Viser opslag med etiketten anbefalinger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anbefalinger. Vis alle opslag

torsdag den 27. november 2014

Hvori jeg finder, at fysiske butikker generelt er overrated

Så skulle jeg hente en pakke på posthuset.

Det er jo julegavetid, og jeg tænkte at jeg hellere måtte få hentet pakken, for så er alle julegaver på nær halvanden i hus (halvanden julegave, spørger du? Det er fordi der er en, som vi helt sikkert skal have købt til, og en som vi måske skal købe til hvis vi finder noget). Jeg havde ellers afsat hele dagen til at gøre indhug i Ulysses - for det er sådan en bog, man er nødt til at afsætte tid til - men efter 50 sider trængte jeg til luft. Ikke mindst mentalt.

Mig: "Det er den mest crazy bog jeg nogensinde har læst."
Manden: "Er det bare sådan en what the fuck-bog?"
Mig: "Ja. Jeg forstår ingenting. Overhovedet."
Manden: "Så du ved ikke hvad der sker?"
Mig: "Det er ikke det... eller, jo... nej, jeg aner ikke hvad der sker, men man er ligesom lost på et langt mere grundlæggende plan. Tegnsætning, retstavning, sætningskonstruktion... han ser ret stort på det hele."
Manden: "Den giver bare ingen mening?"
Mig: "Nej. Ingen overhovedet. Og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme igennem 630 sider mere. Men jeg har heller ikke lyst til at lade være med at læse den. Jeg elsker den. Vent, jeg læser lige et stykke op for dig..."

Efter endt oplæsning ("Inshore and farther out the mirror of water whitened, spurned by lightshod hurrying feet. White breast of the dim sea. The twining stresses, two by two. A hand plucked the harpstrings, merging their twining chords. Wavewhite wedded words shimmering on the dim tide") kom vi i tanke om a det er torsdag, og dermed vaskedag, og så skulle vi lige have sengetøjet af og med ned i maskinen. For sådan går det jo, når man vover sig ud i hverdagen igen. Så er der pludselig vasketøj i stedet for poesi.

På vej ned i Kvickly (hvor posthuset ligger, og selvom Post Danmark forsøger at bilde os ind det er for nemhedens skyld, så ved vi jo alle sammen godt, det er fordi de ikke længere har råd til posthuse) tog vi lige et sweep gennem gågaden, samlede et par julegaver op og kiggede efter bukser og/eller skjorte til Manden (no luck) og The Elusive Uniball Eye Needlepoint til mig (no luck i boghandlen, hvis udvalg af blæk-penne er horribelt). Jeg spurgte om det var ok vi gik om i kontorforsyningen - vi handler der faktisk ikke, fordi indehaver er så jävla træls, men måske kunne vi være heldige.

Vi var heldige. Eller, jeg var. Jeg tror Manden er ret ligeglad med Needlepoint'en. Han er ikke så specifik med kuglepenne. Faktisk hoarder han dem, alle slags, altid. På et sygeligt plan. Jeg siger jer: Lån aldrig en kuglepen ud til Manden. Nå, men hvorom alting er, så havde Irriterende Indehaver en kæmpe bunke af lige præ-fucking-cis den pen jeg ikke har kunnet finde andre steder. Jeg udtrykte min begejstring, fordi Uniball har lavet en ny udgave af Needlepoint'en. Og så var det Irriterende Indehaver blev træls og sagde at det havde de i hvert fald ikke - mon ikke jeg havde kigget på en anden pen (koldt, nedladende smil). Nej, det tror jeg så ikke. Jeg havde faktisk kigget i uni-ball's sortiment, hvor lige netop den pen ikke optræder længere (det gør den i hvert fald ikke i UK-sortimentet, som var det eneste jeg kunne få lov til at se på uni-ball's knap så velfungerende side).

Det var ikke fordi det huede mig at lægge penge i hans trælse hænder, men man må jo proviantere når man kan, så jeg købte otte penne (to sorte, seks ass.). Han garanterede mig at han altid har de penne, men det tror jeg nu han får svært ved, hvis uni-ball ikke sælger dem længere. Med mindre det selvfølgelig er fordi han ikke rigtigt sælger nogen, fordi ingen gider handle hos ham, og hans lager derfor varer evigt.

