Mens vi venter på den dersens Baby skal vi jo have tiden til at gå med noget. Så derfor er Manden og Konen nu kommet på Facebook! Hvaba?!
Det foregår lige her:
Den Absurd Seje Facebookside for Manden og Konen
Så kan I blive spammet både I jeres udvalgte feed-reader OG på Facebook når der er nye indlæg! Århhvad!
Men vent! Det er jo ikke bare så I kan følge med. Ovre på Facebook vil der også være random statusopdateringer og ligegyldig (men Totalt Exclusive) spam! Chok! Chok! det bliver vildt!
Så hvad venter du på? Skynd dig at like Manden og Konen ovre på Facebook, så du ikke går glip af alt det sjove - der er allerede gang i en afstemning om hvad Baby skal hedde!
fredag den 30. november 2012
torsdag den 29. november 2012
Hospitalstasken
Ja, altså, det er lidt tid siden vi pakkede - det meste er pakket, i hvert fald, det vi mangler står på en lille liste ved tasken, så vi hurtigt kan finde det. Det ser ud af en del, men vi regner med at skulle være indlagt nogle dage, og vi vil hellere have lidt for meget med end lidt for lidt
Til mig:
Amme-bh
Ammeindlæg
Trusser x2
Joggingbukser
Trøje
Varme sokker
Sutsko
Undertrøje
Tunika
Leggins
Sokker
Stor t-shirt til at sove i
Til Manden:
Undertøj x4
T-shirt x4
Joggingbukser
Sokker x4
Trøje
Varme sokker
Sutsko
Badebukser(så han kan komme med i karbad)
Shorts
Bluse
Til Baby:
Dyne (som vi har haft i sengen hos os om natten, så den dufter af os)
Ekstra sengetøj (fordi babyer sviner)
Tøj til hjemturen (Liverpoolbody, uldnatdragt, hue, vanter)
Autostol
Vaskeklude
Flonellagen/-tæppe
Stofbleer x2 (som vi har sovet med)
Bleer (fordi jeg ikke kan huske om vi selv skal have dem med)
Toilettaske:
Tandbørster
Tandpasta
Deodorant
Vatpinde
Ekstra hårelastikker
Shampoo
Læbepomade
Andet:
Kamera og oplader
Vandrejournal
Computer
Mobil x2
Mobiloplader
Min bog
Ronans billede (det der står ved siden af vores seng)
Holgerbog
Kryds & tværs
Spil
Hovedtelefoner
Drive cd
Ronans album
Snacks (bl.a. juice og knoppers)
tirsdag den 27. november 2012
Termin
Så fra nu af er det slut med gode miner fra min side i forbindelse med:
"Har du født?" (nej)
"Så er det jo lige om lidt" (nej, der kan stadig være ti dage og en igangsættelse tilbage)
"Ej, så kan du jo føde NU" (nej, det havde jeg nok lagt mærke til)
"Jeg glæder mig SÅ meget til at se Baby" (jotak, det gør vi også, men hverken jeg eller Baby skynder os mere af at du er utålmodig)
Ikke at vi på den måde er utålmodige endnu. Vi er spændte, selvfølgelig, men i dag eller om en uge er fint med mig (helst ikke mere end en uge, for så skal vi til at tage stilling til igangsættelse og det vil jeg egentlig helst være fri for). Men jeg forbeholder mig stadig ret til at blive sur og tøsefornærmet - og hvis ikke over at jeg bliver træt af andres utålmodighed, så over at det er så helt utrolig dårlig stil at bringe emnet fødsel på bane med en kvinde der har nået termin.
Den første kom i morges, i øvrigt (hvis man ikke tæller min moster og mormor med, som nærmest lyncher min mor, hvis ikke hun har haft snakket med mig ca. fem minutter inden hun snakker med dem). Det var Prinsessen med et "Pøj, pøj med fødslen" Hvilket ikke gør så meget, eftersom hun er en af de få der gerne må være utålmodig (og logikken var at hun jo skulle nå at sige det INDEN jeg føder). Men stadig.
Nå, nok om det. Status ved termin:
Vægt: +10kg. Helt ok, men kunne nok godt have været lidt mindre hvis nu nogen havde holdt fast i ikke at spise så meget slik og kage. Men det blev helt ærligt lidt for trist i længden.
Strækmærker: En milliard, ca. Men må jeg lige spørge om noget? Hvorfor er det lige de skulle være så frygtelige? Nåmmen, jeg spørger bare, fordi det åbenbart er det værste i sådan en graviditet, så vidt jeg kan læse mig til i div. fora. Helt ud i "jeg håber jeg føder nu, så jeg ikke får flere strækmærker" og hylende smileys. Nej, bevares, hvis jeg fik valget ville jeg nok også vælge "ikke strækmærker", men det er riiiimelig langt nede på listen over ting jeg finder generende (meget tæt på bunden, faktisk) Altså, i løbet af ni måneder gror man 3-4 kilo baby inde i maven - det er vel ret forventeligt at det giver nogle ændringer?
Graviditetsgener: Efter den der kvalme og træthed lagde sig har der været forbløffende lidt. Synes virkelig det har været en nem graviditet, og det er først her den sidste måneds tid jeg synes det er begyndt at gøre ondt. Men heldigvis ikke (eller meget sjældent) på psykonas-måden. Nåja, og så får jeg spontan næseblod ind imellem. Hyggeligt.
Tegn på fødsel: Ikke rigtigt nogen. Kraftige plukveer - og snyde-plukveer, som viser sig bare at være Baby der roterer og får trykket alle de rigtige (forkerte) steder. Og så noget der måske er en slimprop i opløsning (ja, jeg ved det, I er glade for detaljerne)
Hvor træt jeg er af at være gravid: Ikke specielt. Undtagen de (få) nætter jeg er oppe at tisse 47 milliarder gange. Eller når Baby ligger og maser, så det bare gør ondt på den dårlige måde, og uden det er veer. Srjøst, hvis jeg skal have ondt, skal det også være noget der giver noget. Nåja, og så er jeg træt af det i den forstand at jeg begynder at stresse over at der er noget der hedder "overtidsvurdering", inkl. "aftale tid for igangsættelse", om en uge. Ønsker mig ret meget at Baby kommer af sig selv. Orker faktisk bare slet ikke flere undersøgelser og scanninger og hospitalsbesøg. Det synes jeg egentlig vi har haft nok af.
Terminsmaven:
Min poppede navle:
"Har du født?" (nej)
"Så er det jo lige om lidt" (nej, der kan stadig være ti dage og en igangsættelse tilbage)
"Ej, så kan du jo føde NU" (nej, det havde jeg nok lagt mærke til)
"Jeg glæder mig SÅ meget til at se Baby" (jotak, det gør vi også, men hverken jeg eller Baby skynder os mere af at du er utålmodig)
Ikke at vi på den måde er utålmodige endnu. Vi er spændte, selvfølgelig, men i dag eller om en uge er fint med mig (helst ikke mere end en uge, for så skal vi til at tage stilling til igangsættelse og det vil jeg egentlig helst være fri for). Men jeg forbeholder mig stadig ret til at blive sur og tøsefornærmet - og hvis ikke over at jeg bliver træt af andres utålmodighed, så over at det er så helt utrolig dårlig stil at bringe emnet fødsel på bane med en kvinde der har nået termin.
Den første kom i morges, i øvrigt (hvis man ikke tæller min moster og mormor med, som nærmest lyncher min mor, hvis ikke hun har haft snakket med mig ca. fem minutter inden hun snakker med dem). Det var Prinsessen med et "Pøj, pøj med fødslen" Hvilket ikke gør så meget, eftersom hun er en af de få der gerne må være utålmodig (og logikken var at hun jo skulle nå at sige det INDEN jeg føder). Men stadig.
Nå, nok om det. Status ved termin:
Vægt: +10kg. Helt ok, men kunne nok godt have været lidt mindre hvis nu nogen havde holdt fast i ikke at spise så meget slik og kage. Men det blev helt ærligt lidt for trist i længden.
Strækmærker: En milliard, ca. Men må jeg lige spørge om noget? Hvorfor er det lige de skulle være så frygtelige? Nåmmen, jeg spørger bare, fordi det åbenbart er det værste i sådan en graviditet, så vidt jeg kan læse mig til i div. fora. Helt ud i "jeg håber jeg føder nu, så jeg ikke får flere strækmærker" og hylende smileys. Nej, bevares, hvis jeg fik valget ville jeg nok også vælge "ikke strækmærker", men det er riiiimelig langt nede på listen over ting jeg finder generende (meget tæt på bunden, faktisk) Altså, i løbet af ni måneder gror man 3-4 kilo baby inde i maven - det er vel ret forventeligt at det giver nogle ændringer?
Graviditetsgener: Efter den der kvalme og træthed lagde sig har der været forbløffende lidt. Synes virkelig det har været en nem graviditet, og det er først her den sidste måneds tid jeg synes det er begyndt at gøre ondt. Men heldigvis ikke (eller meget sjældent) på psykonas-måden. Nåja, og så får jeg spontan næseblod ind imellem. Hyggeligt.
Tegn på fødsel: Ikke rigtigt nogen. Kraftige plukveer - og snyde-plukveer, som viser sig bare at være Baby der roterer og får trykket alle de rigtige (forkerte) steder. Og så noget der måske er en slimprop i opløsning (ja, jeg ved det, I er glade for detaljerne)
Hvor træt jeg er af at være gravid: Ikke specielt. Undtagen de (få) nætter jeg er oppe at tisse 47 milliarder gange. Eller når Baby ligger og maser, så det bare gør ondt på den dårlige måde, og uden det er veer. Srjøst, hvis jeg skal have ondt, skal det også være noget der giver noget. Nåja, og så er jeg træt af det i den forstand at jeg begynder at stresse over at der er noget der hedder "overtidsvurdering", inkl. "aftale tid for igangsættelse", om en uge. Ønsker mig ret meget at Baby kommer af sig selv. Orker faktisk bare slet ikke flere undersøgelser og scanninger og hospitalsbesøg. Det synes jeg egentlig vi har haft nok af.
Terminsmaven:
Min poppede navle:
mandag den 26. november 2012
The End (...?)
Velkommen til forhåbentlig sidste del af Barnevogns-føljetonen. Jeg ved det, I er ved at dø af spænding.
