Julestatus

Er her stadig.

Juleaften var ok. Nej, god, faktisk.

Bare de andre dage der sucks.

Fuldstændig overvældende at ramme 1-års dagen for positiv graviditetstest. Slet, slet, slet ikke forberedt på at blive ramt af helt enorm bølge af "sidste år på den her tid"-tanker.

Savner så det gør ondt og kan ikke helt hænge sammen.

Ved godt jeg siger vi har valgt at leve. Nogle dage er det bare lidt af en kamp. Og nogle dage er der bare ikke flere kræfter at kæmpe med.

Juleaften god. Resten af december hård på helt uforudsigelig måde.

Julestressen sænker sig

Jeg beklager meget de noget forsinkede julekalenderafsnit - men jeg lover, ama'r halshug, at det hele bliver færdigt næsten til tiden. Måske i morgen, men jeg aner simpelthen ikke hvor crazy det bliver med gæster og madlavning og juletræ og kager og den slags. Min søster ville klart forstå undskyldningen "Jamen, vi skulle lave julekalender, så her er pisserodet" men mine forældre? Not so much.

Nå, men afsnit 22 er da i hvert fald oppe nu, og så kan I jo hygge jer med det, mens jeg går om på kirkegården og så lige på måsen i seng bagefter.

For i morgen er der kager der skal bages og et træ der skal pyntes og noget rødkål der skal koges og en and der skal steges og den slags.

Julekalenderen: 22. december - årets korteste afsnit

Julekalenderen: 21. december - Sværdet og Pølsen

Resume: Julen var lige ved at gå i vasken, på grund af en masse frygtelige juleulykker; Bager John brækkede benet, julepynten blev stjålet, bussen med børnehjemsbørnene kørte galt... Men NU er børnene endelig kommet frem - takket været den heroiske redningsekspedition og Bonde John - og Præste Pia har med sit evige julestress sørget for at alting endelig er klart.

Hvem kunne have gættet at Pølse Pia og Nabo John kunne finde på sådan noget? Hvordan skal det nu nogensinde nå at blive jul?

Jeg ved I har ventet med længsel...

Så er afsnit 18, afsnit 19 og afsnit 20 af julekalenderen uploadet og tilbagedateret til de rigtige datoer. Afsnit 21 er også klart, men bliver først uploadet i aften, så I lige har en chance for at opdatere jer - for afsnit 21 er vores Pièce de Résistance og fortjener lidt forventning! (Ok, SÅ godt er det heller ikke, så forvent heller ikke for meget)

Inde fra kassen

Manden har fået vetoret, for jeg kan ikke selv sige stop. Det bliver en ond cirkel af utilstrækkelighed for jo mindre jeg kan, jo mere kommer jeg bagud og jo mere vil jeg nå.

I dag blev fyldt op af julegaveindkøb, og jeg VED jo godt at det er mere end rigeligt til en dag, men alligevel nager julekalenderen, kagebagning, julekort, oplysninger... eksamenslæsning og su-papirer kan jeg ikke engang hvad holde ud at tænke på.

Det er derfor Manden har vetoret. For han er stadig stort set mentalt velfungerende og kan finde ud af at sige at nu går vi i seng.

Julekalenderen: 20. december - Stjernen

Er det ikke lidt tidligt julen er sikret? Hvad skal resten af julekalenderen nu gå med? Og hvorfor er Pølse Pia og Nabo John bare gået?

Complete meltdown

Er løbet tør. Helt tør. Er lukket inde i en lille kasse og kan ikke komme ud.

Kan ikke få øje på Manden. Kan ikke engang få øje på mig selv.

Jeg kan ikke holde ud at være i mig selv. Men det er jo ikke ligefrem fordi der er andre steder at tage hen.

Julekalenderen: 19. december - Fundet

Julekalenderen: 18. december - Juletræet

Julekalenderen: 17. december - Jesusjagten

Da gårsdagens afsnit udgik får I her et gratis dyr. You're welcome.

