Sidder med en kilometerlang to-do liste foran mig. Den har været kilometerlang længe, og i dag er der heller ikke tid til at få gjort noget ved den. Og det værste ved sådan en er at den vokser i løber af natten. Helt af sig selv. Jo, den gør!
Anyway, i dag byder på Psykiater (som jeg ikke aner hvad jeg skal sige til), dobbeltfødselsdag i svigerfamilien (som jeg ikke har købt gave til) og MOfH (monster opvasken fra helvede - som jeg nok ikke får gjort noget ved) Desuden er jeg jeg voldsomt bagud i min korrespondence. Hov, hvor gammeldags lød dét ikke lige? Det er det jeg altid siger, jeg ville føle mig bedre tilpas i 50'erne. I England.
Åh shit, den liste er lang.
I det mindste er jeg lige om lidt færdig med opgavebogen i erhvervsøkonomi. Som der PS var prøve i i går og jeg bliver herresur hvis ikke jeg får 12 (så det gør jeg ikke, for nu har jeg jinxet det)
tirsdag den 23. marts 2010
søndag den 21. marts 2010
fredag den 19. marts 2010
Giv mig giv mig!!
Jeg vil have ALT ovre fra Fred And Friends
ISÆR dem her
Ahmmen ER de ikke fine?
Ville ønske jeg var millionær "Ja, jeg vil godt bare bestille én af hver fra kataloget. Og 4 af de der Tea Cupcakes"
ISÆR dem her
Ahmmen ER de ikke fine?
Ville ønske jeg var millionær "Ja, jeg vil godt bare bestille én af hver fra kataloget. Og 4 af de der Tea Cupcakes"
torsdag den 18. marts 2010
It'snot
Kender I den der vittighed "Is that water coming out of your nose?" "No, it'snot"
Haha. Ha.
Nå, men det var i hvert fald snot. Snot snot snot. Og mere snot.
I går løb det ukontrollabelt ud af min næse (undskyld, undskyld, undskyld for de klamme mentale billeder), så jeg nu har en hudløs, sviende næse efter alt de tørren og pudsen og nysen. I dag lader det til alt sammen at have bevæget sig ind i bihuler, ører, hjerne mv så mit hovede føles sprængfærdigt. I kender godt følelsen, ing?
Det eneste der duer er te, chokoladekiks og Pride and Prejudice. 2005-filmen. BBC-serie virkede pludselig som uoverkommelig maraton for mit tunge hovede i går. Fortryder nu, for filmen er jo slut og hvad skal jeg så se i dag?
Jaja, jeg er igang med at læse Wuthering Heights, og den er også god, men ulykkelig og kompliceret kærlighed er bare ikke ligeså sygdoms-væk-drivende som Jane Austen. Er sikker på det er videnskabeligt bevist og alting også.
Haha. Ha.
Nå, men det var i hvert fald snot. Snot snot snot. Og mere snot.
I går løb det ukontrollabelt ud af min næse (undskyld, undskyld, undskyld for de klamme mentale billeder), så jeg nu har en hudløs, sviende næse efter alt de tørren og pudsen og nysen. I dag lader det til alt sammen at have bevæget sig ind i bihuler, ører, hjerne mv så mit hovede føles sprængfærdigt. I kender godt følelsen, ing?
Det eneste der duer er te, chokoladekiks og Pride and Prejudice. 2005-filmen. BBC-serie virkede pludselig som uoverkommelig maraton for mit tunge hovede i går. Fortryder nu, for filmen er jo slut og hvad skal jeg så se i dag?
Jaja, jeg er igang med at læse Wuthering Heights, og den er også god, men ulykkelig og kompliceret kærlighed er bare ikke ligeså sygdoms-væk-drivende som Jane Austen. Er sikker på det er videnskabeligt bevist og alting også.
tirsdag den 16. marts 2010
Paraolympiske vinterlege på Eurosport
Med slalom for "visually impared"
Hmm.. ned-ad-bakke-for-blinde?
Måske man skulle se noget mere af det der para-leg fra Vancouver
Hmm.. ned-ad-bakke-for-blinde?
Måske man skulle se noget mere af det der para-leg fra Vancouver
Who let the bitch in?
Aih, men hvem lukkede lige Uffe Buchard ind i alting?
