onsdag den 21. november 2012

Endnu et indlæg i den spændende barnevognsføljeton

Endelig hul igennem til Babysam. I 6. forsøg (og hun skulle jo selvfølgelig lige til at ringe, påstod hun, her fem dage efter vi fik at vide at "vi har det nok i morgen") Får røret af Manden, der har fået at vide at der kun medfølger "sådan en pyntemadras" til barnevogn. Samtalen forløbet nogenlunde som følger (dog forkortet af red., da Babysams Ekspediento Blanko blev ved med at gentage sig selv - endnu mere end det fremgår)

Mig: "Jeg kan forstå på min mand, at du siger der ikke medfølger en rigtig madras til barnevognen - men det kan jeg slet ikke forstå, eftersom der står i kataloget at der medfølger madras, og det også var det vi fik at vide da vi bestilte"
Ekspediento Blank: "Jahmennøh... det er bare sådan en tynd en"
Mig: "Når der står i kataloget at der medfølger madras, må man vel gå ud fra at det også kan bruges som sådan"
E.B.: "Hvor er det du ser det?"
Mig: "I Emmaljunga-kataloget" (I Føtex-reklamen - hvor tror du selv?!)
E.B.: "Jeg finder lige kataloget og kigger"
...
E.B.: "Ja hallo igen? Ja, men der medfølger en madras, men det er nok bare ikke den bedste"
Mig: "Men den er vel god nok, og kan vel bruges som madras? Ellers kan I vel dårligt sælge den som sådan"
E.B.: "Nu er det jo ikke os der sælger den... den følger bare med som standard til Emmaljunga. Det er den der er i alle deres barnevogne"
Mig (tæller invendigt til ti): "Ja... men så kan den vel også bruges...?"
E.B.: "Johmen... altså... det er sådan noget skumgummi, med sådan noget... øh... pladevat-noget ovenpå"
Mig: "Altså, enten er der en madras med eller også er der ikke. Og det kan jo ikke passe at vi har fået at vide at der medfølger en madras, og når vi så kommer for at afhente vognen skal vi pludselig af med 400kr ud over det beløb vi fik oplyst ved bestilling!"
E.B.: "Nejmenøh.. menmenmen... det er fordi hende I bestilte hos, ikke har været opmærksom på hvad det var for en madras der var nede i"
Mig: "Det kan vel aldrig blive vores problem, at jeres ekspedienter ikke har styr på tingene...!?"
E.B.: "Nej, men øh... altså..."
Mig: "Jeg skal bare vide om den madras der medfølger kan bruges som en madras, som baby kan bruge til at sove på" (for 117 gang)
E.B.: "Jamen.. altså... det kan den vel, men jeg ville nok vælge at købe en der var noget bedre..."
Mig: "Men den kan bruges?"
E.B. (nu med vil-I-ikke-det-bedste-for-jeres-barn-tonefald): "Det må jo være op til jer, om I vil bruge den, men den er bare ikke særlig god, og Emmaljunga siger også selv at..."
Mig: "Man kan jo altid få noget der er bedre. Men når den bliver solgt som en barnevognsmadras, må den jo være god nok til at blive brugt som sådan. Og hvis vi ser på den, og bedømmer at det er den ikke, så må vi jo hive fat i jer igen, eller Emmaljunga"
E.B. (med et vantro fnis): "Ja, så må I jo prøve Emmaljunga, men det er det der følger med alle deres vogne"

Nej, Blanko, vi må prøve hos jer. Eftersom det er jer der har solgt os vognen, og jer der i givet fald har fejloplyst os. Eller, hvad med - og det er bare et helt sindssygt forslag det her - at du holdt op med at forsøge at sælge op (og især at du holdt op med at forsøge at gøre det gennem den dårlige forældre-samvittighed) og så bare sagde "Ja, det kan jeg måske godt se er lidt misvisende - ved du hvad, jeg tager en bedre madras med, uden beregning, nu der har været alt det her bøvl" Og så havde jeg sagt "Ej, det er virkelig sødt af jer" og skrevet et blogindlæg om at Babysam måske alligevel ikke var så slemme, og det bare lige havde været en uheldig dag i fredags. Men i stedet for, så får de så endnu et brokindlæg og en endnu surere kunde. Var lige ved at skrige ned i røret: "OG HVIS VI SKULLE HAVE EN BEDRE MADRAS KØBTE VI DEN NOK IKKE HOS JER, SPADE!"

