det. Fasefasefasefasefasefasefase.

torsdag den 16. juli 2015

Hvad der siden skete

  • Jeg har ikke blogget en skid (surprise!)
  • Vandhanen i køkkenet er endelig blevet ordnet
  • Jeg har fået en depression. Igen
  • Derfor har jeg spist en masse først gule og sidenhen orange konfetti-piller. Som virker
  • Og er startet hos psykiater. Uden et års ventetid
  • Jeg har været i IKEA
  • Gryntegrisen er begyndt at tisse på wc'et
  • Hun har også fået en stor-pige-seng
  • Faktisk er hun ved at være en stor pige
  • What!?
  • Jeg har fået fucking ondt i ryggen igen
  • Så nu prøver vi med fysioterapi
  • Og måske nogle blogindlæg. Måske

mandag den 9. marts 2015

Hvori jeg får flere penge tilbage i skat end jeg har betalt

Skatteregnskabet 2014 viste sig i øvrigt at være en ren overskudsforretning for mig. Ikke bare overskud på "det var jo alligevel bare mine egne penge"-måden, men overskud på den ægte "flere penge ind end ud"-måde. Det kan selvfølgelig kun lade sig gøre fordi jeg stort set ikke har haft nogen indkomst.

Og det er der selvfølgelig ikke så pissemeget overskudsforretning over.

Hvori "Mor idde har ond-i rydden mer"

Dage på madras på gulvet: 57

Lægebesøg: 3

Kiropraktorbesøg: 10

Mirakelkure: 0

Anfald af akut livslede: 17

Bio-hazard level i lejlighed: 4

Kalorier indtaget: 7 milliarder

Børn forsømt: 1

Arbejdsopgaver forsømt: 173

Forventinger om at det bliver godt igen: 0


PS. Mor har stadig rimelig "ond-i rydden", men Gyrntegrisens vurdering af rygsmerter er baseret på min evne til 1) at bære hende, 2) at sidde på gulvet og lege (begge dele nu muligt på et rimeligt niveau)

tirsdag den 10. februar 2015

Servicemeddelelse

Jeg er ikke død.

Jeg har bare stadig ondt i ryggen.

Det er blevet bedre, bevares, men jeg kan stadig ikke sidde (og slet ikke foran computeren) mere end ti minutter uden at få psykoondt.

Min siddekvote bruges på måltider, påklædning af barn og indtagelse af legeme, som KUN kan indtages når man sidder er meget bestemt sted på gulvet.

Jeg er et meget dårligt sted, hvor jeg er bagud med alting, bitter over at have brugt årets første halvanden måned på ingenting og helt ubeskriveligt træt af at bruge penge jeg ikke har på kiropraktor, som hjælper meget, men bare ikke lige helt nok (eller hurtigt nok)

Ville gerne vinde i lotto og droppe alt hvad der hedder bekymringer.

Synes faktisk lidt jeg har fortjent det.

mandag den 19. januar 2015

fredag den 16. januar 2015

Hvori det ikke bliver bedre

Så lægen sagde at det var der desværre ikke noget at gøre ved.

Men ville jeg lige huske at sige til med det samme hvis jeg fik vandladningsproblemer eller føleforstyrrelser i benene? For i så fald var det en diskusprolaps. Ellers, så ring igen om to uger, hvis ikke det bliver bedre.

Har 30% noia over ordet diskusprolaps og 70% træls over udsigten til (muligvis) to uger med AVFORFUCKINGHELVEDE som ingen kan/vil gøre noget ved. Og er 100% et dårligt og meget surt sted.

Manden tilbød storsindet at betale for privat fysioterapeut, hvis (når, siger han) vi vinder 100 millioner i lotto.

Gryntegrisen reagerer også med ønsketænkning. Hun puster og arrangerer en pude på gulvet. "Så," siger hun, "nu Mor ikke har ondt i ryggen mere." Hun er vist ligeså træt af situationen som jeg er.