Vi havde også kigget på en ny kalender (til mig) i boghandlen, men der var ikke nogen der var helt rigtig (igen: jeg er måske en anelse specifik med mine kontorartikler), så nede hos kontorforsyningen stod Manden og funderede, mens jeg testede kuglepenne.

Manden: "Gad vide hvilke kalendere de har her?"
Mig: "Nok de samme som alle andre steder..."
Irritende Indehaver: "Det skal I nu ikke være så sikre på."
Mig: "Det er i hvert fald den samme Mayland. Til samme pris."

Næste prøvelse: Posthuset. Vi har efterhånden været dernede så mange gange, at vi ved vi skal tage en dyb indånding og forberede os på det værste. Altid. I dag var ingen undtagelse.

Mig: (har både sms med pakkenummer og sundhedskort klar) "Jeg skal hente en pakke"
Evigt sur PostDK-medarbejder: "..."
Mig: "Til K. Langt-Efternavn"
PostDK: "Skal den hentes i dag?"
Mig: "??" (ja, selvfølgelig skal den fucking hentes i dag, det er derfor jeg er her)
PostDK: (utålmodigt) "Ja, hvad dag??"
Mig: "Øøh... d.25 fik jeg..."
PostDK: "Ja, det er jo ikke i dag" (fornemmer at det vist skulle være en joke, men han lyder bare træt og sur)
Mig: "Skal du se pakke-nummeret?"
PostDK: "Ja, på et tidspunkt" (det er her mere end tydeligt han forventer jeg kender til hans normale procedure for pakkeafhenting, men jeg er desværre ikke tankelæser, så han tager modvilligt og med et suk imod telefonen)
PostDK: "Ah, den niende, står der" (går ud for at finde pakken)
Mig: (hvisler til Manden) "WTF? Hvorfor kunne han ikke bare sige det var afhentningsfristen han skulle bruge? AAAAAARGH, jeg fucking hader dem. Tror seriøst kun de ansætter folk, der intet aner om kundeservice."
PostDK: "Her er den. Må jeg bede om de sidste fire cifre i pakkenummeret" (som du fucking LIGE HAR SET på min telefon)
Mig: oplyser pakkenummer
PostDK: "Så skal jeg bare bede om din underskrift på den her..." (derefter "kækt" henvendt til Manden) "...og så kan du tage den her (pakken, red.)"

Redeeming feature ved at posthuset ligger i Kvickly er, at man bagefter kan gå hen til bageren og få en fransk hotdog til en 10'er. Så det gjorde vi. Det er Post Danmarks skyld hvis jeg bliver fed igen.

Vel hjemme igen og med frisk te på kanden kiggede jeg i min kalender. Og kunne konstatere at det overhovedet ikke er en Mayland. Hvilket forklarer hvorfor jeg ikke har kunnet finde en eneste Mayland, der så rigtig ud. Jeg kan til gengæld ikke huske hvor filan jeg købte kalenderen sidste år. Manden så på kalenderen og derefter på den tændte computer: "De har vel en hjemmeside..." (spoiler-alert: Ja, det har de)

Begejstringen fulgte umiddelbart, for gæt engang: Jeg kan få en 2015 kalender, der er helt magen til min 2014 kalender! Bortset fra at jeg i 2015 kan få en med små huse på. Og hey! Der var også en butik. Og, og, og, og... den koster kun 32,50kr (inkl. moms). Plus 38,75kr i porto. Stadig billigere end den jeg kiggede på i boghandlen.

Jeg kunne så oplyse Manden om, at der ville være gratis fragt over 300kr, så om vi skulle kigge om der var andet?

Så kunne han da egentlig også godt bruge en ny kalender. Så gik jeg muligvis lidt i selvsving over en projekt plan. Uuuh, og så var der en kæmpe væg-kalender, med whiteboard-overflade. Det var da smart. Jamen, I ved hvordan det går i den slags netbutikken. Eller, det er måske kun mig, der kan gå i selvsving over planlægningsværktøjer, men så kender I det garanteret fra tøj. Eller sko. Eller hvad det nu er.

162,50kr i alt. For det hele. Inkl. fragt. Jeg valgte (næsten) alt det jeg ville have og jeg kom stadig ikke i nærheden af de 300 fragtfri kroner. Det blev faktisk stadig mindre end det den eneste næsten-ok kalender i boghandlen.