Nå, men jeg må bare stille mig uforstående overfor deres politik på området. Både ud fra en tanke om at man bør behandle sine kunder ordentligt, når man er en butik der gerne vil udstråle kvalitet, og også ud fra en rent økonomisk synsvinkel. For vi har nemlig siddet og regnet lidt på det, mig og Manden.

Hvis vi skulle have haft en positiv oplevelse af Babysams kundeservice, skulle der ikke ret meget til. Først og fremmest skulle de selvfølgelig have udvist en noget større åh-nej-det-må-I-virkelig-undskylde-hvad-kan-vi-gøre-for-at-gøre-det-godt-igen-attitude, men sådan rent praktisk havde vi nok været relativt ok med en løsning der fx var et afslag i prisen, på måske 500kr, og vi så bare tog skriggrøn-vogn-med-hvidt-stel med hjem. Eller at vi til gengæld for at skulle vente en uge ekstra på vognen fik den der bedre madras med. Eller noget andet gejl i den stil. Sådan bare fordi, uden beregning og uden vi selv skulle foreslå det. Ligemeget hvad snakker vi vel et tab på omkring 500kr (under 10% af den samlede pris) for dem.

I stedet for har det været noget bøvl. De har været tunge at danse med, dumme at høre på, og har i det hele taget været lidt sløve i optrækket. Det har indtil nu kostet dem en del tid (=løn) og omkostninger ved at skulle fragte delene til den rigtige vogn hjem. Det har kostet os som kunder - helt konkret undlod vi at købe amme-bh'er og uldbodyer derude, selvom det egentlig var det vi tog afsted efter. Det er vel omsætning for omkring 1000kr der røg der. Vi køber heller ikke noget derude en anden gang - der var ellers tilbud påen Tripp-Trapp stol som vi overvejede, og der ville være uldbodyer i str 62 og opefter vi også skulle have. Det er vel 2000-3000kr i omsætning, sådan over det næste års tid. Ud over det er der dårlig omtale. Som jeg ikke er nærig med, når jeg synes det er fortjent. Nej, jeg har ikke en milliard læsere, men jeg har nogle stykker, og de fleste er småbørnsmødre. Hvis bare én læser beslutter sig for ikke at købe barnevogn i Babysam, ud fra det her, er det tabt omsætning på i hvert fald 5000kr. Og så er der alle google-søgningerne, der får det her indlæg, eller det forrige, til at dukke op.

Og jeg forstår det ikke. For for 500kr og en bedre indstilling havde de fået et indlæg der roste dem til skyerne. Jeg havde klappet i mine små fede hvis der havde stået en ekspedient og taget hele skylden på sig, og havde foreslået et plaster på såret med det samme. Jeg kunne sagtens have været overtalt til at tage den forkerte vogn med hjem, og med lidt snilde kunne jeg sikkert også have været overtalt til at have en ok mavefornemmelse med det.

I stedet for skal jeg bruge ufattelig lang tid på at diskutere med en ekspedient, der slet ikke lader til at fatte hvor utilfreds jeg er, eller hvor absurd det er at deres "veluddannede personale" har formået at fejloplyse os om stort set alle relevante detaljer ved bestillingen.

Nej, jeg forstår det virkelig ikke.

19 kommentarer:

  1. Nr 1: Hvis den madras der er i EJ er lige så pynte-madras som den jeg tror det er (og som nok til forveksling ligner det Odder kalder en standard madras) så skulle min baby ikke ligge direkte på den - og slet ikke når vi er oppe +10 kg baby på et tidspunkt.
    Har i ikke også en madras i liften til en start?

    Nr 2: Vent med det der uld body noget. Vi troede Ludvig-vinterbarn skulle i uld. Han har aldrig haft en uldbody på fordi han simpelthen kogte i den - også i de fine dyre nogen vi prøvede. Han var så varm, at han fra han blev født sidst i september og indtil januar oftest kun var i en kortærmet body og strømper (yep - bare ben) når han lå i voksien og lige fik et par tynde bukser på når han var oppe. Vi brugte så slet ikke lift, men det er jo en anden sag. Sådan en ønsker jeg mig til at putte baby i indendørs til nr 2 - da er kogende baby og voksi virkelig en dårlig kombination :)

    Utroligt de er så ringe i jeres Babysam. Vi har kun gode oplevelser med vores :D

    SvarSlet
    Svar
    1. "Liften" udgøres af toppen af barnevognen, så der er den madras der er - og jeg brokker bare videre, hvis den er ubrugelig, for så er det jo rimelig meget bevidst vildledning (også kaldet bondefangeri). ISÆR fordi vi fik at vide ved bestilling at det IKKE var nødvendigt at købe en madras til.