Så sidder han der med sit halve overskæg (hvorfor fanden har han kun barberet den øverste halvdel af sit overskæg af?!) og er fedtforskrækket og selvglad på den ufede måde.
Og mens vi er ved det, hvorfor får Mascha Vang så egentlig stadig sendetid på fx p5000? Hvorfor er der ingen der har skudt hende endnu?
Ps.Jeg opfordrer selvfølgelig ikke nogen til vold - jeg mener.. bare skyd hende... billedligt
Så sidder han der med sit halve overskæg (hvorfor fanden har han kun barberet den øverste halvdel af sit overskæg af?!) og er fedtforskrækket og selvglad på den ufede måde.
Og mens vi er ved det, hvorfor får Mascha Vang så egentlig stadig sendetid på fx p5000? Hvorfor er der ingen der har skudt hende endnu?
Ps.Jeg opfordrer selvfølgelig ikke nogen til vold - jeg mener.. bare skyd hende... billedligt
mandag den 15. marts 2010
Bryllupsgave
Da vi blev gift fik vi et gavekort til et kroophold i bryllupsgave af Mandens familie.
Det har vi så ikke lige fået brugt endnu. Jamen, økonomien var lidt trængt det første års tid, og hvis der skulle være kroferie, så skulle det jo være på den ordentlige måde. Med spa og gourmetmad. Og Legoland.
Men NU skal det være. Snart. Har skrevet og bedt om tilbud fra nøje udvalgt kro.
Så må vi bare se om vi kan få de 5000 op af lommen når det kommer til stykket.
Men det kan vi godt. Jo, vi kan. For selvom det er noget forsinket har alle vel krav på en fed bryllupsrejse (årh fuck, det lød som noget fra Kvik. Umskyl)
Det har vi så ikke lige fået brugt endnu. Jamen, økonomien var lidt trængt det første års tid, og hvis der skulle være kroferie, så skulle det jo være på den ordentlige måde. Med spa og gourmetmad. Og Legoland.
Men NU skal det være. Snart. Har skrevet og bedt om tilbud fra nøje udvalgt kro.
Så må vi bare se om vi kan få de 5000 op af lommen når det kommer til stykket.
Men det kan vi godt. Jo, vi kan. For selvom det er noget forsinket har alle vel krav på en fed bryllupsrejse (årh fuck, det lød som noget fra Kvik. Umskyl)
fredag den 12. marts 2010
Så kan de da også bare rende mig (nej nej nej, det mener jeg slet ikke, jeg vil også gerne bare lave kaffe eller stryge papir eller...)
Nåmmen, så fik man ikke lige det der job. Som altså var MIT job. Lissom. Blev ikke engang kaldt til samtale, lissom. Lorteordning.
Men det var da også bare heldigt så, for i virkeligheden gad jeg jo slet ikke have en fuldtidsstilling, ikke engang der. Så HA "vi fik 120 ansøgninger og ud fra en samlet betragtning bla bla bla" jokes on you. Eller noget.
Men brevpapiret er pænt. Jeg finder aldrig et andet sted hvor de har så fint brevpapir. Eller så perfekt et job. Suk.
Nå, men Bedstevennen har reddet mig fra ukontrollabel selvynk "Jeg tror de havde en anden elev på hånden, som de godt ville have og i virkeligheden var opslaget proforma"
Og det var sandheden. Jo det var. Blev der sagt.
Men det var da også bare heldigt så, for i virkeligheden gad jeg jo slet ikke have en fuldtidsstilling, ikke engang der. Så HA "vi fik 120 ansøgninger og ud fra en samlet betragtning bla bla bla" jokes on you. Eller noget.
Men brevpapiret er pænt. Jeg finder aldrig et andet sted hvor de har så fint brevpapir. Eller så perfekt et job. Suk.
Nå, men Bedstevennen har reddet mig fra ukontrollabel selvynk "Jeg tror de havde en anden elev på hånden, som de godt ville have og i virkeligheden var opslaget proforma"
Og det var sandheden. Jo det var. Blev der sagt.
fredag den 5. marts 2010
Please!! Pretty please!! With a cherry on top..!?
Hvis der lige var nogen der stod og manglede en kontor elev fra første juni, så sagde I lige til, ing?
tirsdag den 2. marts 2010
Sans medicin
Så ham der Psykiateren fortsatte medicin-salgstale fra sidst.