Internet, det er derfor jeg elsker dig.

fredag den 14. november 2014

Hvori jeg læser en bog

I sidste uge var der nogen der havde oversat en bog. Igen. Og det fik Politiken til at gå fuldstændig i selvsving over 1. At nogen (igen) havde oversat bogen og 2. At pågældende oversættelse var fuldstændig uforståelig (6 hjerter)

Nå, men jeg kan også godt lave en uforståelig oversættelse af Ulysses, men jeg er ikke helt sikker på, at det er det, der skal til at være pejlemærket for kvalitet i bogoversættelser.

Det er ikke fordi jeg ikke er tilhænger af tekstnære oversættelser - for det er jeg - men man skal ikke lave noget uforståeligt, bare for at gøre det uforståeligt. Heller ikke selvom originalen er det. For sprog fungerer jo ikke på den måde. Vel. Et sprogs finesser og tvetydigheder og de associationer det vækker hos læseren kan jo ikke oversættes.

Så hvis man gerne vil have en uforståelig udgave, der er tæt på originalen... ja, så læs originalen.

Jeg har ikke læst hverken den nye eller den gamle (eller den første) oversættelse af bogen. Og jeg kommer heller ikke til det. Til gengæld har jeg taget mig sammen til at gå i gang med originalen.

Jeg har aldrig været litteratur-nørd, bare en almindelig læse-nørd, og som sådan er jeg stor tilhænger af, at bøger kan forstås umiddelbart. Metaforer og symboler og et kendskab til alle mulige andre forfattere skal ikke være en forudsætning for at bogen giver mening. Dermed ikke sagt, at der ikke må være alle de lag og dobbeltbetydninger, forfatteren overhovedet kan få plads til - for det skal der jo være, for at en bog for alvor bliver god, også ved anden og tredje og syttende genlæsning. Men det skal ikke være nødvendigt for bogen. Synes jeg.

Der er røget en del bøger af min liste på den konto. Jeg er fx aldrig blevet færdig med noget af Doris Lessing, og jeg synes (selvom man vist ikke må sige det) at Hemingway er lidt... blah.

Men James Joyce... det er kærlighed ved første sætning. Efter 15 sider kan jeg godt fornemme det bliver et langt forhold, når jeg kun har ti minutter i fred af gangen. Men jeg ville virkelig ønske, jeg kunne glemme mand og barn og låse mig inde i en hytte i skoven og bare læse til jeg er færdig. Det kræver den skide bog faktisk, at jeg gør.

Den kyler ublidt en ind midt i handlingen, og forventer at man bliver der, på trods af, at den ikke rigtigt giver noget håb om, at man nogensinde kommer til at forstå hvad der foregår.

Men sådan er det jo, med de bedste bøger. De skal føles og forstås med hjertet og ikke med hjernen.

De skal elskes ubetinget, på trods af at de gennemtæver en, og derefter skrider uden at fortælle hvorhen.

.....
PS. Ulysses findes hos Project Gutenberg (som er gratis)

torsdag den 9. oktober 2014

Hvori efteråret indhenter mig

Det sker hvert år på den her tid.

Jeg bliver skubbet ud af mig selv, og befinder mig hele tiden to sekunder ved siden af. Ikke meget, men nok til at jeg føler mig ude af sync. Det er som om luften bliver tynd og jeg fornemmer noget inde bagved.

Alt i mens jeg mister fornemmelsen for hvad dag det er, hvad tid det er, hvad jeg burde lave.

Da jeg var yngre var jeg overbevist om at jeg enten var hjemsøgt af et tidligere liv, eller at en del af mig befandt sig i et parallelt univers.

Siden er min tilgang nok blevet en smule mere jordnær. Men jeg er stadig overbevist om at der ligger et eller andet inde i min kerne, som jeg husker, men som jeg ikke husker. Minder, som jeg har lige på tungen, men som altid slipper væk.

Det er overraskende, eller måske netop indlysende, at den underlige parallelforskydning altid finder sted omkring min fødselsdag.*

Nogle gange har jeg tænkt at det kunne være interessant at prøve noget hypnose af en art, for måske at gøre den diffuse og uklare fornemmelse lidt skarpere. Det er aldrig blevet til noget, fordi det for det første er for dyrt, og for det andet er jeg bange for det ikke ville virke. Og hvor ville jeg så være? Tilbage ved start, men X-hundrede kroner fattigere.