Kort fortalt skrev jeg til Babysam ovre på det der fæææsbook, med en lidtmindre bitchy mere nøgtern beskrivelse af vores oplevelse(r). Efter en tur igennem Den Magiske Marketing Afdeling endte det (efter kun en weekends venten, mind you!) hos butikschefen i Babysam i Odense. Jeg havde lidt håbet vi kunne undgå at have mere med dem at gøre, men hvad skidt.
Han ringede lidt over middag og sagde ting som "Jeg skal være den første til at beklage" og "Jeg vil bare sikre mig at så har I fået hvad I skal have - bortset fra alt det trælse i skulle igennem" og "Så vil jeg lige tjekke med det samme at det ser ud som det skal. Passer levering onsdag, for så kan jeg lige ringe tilbage når jeg har tjekket"
En times tid senere ringer han og spørger om vi er hjemme, for så kunne han sådan set komme forbi i løbet af en times tid. Hvilket vi ikke sagde nej til, eftersom i dag er bedre end i morgen. Eller onsdag. Så nu er barnevognsdel i pæn-grøn-men-dårlig(ere)-kvallitet byttet til lidt-mindre-pæn-grøn-men-bedre-kvalitet, og vi har nu (CHOK! CHOK!) noget der i mistænkelg grad minder om en Emmaljunga Nitro med en Citybag Supreme til. I en tilstand der faktisk godt kan beskrives som "ny". Vi har stadig ikke vænnet os til det.
Slutstatus for os... tja... vi handler nok stadig ikke i Babysam igen. I hvert fald ikke den i Odense. For selvom Butikschef var noget mere handlekraftig og venlig end Ekspediento Blanko, så var der stadig ikke rigtigt tale om krybende, sko-kyssende adfærd og undskyldninger. Eller kompensation af nogen art. Hvilket jeg jo heller ikke kan kræve, men som nok havde været det der skulle til hvis de gerne ville ændre min holdning til dem.
Nå... men skal I se vidunderet?
Citybag og klapvognsdel - klapvognen er den vi kalder rigtig-grøn. Vi har døbt den anden den-der-klamme-undertrøje-det-ene-hold-altid-skulle-have-på-i-idræt-gul/grøn. Ikke at vi som sådan har noget imod farven (vi har mange ting i mere eller mindre samme farve), den bliver bare lidt voldsom på så stor en flade.
Billede taget uden blitz. Måske lidt mere fair fremstilling af farven-i-virkeligheden:
Drømmeposen er blevet puttet i vognen (den kan lige være der), så nu mangler vi bare Baby. Som jo i øvrigt bør komme i morgen, på termin, når nu den er så kedelig og gennemsnitlig.
Bonus ved den den-der-klamme-undertrøje-det-ene-hold-altid-skulle-have-på-i-idræt-gul/grønne citybag: Der er små får på foret.
Og NU mangler vi vist heller ikke mere.
Bortset fra alt det vi har glemt.
Kort fortalt skrev jeg til Babysam ovre på det der fæææsbook, med en lidt
Han ringede lidt over middag og sagde ting som "Jeg skal være den første til at beklage" og "Jeg vil bare sikre mig at så har I fået hvad I skal have - bortset fra alt det trælse i skulle igennem" og "Så vil jeg lige tjekke med det samme at det ser ud som det skal. Passer levering onsdag, for så kan jeg lige ringe tilbage når jeg har tjekket"
En times tid senere ringer han og spørger om vi er hjemme, for så kunne han sådan set komme forbi i løbet af en times tid. Hvilket vi ikke sagde nej til, eftersom i dag er bedre end i morgen. Eller onsdag. Så nu er barnevognsdel i pæn-grøn-men-dårlig(ere)-kvallitet byttet til lidt-mindre-pæn-grøn-men-bedre-kvalitet, og vi har nu (CHOK! CHOK!) noget der i mistænkelg grad minder om en Emmaljunga Nitro med en Citybag Supreme til. I en tilstand der faktisk godt kan beskrives som "ny". Vi har stadig ikke vænnet os til det.
Slutstatus for os... tja... vi handler nok stadig ikke i Babysam igen. I hvert fald ikke den i Odense. For selvom Butikschef var noget mere handlekraftig og venlig end Ekspediento Blanko, så var der stadig ikke rigtigt tale om krybende, sko-kyssende adfærd og undskyldninger. Eller kompensation af nogen art. Hvilket jeg jo heller ikke kan kræve, men som nok havde været det der skulle til hvis de gerne ville ændre min holdning til dem.
Nå... men skal I se vidunderet?
Citybag og klapvognsdel - klapvognen er den vi kalder rigtig-grøn. Vi har døbt den anden den-der-klamme-undertrøje-det-ene-hold-altid-skulle-have-på-i-idræt-gul/grøn. Ikke at vi som sådan har noget imod farven (vi har mange ting i mere eller mindre samme farve), den bliver bare lidt voldsom på så stor en flade.
Billede taget uden blitz. Måske lidt mere fair fremstilling af farven-i-virkeligheden:
Drømmeposen er blevet puttet i vognen (den kan lige være der), så nu mangler vi bare Baby. Som jo i øvrigt bør komme i morgen, på termin, når nu den er så kedelig og gennemsnitlig.
Bonus ved den den-der-klamme-undertrøje-det-ene-hold-altid-skulle-have-på-i-idræt-gul/grønne citybag: Der er små får på foret.
Og NU mangler vi vist heller ikke mere.
Bortset fra alt det vi har glemt.
lørdag den 24. november 2012
fredag den 23. november 2012
På den hyggelige side
Nå, men som jeg hintede om i går er det jo heller ikke alt sammen bare skidt. For det meste er det faktisk hyggeligt (også selvom jeg har sovet pænt elendigt i nat, men hey, jeg sov godt i går, og når man står tidligt op er himlen udenfor mit køkkenvindue lyserød)
Nej, Baby er stadig ikke kommet, og nej, vi er stadig ikke ved at være utålmodige, selvom det nu hedder 39+3. Bevares, den skal da være velkommen hvis den beslutter sig for at kigge ud i dag, men det gør os heller ikke noget hvis vi skal vente en uge endnu (men helst ikke to, for så begynder det lidt at blive noget rod med Mandens arbejde). Ok, jeg er måske ved at være bare en kende træt af at det gør !/#&/#¤%& ondt henover skambenet og ned i lysken, og nogen (primært Manden) har muligvis også hørt mig ytre et ord eller to om at ondt i ryggen og dårlig nattesøvn ikke lige er øverst på min hitliste. Men som sagt, så er det faktisk for det meste bare hyggeligt.
Vi får set en del Doctor Who, og vi får spist en del hyggemad, og vi får spillet en del computer/PS3. Vi får faktisk i det hele taget lavet en hel del ingenting. Jeg nyder at have fri sammen med Manden og være i feriestemning og jeg suger alt det Mand og tosomhed til mig som jeg kan - også selvom det foregår på lidt lavt blus og i snegletempo, på grund af den der tykke Baby McBøvlson i maven.
Lidt bryllupsdags-stemning. Det plejer at være en anelse mere fancy når vi er ude at spise på vores bryllupsdag, men lidt har også ret (og så var vi ude at spise fint til min fødselsdag i stedet)
Mmm... fritter med latte. Må bestemt være en dansk ting, det der med at blande grillmad med fancy kaffe/te.
Vi er faktisk også ved at være ret godt på plads og klar til den der Baby kommer. Det allerhyggeligste er nok den nye IKEA-kommode i soveværelset - en Hemnes, med nye, knap så Hemnes-fimsede (og i øvrigt latterligt billige) akryl-greb.
Og det allerhyggeligste er jo lige at åbne den øverste skuffe og kigge på Babys ting
Nåja, og noget andet der også er hyggeligt, ing? Post. Især når det er pakker. Fx tænkte Karoline lige at jeg (vi) da skulle arve hendes (Roxie's) drømmepose (fyld ukendt, sandsynligvis dun, men muligvis asbest eller smugler-varer. I hvert fald ikke spelt) - og for good measure var der da også lige en body med, og et lækkert hjemmesyet dynebetræk og en ditto bamse (som jeg i øvrigt har været forelsket i et stykke tid)
Og fra den søde Alice ankom der en konvolut med 700 milliarder meter stof. Måske bedre kendt som en strækvikle, som vi har fået lov at låne. Ih altså, søde mennesker.
Nåja, og så ligger der en pakke og venter nede på posthuset fra Camp Chaos' overskudslager. Ja, spændingen er næsten ikke til at holde ud, hva?
UPDATE: Så fik vi hentet pakken! Wow, hva?
Stor pakke, godt plastret til med (general?)overskæg.
Indhold: 15 stofbleer, 3 babyhåndklæder og en giraf-rangle/pibedyr. Awesome (jamen jeg sagde jo det var spændende)
Og så tror jeg faktisk heller ikke vi mangler mere. Bortset fra den der barnevogn, selvfølgelig.
Nej, Baby er stadig ikke kommet, og nej, vi er stadig ikke ved at være utålmodige, selvom det nu hedder 39+3. Bevares, den skal da være velkommen hvis den beslutter sig for at kigge ud i dag, men det gør os heller ikke noget hvis vi skal vente en uge endnu (men helst ikke to, for så begynder det lidt at blive noget rod med Mandens arbejde). Ok, jeg er måske ved at være bare en kende træt af at det gør !/#&/#¤%& ondt henover skambenet og ned i lysken, og nogen (primært Manden) har muligvis også hørt mig ytre et ord eller to om at ondt i ryggen og dårlig nattesøvn ikke lige er øverst på min hitliste. Men som sagt, så er det faktisk for det meste bare hyggeligt.
Vi får set en del Doctor Who, og vi får spist en del hyggemad, og vi får spillet en del computer/PS3. Vi får faktisk i det hele taget lavet en hel del ingenting. Jeg nyder at have fri sammen med Manden og være i feriestemning og jeg suger alt det Mand og tosomhed til mig som jeg kan - også selvom det foregår på lidt lavt blus og i snegletempo, på grund af den der tykke Baby McBøvlson i maven.