Resume: Det er ved at være kritisk med julen. Ingenting er færdigt på grund af de mange ulykker, børnene er stadig ikke fundet og nu er der også pludselig dukket en pirat op.

Bliver børnene nogensinde fundet? Hvad er det for en legetøjsbutik der ikke har dukker? Hvor mange læsere har opgivet at følge med?

Es

Kære Es,

Velkommen til det mest akavede brev i verdenshistorien. Det virker måske ligegyldigt pludselig at bringe det her på bane igen, men efter vores eftermiddag sammen i mandags kunne jeg pludselig godt huske hvorfor jeg engang var forelsket i dig, og det slog mig at jeg faktisk aldrig er kommet over dig. Det er ikke fordi vi (og med "vi" mener jeg "jeg") skal til at rippe op i en hel masse eller starte en masse drama og/eller en affære mens Manden og Prinsessen er til folkedans linedance, men det er ikke desto mindre sandt. Pludselig var Prinsessen der, og kort efter Manden, og så var alting på sin rette plads, uden jeg nåede at komme overens med at jeg aldrig kunne få dig - det blev et moot point, for følelserne blev begravet den dag du fortalte du havde mødt Prinsessen og døde endegyldigt da Manden så mig i øjnene og sagde han ikke var i tvivl om det skulle være mig. Du ved at Manden er mit liv, og du ved hvor rigtige jeg synes du og Prinsessen er for hinanden. Og jeg går kraftigt ud fra du godt ved jeg ikke ville ønske mig det anderledes.

Alligevel er det ikke ligegyldigt - noget med at få gjort op med fortiden og få lagt låg på nogle ting og den slags. Find selv på flere klichéer. At tingene er som de skal være nu, ændrer jo ikke på fortiden. Det ændrer ikke på at jeg i fire år var håbløst forelsket i dig, og ville have opgivet alt uden at blinke, hvis du havde bedt mig om det. Åh pis, det lyder virkelig melodramatisk, men det var altså sådan det var. Og det er jeg faktisk ikke sikker på du nogensinde helt blev klar over. Jeg må virkelig have fremstået som en uformelig klump infatuation junkie bygget af amoralsk vægelsind. Men du var altid nummer et - og altid uopnåelig. Derfor blev jeg nede i min sump og forsøgte at få det bedste ud af det.

Jeg tænker tit om tingene havde været anderledes hvis jeg havde haft modet til at forlade Ex'en, på trods af de håbløse udsigter med dig. Jeg ved godt det aldrig var blevet os to, men måske havde du så været klar over dybden af min kærlighed til dig. Og måske havde jeg været tvunget til at se i øjnene at kærligheden ikke var gengældt. Jeg ved godt det ikke gør nogen forskel nu, men jeg synes jeg skylder mit fire år yngre selv at indrømme de følelser, og tage ordentligt afsked med dem. Også selvom det bliver med tilbagevirkende kraft.

-----

For år tilbage startede Es og jeg en forening. Foreningen Frodes Bat. Jeg kan ikke længere huske hvad det er en forkortelse for (vi designede med vilje forkortelsen så vi med garanti ville glemme det), men det gik ud på at man altid skulle sige tingene åbent og ærligt. Det var meget principielt og kompromisløst alt sammen.

Siden er Es blevet blødere, og jeg er blevet mere balanceret. Vi har begge en i vores liv vi ikke kan bære at såre. Vores verden er blevet mere nuanceret, og det er begyndt at give mening at tage hensyn til andres følelsesmæssige position inden man tromler igennem med sin egen.

For fem år siden havde jeg ikke været i tvivl om hvorvidt jeg skulle sende brevet til ham. Jeg havde ikke været i tvivl om hvad der var rigtigt i forhold til vores interne principielle og moralske kodeks. Nu er det pludselig ikke så ligetil længere og er ikke blevet mindre vaklende efter at have skrevet sammen med Emmie om det - hun mener også det er på tide at droppe principperne og udvise hensyn.