Fik navnet på det foreslåede præparat og lovede at tænke over det. Hvilket jeg gjorde sammen med Manden, og udgød nogle tårer over det problematiske valg.
I virkeligheden har jeg lyst til at ringe til Psykiateren lige nu, og sige hvad jeg skulle have sagt under samtalen i dag (gerne i agressiv så-fat-det-dog tone)
"Nej. Nej, jeg skal ikke have noget medicin, og nej, jeg gider ikke diskutere det eller argumentere hvorfor, for jeg er røvligeglad med om du forstår min beslutning, og jeg er übersupermega møghamrende pisseligeglad med hvad du synes om det. Der blev sagt nej"
For længere er den faktisk ikke. Selvom jeg, som altid, sidder med følelsen af at have dumpet en eksamen når jeg siger nej til at indtage hjerne-manipulerende stoffer som ingen egentlig helt ved hvordan virker.
Som om det er en forudsætning for at få hjælp - og hvis man siger nej så er det fordi man ikke er villig til at modtage hjælp og så er man bare selv ude om det.
Jeg føler mig proppet ned i en kasse af de selv samme mennesker der "vil hjælpe mig med at finde mig selv" SÅ FAT DET DOG at mit selv IKKE ligger nede i en røvsyg kasse hvor der står "37 timer i ugen karriere for enhver pris" Det er bare ikke MIG og jeg har ingen (som i absolut I-N-G-E-N) ambitioner i at ryge i det.
Jeg har brugt en stor del af mit liv på at komme frem til at jeg ikke kan alt - og at jeg i virkeligheden har det rigtig fint med det. Jeg vil helst bare arbejde 20 timer i ugen i et stille og roligt og slet ikke udfordrende job, hvor jeg ikke skal "arbejde med mennesker" Fordi resten af mit liv er vigtigere. Fordi jeg primært er Konen og det er jeg bare slet, slet, slet ikke villig til at gå på kompromis med.
Om vi så skal flytte og leve af Mandens løn alene, fordi 20-timer-i-ugen ikke er en gyldig værdi, så må det blive sådan. For jeg er alt for træt af at forsøge at skulle være noget jeg ikke er.
Fik navnet på det foreslåede præparat og lovede at tænke over det. Hvilket jeg gjorde sammen med Manden, og udgød nogle tårer over det problematiske valg.
I virkeligheden har jeg lyst til at ringe til Psykiateren lige nu, og sige hvad jeg skulle have sagt under samtalen i dag (gerne i agressiv så-fat-det-dog tone)
"Nej. Nej, jeg skal ikke have noget medicin, og nej, jeg gider ikke diskutere det eller argumentere hvorfor, for jeg er røvligeglad med om du forstår min beslutning, og jeg er übersupermega møghamrende pisseligeglad med hvad du synes om det. Der blev sagt nej"
For længere er den faktisk ikke. Selvom jeg, som altid, sidder med følelsen af at have dumpet en eksamen når jeg siger nej til at indtage hjerne-manipulerende stoffer som ingen egentlig helt ved hvordan virker.
Som om det er en forudsætning for at få hjælp - og hvis man siger nej så er det fordi man ikke er villig til at modtage hjælp og så er man bare selv ude om det.
Jeg føler mig proppet ned i en kasse af de selv samme mennesker der "vil hjælpe mig med at finde mig selv" SÅ FAT DET DOG at mit selv IKKE ligger nede i en røvsyg kasse hvor der står "37 timer i ugen karriere for enhver pris" Det er bare ikke MIG og jeg har ingen (som i absolut I-N-G-E-N) ambitioner i at ryge i det.
Jeg har brugt en stor del af mit liv på at komme frem til at jeg ikke kan alt - og at jeg i virkeligheden har det rigtig fint med det. Jeg vil helst bare arbejde 20 timer i ugen i et stille og roligt og slet ikke udfordrende job, hvor jeg ikke skal "arbejde med mennesker" Fordi resten af mit liv er vigtigere. Fordi jeg primært er Konen og det er jeg bare slet, slet, slet ikke villig til at gå på kompromis med.
Om vi så skal flytte og leve af Mandens løn alene, fordi 20-timer-i-ugen ikke er en gyldig værdi, så må det blive sådan. For jeg er alt for træt af at forsøge at skulle være noget jeg ikke er.
Abonner på:
Opslag (Atom)