Da jeg som teenager gravede mig ned i Celine Dion stødte jeg - uundgåeligt - på en guldgrube af fransk musik. Musik fyldt med vemod og en ubestemmelig længsel, som i den grad gav genklang i mig. Giver genklang.

I går aftes dukkede en sang pludselig op, der lige inden søvnen. Right on cue, både i forhold til tid på døgnet og tid på året.

Jeg vil lade den stå og få det sidste franske ord.


(Hvis man får totalt spat af Celine Dion og hun ødelægger alle sange for en, så kan man finde originalen med Roch Voisine)

*Det er på lørdag. Jeg bliver 28. Tak fordi du spørger.


PS. Erkendelse nummer to i oktober-udfordringen: Jeg har en virkelig træls tendens til at undskylde alt hvad jeg mener og føler og gør. Især når jeg skriver. Mine indlæg bliver hurtigt fyldt med "Jeg ved godt det er fjollet", "Det er nok bare mig der har det sådan" og "Undskyld jeg er her". Det bliver jo pisseirriterende at læse, og al sårbarhed forsvinder, når jeg altid helgarderer mig og går efter at please.

PPS. Hov? Skal PS egentlig stå før eller efter fodnoter?

torsdag den 9. maj 2013

Torsdagsglæde

Ommigosh, ommigosh, ommigosh! Har I set at Allie ovre på Hyperbole and a half endelig har posted et nyt indlæg?

Nå, men det var bare det jeg ville sige. Jer der kender Hyperbole and a half har sikker opdaget det. Jer der ikke gør, bør skynde sig over og sætte sig ind i galskaben. Nu. Nu-nu. Det er godt.

Der er fressembel:

The year Kenny Loggins ruined Christmas (jeg græder stadig af grin når jeg læser det)

Den om Alot'en

A better pain scale, som kunne tænkes at erstatte dem der findes på skadestuer

og historier om The Simple Dog

torsdag den 31. januar 2013

Viise ord

Selvom vi er ret nede med det der baby-shizzle, sker det alligevel (relativt ofte) at jeg vender situationen med mine forældre. Min mors råd er altid brugbart, men det er blevet tydeligt hvor jeg har den semiafslappede tilgang til tingene fra.

Mig: "...og så bliver hun bare så træt, at hun ikke ved hvad hun skal gøre af sig selv"
Min mor: "Jaaaah, men så må I jo gå lidt med hende"

Mig: "Hun har virkelig haft meget mavekneb, og det er bare synd for hende..."
Min mor: "Jaaaah, men så må I jo gå lidt med hende"

Mig: "Der er alt for meget mad, og hun skreg bare, så nu er vi nødt til at trække tiden mellem amningerne"
Min mor: "Jaaaah, men så må I jo gå lidt med hende"

Mig: "Det har været nogle virkelig lange dage, så hun er helt kvæstet"
Min mor: "Jaaaah, men så må I jo gå lidt med hende"

Min fars råd er ikke så praktisk orienteret, men mindst lige så vigtigt:

"Husk nu at nyde hende"

fredag den 26. oktober 2012

Flere ting til Baby

Så fik jeg taget mig sammen til at få opdateret listen med baby-anskaffelser.

Vi endte med at bestille en bunke ting fra naturebaby.dk, selvom vi (jeg) var en anelse skeptiske over prisen nærige. Vi overvejer at bruge stofbleer til Nye Baby, så vi besluttede os for at købe sådan en prøvepakke med to forskellige slags, så vi kan få et indtryk af om det er til at have med at gøre, og i så fald hvad slags vi skal vælge.


Jeg er ikke blevet mindre hooked på ideen om stofbleer efter jeg har fået dem i hånden - de er simpelthen så lækre og smarte og nemme at have med at gøre. Glæder mig meget til at prøve dem på Baby. Kan meget bedre lide tanken om øko-bomuld mod Nye Babys lille numse end det der papir-fiber i engangsbleer. Ja, jeg ved godt der ikke er noget i vejen med moderne engangsbleer, men jeg hader selv følelsen af det der fiber-dims, i fx bind.