Julekalenderen: 16. december - udgået

I dag kommer der ingen julekalender, for legomændende (m/k) har været på tur

Tillykke med dagen, lille skat.

Det er slet ikke til at fatte det er et helt halvt år siden du blev født.

Og det er endnu mere ufatteligt at vi nu har levet et helt halvt år uden dig.

Vi elsker dig, babymus. Du er så utroligt savnet.

Julekalender update!

Så er afsnit 10, 11, 12, 13, 14 og 15 uploadet, opdateret med resumeer og tilbagedateret til de rigtige datoer. De står også på listen over afsnit.

Politiske julekager

Samme dej, samme form. Ved ikke om mine julekager har et politisk budskab...

Og ja, jeg ved godt jeg pwomisede det med julekalenderen, men så endte vi ude ved Kaye og Jyden med en røvfuld kagedej.

Julekalenderen: 15. december - Rommen

Resume: Villa John har stadig glemt alt om sit ødelagte hus. Han er blevet lun på Pizza Pia efter de flettede deres julehjerter sammen, men Præste Pia er også ret glad for Villa John, så det er svært at se hvordan det nogensinde skal ende lykkeligt.

Hvor julet er det lige med en pirat? Er han kun med fordi tegneren har en svaghed for Johnny Depp? Er det egentlig en god ide at låne mere fra Disney? Og hvorfor er rommen altid væk?

Rimelighedens grænse

Min psykiater har én regel: at jeg skal komme til vores aftaler.

Jeg tænker at det må være indenfor rimelighedens grænser. Det tror jeg egentlig også han mener, men hvor rimelighedens grænse går fornemmer jeg vi har en lidt forskellig opfattelse af.

Fx kører dsb ikke rigtigt i dag. Og busserne kører som de plejer, hvilket vil sige de heller ikke kører supertit. Jeg har en aftale med Manden (men det gør det vel ikke mindre til en aftale?) om jeg vi skulle være sammen i dag, indtil klokken tre, hvor jeg skulle afsted. Vi har så også en aftale om at spise ude hos Kaye og Jyden, hvor maden står på bordet klokken seks. Bevares, det kunne da nok godt aflyses, men det er stadig en aftale - og i min verden rangordner jeg egentlig ikke rigtigt aftaler.

Jeg KAN godt komme til min aftale med Psyk i dag klokken ti minutter i fire. Hvis jeg tager hjemmefra klokken to. Og så kan jeg så først være ude ved Kaye og Jyden klokken tyve minutter i syv. Jeg kan også komme lidt for sent til psyk - men så jeg skal stadig afsted inden tre, og jeg kommer ikke tidligere hjem. Og det virker dobbeltåndssvagt med bus-bøvl for under en halv times samtale.

Det er måske her, umiddelbart inden aflys-to-aftaler-og-brug-fire-timer-på-at-nå-45-minutters-samtale jeg synes rimelighedens grænse går. Jeg ringede og var ærlig overfor hans sekretær - for jeg synes fandeme også det er pisærgerligt at skulle aflyse første aftale i genoptaget behandlingsforløb - men det lød ikke umiddelbart på hende som om han ville være enig i den der grænse. Og jeg kan bare godt mærke at jo mere de insisterer på jeg kommer, jo mere stejler jeg. For jeg synes ikke det er fair at bede mig om at prioritere det så meget højere end resten at mit liv at jeg skal aflyse to aftaler, og bruge mere end en fjerdedel af mine vågne timer på at nå en aftale om fucking 45 minutters samtale.

Men det er måske bare mig.

Julekalenderen: 14. december - skøjtebanen

Resume: Imens redningsekspeditionen kæmper for at finde børnehjemsbørnene i tide arbejder byboerne hårdt på at få alting klart til jul. Det er dog sværere end forventet - det er som om der hele tiden går noget galt.

Hvor lang tid tager det egentlig at bage en stor julekage? Hvor mange storylines og intriger kan man egentlig have i en julekalender?