Indtil nu scorer 2015 godt nok ikke mere end 4 på Etta Cameron-skalaen.

mandag den 12. januar 2015

Hvori jeg stadig har meget ondt af mig selv

Er muligvis verdens sureste menneske i dag.

Føler der burde vente en eller anden form for præmie, når (hvis) jeg slipper levende ud af ondt-i-ryggen-trælshed. Mest venter der vist bare opvask og børneafhentning og oprydning.

Ju-fucking-hu.

Overlevede møde med byrådsmedlemmet, på trods af knagende skrog, og lod som om jeg var helt ok med at alting flyder, på den ucharmerende måde. Han kom også ti minutter før aftalt tid, så det var klart derfor. På vej ud lånte han badeværelset. Det var der jo egentlig ikke noget i. Før bagefter, altså, da jeg selv skulle, og iagttog badeværelsets tilstand. Vasketøj, bleer (brugte), indpakning fra bind. Med løs hånd på samtlige flader.

Pinligt. Selv for mig.

Altid noget man er medlem af et mangfoldigt parti. Var nok aldrig gået hos de konservative. Tør vædde på der altid er pænt hjemme hos Lene.

lørdag den 10. januar 2015

Hvori jeg har ondt i ryggen og er forkølet og har travlt med at have ondt af mig selv

Jeg har ondt i ryggen, og jeg er forkølet og jeg har meget, meget ondt af mig selv.

Det var bare det.

As you were.

onsdag den 7. januar 2015

Hvori Manden putter Barnet

Barnet mener, af uvisse årsager, at det er bydende nødvendigt at være vågen en time hver nat, midt om natten. Graden af skrig varierer, men vågen, det er hun.

Moren og Faren mener, af fuldstændig forståelige årsager, at det absolut ikke er nødvendigt at være vågen midt om natten.

På den led opstår der lidt gnidninger.

Kom muligvis til at næsten-råbe "GRYNTE! Læg. Dig. Ned. Og. SOV!!!" da hun efter halvanden times roderi begyndte at hysteri-messe "over store seng, over store seng, over store seng, over store seng."

Heltemanden trådte til (i søvne, siger han) og wrestlede hende til stilhed. Ikke søvn; stilhed. Men det var nok, for jeg hørte ikke mere før klokken otte.

Som en lille ekstra bonus tager det også en time for hende at falde i søvn om aftenen.

Det er en ren fest for tiden.


PS. Vi overlever på Matador og hvidt brød med smør.

søndag den 4. januar 2015

Hvori min værdighed for længst er forsvundet

♫Danser ninen, danser ninen, danser ninen♫ Mor også danse! Kom her, Mor! ♫Danser ninen, danser ninen♫ Mor også syng. Syng. Sådan her. ♫Danser ninen, danser ninen♫

Og således gik det til, at vi dansede kanin-dans rundt i hele lejligheden. Undervejs samlede vi Dukke og en sutteflaske op.

Følte mig en anelse fjollet.

Især fordi Manden fik lov til at slippe.

lørdag den 3. januar 2015

Hvori jeg er træt af ferie

Fuck

hvor

er

jeg

træt

af

ferie.

Som vel dårligt nok kan betegnes ferie længere, når den ene forælder er startet på arbejde, den anden forælder godt gad starte på arbejde, og Barnet i den-fucking-grad trænger til at komme i vuggestue igen.

16 dage - heraf 12 med gejl og festivitas - er lige lovlig længe.

Hvem fanden har også lagt jul OG nytår OG Niecens fødselsdag lige oveni hinanden?

Fest med fest på og så med et lille fødselsdagskirsebær ovenpå. Ikke at det kirsebær fejler noget i sig selv, men ovenpå et bjerg af fedt og sukker og sure børn... åh, fuck.

Man kunne overveje at flytte nytåret en anelse. Til slutningen af januar, eventuelt, hvor et ordentligt brag af en fest rent faktisk er tiltrængt.