Og apropos følelsen af papir mod hud, har jeg stadig ikke investeret i nogen form for engangsammeindlæg (på trods af massivt pres i kommentarfeltet til et tidligere indlæg) Da jeg viste min mor den prøvepakke jeg havde liggende, så hun først helt undrende ud og da hun rørte ved dem fik hun et ansigtsudtryk der fuldstændig afspejlede følelsen jeg får når jeg rører ved dem. Hah. Så jeg har det åbenbart ikke fra fremmede. Nå, men til gengæld købte jeg så tre par i øko-bomuld og to par i uld/silke, og de er simpelthen sååååå lækre og bløde. Er 100% overbevist om at jeg ikke kommer til at bruge andet. Har lyst til at gå med dem allerede nu, fordi de er rarere end indersiden af min bh.

Som rosinen i pølseenden opdagede jeg at de også sælger flonelvaskeklude - noget jeg læææænge har været på udkig efter. Jeg er ikke til hverken vådservietter eller skumvaskeklude, men de stofvaskeklude de har i fx Ikea og Babysam er sådan nogle ikke-ret-bløde frotté nogen. Fint nok til de voksne, knap så fint til blød babyhud. Så nu har vi i første omgang købt 12 stk flonelklude, og de er ligepræcis så bløde som jeg havde håbet, og ikke ret tykke, så de nemt kan bruges i alle de små baby-folder.

Hov, nej, den virkelige rosin i pølseenden var den øko-hagesmæk, som var med i pakken, som en lille gave. Sorry, hvis det kom til at lyde totalt reklame-agtigt, men jeg er svært begejstret for det hele. Og det har heller ikke ligefrem gjort mig i dårligere humør at de var superhurtige til at svare på den mail jeg sendte, eller at forsendelsen er latterlig billig (29kr) Så må jeg bare lære at leve med at jeg har brugt 349kr på to bleer jeg ikke ved om jeg får brug for (men hvis jeg får brug for dem, så er det jo 349kr mindre jeg skal af med når jeg skal anskaffe flere)

Anyways, in other news:

Kaye var i gemmerne og gravede en sæk af Niecens babytøj frem. Vi har kun fået i str helt lille, for det var det eneste der ikke var lyserødt (Kaye og Jyden har ikke helt så meget imod lyserødt som vi har). Så er basis-garderoben vist også hjemme.

Manden holdt fødselsdag (en måned før tid) med gutterne i lørdags. Udover Mandens gave havde de også gaver med til Baby - jeg tænker at det er Gingers kæreste der har stået bag. Jeg var lidt begyndt at frygte barselsgaverne (jamen altså, de rædsler jeg har set andre få!), men hvis det her er stilen skal jeg ikke klage - lutter ting vi faktisk manglede, og som vi også selv ville have valgt (I kid you not, badeslaget matcher vores pusleplade)

Faren og Moren (tidl. Manden og Konen) var en tur i den nyåbnede H&M og blev nødt til at have noget med hjem til Baby. Vi synes trods alt den også skal have bare lidt nyt fra os - vi købte dog sættet i str. 62, for vi har efterhånden så meget i str. 56.

Nåja, og så har vi fået hentet Libero-boksen.

Det hele er kommet på listen, med detaljer og pris og den slags, til dem der skulle være interesseret i det.

Og forresten, Rikke, der var noget med nogle stofbleer, og Østfronten sagde noget med noget baby-sengetøj - hvor store mængder snakker vi om, og hvad skal I have for det?

tirsdag den 23. oktober 2012

Nye læsere kan starte her

Øglemoren har åbenbart nævnt min blog ovre i noget blad. Jeg ved ikke om den slags genererer nye læsere, men Øglemoren er jo normalt rimelig klog at høre på, så jeg tænker at der er nogen intetanende stakler der stoler blindt på hendes ord og får forvildet sig herind.

Og så var det jeg tænkte at så ville de da egentlig blive slemt skuffede, sådan som bloggens tilstand er for tiden. Det er jo ved at udvikle sig til en regulær depressionsblog.