Julekalenderen: 13. december - Lucia

Resume: Børnehjemsbørnene holder sig varme ved at brænde sæderne fra den fastkørte bus sammen med deres breve til julemanden. Børnehjems John insisterer på at julesange også hjælper på (hjerte)varmen, men Chauffør John er nu ikke så sikker - han bruger det meste af tiden på at lede efter brandbare materialer i bussen. Der er sendt en redningsekspedition afsted, for at finde dem, men det er usikkert om de når frem i tide.

Får vi et sagsanlæg fra Disney og Fox inden jul? Får børnene slet ikke noget at spise, eller er det nok med kærlighed og julesange? Kan det virkelig passe at det tager så lang tid at finde en stor gul bus?

Julekalenderen: 12. december - kopperne

Resume: Villa John, hvis hus på mystisk vis ligger i ruiner, har glemt alt om sit detektivarbejde - juleulykkerne vil ingen ende tage og nu er selve juleaften måske i fare. Bager John har brækket benet, bussen med børnehjemsbørnene er kørt galt, julepynten er væk og Pølse Pia har sat en aldeles ujulet pølsevogn op på torvet.

Har legomænd virkelig baglommer? Kan der i så fald være adskillige kopper i dem? Følg med i afsnit 13.

Jeg ved det godt

Jeg har ikke glemt julekalenderen.

Der var bare lige nogle ting der skulle åbnes op for og nogle ting der skulle lappes sammen, mellem mig og Manden.

Og den slags tager den tid det tager.

Også selvom der er en julekalenderen der venter.

Julekalenderen: 11. december - Juleklip

Resume: Bussen med børnehjemsbørnene er kørt fast i en snedrive - dette ved byboerne dog ikke, men da bussen ikke dukkede op har de sendt en redningsekspedition afsted. Villa John ved stadig ikke hvad der er sket med hans hus, men han har vist også glemt alt om det midt i juleriet.

Hvor er julepynten blevet af? Er den blæst væk, eller kan det mon være tale om systematisk julesabotage?

Filmen der lever op til bogen

Jeg taler om Twilight. Og det er absolut ikke ment som en kompliment.

::Spoiler-alert::

Jeg ved godt der er nogen derude der synes Twilight er det nye sort. Det gør jeg så ikke.

Sidst de sendte Twilight i flimmeren optog Kaye og Jyden den, men fordi de er småbarnsforældre ser de film i små bidder, og på den måde endte det med at vi en dag så en halv times tid i midten af filmen. Det var nok ikke lige den bedste halve time vi fik set, så da de genudsendte skidtet i går tænkte jeg at jeg da altid kunne give det en chance.

Filmen er lige nøjagtig som jeg husker bogen (og her vil jeg så lige skyde ind at jeg tror det højner "glæden" ved filmen at man har læst bogen) Det starter godt. Mere end godt, faktisk. Fantastisk. Sug i maven, pageturner, toppen af sin filmgenre. Jeg har faktisk sjældent læst noget der rammer forelskelse og umulig kærlighed så godt. Ærligt. Jeg hader ikke Twilight fordi det ikke er godt (så havde jeg jo aldrig læst dem færdigt) - nej, jeg hader Twilight fordi det holder op med at være godt.

Hvis det stoppede efter den ene bog kunne jeg tænkte "Meh, middel, ærgerligt det ikke helt er gennemført" og så lade det være ved det. Men nej. Det bliver ved. Bog efter bog, side op og side ned med (indsæt selv squeeky-voice her) "Så vil hun godt have ham, men så vil hun ikke alligevel, og hun elsker ham for evigt, men der var en anden hun måske også gerne ville have, og så ville de godt slås, men så ville de ikke alligevel, og så skulle de giftes, men så ville hun ikke, men så ville hun godt være vampyr, men så ville han ikke, og så skulle de have et barn, men så var de andre sure" og det bliver ved og ved og ved og ved og ved (og ved), og det eneste jeg tænkte var GET OVER IT ALREADY! Hvor udødelig og fantastisk kan den kærlighed lige være hvis I skal bruge to fucking bøger på at være i tvivl?!

