onsdag den 7. januar 2015

Hvori Manden putter Barnet

Barnet mener, af uvisse årsager, at det er bydende nødvendigt at være vågen en time hver nat, midt om natten. Graden af skrig varierer, men vågen, det er hun.

Moren og Faren mener, af fuldstændig forståelige årsager, at det absolut ikke er nødvendigt at være vågen midt om natten.

På den led opstår der lidt gnidninger.

Kom muligvis til at næsten-råbe "GRYNTE! Læg. Dig. Ned. Og. SOV!!!" da hun efter halvanden times roderi begyndte at hysteri-messe "over store seng, over store seng, over store seng, over store seng."

Heltemanden trådte til (i søvne, siger han) og wrestlede hende til stilhed. Ikke søvn; stilhed. Men det var nok, for jeg hørte ikke mere før klokken otte.

Som en lille ekstra bonus tager det også en time for hende at falde i søvn om aftenen.

Det er en ren fest for tiden.


PS. Vi overlever på Matador og hvidt brød med smør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.