      Jeg ville nu gerne have et par uldbodyer liggende - kan jo være vi får sådan en lille frossenpind. Og så er moren selv vild med uldundertøj, så det skal barnet jo nødvendigvis lide under ;)

      Slet
    2. Nåja, og så skal Baby ikke ligge i barnevognsdelen til den er stor og fed - det er jo sådan en lille en, beregnet op til 6mdr eller deromkring :)

      Slet
    3. Jamen hvor skal den så ligge bagefter? (Kan du høre hvor febrilsk jeg ser ud i ansigtet - hilsen hende med en baby der har nægtet at sove indendørs om dagen uanset hvor meget mor insisterede...)

      (Hva er det for en model EJ?)

      Slet
    4. Den skal sove i klapvognen, som kan lægges helt ned. Og Øglemor har sagt at det fint går i en nitro klapvogn. Og ellers køber vi en brugt vogn til at have stående i haven :)

      Slet
    5. Øglemor har en +10 kg baby, der ligger fortrinligt i Nitro-klapvognsdelen. Og som sov i en EJ lift med ekstra superduperhyper-madras, fordi jeg, siden Øglen var så lille, at hun kunne være i en lift, har fået tuden ørerne fulde med, at den madras, der følger med EJ, bare er en pyntemadras. Åbenbart. Men det anede jeg sqda ikke noget om, da Øglen kom, så hun har ligget nogle måneder på sådan en fætter. Og virker ganske normal af den grund. Så nej, E.B - det er ikke den bedste madras, man kan opdrive, men den fungerede altså fino hos os. Og som du sagde til E.B (håber, hun stadig sidder og ryster lidt over jeres samtale), så kan man jo altid finde noget, der er bedre.

      I øvrigt - hvis jeg nogensinde skal ud og købe en barnevogn igen (hardly), så bliver det helt hundrede ikke hos BabySam. Så ét salg mindre til dem herfra.

      Slet
  2. Jeg melder mig lige med det samme som den læser der IKKE vil købe barnevogn i BabySam efter at have læst dine indlæg! Eller noget som helst andet for den sags skyld. Magen til dårlig kundeservice (og høje priser!) skal man da lede længe efter...

    Eftersom vi venter vores første barn og ikke rigtig kender nogen vi kan arve noget af så er det nok op imod 15-20.000 vi kunne have brugt i BabySam som vi bare lige finder et andet sted at brænde af ;)

    Derudover synes jeg altså også at det er helt vidt meget for dårligt af Emmaljunga at sælge en ubrugelig pynte-madras med deres vogne. Seriøst, hvis madrassen er til at smide direkte til storskrald hvorfor er den så overhovedet nogensinde blevet produceret? Hvis det endelig skulle være ville jeg synes at det var en meget bedre løsning hvis vognen lige kostede et par 100 kroner ekstra (de er jo alligevel så dyre (!) ), men at man så tilgengæld fik noget brugbart udstyr med...

    Jeg håber at du ender med at blive glad for både vogn og madras :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal selvfølgelig også skynde mig at være fair og sige at det er i Babysam i Odense vi har haft den dårlige oplevelse - jeg lader mig faktisk fortælle (bl.a. af Alice ovenfor) at der er andre afdelinger hvor de har god service.

      Jeg har i øvrigt skrevet til Babysam på facebook, i håbet om at det hjælper at tage fat i en anden del af virksomheden end lige den forretning vi er utilfredse med. Stay tuned!

      Slet
  3. Træls betjening... eller hvad vi skal kalde det. Vi har handlet flere gange i BS, men altid med noget, vi selv kunne hive ned fra hylderne. Så jeg har ingen erfaring med deres evner og/eller kundeservice på den front.

    Krydser alt hvad jeg kan for at I ender med at blive megaglade for vognen. Madrasser kan man altid købe andetsteds. Måske er der noget om snakken, hvis de medfølgende mest er for syns skyld? Selvom det er noget bondefangeri, at man ikke får det at vide.