Hvorfor jeg blev ved med at læse? Jo, nu var jeg jo igang - og inde under alt lortet er der guld. En guldklump af en historie, der kunne have været en helt fantastisk lååvestory, men så er den blevet syltet ind i "romantiske" forestillinger, der lyder som noget jeg skrev i min dagbog dengang jeg var 13 (skal nok spare jer for uddrag - med mindre i plager) og ikke som noget der er skrevet af en voksen, der faktisk burde vide bedre. Nejnej, jeg siger ikke at bogen skal være mere voksen, eller handle om mere voksne problemstillinger. Den måtte bare godt lade være med at tale ned til sine læsere - og det føler jeg virkeligt den gør. I stedet for at blive udfordret på sit intellekt, sine følelser og sin opfattelse af kærligheden følte jeg mig i den grad sat tilbage til dengang jeg gik i 8.b. Og det passer bare slet, slet, slet ikke sammen med den udødelige kærlighed den første bog lægger op til, og det passer slet heller ikke sammen med temaer som giftermål, graviditet og ægte, dybfølt kærlighed. Sorry, men det gør det bare ikke.

Nå, men for nu lige at vende tilbage til filmen et øjeblik. Handlingen kan de jo ikke gøre for - jeg har faktisk sjældent set en film der er så tro mod den bog den er baseret på - men effekterne? Dem kunne de nok godt have gjort lidt mere ved. De er jo ikke engang fede? Jeg troede det skulle være sådan helt "WOW" når de hoppede rundt i træerne og den slags, men det ligner mest dårlig CG. Hvad det jo så også er. Ligeså med Edwards funklende diamanthud - det ligner bare han er klistret til i lim eller sådan noget. Og hvorfor fanden er der lyd på når han glimter? Er ikke videre imponeret, og synes egentlig det lugter lidt af at de ikke rigtigt har gjort sig umage, fordi de godt vidste at filmen nok skulle spille sine penge hjem ligemeget hvad. Nåja, og så det der Robert Pattinson, ing? Hvem har slået den rare mand i ansigtet med en skovl? (Kaye's ord, ikke mine) Og. hold. da. helt. op. hvor er der mange laaaaangtrukne, røvsyge scener, med klaverspil, baseball og deslige.

Min søster, der er teenager og derfor må formodes at vide den slags, siger i øvrigt at der vist også kun skulle have været to bøger. Men at forlaget sagde at så blev det for voksent, og at handlingen skulle starte tidligere. Jeg vælger at tro på at det er sandheden. For så kan jeg nøjes med at dobbelthade på det forlag, i stedet for at gå rundt med en nagende mistanke om at Stephenie Meyer har fucked up en gudsbenådet inspiration.

....

Og nej, jeg kan ikke bare lade være med at forholde mig til dem. De er der, og de har, på adskillige opfordringer, brugt min tid, og så får de altså også en holdning med på vejen.

....

Hvad I så skal læse i stedet for? Jo, I skal læse Ringenes Herre (læse, ikke se!) og så skal I nyde Aragorn og Arwen's historie. Som er vidunderligt underspillet og smuk og den bedste lovestory ever. Ever. Og den bliver ikke dårligere af at størstedelen er forvist til et appendix, man først læser efter bogen.

Og hvis I synes det er lidt for meget at læse tre bøger for omkring 20 linier og et appendix med kærlighedshistorie, så læs Pride and Prejudice (og se den endelig også, både BBC's serie og den nye film med Keira Knightley) og nyd Jane Austens ironi mens du svælger i en historie der har det hele. På den gode måde.

Julekalenderen: 10. december - Redningsekspeditionen

Resume: Det er pludselig gået op for byboerne, der har været travlt optagede af at skændes om pølser, at børnehjemsbørnene skulle have været der for længst.