Lidt bryllupsdags-stemning. Det plejer at være en anelse mere fancy når vi er ude at spise på vores bryllupsdag, men lidt har også ret (og så var vi ude at spise fint til min fødselsdag i stedet)
Mmm... fritter med latte. Må bestemt være en dansk ting, det der med at blande grillmad med fancy kaffe/te.
Vi er faktisk også ved at være ret godt på plads og klar til den der Baby kommer. Det allerhyggeligste er nok den nye IKEA-kommode i soveværelset - en Hemnes, med nye, knap så Hemnes-fimsede (og i øvrigt latterligt billige) akryl-greb.
Og det allerhyggeligste er jo lige at åbne den øverste skuffe og kigge på Babys ting
Nåja, og noget andet der også er hyggeligt, ing? Post. Især når det er pakker. Fx tænkte Karoline lige at jeg (vi) da skulle arve hendes (Roxie's) drømmepose (fyld ukendt, sandsynligvis dun, men muligvis asbest eller smugler-varer. I hvert fald ikke spelt) - og for good measure var der da også lige en body med, og et lækkert hjemmesyet dynebetræk og en ditto bamse (som jeg i øvrigt har været forelsket i et stykke tid)
Og fra den søde Alice ankom der en konvolut med 700 milliarder meter stof. Måske bedre kendt som en strækvikle, som vi har fået lov at låne. Ih altså, søde mennesker.
Nåja, og så ligger der en pakke og venter nede på posthuset fra Camp Chaos' overskudslager. Ja, spændingen er næsten ikke til at holde ud, hva?
UPDATE: Så fik vi hentet pakken! Wow, hva?
Stor pakke, godt plastret til med (general?)overskæg.
Indhold: 15 stofbleer, 3 babyhåndklæder og en giraf-rangle/pibedyr. Awesome (jamen jeg sagde jo det var spændende)
Og så tror jeg faktisk heller ikke vi mangler mere. Bortset fra den der barnevogn, selvfølgelig.
torsdag den 22. november 2012
Barnevogns-fuck-føljeton del en milliard
Jeg var egentlig ved at skrive et indlæg om at vi faktisk går og hygger os det meste af tiden. MEN så kom der lige stof til et bitch-indlæg mere.
Ekspediento Blanko ringer faktisk til aftalt tid. Kager lidt rundt i hvor mange penge vi skal betale, men det viser sig at være fordi vi får noget rabat fordi det er sidste års model (hele 100kr! Wow!) Leveringen sker også ret hurtigt - i løbet af 1½ time tror jeg - og alting ser pænt ud i den rigtige farve. Vi betaler og slæber vogn op og kigger på det. For så at måtte konstatere at der bestemt IKKE er tale om en City Bag Supreme. Som vi jo havde bestilt, ing. Forskellen er at i supreme-modellen er der en bedre bund og noget insektnet medfølger. Og så er den dyrere.
Manden ringer (IGEN) til Spasser Ekspedienten Fra Helvede og brokker. Hun siger bare "Jamen den grønne fra sidste år fås ikke i supreme" Nåmmen, det er da også et passende tidspunkt at informere os om det. Det er da bare mig der er megaunderlig og tænker at det havde været relevant at fortælle os, da hun bestilte rigtig-grøn citybag hjem. Men hvad ved jeg - hvorfor skulle man dog også oplyse sine kunder om at de får et dårligere produkt? Hun mente også at vi jo heller ikke havde betalt for en supreme (WTF?!)
Hun bliver selvfølgelig (wie immer) ved med at gentage sig selv og henvise til hvad der står i kataloget osv. osv. på trods af at vi siger den overdel altså IKKE har nogle detaljer vi husker at vi så i butikken (specifikt ventilations-dims i kalechen og et "polar performance"-mærke på siden). Vi beder om tid til at tænke, og går på nettet og finder 2012-kataloget - hvor der ganske rigtigt er både ventilations-dims og mærke på siden på alle billederne (omend ikke thermobase).
Vi bliver enige om at selvom rigtig-grøn er pænere, så er det trods alt supreme-modellens egenskaber vi havde valgt ud fra, og så må vi bare leve med den mere skrigende farve. Det ringer vi og siger, og fortæller også at den citybag vi har 100% sikkert ikke er magen til 2012-modellen. Og det kan hun "overhovedet ikke forstå" og hun bliver ved med at sige til Manden at der altså skal være sådan en lynlås til ventilation bagpå kalechen, for det er altså 2012-modellen. Altimens jeg bare blev mere og mere "Ahmmen, SÅ FAT DET DOG, spasserkælling" i baggrunden.
Anyways, hun går med til at bytte den til forkert-grøn supreme fra i år, og vi skal bare komme ind med den. Manden er lige ved at sige at det skal han nok finde ud af, men jeg når at få fnyst at de må finde ud af at levere den. Skal fandeme føde lige om lidt, og jeg gider kraftstejleme ikke at vi skal til at mose frem og tilbage til Odense med en barnevognsoverdel, og da slet ikke når det er dem der fucker op.
Jeg kan slet ikke komme mig over hvor absurd det er at hun ikke har oplyst os om at den barnevognsdel hun bestiller hjem til os ikke er samme standard/kvalitet som den vi bytter for. Og det dobbelt-op-på-absurde i at hun ikke undskylder eller i det mindste siger "det tænkte jeg ikke over", men bare dækker sig ind under hendes evige "jamen det kan man slet ikke få"-sang.
Såeh. Nu venter vi. Igen. Det bliver spændende hvad hun finder ud af.
Ekspediento Blanko ringer faktisk til aftalt tid. Kager lidt rundt i hvor mange penge vi skal betale, men det viser sig at være fordi vi får noget rabat fordi det er sidste års model (hele 100kr! Wow!) Leveringen sker også ret hurtigt - i løbet af 1½ time tror jeg - og alting ser pænt ud i den rigtige farve. Vi betaler og slæber vogn op og kigger på det. For så at måtte konstatere at der bestemt IKKE er tale om en City Bag Supreme. Som vi jo havde bestilt, ing. Forskellen er at i supreme-modellen er der en bedre bund og noget insektnet medfølger. Og så er den dyrere.
Manden ringer (IGEN) til Spasser Ekspedienten Fra Helvede og brokker. Hun siger bare "Jamen den grønne fra sidste år fås ikke i supreme" Nåmmen, det er da også et passende tidspunkt at informere os om det. Det er da bare mig der er megaunderlig og tænker at det havde været relevant at fortælle os, da hun bestilte rigtig-grøn citybag hjem. Men hvad ved jeg - hvorfor skulle man dog også oplyse sine kunder om at de får et dårligere produkt? Hun mente også at vi jo heller ikke havde betalt for en supreme (WTF?!)
Hun bliver selvfølgelig (wie immer) ved med at gentage sig selv og henvise til hvad der står i kataloget osv. osv. på trods af at vi siger den overdel altså IKKE har nogle detaljer vi husker at vi så i butikken (specifikt ventilations-dims i kalechen og et "polar performance"-mærke på siden). Vi beder om tid til at tænke, og går på nettet og finder 2012-kataloget - hvor der ganske rigtigt er både ventilations-dims og mærke på siden på alle billederne (omend ikke thermobase).
Vi bliver enige om at selvom rigtig-grøn er pænere, så er det trods alt supreme-modellens egenskaber vi havde valgt ud fra, og så må vi bare leve med den mere skrigende farve. Det ringer vi og siger, og fortæller også at den citybag vi har 100% sikkert ikke er magen til 2012-modellen. Og det kan hun "overhovedet ikke forstå" og hun bliver ved med at sige til Manden at der altså skal være sådan en lynlås til ventilation bagpå kalechen, for det er altså 2012-modellen. Altimens jeg bare blev mere og mere "Ahmmen, SÅ FAT DET DOG, spasserkælling" i baggrunden.
Anyways, hun går med til at bytte den til forkert-grøn supreme fra i år, og vi skal bare komme ind med den. Manden er lige ved at sige at det skal han nok finde ud af, men jeg når at få fnyst at de må finde ud af at levere den. Skal fandeme føde lige om lidt, og jeg gider kraftstejleme ikke at vi skal til at mose frem og tilbage til Odense med en barnevognsoverdel, og da slet ikke når det er dem der fucker op.
Jeg kan slet ikke komme mig over hvor absurd det er at hun ikke har oplyst os om at den barnevognsdel hun bestiller hjem til os ikke er samme standard/kvalitet som den vi bytter for. Og det dobbelt-op-på-absurde i at hun ikke undskylder eller i det mindste siger "det tænkte jeg ikke over", men bare dækker sig ind under hendes evige "jamen det kan man slet ikke få"-sang.
Såeh. Nu venter vi. Igen. Det bliver spændende hvad hun finder ud af.
onsdag den 21. november 2012
Endnu et indlæg i den spændende barnevognsføljeton
Endelig hul igennem til Babysam. I 6. forsøg (og hun skulle jo selvfølgelig lige til at ringe, påstod hun, her fem dage efter vi fik at vide at "vi har det nok i morgen") Får røret af Manden, der har fået at vide at der kun medfølger "sådan en pyntemadras" til barnevogn. Samtalen forløbet nogenlunde som følger (dog forkortet af red., da Babysams Ekspediento Blanko blev ved med at gentage sig selv - endnu mere end det fremgår)
Mig: "Jeg kan forstå på min mand, at du siger der ikke medfølger en rigtig madras til barnevognen - men det kan jeg slet ikke forstå, eftersom der står i kataloget at der medfølger madras, og det også var det vi fik at vide da vi bestilte"
Ekspediento Blank: "Jahmennøh... det er bare sådan en tynd en"
Mig: "Når der står i kataloget at der medfølger madras, må man vel gå ud fra at det også kan bruges som sådan"
E.B.: "Hvor er det du ser det?"
Mig: "I Emmaljunga-kataloget" (I Føtex-reklamen - hvor tror du selv?!)
E.B.: "Jeg finder lige kataloget og kigger"
...
E.B.: "Ja hallo igen? Ja, men der medfølger en madras, men det er nok bare ikke den bedste"
Mig: "Men den er vel god nok, og kan vel bruges som madras? Ellers kan I vel dårligt sælge den som sådan"
E.B.: "Nu er det jo ikke os der sælger den... den følger bare med som standard til Emmaljunga. Det er den der er i alle deres barnevogne"
Mig (tæller invendigt til ti): "Ja... men så kan den vel også bruges...?"
