Vil i se min smukke baby?

Ja, ok, det ved jeg jo at I alle sammen gerne vil. Hele VERDEN går jo op i min mave og dens indhold. Det burde de i hvert fald, for den er så fin, min baby.

Men vi var så til scanning i dag. Igen. jeg var ved at gå til af angst om dagen og Manden har haft svært ved at sove om natten. Så tænkte vi at vi hellere ville have ro i sjælen og så måtte det bare koste de 600kr.

Og mand, hvor var det alle pengene værd. Den er 2 centimeter nu (det er jo kæmpestort, mand!) og har et fint hjerte der slår og et hoved og to små arme og to små ben der kan vrikke.

Det bedste bud hun kunne give er at jeg er 8+4 og det skal jeg i hvert fald ikke klage over. Så er 12 ugers scanning jo lige om lidt. Agtigt. Men det aller, aller bedste var da hun sagde "Man skal jo ikke ignorere at der stadig er en risiko - men når det ser så fint ud, kan man jo sige at 12-ugers grænsen er rykket frem til nu" Ha, blåstempling af baby, der. Den er totalt ægte og alting.

Jeg lover at jeg nok skal dele et af de der billeder af noget der ret meget ligner en vingummi-bamse og en cheerio, men vi er lige på vej ud af døren. Vi skal nemlig på top-lux ferie hos casa de Forældros i det mørke Jylland.

En hilsen fra Ubestemmelig Klump - tidl. kendt som Krop

Det er altså ikke fordi jeg er død jeg ikke skriver.

Jeg er bare faldet i søvn.

Første lægebesøg

Højdepunkter fra det første lægebesøg i forbindelse med igangværende graviditet

• Sad kvalmende i venteværelset i et kvarter efter det faktisk var min tid
• Fik en tid om en uge og en tid om to uger
• Tissede i en kop
• Gik hjem og tudede

Seriøst. Det var hvad der skete. Han lød fuldstændig uforberedt på at jeg var gravid - hvis ikke lægen får det at vide, hvorfor forhører sekretæren så en?

Ok, vi snakkede så også lidt (læs: meget lidt)

Citat-højdepunkter fra læge i løbet af et ellers overflødigt besøg

• "Hvis du får tre børn, så vil du også opleve en abort"
• "Men altså, det var jo bedre at du aborterede end at I fik et multihandikappet barn"

Er alt for træt til overhovedet at begynde at snakke om hvad der er galt med de udtalelser. Jeg lover at der følger et ordentligt galde-indlæg når jeg har været til eksamen i morgen (som jeg PS slet ikke har læst op til)

Kvalme-schmalme

Der sidder vel ikke tilfældigvis nogen derude som ved hvad man gør ved den der "morgen"-kvalme?

Jeg har ikke problemer med at holde maden i mig (endnu) men er du gal, jeg har problemer med at få den ned. Jeg føler mig efterhånden ret slatten, på grund af dårlig søvn, skævt mad-og-drikke-indtag og konstant kvalme (og vil det løg så godt lige holde op med at lugte)

Så hvis nogen lige kender en te, der tager det værste, eller en vitaminpille eller noget mad der hjælper (eller ikke smager af noget) eller nogle yoga-øvelser eller hvad ved jeg, så kom hid - jeg er villig til at prøve det meste.

Det er som sagt ikke fordi jeg er træt af det - jeg gider godt det hele når bare babyen er der. Men derfor behøver man vel ikke ligefrem bare lade stå til. Især når man nu skal læse til eksamen som man skal op i på torsdag.

"How to put on a sports bra"

http://www.mcsweeneys.net/links/lists/25lefler.html

Jeg var hysterisk af grin.

Den blinker!!

Jeg har aldrig været så bange i mit liv. Det var ligesom setup'et til mit værste mareridt, vol. II.

Bortset fra at venteværelset var hyggeligt, og vi blev kaldt ind et kvarter før tid og hun var så sød, så sød, så sød hende der skulle scanne.

"Se der, den der hinde, den ville ikke være der hvis ikke du var gravid. Så der er helt sikkert noget. Og se, det sorte der? Det er fostervandet og så kan I se blommesækken - det er den madpakke den har med oppe fra æggestokkene - og der..."

Lige der. En lille grumset plet. Som blinkede i midten. En lille bitte mini baby.

Jeg er stadig bange, men på en helt anden måde. Jeg tror ikke jeg slapper ordentligt af før vi er godt ude på den anden side af nakkefoldsscanningen. Så måske bliver det til en scanning mere omkring uge 8-9 (for, som Julie siger "så køber du bare en til! Det må man godt, selv om det er dyrt" - kun lidt taget ud af sammenhæng) - eller måske er vi så heldige at have en læge med en doptone. Eller en læge som kender nogen med en.

Det er stadig ikke rigtigt sunket ind. Det virker lidt surrealistisk alt sammen. Men nu har vi i hvert fald et billede af en lille plet at kigge på ind imellem.