Når redningsekspeditionen frem til børnene i tide? Bliver det mon overhovedet jul i år? Hvorfor må Chewbacca egentlig ikke være med? Og burde hans navn egentlig ikke være Chewbacca John, som Gravidgrahvad gør opmærksom på?

Ondt i hjertet

Det skulle have været hyggeligt i dag, med julemarked med Esserne, men opgav at finde dem da jeg kom derind.

Tog hjem og tudede i stedet for.

Savner min lille dreng helt ubeskriveligt.

Julekalenderen: 9. december - Pølsefejden

Resume: Børnehjemsbørnene, der er kørt galt med bussen, holder sig varme ved at brænde bussens sæder og deres breve til julemanden. Det lader til at beboerne i julebyen har glemt alt om dem - de er travlt optagede af Pølse Pia's pølsevogn, der pludselig, og aldeles uautoriseret, er blevet stillet op på torvet.

Hvem tør begive sig ud på den farefulde færd for at finde børnehjemsbørnene? Og kan Æbleskive Pia og Pølse Pia mon glemme deres uoverensstemmelser og leve sammen i julefred, nu hvor børnenes liv er på spil?

Julekalenderen: 8. december - Bålet

Resume: Juleforberedelserne er godt igang i den lille by, og både Villa John og Pizza Pia hjælper til. Hvad de dog ikke ved er at alle deres forberedelser måske vil være forgæves - bussen med børnehjemsbørnene er kørt fast i en snedrive og når måske aldrig frem.

Hvor mange ønsker skal der helt præcist til for at holde en busfuld børnehjemsbørn varme? Hvor længe kan de klare sig uden mad? Hvorfor er der ingen der har tænkt på at tage en mobiltelefon med? Følg med i afsnit 9

At leve med døden

Vores verden er pludselig fuld af historier om døde børn, og fuld af historier om forældre der ligepludselig har fået smadret deres liv. Man opdager hurtigt at man overhovedet ikke er alene i sin sorg, og man opdager næsten ligeså hurtigt at der er ligeså mange måder at tackle sorgen på som der er mennesker i sorg. Men lige netop den forskellighed styrker os i at den måde vi gør tingene på et den rigtige for os. Der er tit nogen der åbner ens øjne for nogle ting man bliver nødt til at forholde sig til, eller nogen der har en måde at gøre tingene på som man kan tage med sig - men ligeså ofte er det omvendt, et "sådan er det i hvert fald ikke rigtigt for os"

Når man mister et barn har man ret til at opføre sig lige præcis som man har lyst til, og hvordan man bærer sin sorg og sit liv er det kun en selv der kan finde ud af, og jeg har ikke mødt eller hørt om en eneste hvor jeg ikke kunne sætte mig ind i deres måde at gøre det på. Men for os var der kun to muligheder: Enten vælger man at leve eller også vælger man at dø. Mellem-limboet, hvor man bliver ved med at leve, men svælger i selvmedlidenhed og "hvis det her bare ikke var sket ville mit liv være godt" synes jeg er en pissefesen nul-løsning.

Det er ikke ensbetydende med at så står vi op i morgen og holder op med at synes at livet burde være anderledes, eller at så er vi aldrig mere kede af det. Det betyder bare at vi tager kampen op. Det at vi har mistet et barn skal ikke blive en belejlig undskyldning for at være ynkelig og på tværs resten af mit liv. Resten af mit liv skal ikke gå med at svømme rundt i min egen bitterhed, og Ronan skal ikke idoliseres til at være det der kunne have gjort hele mit liv godt. Det er en alt for stor byrde at lægge på så lille et menneske.

Det bliver aldrig, aldrig, aldrig ok at han døde. Men det bliver det bare nødt til at være alligevel. Det bliver nødt til at være ok at vores liv er som det er. Vi har valgt at leve, med alt hvad det indebærer - vi har kun det ene liv og det ville være synd og skam ikke at få det bedste ud af det.