E.B.: "Johmen... altså... det er sådan noget skumgummi, med sådan noget... øh... pladevat-noget ovenpå"
Mig: "Altså, enten er der en madras med eller også er der ikke. Og det kan jo ikke passe at vi har fået at vide at der medfølger en madras, og når vi så kommer for at afhente vognen skal vi pludselig af med 400kr ud over det beløb vi fik oplyst ved bestilling!"
E.B.: "Nejmenøh.. menmenmen... det er fordi hende I bestilte hos, ikke har været opmærksom på hvad det var for en madras der var nede i"
Mig: "Det kan vel aldrig blive vores problem, at jeres ekspedienter ikke har styr på tingene...!?"
E.B.: "Nej, men øh... altså..."
Mig: "Jeg skal bare vide om den madras der medfølger kan bruges som en madras, som baby kan bruge til at sove på" (for 117 gang)
E.B.: "Jamen.. altså... det kan den vel, men jeg ville nok vælge at købe en der var noget bedre..."
Mig: "Men den kan bruges?"
E.B. (nu med vil-I-ikke-det-bedste-for-jeres-barn-tonefald): "Det må jo være op til jer, om I vil bruge den, men den er bare ikke særlig god, og Emmaljunga siger også selv at..."
Mig: "Man kan jo altid få noget der er bedre. Men når den bliver solgt som en barnevognsmadras, må den jo være god nok til at blive brugt som sådan. Og hvis vi ser på den, og bedømmer at det er den ikke, så må vi jo hive fat i jer igen, eller Emmaljunga"
E.B. (med et vantro fnis): "Ja, så må I jo prøve Emmaljunga, men det er det der følger med alle deres vogne"
Nej, Blanko, vi må prøve hos jer. Eftersom det er jer der har solgt os vognen, og jer der i givet fald har fejloplyst os. Eller, hvad med - og det er bare et helt sindssygt forslag det her - at du holdt op med at forsøge at sælge op (og især at du holdt op med at forsøge at gøre det gennem den dårlige forældre-samvittighed) og så bare sagde "Ja, det kan jeg måske godt se er lidt misvisende - ved du hvad, jeg tager en bedre madras med, uden beregning, nu der har været alt det her bøvl" Og så havde jeg sagt "Ej, det er virkelig sødt af jer" og skrevet et blogindlæg om at Babysam måske alligevel ikke var så slemme, og det bare lige havde været en uheldig dag i fredags. Men i stedet for, så får de så endnu et brokindlæg og en endnu surere kunde. Var lige ved at skrige ned i røret: "OG HVIS VI SKULLE HAVE EN BEDRE MADRAS KØBTE VI DEN NOK IKKE HOS JER, SPADE!"
Nå, men jeg må bare stille mig uforstående overfor deres politik på området. Både ud fra en tanke om at man bør behandle sine kunder ordentligt, når man er en butik der gerne vil udstråle kvalitet, og også ud fra en rent økonomisk synsvinkel. For vi har nemlig siddet og regnet lidt på det, mig og Manden.
Hvis vi skulle have haft en positiv oplevelse af Babysams kundeservice, skulle der ikke ret meget til. Først og fremmest skulle de selvfølgelig have udvist en noget større åh-nej-det-må-I-virkelig-undskylde-hvad-kan-vi-gøre-for-at-gøre-det-godt-igen-attitude, men sådan rent praktisk havde vi nok været relativt ok med en løsning der fx var et afslag i prisen, på måske 500kr, og vi så bare tog skriggrøn-vogn-med-hvidt-stel med hjem. Eller at vi til gengæld for at skulle vente en uge ekstra på vognen fik den der bedre madras med. Eller noget andet gejl i den stil. Sådan bare fordi, uden beregning og uden vi selv skulle foreslå det. Ligemeget hvad snakker vi vel et tab på omkring 500kr (under 10% af den samlede pris) for dem.
I stedet for har det været noget bøvl. De har været tunge at danse med, dumme at høre på, og har i det hele taget været lidt sløve i optrækket. Det har indtil nu kostet dem en del tid (=løn) og omkostninger ved at skulle fragte delene til den rigtige vogn hjem. Det har kostet os som kunder - helt konkret undlod vi at købe amme-bh'er og uldbodyer derude, selvom det egentlig var det vi tog afsted efter. Det er vel omsætning for omkring 1000kr der røg der. Vi køber heller ikke noget derude en anden gang - der var ellers tilbud påen Tripp-Trapp stol som vi overvejede, og der ville være uldbodyer i str 62 og opefter vi også skulle have. Det er vel 2000-3000kr i omsætning, sådan over det næste års tid. Ud over det er der dårlig omtale. Som jeg ikke er nærig med, når jeg synes det er fortjent. Nej, jeg har ikke en milliard læsere, men jeg har nogle stykker, og de fleste er småbørnsmødre. Hvis bare én læser beslutter sig for ikke at købe barnevogn i Babysam, ud fra det her, er det tabt omsætning på i hvert fald 5000kr. Og så er der alle google-søgningerne, der får det her indlæg, eller det forrige, til at dukke op.
Og jeg forstår det ikke. For for 500kr og en bedre indstilling havde de fået et indlæg der roste dem til skyerne. Jeg havde klappet i mine små fede hvis der havde stået en ekspedient og taget hele skylden på sig, og havde foreslået et plaster på såret med det samme. Jeg kunne sagtens have været overtalt til at tage den forkerte vogn med hjem, og med lidt snilde kunne jeg sikkert også have været overtalt til at have en ok mavefornemmelse med det.
I stedet for skal jeg bruge ufattelig lang tid på at diskutere med en ekspedient, der slet ikke lader til at fatte hvor utilfreds jeg er, eller hvor absurd det er at deres "veluddannede personale" har formået at fejloplyse os om stort set alle relevante detaljer ved bestillingen.
Nej, jeg forstår det virkelig ikke.
Mig: "Jeg kan forstå på min mand, at du siger der ikke medfølger en rigtig madras til barnevognen - men det kan jeg slet ikke forstå, eftersom der står i kataloget at der medfølger madras, og det også var det vi fik at vide da vi bestilte"
Ekspediento Blank: "Jahmennøh... det er bare sådan en tynd en"
Mig: "Når der står i kataloget at der medfølger madras, må man vel gå ud fra at det også kan bruges som sådan"
E.B.: "Hvor er det du ser det?"
Mig: "I Emmaljunga-kataloget" (I Føtex-reklamen - hvor tror du selv?!)
E.B.: "Jeg finder lige kataloget og kigger"
...
E.B.: "Ja hallo igen? Ja, men der medfølger en madras, men det er nok bare ikke den bedste"
Mig: "Men den er vel god nok, og kan vel bruges som madras? Ellers kan I vel dårligt sælge den som sådan"
E.B.: "Nu er det jo ikke os der sælger den... den følger bare med som standard til Emmaljunga. Det er den der er i alle deres barnevogne"
Mig (tæller invendigt til ti): "Ja... men så kan den vel også bruges...?"
E.B.: "Johmen... altså... det er sådan noget skumgummi, med sådan noget... øh... pladevat-noget ovenpå"
Mig: "Altså, enten er der en madras med eller også er der ikke. Og det kan jo ikke passe at vi har fået at vide at der medfølger en madras, og når vi så kommer for at afhente vognen skal vi pludselig af med 400kr ud over det beløb vi fik oplyst ved bestilling!"
E.B.: "Nejmenøh.. menmenmen... det er fordi hende I bestilte hos, ikke har været opmærksom på hvad det var for en madras der var nede i"
Mig: "Det kan vel aldrig blive vores problem, at jeres ekspedienter ikke har styr på tingene...!?"
E.B.: "Nej, men øh... altså..."
Mig: "Jeg skal bare vide om den madras der medfølger kan bruges som en madras, som baby kan bruge til at sove på" (for 117 gang)
E.B.: "Jamen.. altså... det kan den vel, men jeg ville nok vælge at købe en der var noget bedre..."
Mig: "Men den kan bruges?"
E.B. (nu med vil-I-ikke-det-bedste-for-jeres-barn-tonefald): "Det må jo være op til jer, om I vil bruge den, men den er bare ikke særlig god, og Emmaljunga siger også selv at..."
Mig: "Man kan jo altid få noget der er bedre. Men når den bliver solgt som en barnevognsmadras, må den jo være god nok til at blive brugt som sådan. Og hvis vi ser på den, og bedømmer at det er den ikke, så må vi jo hive fat i jer igen, eller Emmaljunga"
E.B. (med et vantro fnis): "Ja, så må I jo prøve Emmaljunga, men det er det der følger med alle deres vogne"
Nej, Blanko, vi må prøve hos jer. Eftersom det er jer der har solgt os vognen, og jer der i givet fald har fejloplyst os. Eller, hvad med - og det er bare et helt sindssygt forslag det her - at du holdt op med at forsøge at sælge op (og især at du holdt op med at forsøge at gøre det gennem den dårlige forældre-samvittighed) og så bare sagde "Ja, det kan jeg måske godt se er lidt misvisende - ved du hvad, jeg tager en bedre madras med, uden beregning, nu der har været alt det her bøvl" Og så havde jeg sagt "Ej, det er virkelig sødt af jer" og skrevet et blogindlæg om at Babysam måske alligevel ikke var så slemme, og det bare lige havde været en uheldig dag i fredags. Men i stedet for, så får de så endnu et brokindlæg og en endnu surere kunde. Var lige ved at skrige ned i røret: "OG HVIS VI SKULLE HAVE EN BEDRE MADRAS KØBTE VI DEN NOK IKKE HOS JER, SPADE!"
Nå, men jeg må bare stille mig uforstående overfor deres politik på området. Både ud fra en tanke om at man bør behandle sine kunder ordentligt, når man er en butik der gerne vil udstråle kvalitet, og også ud fra en rent økonomisk synsvinkel. For vi har nemlig siddet og regnet lidt på det, mig og Manden.
