Det der gravid-noget fucker seriøst med min søvn og mine drømme bliver mere og mere mærkelig.
I nat, frezzembel, drømte jeg at jeg boede hjemme ved min far (som slet ikke var min far) fordi min mor og hendes nye mand (??) skulle to måneder til USA på roadtrip og jeg gad så nok ikke med og bo i campingvogn med dem. Åbenbart havde jeg også fået en meget kristen familie, og min moster (som var min ANDEN moster??) var meget opsat på at få mig gift. Og så var det åbenbart blevet vedtaget hvem jeg skulle giftes med - og det er så her der bliver virkelig weird, for normalt plejer jeg at lugte lunten i sådan en drøm og komme i tanke om at jeg jo ER gift. Men jeg opdagede ikke noget (måske var jeg slet ikke mig?) og blev bare sur for den slags liv skulle jeg ikke have, så jeg løb ud og ned af vejen (som faktisk var den vej mine forældre bor på). Og så kom ham der jeg åbenbart skulle giftes med løbende efter mig, og først så tænkte jeg at det var sådan en gammel-agtig type de havde fundet men da han kom tættere på var han ung og rigtig sød og hvis jeg skulle gå ville han i det mindste gerne følges lidt med mig. Og så fortalte jeg ham alt om hvordan min familie var, og at jeg ikke ville giftes med nogen de havde bestemt, for jeg ville ikke blive boende i den lille pisby (som åbenbart var Mandens hjemby, og nej, jeg lugtede heller ikke lunten her) og leve et kedeligt liv og aldrig komme videre. Og på et tidspunkt, tilfældigt, kom jeg til at røre ved hans hånd. I ved, ligesom i film og den slags. Og han var sød og boy-next-door på den rare måde og så tog jeg ham i hånden og han sagde at vi jo ikke behøvede at blive boende lige der. Han virkede ret indstillet på at vi skulle giftes, og opførte sig som om jeg bare var hans skøre forlovede der nok skulle falde ned på et tidspunkt. Han hed Josh, tror jeg. Og kyssede mig og jeg var forelsket i ham selvom det var imod mine principper. Da vi kyssede tænkte jeg at det ikke var som med Manden, men at det var det alligevel, selvom jeg ikke på noget tidspunkt tænkte over hvad der var blevet af Manden eller hvem han var.
Virkelig syret, og vågnede op med en underlig fornemmelse i kroppen, der bare ikke er gået væk siden. Har også nærmest dårlig samvittighed over at drømme om at være forelsket i andre uden overhovedet at komme i tanke om at jeg er gift.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.