Julekalenderen: 7. december - Pølsevognen

Resume: Bussen med børnehjemsbørnene er kørt fast i en snedrive, og det er uvist om de nogensinde når hjem til jul. Dette ved de gode folk i byen dog intet om - de arbejder flittigt for at få alting klart inden børnene kommer. Præste Pia har lovet at fortælle Villa John hvad der er sket med hans hus, men det er som om der altid lige er noget han skal hjælpe med først...

Er det nu også rigtigt at pølser ikke er spor julede? Kommer Villa John mon ned fra lyskæden? Og finder han nogensinde ud af hvad der er sket med huset? Følg med i morgen

Fra Landet Uden Bredbånd

Har afleveret og bestået opgave. Det holdt ellers hårdt, eftersom internettet valgte at stå af i går. Mindre smart når opgave skal afleveres online. Heldigvis kan Mandens smartfååån bruges som usb-modem (hvad den også gør i skrivende stund) så det gik alt sammen til sidst.

Fra nu af står den i teorien på eksamenslæsning, men i praksis nok mere på ferie, og næste onsdag er lektiedate erstattet af konfektdate. Hvor Es og Manden også skal være med. Omtalte konfektdate bliver også for alvor starten på juleriet her i hytten, eftersom Manden har ferie fra på onsdag og så helt frem til jul. Virkelig lux at han først skal på arbejde igen om aftenen d.25. - og så har fri igen fra d.28. og hen over nytår. Synes også vi har fortjent en jul hvor vi har fri i år. Synes faktisk i det hele taget vi har fortjent at holde fri, og halvdelen af tiden fortryder jeg lidt at jeg har meldt mig til den eksamen. Den anden halvdel af tiden synes jeg det er en meget god ide at have noget at lave, og at der så er det mindre at lave næste år.

Jeg havde egentlig flere, længere, og måske endda bedre, indlæg i ærmet, men manglende internet og en Mand der også gerne vil have sin telefon engang imellem gør at det nok må vente til weekenden, hvor telenor-teknikeren forhåbentlig har været ude og fikse internettet.

Nåja, og så er jeg egentlig også gået to dage over tid.

Julekalenderen: 6. december - Bussen

Resume: Villa John ved stadig ikke hvad der er sket med hans hus, men han får hjulpet med en masse julerier i byen og Pizza Pia hjælper Bager John med at bage den store julekage, så alt kan blive klart til børnehjemsbørnene kommer til jul.

ÅH NEJ! Hvordan skal børnene nu nogensinde komme til byen til jul? Er der overhovedet en historie i den her julekalender? Og i så fald; bliver det så tydeligt hvad den er? Alt dette og meget mere får du ikke svar på i morgen.

PS. Beklager stavefejl i de sidste par indlæg - skriften blev sat på lidt hurtigt i 11. time på grund af opgave travlhed. Men fra i morgen skulle jeg gerne være tilbage med kun almindelige sjuskefejl!

Julekalenderen: 5. december - Æbleskiveboden

Resume: Pizza Pia hjælper Bager John i bageriet efter han brækkede benet i en frygtelig bagerulykke. Villa John leder stadig efter nogen der kan fortælle ham hvorfor hans hus ligger i ruiner - nåja, og så er han jo kommet til at love Præste Pia at han nok skal skaffe 24 dyr til krybbespillet inden jul

Husker du at hjælpe Villa John med at finde et nyt dyr til krybbespillet hver dag? Husk også at følge med i morgen (som jo så er i dag, fordi jeg uploader for sent!) hvor begivenhederne virkelig tager fart!

Så sagde vi bare det også var den femte imorgen

Bliver i meget sure hvis afsnit fem først kommer i morgen? Nå, men det var bare ærgerligt, for er helt smadret.
Er virkelig glad for der ikke er flere opgaver efter den her. Jeg hader afleveringer af et godt hjerte, for jeg har ikke psyken til det. Jeg bliver alt for kritisk og usikker og har derfor svært ved at rumme en hel opgave. Gruer allerede for bachelorprojektet.
Det var egentlig ikke for at klynke. Der er bare ikke overskud til mere.