Hvis vi skulle have haft en positiv oplevelse af Babysams kundeservice, skulle der ikke ret meget til. Først og fremmest skulle de selvfølgelig have udvist en noget større åh-nej-det-må-I-virkelig-undskylde-hvad-kan-vi-gøre-for-at-gøre-det-godt-igen-attitude, men sådan rent praktisk havde vi nok været relativt ok med en løsning der fx var et afslag i prisen, på måske 500kr, og vi så bare tog skriggrøn-vogn-med-hvidt-stel med hjem. Eller at vi til gengæld for at skulle vente en uge ekstra på vognen fik den der bedre madras med. Eller noget andet gejl i den stil. Sådan bare fordi, uden beregning og uden vi selv skulle foreslå det. Ligemeget hvad snakker vi vel et tab på omkring 500kr (under 10% af den samlede pris) for dem.
I stedet for har det været noget bøvl. De har været tunge at danse med, dumme at høre på, og har i det hele taget været lidt sløve i optrækket. Det har indtil nu kostet dem en del tid (=løn) og omkostninger ved at skulle fragte delene til den rigtige vogn hjem. Det har kostet os som kunder - helt konkret undlod vi at købe amme-bh'er og uldbodyer derude, selvom det egentlig var det vi tog afsted efter. Det er vel omsætning for omkring 1000kr der røg der. Vi køber heller ikke noget derude en anden gang - der var ellers tilbud påen Tripp-Trapp stol som vi overvejede, og der ville være uldbodyer i str 62 og opefter vi også skulle have. Det er vel 2000-3000kr i omsætning, sådan over det næste års tid. Ud over det er der dårlig omtale. Som jeg ikke er nærig med, når jeg synes det er fortjent. Nej, jeg har ikke en milliard læsere, men jeg har nogle stykker, og de fleste er småbørnsmødre. Hvis bare én læser beslutter sig for ikke at købe barnevogn i Babysam, ud fra det her, er det tabt omsætning på i hvert fald 5000kr. Og så er der alle google-søgningerne, der får det her indlæg, eller det forrige, til at dukke op.
Og jeg forstår det ikke. For for 500kr og en bedre indstilling havde de fået et indlæg der roste dem til skyerne. Jeg havde klappet i mine små fede hvis der havde stået en ekspedient og taget hele skylden på sig, og havde foreslået et plaster på såret med det samme. Jeg kunne sagtens have været overtalt til at tage den forkerte vogn med hjem, og med lidt snilde kunne jeg sikkert også have været overtalt til at have en ok mavefornemmelse med det.
I stedet for skal jeg bruge ufattelig lang tid på at diskutere med en ekspedient, der slet ikke lader til at fatte hvor utilfreds jeg er, eller hvor absurd det er at deres "veluddannede personale" har formået at fejloplyse os om stort set alle relevante detaljer ved bestillingen.
Nej, jeg forstår det virkelig ikke.
tirsdag den 20. november 2012
Nåmmen, tillykke med dagen, skat
Vi havde jo så bryllupsdag i går. Hvor en ret stor del af dagen gik med at Manden sov, fordi han havde sovet dårligt om natten. Men der var også noget latte på en cafe og en ny tekande fra Imerco og en bøf til aftensmad, så helt skidt var det ikke.
I dag er det så Mandens fødselsdag. Man kunne måske tro at så var det mig, der ligesom stod for hyggen og var lidt romantisk og den slags. Men så kunne man godt tro om igen. Jeg har i stedet været energiforladte, trætte og yderst ugidelige Kone, som gik fuldstændig kold da vi kom hjem fra jordemoder i formiddags.
Såeh, fed fødselsdag for Manden, der har lavet lækker frokost og lækker aftensmad, og slæbt dyner for mig og puttet om mig. Og lavet ca. alting.
Tror måske ikke engang der er lagt op til Happy Birthday sex, eftersom jeg bare overhovedet ikke orker blive holdt om. Jep, jeg er den fede Kone i dag.
I dag er det så Mandens fødselsdag. Man kunne måske tro at så var det mig, der ligesom stod for hyggen og var lidt romantisk og den slags. Men så kunne man godt tro om igen. Jeg har i stedet været energiforladte, trætte og yderst ugidelige Kone, som gik fuldstændig kold da vi kom hjem fra jordemoder i formiddags.
Såeh, fed fødselsdag for Manden, der har lavet lækker frokost og lækker aftensmad, og slæbt dyner for mig og puttet om mig. Og lavet ca. alting.
Tror måske ikke engang der er lagt op til Happy Birthday sex, eftersom jeg bare overhovedet ikke orker blive holdt om. Jep, jeg er den fede Kone i dag.
fredag den 16. november 2012
Noget med en barnevogn
Som nogen måske erindrer havde vi for et par måneder siden en meget mærkelig dag, hvor vi pludselig var sådan nogle der var skrevet op til en splinterny barnevogn. Og nogen erindrer måske også de mange overvejelser vi havde i den forbindelse.
Vi har snakket en del frem og tilbage, og mærket efter i maven og alt det der, og endte med at blive enige om at vi købte den fra ny. Især efter at vi faktisk har fået i alt 8000kr foræret "til barnevogn, eller noget andet til Baby". Og efter jeg lige ramlede ind i den der ret triste periode var det virkelig rart at vi ikke skulle ud på et brugt-marked og forholde os til noget som helst. Det var så dejligt nemt bare at bestille lige præcis det vi gerne ville have og så kunne komme og hente det når det var klart.
Sådan lidt forkortet var bestillingsprocessen noget i retning af:
Os: "Den der klapvogn, med den der citybag du står med - og så klapvognsdel i samme farve" ("Den der klapvogn" var et brunt eksemplar, så vidt jeg husker)
Ekspedient: "Ok, skal vi ringe når den er klar om 8-10 uger?"
Os: "Ja tak"
Da der var gået 9 uger og lidt til (i går) ringede Manden derud, for at høre om de kunne sige ca. hvor længe der var endnu. Og fik besked om at den da var kommet. Blev måske nok en aaaaaanelse sur, eftersom de burde have haft ringet, men hvad skidt - og så passede det også så udmærket med at Kaye kunne hente os, og vogn, på vej hjem fra arbejde i dag.
Jeg ved godt at jeg oprindeligt ikke var så vanvittig hooked på hele barnevognskonceptet, men jeg var faktisk nået dertil at jeg var begyndt at glæde mig til vi skulle have den hjem. Og med under to uger til termin, ville det også bare været så rart at have den stående, så vi fra dag 1 nemt kunne have Nye Baby med om på kirkegården. Det er faktisk nok mest det jeg har forestillet mig. Os to, med Lille Nye i den fine grønne barnevogn, der besøger Storebror på kirkegården. Gerne med lidt sne og julelys.
Vi ankom til Babysam til aftalt tid og fremviste kvittering, og hende vi snakkede med havde faktisk lige stået og samlet den. Da hun kommer kørende med den ser stellet meget hvidt ud (fordi det var hvidt, sjovt nok) - men "den der klapvogn" vi i sin tid pegede på havde bestemt ikke hvidt stel. Helt 100% sikkert, for det ville jeg have lagt mærke til. Eftersom det et pissegrimt. Jeg står og mumler lidt for mig selv, og tænker at det kunne man jo så måske blive nødt til at leve med, mens ekspedienten bakser vognen op til kassen.
Jeg står og kigger på vognen og siger til Manden: "Ej, se, der er små får indeni! (på foret, red.) Det kunne jeg da slet ikke huske..." Hvorefter jeg får en fornemmelse af at der er noget der ikke stemmer, og ekspedienternes indbyrdes snak om at "den her grønne er så meget dejligere end sidste års grønne farve" får det pludselig til at dæmre for mig: Den her vogn har bare overhovedet ikke den farve vi så på i butikken da vi bestilte. Hvilket jeg selvfølgelig siger.
Ekspedienten er (selvfølgelig) noget uforstående, "for det er jo den farve der står på ordresedlen". Hvorefter hun henter årets katalog og fremviser et farveeksempel: "Det er den her der er Apple!" Ja, det har vi gættet, eftersom der står et fullsize eksemplar af farven lige foran os. Det ændrer nok bare ikke på at det ikke var den farve vi valgte - og som vi valgte i butikken og ikke fra et katalog. Hun finder så kataloget fra sidste år frem og spørger om det måske er "Den her grønne, som hedder Lime" vi har set. Og det var noget nærmere det vi huskede at have bestilt.
"Den kan jeg altså ikke bestille længere" siger hun et par gange. På trods af at vi sådan set godt forstår problemstillingen med det samme. Og som om det gør en forskel i forhold til at det skriggrønne eksemplar foran os ikke ligefrem var det vi havde tænkt vi skulle have med hjem. Det er lidt som om der ikke rigtigt er optræk til nogen forsøg på at løse problemet, og jeg går tudende ud af butikken for at få lidt luft. Det er jo for helvede dem der har lavet en fejl, og misinformeret os ret voldsomt, og så synes jeg egentlig også det brude være dem der kom med nogle løsningsforslag.
Efter et par kram fra Manden, og en snak sammen om hvorvidt vi stadig har lyst til at købe den går vi ind igen, hvor de er i fuld gang med at ringe rundt til andre afdelinger, for at skaffe den i den farve vi havde valgt. På trods af at de fem minutter før havde sagt det var helt umuligt at fremskaffe den farve. Jeg får så sagt at det egentlig mest er stellet jeg er utilfreds med (ordet "pissegrimt" forlod muligvis min mund), men får bare at vide at "Den grønne laves kun med hvidt stel" med en henvisning til kataloget (som !&!/#%# stadig ikke er der vi har valgt fra) Her er de oplagte spørgsmål så hvorfor fanden det ikke kan lade sig gøre at vælge stelfarve, når nu stellene ellers er ens og hvorfor vi ikke fik det at vide da vi bestilte, og jeg får gjort det rimelig klart at jeg ikke under nogen omstændigheder skal have det hvide stel (som kun blev grimmere af at man så mere på det), og at jeg er ligeglad med om det er et udgået lager-/udstillings-/whatever-eksemplar, bare det har en anden farve. Hvorefter hun ringer rundt igen, og mig og Manden går en tur for at snakke om det.
Mavefornemmelsen havde tydeligt ændret sig fra "det bliver rigtig godt med den barnevogn" til "jeg gider faktisk ikke have den, hvis vi ikke kan få den med hjem i dag, og skal bøvle mere med det" og min søde, dejlige Mand gik ned for at sige at enten købte vi ikke nogen barnevogn, eller også skulle vi have et ordentligt afslag, eftersom det jo på ingen måde var den vogn vi havde sagt vi gerne ville have (for hvis det var kunne vi nok godt leve med den alternative grønne farve, og Mandens mekaniker-far kunne nok godt spraymale sådan et stel).
