lørdag den 8. januar 2011

Kvalme-schmalme

Der sidder vel ikke tilfældigvis nogen derude som ved hvad man gør ved den der "morgen"-kvalme?

Jeg har ikke problemer med at holde maden i mig (endnu) men er du gal, jeg har problemer med at få den ned. Jeg føler mig efterhånden ret slatten, på grund af dårlig søvn, skævt mad-og-drikke-indtag og konstant kvalme (og vil det løg så godt lige holde op med at lugte)

Så hvis nogen lige kender en te, der tager det værste, eller en vitaminpille eller noget mad der hjælper (eller ikke smager af noget) eller nogle yoga-øvelser eller hvad ved jeg, så kom hid - jeg er villig til at prøve det meste.

Det er som sagt ikke fordi jeg er træt af det - jeg gider godt det hele når bare babyen er der. Men derfor behøver man vel ikke ligefrem bare lade stå til. Især når man nu skal læse til eksamen som man skal op i på torsdag.

3 kommentarer:

  1. Jeg tror det er meget individuelt, hvad der hjælper. For mig hjalp det at spise lidt inden jeg rejste mig fra sengen. Jeg havde altid en rulle mariekiks og nogle clementiner inden for rækkevidde. Men selv med det, tabte jeg mig 6 kg. de første tre mdr. da jeg ventede Klara.

    SvarSlet
  2. Jeg har også en appelsin liggende ved sengen og jeg spiser lidt inden jeg går i seng. Det er bare som om der ikke rigtigt er noget der tager den der kvalme-fornemmelse.
    Heldigvis har jeg sådan en sej Mand som står på hovedet for mig og går i Kvickly efter "de der ciabatta-flutes - og smør!" og lader mig ligge og flyde på sofaen i dagevis

    SvarSlet
  3. Hej! kender det så forfærdeligt godt:-( Har 3 børn og har haft døgn-kvalme under alle graviditeter. For mig hjalp det lidt med cola med is, lidt mandler, ingefærdrik hvor jeg tog frisk ingefær, hældt kogende vand på og lidt citronsaft i. håber du måske kan bruge noget af det. KH Christina.

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.