Dagens lettelse

Foreløbig eksamensplan lægger eksamen i killer-faget Finansiering den 19. januar.

Så kan jeg jo nå at læse. Efter jul.

Puha.

PS. Sidder med obligatorisk opgave i dag, så julekalenderen kommer først senere

Julekalenderen 4. december - bageriet

Er ikke hjemme så hurtig upload i dag og sen upload i morgen

Julekalenderen: 3. december - Præste Pia

Resume: Villa John leder stadig efter nogen der kan fortælle hvad der er sket med hans hus

Kan du hjælpe Villa John med at finde de 24 dyr?

Julestemningsbilledspam

1. december: Varm kakao med marshmallows og hot buttered crumpets til morgenmad. Jeg har en Johnny Depp chokoladekalender og Manden har en med Toy Story 3. Til deling har vi to legokalendere: en Star Wars og en City, og så en skrabekalender og ulandskalenderen. De to sidstnævnte er ikke med på billedet, for vi har først købt dem i dag.

Morgenbordet

Er det ikke smart med kombi advents- og kalenderlysdekoration? Der er sådan noget sweater-mønster på adventslysene og kalenderlyset er i øndigt guld med rødt glimmerbånd om. Pakket med noget mos jeg fik i gave af Es sidste år (ja, haha, han er så pissevittig) I vindueskarmen ses et par handsker som Nissen kom med til Manden. Det er sådan nogle man kan taste på en smartphone med. Manden synes de er så helt utroligt stealth at han nynner temaet fra Mission Impossible hver gang han tager dem på.

Rimlig fesen minichokolade i kalenderen. Men hey, skidtet kostede kun 15kr i Lidl.

Løsningen på Ronans kalenderlys

Jeg fandt et lille juletræ nede hos blomsterhandleren, som vi plantede hos Ronan - det skulle gerne kunne overvintre, og så står det der jo også næste år. I Jysk havde de sådan en smart lyskæde der kører på sol-celler, og det var jo helt perfekt til hans lille træ - den tænder endda selv når det bliver mørkt. Vi havde hans ting med hjemme, til en ordentlig vask, så der er pænt her til jul.

Julestemning hos Ronan

I dag var vi i IKEA og fejre Prinsessens fødselsdag. Der var julebuffet til 69kr (og softice til 20) så vi brugte et par timer på at foræde os. Lige nu er jeg lidt ærgerlig over at jeg er så anonym her på bloggen, for jeg har et herligt billede af Prinsessen, Manden og Es, hvor de står i Toys'r'us iført Peter Plys-partyhat og kina-folde-ud-øv-paphorn. Vi havde også hattene på i IKEA, indtil de faldt fra hinanden og blev til underlige Peter Plys-kalotter i stedet. Ja, vi er så officielt de to mest nedern par i verden: fødselsdag-par-date i IKEA. And I låååve it. Og så har vi jo også fået de sidste to låger til reolen.

IKEA-julebuffet. Peter Plys-hat ses i baggrunden.

Julekalenderen: 2. december - mød Pizza Pia

Resume: I første afsnit mødte vi Villa John, der pludselig finder sit hus i ruiner og begiver sig ud på en farefuld færd for at afdække sandheden. På sin vej møder han sin nabo Nabo John, hvis hus på mystisk vis er blevet lavet om til en pub.

Her følger andet afsnit:

Vil mysterierne dog ingen ende tag? Følg med i morgen!

Julekalenderen: 1. december - mød Villa John

Så er den her - den længe ventede julekalender!

Man skulle gerne kunne få billedet i stort (og læseligt) format ved at klikke på det.

Hvad er det dog der sker? Følg med i morgen, hvor situationen på ingen måde bliver klarere.