Mere rabat var de ikke villige til at give, men til gengæld havde hun skaffet et sort stel og både klapvognsdel og barnevognsdel i den rigtige grønne farve, og så kunne de levere det når det kom. Så egentlig kan jeg måske ikke klage over deres kundeservice, eftersom de har formået at fremskaffe det vi skal have. Men jeg klager alligevel. For de sidste tre afsnit skulle ikke have været der. De skulle have foreslået løsninger med det samme. De skulle, af sig selv, have slået noget af prisen, eftersom det er sidste års model, der har stået i en butik/på et lager et sted og ikke en splinterny barnevogn, som vi ellers bestilte og har ventet på i to måneder. De skulle ikke have stået og set blanke ud i hovederne, eller have talt til os som om det var os der ikke havde fulgt med i timen - det kan da aldrig blive vores job at holde styr på hvilke farver Emmaljunga udbyder i år, eller hvilken farve stel der hører til hvad. Eller hvilken grøn farve der hedder Apple, og hvilken der hedder Lime.
Det virker måske drastisk, men vi er rørende enige om at vi ikke handler i Babysam mere. Vi købte ikke engang de andre småting vi skulle have derude i dag. Den barnevogn er den dyreste ting vi nogensinde har købt, den koster faktisk mere end en måneds husleje, og det er bare ikke godt nok at ekspedienten ikke har styr på at den farve hun står og viser os er udgået, og at hun ikke informerer om at stellet til den grønne klapvogn har en anden farve end den hun lige har vist os (og at ingen har styr på hvad der følger med vognen, men hele den diskussion har jeg sprunget over - selvom det også har været voldsomt frustrerende). Egentlig har jeg mest lyst til bare at annullere ordren, og kræve vores depositum tilbage. Men det får vi jo ingen barnevogn af.
Vi har snakket en del frem og tilbage, og mærket efter i maven og alt det der, og endte med at blive enige om at vi købte den fra ny. Især efter at vi faktisk har fået i alt 8000kr foræret "til barnevogn, eller noget andet til Baby". Og efter jeg lige ramlede ind i den der ret triste periode var det virkelig rart at vi ikke skulle ud på et brugt-marked og forholde os til noget som helst. Det var så dejligt nemt bare at bestille lige præcis det vi gerne ville have og så kunne komme og hente det når det var klart.
Sådan lidt forkortet var bestillingsprocessen noget i retning af:
Os: "Den der klapvogn, med den der citybag du står med - og så klapvognsdel i samme farve" ("Den der klapvogn" var et brunt eksemplar, så vidt jeg husker)
Ekspedient: "Ok, skal vi ringe når den er klar om 8-10 uger?"
Os: "Ja tak"
Da der var gået 9 uger og lidt til (i går) ringede Manden derud, for at høre om de kunne sige ca. hvor længe der var endnu. Og fik besked om at den da var kommet. Blev måske nok en aaaaaanelse sur, eftersom de burde have haft ringet, men hvad skidt - og så passede det også så udmærket med at Kaye kunne hente os, og vogn, på vej hjem fra arbejde i dag.
Jeg ved godt at jeg oprindeligt ikke var så vanvittig hooked på hele barnevognskonceptet, men jeg var faktisk nået dertil at jeg var begyndt at glæde mig til vi skulle have den hjem. Og med under to uger til termin, ville det også bare været så rart at have den stående, så vi fra dag 1 nemt kunne have Nye Baby med om på kirkegården. Det er faktisk nok mest det jeg har forestillet mig. Os to, med Lille Nye i den fine grønne barnevogn, der besøger Storebror på kirkegården. Gerne med lidt sne og julelys.
Vi ankom til Babysam til aftalt tid og fremviste kvittering, og hende vi snakkede med havde faktisk lige stået og samlet den. Da hun kommer kørende med den ser stellet meget hvidt ud (fordi det var hvidt, sjovt nok) - men "den der klapvogn" vi i sin tid pegede på havde bestemt ikke hvidt stel. Helt 100% sikkert, for det ville jeg have lagt mærke til. Eftersom det et pissegrimt. Jeg står og mumler lidt for mig selv, og tænker at det kunne man jo så måske blive nødt til at leve med, mens ekspedienten bakser vognen op til kassen.
Jeg står og kigger på vognen og siger til Manden: "Ej, se, der er små får indeni! (på foret, red.) Det kunne jeg da slet ikke huske..." Hvorefter jeg får en fornemmelse af at der er noget der ikke stemmer, og ekspedienternes indbyrdes snak om at "den her grønne er så meget dejligere end sidste års grønne farve" får det pludselig til at dæmre for mig: Den her vogn har bare overhovedet ikke den farve vi så på i butikken da vi bestilte. Hvilket jeg selvfølgelig siger.
Ekspedienten er (selvfølgelig) noget uforstående, "for det er jo den farve der står på ordresedlen". Hvorefter hun henter årets katalog og fremviser et farveeksempel: "Det er den her der er Apple!" Ja, det har vi gættet, eftersom der står et fullsize eksemplar af farven lige foran os. Det ændrer nok bare ikke på at det ikke var den farve vi valgte - og som vi valgte i butikken og ikke fra et katalog. Hun finder så kataloget fra sidste år frem og spørger om det måske er "Den her grønne, som hedder Lime" vi har set. Og det var noget nærmere det vi huskede at have bestilt.
"Den kan jeg altså ikke bestille længere" siger hun et par gange. På trods af at vi sådan set godt forstår problemstillingen med det samme. Og som om det gør en forskel i forhold til at det skriggrønne eksemplar foran os ikke ligefrem var det vi havde tænkt vi skulle have med hjem. Det er lidt som om der ikke rigtigt er optræk til nogen forsøg på at løse problemet, og jeg går tudende ud af butikken for at få lidt luft. Det er jo for helvede dem der har lavet en fejl, og misinformeret os ret voldsomt, og så synes jeg egentlig også det brude være dem der kom med nogle løsningsforslag.
Efter et par kram fra Manden, og en snak sammen om hvorvidt vi stadig har lyst til at købe den går vi ind igen, hvor de er i fuld gang med at ringe rundt til andre afdelinger, for at skaffe den i den farve vi havde valgt. På trods af at de fem minutter før havde sagt det var helt umuligt at fremskaffe den farve. Jeg får så sagt at det egentlig mest er stellet jeg er utilfreds med (ordet "pissegrimt" forlod muligvis min mund), men får bare at vide at "Den grønne laves kun med hvidt stel" med en henvisning til kataloget (som !&!/#%# stadig ikke er der vi har valgt fra) Her er de oplagte spørgsmål så hvorfor fanden det ikke kan lade sig gøre at vælge stelfarve, når nu stellene ellers er ens og hvorfor vi ikke fik det at vide da vi bestilte, og jeg får gjort det rimelig klart at jeg ikke under nogen omstændigheder skal have det hvide stel (som kun blev grimmere af at man så mere på det), og at jeg er ligeglad med om det er et udgået lager-/udstillings-/whatever-eksemplar, bare det har en anden farve. Hvorefter hun ringer rundt igen, og mig og Manden går en tur for at snakke om det.
Mavefornemmelsen havde tydeligt ændret sig fra "det bliver rigtig godt med den barnevogn" til "jeg gider faktisk ikke have den, hvis vi ikke kan få den med hjem i dag, og skal bøvle mere med det" og min søde, dejlige Mand gik ned for at sige at enten købte vi ikke nogen barnevogn, eller også skulle vi have et ordentligt afslag, eftersom det jo på ingen måde var den vogn vi havde sagt vi gerne ville have (for hvis det var kunne vi nok godt leve med den alternative grønne farve, og Mandens mekaniker-far kunne nok godt spraymale sådan et stel).
Mere rabat var de ikke villige til at give, men til gengæld havde hun skaffet et sort stel og både klapvognsdel og barnevognsdel i den rigtige grønne farve, og så kunne de levere det når det kom. Så egentlig kan jeg måske ikke klage over deres kundeservice, eftersom de har formået at fremskaffe det vi skal have. Men jeg klager alligevel. For de sidste tre afsnit skulle ikke have været der. De skulle have foreslået løsninger med det samme. De skulle, af sig selv, have slået noget af prisen, eftersom det er sidste års model, der har stået i en butik/på et lager et sted og ikke en splinterny barnevogn, som vi ellers bestilte og har ventet på i to måneder. De skulle ikke have stået og set blanke ud i hovederne, eller have talt til os som om det var os der ikke havde fulgt med i timen - det kan da aldrig blive vores job at holde styr på hvilke farver Emmaljunga udbyder i år, eller hvilken farve stel der hører til hvad. Eller hvilken grøn farve der hedder Apple, og hvilken der hedder Lime.
Det virker måske drastisk, men vi er rørende enige om at vi ikke handler i Babysam mere. Vi købte ikke engang de andre småting vi skulle have derude i dag. Den barnevogn er den dyreste ting vi nogensinde har købt, den koster faktisk mere end en måneds husleje, og det er bare ikke godt nok at ekspedienten ikke har styr på at den farve hun står og viser os er udgået, og at hun ikke informerer om at stellet til den grønne klapvogn har en anden farve end den hun lige har vist os (og at ingen har styr på hvad der følger med vognen, men hele den diskussion har jeg sprunget over - selvom det også har været voldsomt frustrerende). Egentlig har jeg mest lyst til bare at annullere ordren, og kræve vores depositum tilbage. Men det får vi jo ingen barnevogn af.
onsdag den 14. november 2012
Vinterhi og ventetid
Jeg tror vi er ved at gå i hi, måske?
Manden kom hjem efter sidste nattevagt i morges. Sidste arbejdsdagnat i... ja, hvad der ligeså godt kunne være for evigt. Først er der friuge, og så er der ferie, og så er der friuge igen. Og så er der barsel. Hvis Nye Baby altså er kommet ud i løbet af de tre uger - og ellers må vi jo ud i noget igangsættelse.