Ruth er (stadig) en prut

Nu siger jeg det bare, selvom der måske er nogen der bliver sure.

Men åh, hvor jeg synes det er en skam at vi lever i et samfund hvor vi overhovedet skal diskutere en ting som "fri abort" Hvor jeg synes det er ærgerligt at der er nogen der ikke kan tage sig af deres børn, og hvor jeg inderligt, inderligt, inderligt er ked af at der er små ufødte børn som ingen har lyst til at have.

Jeg siger det bare. Det handler ikke om at jeg er imod fri abort, for i det samfund vi har indrettet er det nødvendigt at det valg er et valg der er frit.

Men hvor ville jeg dog ønske vi havde indrettet os anderledes.

Drømte mig en drøm i nat

Det der gravid-noget fucker seriøst med min søvn og mine drømme bliver mere og mere mærkelig.

I nat, frezzembel, drømte jeg at jeg boede hjemme ved min far (som slet ikke var min far) fordi min mor og hendes nye mand (??) skulle to måneder til USA på roadtrip og jeg gad så nok ikke med og bo i campingvogn med dem. Åbenbart havde jeg også fået en meget kristen familie, og min moster (som var min ANDEN moster??) var meget opsat på at få mig gift. Og så var det åbenbart blevet vedtaget hvem jeg skulle giftes med - og det er så her der bliver virkelig weird, for normalt plejer jeg at lugte lunten i sådan en drøm og komme i tanke om at jeg jo ER gift. Men jeg opdagede ikke noget (måske var jeg slet ikke mig?) og blev bare sur for den slags liv skulle jeg ikke have, så jeg løb ud og ned af vejen (som faktisk var den vej mine forældre bor på). Og så kom ham der jeg åbenbart skulle giftes med løbende efter mig, og først så tænkte jeg at det var sådan en gammel-agtig type de havde fundet men da han kom tættere på var han ung og rigtig sød og hvis jeg skulle gå ville han i det mindste gerne følges lidt med mig. Og så fortalte jeg ham alt om hvordan min familie var, og at jeg ikke ville giftes med nogen de havde bestemt, for jeg ville ikke blive boende i den lille pisby (som åbenbart var Mandens hjemby, og nej, jeg lugtede heller ikke lunten her) og leve et kedeligt liv og aldrig komme videre. Og på et tidspunkt, tilfældigt, kom jeg til at røre ved hans hånd. I ved, ligesom i film og den slags. Og han var sød og boy-next-door på den rare måde og så tog jeg ham i hånden og han sagde at vi jo ikke behøvede at blive boende lige der. Han virkede ret indstillet på at vi skulle giftes, og opførte sig som om jeg bare var hans skøre forlovede der nok skulle falde ned på et tidspunkt. Han hed Josh, tror jeg. Og kyssede mig og jeg var forelsket i ham selvom det var imod mine principper. Da vi kyssede tænkte jeg at det ikke var som med Manden, men at det var det alligevel, selvom jeg ikke på noget tidspunkt tænkte over hvad der var blevet af Manden eller hvem han var.

Virkelig syret, og vågnede op med en underlig fornemmelse i kroppen, der bare ikke er gået væk siden. Har også nærmest dårlig samvittighed over at drømme om at være forelsket i andre uden overhovedet at komme i tanke om at jeg er gift.

Tre dage endnu

Stadig bange. Når jeg vågner, når jeg skal tisse, når min mave kramper/vokser/giver sig/hvad det nu hedder. Når jeg kommer til at tænke på hvor lillebitte den er, derinde i min mave, og at der ikke er nogen til at passe på den.

Ønsker mig at der var fredag i morgen. Jo tættere det kommer på, jo mindre tror jeg på det, jo længere væk forsvinder tankerne om en rigtig lille baby. Fordi jeg er så bange. Og så bliver jeg bange for at alt det bange og negativ og ked af det ikke er godt for sådan en lille en.

Fredag er stadig 100 år væk. Jeg ville bare ønske man kunne VIDE noget. At ens maveskind blev transparent så man lige kunne kigge ind og tjekke. Eller at man havde indbygget puls-måler i maven så man hele tiden kunne mærke om der var noget.

Nåh ja, så skal jeg jo så også lige til eksamen på torsdag. Virker pludselig som en mindre detalje. Og min største bekymring er hvordan jeg skal kunne sidde fra 9-12 uden at kunne gå ud og tisse hele tiden og uden at kunne lægge mig på sofaen med en skive hvidt brød med smør i fem minutter (/timer)

Hvad sker der egentlig for graviditetskroppen? Er da herre usmart at man både er sulten h.e.l.e tiden og bare slet ikke kan udstå tanken om mad

Årh fuck, vol II

Kan I huske det der kransekage jeg havde glemt jeg skulle bage? Ja? Som en bonus glemte jeg også at servere det. Christ altså.

Men de overnattende gæster syntes det var glimrende morgenmad og så kan vi jo passende tage resterne med til Niecens fødselsdag i dag.

Hvad sker der i øvrigt lige for at hun allerede er et år?