Ferie-krise-humør forbedredes ikke, da Barnet valgte at ikke-sove mellem 2.27 og 4.35. Et tidsrum, der ellers traditionelt betegnes som "nat".

I morgen er det sidste dag. Sidste.

Og så er det mandag.

En sådan har sjældent været så ønsket.

torsdag den 1. januar 2015

Obligatorisk 2014-liste

2014 i tal
  • Børn: 2 (ingen overraskelser der)
  • Mand: 1
  • Fødsler: 0 (med mindre man tæller min grand-nevø med, i så fald er det 1)
  • Blogindlæg: 125
  • Drukture: 1. Sjåååååts!!
  • Bryllupper: 1, Mandens kusine
  • Begravelser: 0
  • Indkomst-bringende arbejdsopgaver: 1

And the winner is...
  • Bedste fest: Fest?! Hva?!
  • Bedste mad: Abonnementskød fra Gris og Ko. Life. Saver.
  • Bedste sætning: "Hvorfor synger vi egentlig ikke fødselsdagssang (den med instrumenterne, red.) for Jesus juleaften? Han ville garanteret vælge jødeharpe..." -Manden
  • Årets overraskelse: Brormands forlovelse med Star, og den baby hun har i maven (yay!)

Film i biffen
  • Hunger Games del 3, del 1
  • Vist nok et eller andet mere først på året. Tror jeg.

Set i tv på Netflix
  • House of Cards sæson 2 (ligesom resten af verden)
  • New Girl
  • Buffy
  • Bletchley Circle
  • The Killing sæson 4
  • Spooks
  • Top of the Lake
  • White Chapel
  • Extras

I 2015 må der gerne være mere
  • Fri uden barn
  • Lego
  • Arbejde
  • Indkomst
  • Blog
  • Nyt tøj
  • Hjemmelavet mad
  • Overskud

Kan godt komme igennem 2015 uden
  • Skrigende børn
  • Stig Rossen
  • Facere i Kvickly
  • Budgetforhandlinger
  • At blive spurgt om hvornår jeg finder noget arbejde

Ting der (stadig) ikke kommer til at findes i mit hjem i 2015
  • Børne-tv, hvor hovedpersonerne holder (for) lange pauser, for at "høre" hvad børnene på den anden side af skærmen siger (ja, Dora og Jack, jeg kigger på jer)
  • Brugskunst i kobber
  • Ting fra Georg Jensen
  • Spelt

Ting der i 2014 fik mig og/eller Manden til at udbryde "Jamen, det er jo bare grimt?!"
  • Kähler jubilæumsvasen

Årets ubestridte højdepunkt
  • Den dag Gryntegrisen sagde "hej elser dig" og gav mig et kys (hun har ikke sagt det siden, nærigrøv)

Ting Gryntegrisen lærte til jul
  • At der er chokolade i chokoladekalendere. Vitaminpille-finten går nok ikke næste år.
  • At sidde med tilbageholdt åndedræt når der åbnes pakker
  • At skrige meget højt og meget længe, hver eneste gang hun ikke får sin vilje (jamen glædelig fucking jul til dig også)

2014 på bundlinjen
Året hvor det blev hverdag. Og tak for det. Sætter stor pris på nattesøvn og regelmæssighed. Mere er der vist ikke at sige? 2014 var et grund-godt og rimelig solidt år. Det eneste jeg ønsker mig i 2015 er marginalt flere penge. Og at Gryntegrisen vænner sig af med det der frygtelige hysteri igen.


PS. Sidste år ønskede jeg mig nattesøvn og ingen valgkamp. 2014 imødekom begge dele i store træk (der var lige noget EU-valg og en måned vi stod op klokken halv seks hver dag, men ellers...) I år har vi droppet forsætterne, og laver i stedet en ønskeliste. Den følger en af dagene (#cliffhanger)