Min moster skrev i dag om vi mon ikke var ved at være utålmodige nu. Men øh... næh...? Er sådan set også kun 38+1, og det passer os ganske glimrende hvis vi lige fik noget tid til at hygge os, bare os to, inden kaos indtræffer. Tror mere det er et tilfælde af min moster der projicerer sin egen utålmodighed over på os. Hendes, og min mormors. De er vist gået helt i selvsving.
I virkeligheden handler det måske også om at vi gerne vil nå at prøve det hele den her gang. Ventetiden, forberedelserne, utålmodigheden, spændingen. De der timer (dage?) hvor man går og tænker om det mon er nu man skal ringe til fødegangen? Jo, det ville da være fint med mig hvis den kom til termin, eller et par dage før, men den skal ikke have at høre for hvis det først bliver en uge efter (ikke engang selvom det så bliver december)
Ok, i den virkelige virkelighed handler det måske allermest om at jeg slet ikke kan forholde mig til ekstern Baby. Det rækker min forestillingsevne bare ikke til. Mit erfaringsgrundlag siger at 100% af babyer ikke kommer med hjem, og ligemeget hvor meget jeg godt er klar over at det er en helt anden baby end Ronan... ja, så defaulter jeg til at babyer er sådan nogen man føder, og så er det lissom lidt det. Ikke forstået sådan at jeg tror der sker Nye Baby noget, eller noget som helst i den dur. Der er bare blank skærm, når jeg prøver at tænke længere end fødslen.
Og så er det hele også bare blevet så pokkers sårbart. For hvor er det pludselig bare tydeligt hvor meget vi gik glip af med Ronan. I halvsovende gravidpanik forsøgte jeg den anden nat at huske hvordan det var fødslen gik i gang med Ronan, og i et frygteligt splitsekund gik det op for mig at det gjorde den ikke. Han døde bare. Og nu er jeg bange for at vi glemmer ham. At vi glemmer hvor lille han var at holde om, og hvor blød hans kind var. For det er det eneste jeg kan huske tydeligt, og jeg kan ikke bære hvis det bliver væk. Ikke engang selvom det blev erstattet af en anden blød babykind. Hvordan kan man nogensinde have plads til to mennesker, der er hele ens verden?
Jeg savner ham så grusomt...
Nå, men det var det hi vi kom fra. Vi har fejret friheden med kage til onsdags-rundstykkerne, og Manden gik efter burgere til aftensmad. Nu vil jeg prøve at lokke selvsamme Mand med ind i seng, selvom hans nattevagts-vante krop måske ikke helt siger det er tid. Men min krop siger det er tid. Og mit hjerte siger han skal med.
Manden kom hjem efter sidste nattevagt i morges. Sidste arbejds
Min moster skrev i dag om vi mon ikke var ved at være utålmodige nu. Men øh... næh...? Er sådan set også kun 38+1, og det passer os ganske glimrende hvis vi lige fik noget tid til at hygge os, bare os to, inden kaos indtræffer. Tror mere det er et tilfælde af min moster der projicerer sin egen utålmodighed over på os. Hendes, og min mormors. De er vist gået helt i selvsving.
I virkeligheden handler det måske også om at vi gerne vil nå at prøve det hele den her gang. Ventetiden, forberedelserne, utålmodigheden, spændingen. De der timer (dage?) hvor man går og tænker om det mon er nu man skal ringe til fødegangen? Jo, det ville da være fint med mig hvis den kom til termin, eller et par dage før, men den skal ikke have at høre for hvis det først bliver en uge efter (ikke engang selvom det så bliver december)
Ok, i den virkelige virkelighed handler det måske allermest om at jeg slet ikke kan forholde mig til ekstern Baby. Det rækker min forestillingsevne bare ikke til. Mit erfaringsgrundlag siger at 100% af babyer ikke kommer med hjem, og ligemeget hvor meget jeg godt er klar over at det er en helt anden baby end Ronan... ja, så defaulter jeg til at babyer er sådan nogen man føder, og så er det lissom lidt det. Ikke forstået sådan at jeg tror der sker Nye Baby noget, eller noget som helst i den dur. Der er bare blank skærm, når jeg prøver at tænke længere end fødslen.
Og så er det hele også bare blevet så pokkers sårbart. For hvor er det pludselig bare tydeligt hvor meget vi gik glip af med Ronan. I halvsovende gravidpanik forsøgte jeg den anden nat at huske hvordan det var fødslen gik i gang med Ronan, og i et frygteligt splitsekund gik det op for mig at det gjorde den ikke. Han døde bare. Og nu er jeg bange for at vi glemmer ham. At vi glemmer hvor lille han var at holde om, og hvor blød hans kind var. For det er det eneste jeg kan huske tydeligt, og jeg kan ikke bære hvis det bliver væk. Ikke engang selvom det blev erstattet af en anden blød babykind. Hvordan kan man nogensinde have plads til to mennesker, der er hele ens verden?
Jeg savner ham så grusomt...
Nå, men det var det hi vi kom fra. Vi har fejret friheden med kage til onsdags-rundstykkerne, og Manden gik efter burgere til aftensmad. Nu vil jeg prøve at lokke selvsamme Mand med ind i seng, selvom hans nattevagts-vante krop måske ikke helt siger det er tid. Men min krop siger det er tid. Og mit hjerte siger han skal med.
søndag den 11. november 2012
Nærmest live
Jeg havde jo lovet jer babybilleder, men eftersom Baby ikke er kommet ud endnu må I nøjes med det næstbedste. I give you:
Bøvl McBøvlson in action
(Ja, det er en lang og kedelig video med min mave der hopper, men det er min blog, så ærgerligt for jer)
Bøvl McBøvlson in action
(Ja, det er en lang og kedelig video med min mave der hopper, men det er min blog, så ærgerligt for jer)
Niecen og Babyen
For 4-5 måneder siden begyndte vi at snakke med Niecen om Babyen. Maven var begyndt at være tydelig og det gav ikke så meget mening at holde hende udenfor, når nu de voksne snakkede (og stadig snakker) meget om den mave.
Da Kaye informerede hende om at der altså er en baby inde i min tykke mave tog hun det med ophøjet ro og sagde overlegent: "Der er også en baby inde i min mave!" Godt så. Ingen af os modsagde hende, for når man er 2½ år gammel lærer man ved at efterligne og lade som om (og i øvrigt har ingen nogensinde vundet en diskussion med en 2-årig, der har sat sig noget i hovedet). Vi havde egentlig troet det ville gå lidt i sig selv igen, men det gjorde det bare ikke. Hun har stadig en baby inde i maven, som hun helt uopfordret snakker om, omend den har det med at ændre karakter. Nogle gange er det bare "en lille bitte baby, som sover lige i navlen - shhhh!" og andre gange sparker den, og andre gange igen "kommer den ud lige om lidt og leger!".
Vi fortæller selvfølgelig meget om hvad sådan en baby kan og ikke kan når emnet kommer på bane, men det er et meget stort emne når man kun lige er næsten-tre. Der er mange, mange ting der skal på plads, og det tog et godt stykke tid inden det overhovedet lod til, at hun var med på der rent faktisk er noget/nogen derinde i maven. En dag skældte hun Manden ud fordi han aede min mave og sagde "Min søde, lille Baby", for selvom vi har snakket så meget om det havde hun stadig ikke forstået at det også var Mandens baby, og ikke kun min. Det er måske også lidt abstrakt hvordan noget inde i min mave også godt kan tilhøre Manden.
For at gøre det hele lidt mere håndgribeligt var mig og Manden en tur på biblioteket, hvor vi (efter en del hjælp fra børnebibliotekaren) fandt bogen "Stump i mors mave". Er I klar over hvor svært det er at finde en alders-passende bog, og så endda en der ikke handler om at blive storesøster/-bror? Men vi fandt den, og bogen om den lille Stump er guld. På hvert opslag er der på den ene side en tegning af mor (og far) der laver hverdagsting og på den anden side en tegning af Stump der laver noget tilsvarende inde i maven. I løbet af bogen bliver Stump større og større, indtil han til sidst ikke længere kan være på billedet/inde i maven og kommer ud.
Jeg havde bogen med en eftermiddag, og Kaye læste højt for Niecen, der hele vejen igennem bogen sad med et fuldstændig lamslået, vantro udtryk i ansigtet. Undervejs snakkede vi om at de ting Stump laver, det gør babyen inde i min mave også. Vi snakkede om at den får mad igennem navlen når jeg spiser, og at den ligger og svømmer under vand - ligesom Niecen også gør (og er dygtig til) til svømning. Men da vi kom til opslaget der handler om at mor tisser på toilettet, og at Stump bare tisser inde i maven slog hun bremserne i. For dét var simpelthen alt for langt ude. Jeg fortalte at det er rigtigt nok, og at min baby også bare tisser inde i maven (og forsøgte at holde et straight face imens, for Niecens indignation var simpelthen så sjov og sød), hvilket hun jo var nødt til at acceptere - men hun sagde meget bestemt: "Men min baby tisser ikke inde i maven!" (og det gør den stadig ikke, ved jeg, for hun minder os ofte om det)
Efterhånden tror jeg hun er ved at være med på konceptet. Eller koncepterne skulle jeg måske sige: 1. Der er en baby inde i min mave, 2. Vi får snart en baby. Jeg er dog ikke helt sikker på at hun helt er i stand til at kæde de to ting sammen, så vi venter spændt på hvad hendes reaktion bliver når den kommer ud. Og hvad der mon sker med babyen inde i hendes mave.
Da Kaye informerede hende om at der altså er en baby inde i min tykke mave tog hun det med ophøjet ro og sagde overlegent: "Der er også en baby inde i min mave!" Godt så. Ingen af os modsagde hende, for når man er 2½ år gammel lærer man ved at efterligne og lade som om (og i øvrigt har ingen nogensinde vundet en diskussion med en 2-årig, der har sat sig noget i hovedet). Vi havde egentlig troet det ville gå lidt i sig selv igen, men det gjorde det bare ikke. Hun har stadig en baby inde i maven, som hun helt uopfordret snakker om, omend den har det med at ændre karakter. Nogle gange er det bare "en lille bitte baby, som sover lige i navlen - shhhh!" og andre gange sparker den, og andre gange igen "kommer den ud lige om lidt og leger!".