    Nå, det blev langt. Pointen: jeg krydser alt hvad jeg har for en lykkelig udgang og en topnice vogn til jer og Baby

    SvarSlet
    Svar
    1. Det irriterer mig helt vildt, for hende vi bestilte vognen hos var virkelig sød og serviceminded og hjalp med at finde de ting vi skulle have. Desværre havde hun så åbenbart overhovedet ikke styr på detaljerne omkring barnevognen. Hende vi bøvler med nu har så bedre styr på tingene (hun er i hvert fald superstriks og firkantet med det hele), men har bare den mest irriterende attitude. Ville gerne have kombi af de to ting (altså, en med styr på tingene, som også er serviceminded, ikke en idiot der ikke ved hvad hun taler om)

      Slet
    2. Haha - men idioten, der ikke ved, hvad hun taler om, må nødvendigvis blive den anden halvdel, hvis der bliver splittet op - altså: én god og én megadårlig ekspedient. (Hey - er det sådan de gør i virkeligheden?)

      Slet
  4. Tja - jeg har blandede oplevelser i BS - den sidste dog god, da vi købte juniorseng. Selv prisen synes jeg faktisk var helt ok.
    Ville egentlig også bare sige at jeg synes de har nogle udmærkede uldbodyer i Bilka. Og også kortærmede bomulds- ofte så billigt som 20 kr! Det er noget der duer :-) Dem af uld er selvfølgelig noget dyrere...

    SvarSlet
    Svar
    1. Alm. bomuldsbodyer køber vi brugt i Mødrerådgivningens butik i Svendborg, hvor de har tre for en tier :D Vi har ikke lige en Bilka i nærheden, men måske de så også har nogen i uld i Føtex - vil i hvert fald lige tjekke næste gang vi er deromme.

      Slet
  5. Årh altså, hvor er det synd for jer, at I skal blive ved med at bøvle med BS (som står for Bull Shit..? - den lå lige til højrebenet). Vi er heller ikke de store fans af de afdelinger, vi har besøgt i Valby og Gentofte pga en ligegyldig service. Så vi endte faktisk med at købe vores EJ i den lokale barnevognsforretning, som har en upåklagelig service og lige er et par hundrede kroner billigere. Sådan. Håber stadig, at I bliver glade for jeres vogn - og så er jeg sikker på, at I hen ad vejen nok skal finde ud af, hvilket tilbehør der passer til lige præcis jeres bebs:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror bestemt vi bliver glade for den - når (hvis?!) vi får den. Og jeg tænker at vi jo også har rullemadrasser og lagner og en drømmepose, så stenhårdt bliver det vel ikke for Baby, selvom det ikke er verdens bedste madras der er i.

      Slet
  6. Altså Karolinemusen har sovet fortrinligt på både pyntemadrads i lift - og pyntemadrads i barnevogn fra EJ. Jeg vidste så ikke de kaldte det 'pynte-madras' mærkeligt ord iøvrigt. For enten er det vel en madras eller ikke... Til pynt er den ihverfald ikke...

    Vi købte den store big-star-supreme hos en anden (lille-bitte) butik i Hvidovre (Danmarks Børn for at være præcise) - hvor man kan forhandle ordentlige rabatter hjem, når man vælger at købe alt baby-halløj hos dem. Og ellers er de generelt så meget billigere end BS og Ønskebørn, at det kan svare sig at købe (også uden rabat...)!! Vi skiftede først fra pyntemadras til rigtig madras da bette-musen var en ordentlig-10-kg baby, for så er den altså for tynd til min smag...
    HÅber i trods alt bøvlet blir glade for både vogn og alt det der følger med (altså udstyr ikke bøvl) når nye-baby kommer lige om snart!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg virkelig glad for at høre (hun trak også lidt i land med det der "pynte madras" da jeg pressede hende - hun har åbenbart mest forsøgt at sælge op)

      Lige med det her ville jeg ønske jeg stadig boede i Kbh (eller havde bil og kørekort), for udvalget af babybutikker vi har relativt nem adgang til er altså til at overse.

      Men hvis der er mere der bare tilnærmelsesvis minder om pis med dem tror jeg vi kræver vores depositum retur, også selvom vi så bliver nødt til at finde et andet sted at købe vogn og skal undvære de første to måneder (og ikke får den farve vi vil have)

      Slet
    2. Altså hvor lang er den barnevogn du køber? Hvis den passer til vores madras 97 cm - som vi købte til, må du meget gerne få den mod porto forstås ;) jeg tror jeg ville have krævet depositum tilbage på nuværende tidspunkt, eller så bare sagt - F*** det, og tænkt - så tjener de da ihvertfald ikke de fx 5000 på jer...
      Og så - send da manden på tur - eller ring til Danmarks Børn, de er SÅ søde ;)

      Slet
    3. Pudsigt - men det var faktisk også i den forretning, vi købte vores udstyr (dog i den, der ligger på Amager);-)

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.