Vi fortæller selvfølgelig meget om hvad sådan en baby kan og ikke kan når emnet kommer på bane, men det er et meget stort emne når man kun lige er næsten-tre. Der er mange, mange ting der skal på plads, og det tog et godt stykke tid inden det overhovedet lod til, at hun var med på der rent faktisk er noget/nogen derinde i maven. En dag skældte hun Manden ud fordi han aede min mave og sagde "Min søde, lille Baby", for selvom vi har snakket så meget om det havde hun stadig ikke forstået at det også var Mandens baby, og ikke kun min. Det er måske også lidt abstrakt hvordan noget inde i min mave også godt kan tilhøre Manden.
For at gøre det hele lidt mere håndgribeligt var mig og Manden en tur på biblioteket, hvor vi (efter en del hjælp fra børnebibliotekaren) fandt bogen "Stump i mors mave". Er I klar over hvor svært det er at finde en alders-passende bog, og så endda en der ikke handler om at blive storesøster/-bror? Men vi fandt den, og bogen om den lille Stump er guld. På hvert opslag er der på den ene side en tegning af mor (og far) der laver hverdagsting og på den anden side en tegning af Stump der laver noget tilsvarende inde i maven. I løbet af bogen bliver Stump større og større, indtil han til sidst ikke længere kan være på billedet/inde i maven og kommer ud.
Jeg havde bogen med en eftermiddag, og Kaye læste højt for Niecen, der hele vejen igennem bogen sad med et fuldstændig lamslået, vantro udtryk i ansigtet. Undervejs snakkede vi om at de ting Stump laver, det gør babyen inde i min mave også. Vi snakkede om at den får mad igennem navlen når jeg spiser, og at den ligger og svømmer under vand - ligesom Niecen også gør (og er dygtig til) til svømning. Men da vi kom til opslaget der handler om at mor tisser på toilettet, og at Stump bare tisser inde i maven slog hun bremserne i. For dét var simpelthen alt for langt ude. Jeg fortalte at det er rigtigt nok, og at min baby også bare tisser inde i maven (og forsøgte at holde et straight face imens, for Niecens indignation var simpelthen så sjov og sød), hvilket hun jo var nødt til at acceptere - men hun sagde meget bestemt: "Men min baby tisser ikke inde i maven!" (og det gør den stadig ikke, ved jeg, for hun minder os ofte om det)
Efterhånden tror jeg hun er ved at være med på konceptet. Eller koncepterne skulle jeg måske sige: 1. Der er en baby inde i min mave, 2. Vi får snart en baby. Jeg er dog ikke helt sikker på at hun helt er i stand til at kæde de to ting sammen, så vi venter spændt på hvad hendes reaktion bliver når den kommer ud. Og hvad der mon sker med babyen inde i hendes mave.
torsdag den 8. november 2012
Lidt om min mor
Hov, så gik der lige en uge. Jeg har ikke glemt jer, vi har bare haft travlt med at være inde i præbabyboblen, mig og Manden. Det er jo lige om lidt, og vi kunne måske ikke trække den ret meget længere med de sidste praktiske ting, eftersom Manden ligesom arbejder fra nu af og en uge frem. Så vi har været i biografen (jo, det er sgu da herremeget en praktisk ting!) og IKEA, og vi har samlet en kommode og vasket noget babytøj. Og så har vi slappet af og holdt i hånd, og været enige om at vi har haft et rimelig godt run, so far.
Massernes holdning var vist at jeg skulle starte med at fortælle om min mors besøg - selvom der måske i virkeligheden ikke er så meget at fortælle. På vej hjem efter at have fulgt hende til toget mandag morgen var mit hoved fyldt med det helt vanvittigt fantastiske blogindlæg jeg skulle hjem og skrive, men det var lidt som om det forsvandt undervejs. Måske det var al den modvind og regn der gjorde det?
Nå, men det korte af det lange er at jeg måske ikke fik sagt så meget. Ikke om de der store ting, i hvert fald. Men til gengæld blev jeg mindet om at jeg rigtig godt kan lide min mor (hvilket ikke automatisk kommer af at man elsker nogen), og at hun er der når jeg har brug for det. Det lyder måske som en mærkelig ting at glemme, men i det daglige hvor jeg ikke ser hende ret tit, og har gået og tumlet med alle de der tanker om min egen barndom og de ting der gør ondt... ja, så er "nu og her" en størrelse der godt kan være svær at holde fast i.
Så ja, ok, der er nok stadig en del ting som mit 5-10-15årige jeg gerne ville have sagt de ord jeg ikke havde dengang. Men det var virkelig dejligt at blive mindet om, og bekræftet i, at der ikke er noget mit 26årige jeg mangler at få sagt. Forstår I?
Hmm, jeg havde egentlig tænkt at nu Manden var på arbejde igen ville jeg kunne bruge al min tid på at skrive lange blogindlæg. Det gør jeg så åbenbart ikke, for han er lige stået op, og jeg er ikke kommet længere end her til. Oh well.
Massernes holdning var vist at jeg skulle starte med at fortælle om min mors besøg - selvom der måske i virkeligheden ikke er så meget at fortælle. På vej hjem efter at have fulgt hende til toget mandag morgen var mit hoved fyldt med det helt vanvittigt fantastiske blogindlæg jeg skulle hjem og skrive, men det var lidt som om det forsvandt undervejs. Måske det var al den modvind og regn der gjorde det?
Nå, men det korte af det lange er at jeg måske ikke fik sagt så meget. Ikke om de der store ting, i hvert fald. Men til gengæld blev jeg mindet om at jeg rigtig godt kan lide min mor (hvilket ikke automatisk kommer af at man elsker nogen), og at hun er der når jeg har brug for det. Det lyder måske som en mærkelig ting at glemme, men i det daglige hvor jeg ikke ser hende ret tit, og har gået og tumlet med alle de der tanker om min egen barndom og de ting der gør ondt... ja, så er "nu og her" en størrelse der godt kan være svær at holde fast i.
Så ja, ok, der er nok stadig en del ting som mit 5-10-15årige jeg gerne ville have sagt de ord jeg ikke havde dengang. Men det var virkelig dejligt at blive mindet om, og bekræftet i, at der ikke er noget mit 26årige jeg mangler at få sagt. Forstår I?
Hmm, jeg havde egentlig tænkt at nu Manden var på arbejde igen ville jeg kunne bruge al min tid på at skrive lange blogindlæg. Det gør jeg så åbenbart ikke, for han er lige stået op, og jeg er ikke kommet længere end her til. Oh well.
Lige til at vågne på
Jeg lover, jeg er ved at skrive et rigtigt indlæg. Mens I venter kan I jo nyde følgende sms-udvikling jeg lige har haft (på Mandens mobil, for den er min når han sover):
Random ukendt nummer: "Hvem der?"
Mig: "Jeg kunne spørge om det samme? :)"
Random: "Du har lige sendt et billede til mig? :)"
Mig: "Øh, nej...?"
Random: "Så siger vi det - god dag :)"
WTF?! Er det bare mig der synes "Så siger vi det" er mega uhøfligt?
Og nu er jeg i øvrigt blevet ret nysgerrig efter hvad det er for et billede jeg efter sigende har sendt?!
(Update! Det er et billede af Dronningen...?! WTdoubleF?!)
Random ukendt nummer: "Hvem der?"
Mig: "Jeg kunne spørge om det samme? :)"
Random: "Du har lige sendt et billede til mig? :)"
Mig: "Øh, nej...?"
Random: "Så siger vi det - god dag :)"
WTF?! Er det bare mig der synes "Så siger vi det" er mega uhøfligt?
Og nu er jeg i øvrigt blevet ret nysgerrig efter hvad det er for et billede jeg efter sigende har sendt?!
(Update! Det er et billede af Dronningen...?! WTdoubleF?!)
torsdag den 1. november 2012
Hængepartier
Undskyld mig, men hvor blev september og oktober af? Whoosh, så var de lige væk, og uden jeg havde fået blogget en skid om hvad der var sket. Og kun 26 dage til termin. Så er det jo lige før vi ikke kan nå at blive færdige!?
I dag holder vi fri. En vaskeægte fridag, hvor ingen af os skal noget, og hvor vi endda har skrevet til Kaye og Jyden og meldt fra til sædvanlig torsdag aftensmadsaftale. Det er pludselig rykket ret tæt på med den Baby, og vi var jo slet ikke færdige med at hygge os. Og vi har heller aldrig prøvet det før, det der med at gå og vente på en baby, og skulle finde ud af hvad det er der sker for den mærkelige gravide krop her den sidste måned. For noget sker der da i hvert fald, men er det sådan noget længe-før-fødsel eller er det sådan noget så-er-der-kun-et-par-uger-tilbage - og hvornår bliver min krop egentlig så fed og uhåndterlig at jeg ikke gider mere?
Hængepartier:
Min mors besøg
Svømmehal
Fødselsdagsopdatering
Lego-anmeldelser
Kageindlæg
Gravidstatus
Alt det jeg har glemt jeg har glemt
Og det her indlæg skrev jeg så i morges. Men glemte derefter alt om at få det færdigt og udgivet. Det er vist meget godt med noget afslapning. Nå, men hvad vil I høre om først?!
I dag holder vi fri. En vaskeægte fridag, hvor ingen af os skal noget, og hvor vi endda har skrevet til Kaye og Jyden og meldt fra til sædvanlig torsdag aftensmadsaftale. Det er pludselig rykket ret tæt på med den Baby, og vi var jo slet ikke færdige med at hygge os. Og vi har heller aldrig prøvet det før, det der med at gå og vente på en baby, og skulle finde ud af hvad det er der sker for den mærkelige gravide krop her den sidste måned. For noget sker der da i hvert fald, men er det sådan noget længe-før-fødsel eller er det sådan noget så-er-der-kun-et-par-uger-tilbage - og hvornår bliver min krop egentlig så fed og uhåndterlig at jeg ikke gider mere?
Hængepartier:
Min mors besøg
Svømmehal
Fødselsdagsopdatering
Lego-anmeldelser
Kageindlæg
Gravidstatus
Alt det jeg har glemt jeg har glemt
Og det her indlæg skrev jeg så i morges. Men glemte derefter alt om at få det færdigt og udgivet. Det er vist meget godt med noget afslapning. Nå, men hvad vil I høre om først?!
Abonner på:
Opslag (Atom)