Men frygt ej, potentielle (imaginære?) nye læsere! Her sker faktisk lejlighedsvis også andet end ynk og tomgang. Jeg nævner i flæng:
  • Babyen. Jojo, den er stadig inde i maven, men snart så kommer den ud, og så vil der være billeder. Babybilleder. Og det er jo det I allesammen hungrer efter. Jo det er.
  • Kage. Jeg har faktisk indtil flere billeder af kage liggende, som bare venter på at komme på bloggen.
  • Ingen spelt og ingen krea. Ok, det var måske lidt et anti-salg, i betragtning af hvor populære både spelt- og kreablogs er. Oh well.
  • Lego. Lige om lidt kommer der en helt ny afdeling på bloggen med Lego-anmeldelser og Lego-byggeri. Det bliver vildt. Hvis du ikke kan vente kan du læse Konens Overhovedet Ikke Illustrerede Guide Til Overvejelser Man Bør Gøre Sig Inden Sortering - Og Tips Til At Gøre Det I Praksis i ventetiden. Eller kigge på hvor meget Lego vi har her i huset.
  • Uh, og måske det endda vil lykkes at komme så vidt at Julekalenderen kan gøres færdig!
  • Og Manden siger I skal læse min blog fordi jeg er en sej Kone, der har en Baby inde i maven og en kat der hedder Murphy (ja, han er ret nem at stille tilfreds. Manden, ikke katten)
Ja, ok, det var så vist også det. Men det er da marginalt mere spændende end ingenting. Ikke?

mandag den 2. april 2012

Halvandet år senere

Engang for længe siden stak Es "Gardens of the Moon" i hånden på mig og sagde "Det er den første - læs dem"

Steven Erikson (forfatteren) skriver i forordet at der ikke bliver taget hensyn til læseren, så enten giver man op indenfor de første 50 sider eller også holder man ud til den bitre ende. Efter en enkelt side var jeg klar over jeg ville falde i den sidste kategori - 10.000 sider og halvandet år senere er jeg færdig. I går aftes vendte jeg den sidste side i den sidste bog.

Det er ikke fordi det er en kamp at komme igennem dem at det har taget halvandet år (de sidste to bøger har jeg læst på en måned) det er bare fordi det er sådan nogle bøger der slår rod i en og vokser. Indtil man tænker dem og ånder dem og føler dem. Så engang imellem har jeg holdt pause. Mest for ikke at skulle gå på kompromis med oplevelsen.

Jeg ville gerne give en ordentlig anmeldelse af hele serien, men det er umuligt. Det er så intenst, så komplekst, så stort, så fuldstændig vanvittigt projekt...

Efter de første 50 sider var jeg fuldstændig lost og havde ingen idé om hvad der foregik. Efter 10.000 sider er jeg ikke blevet meget klogere.

Læs dem.

fredag den 18. november 2011

Bryllupsdagsaften

I morgen har vi bryllupsdag, men grundet sammenfald med Svigermors 50års fødselsdag har vi fejret det i dag. Med mad, for er der egentlig bedre måde at fejre bryllupsdag på? Nogen, med en ikke helt ren tankegang, vil måske nok kunne komme på noget, men der tager de fejl. Det kommer jeg til senere. Først; maden.

Nu forsøger jeg jo egentlig at holde det lidt hemmeligt hvor jeg bor, men jeg bliver simpelthen nødt til at anbefale restaurant Østervemb som ligger her i Byen Ved Vandet.

Vi kender nogen som kender dem der ejer det, men det er altså ikke derfor jeg vil anbefale det - det var bare grunden til vi overhovedet tog derned. I dag var vores andet besøg dernede og det har bare været sygt godt begge gange. Det er ret småt og bliver drevet af to gutter der brænder for mad (og vin) og der er tid til at diskutere med gæsterne om hvornår det er sæson for hyldeblomster.

Maden er gourmet uden at være prætentiøs, og selvom jeg begge gange har tænkt at jeg godt kunne spise mere end der var på tallerkenerne, er jeg gået derfra propmæt og yderst veltilpas.

På vej hjem blev følgende replik ytret: “Kan vi ikke godt vente med at knalde til vi har slået mave?“ For maden er simpelthen så god at man bliver nødt til at sidde lidt og nyde mindet om den derhjemme også.

PS. Det tager da helt åndssvagt lang tid at skrive indlæg fra en smartphone. Hvordan kan man holde det ud i længden?

søndag den 13. november 2011

Ordlaveren

Står I også tit og mangler ord? Så prøv DEN FANTASTISKE ORDLAVER! Det er en app til android som mig og min bror har lavet (han har kodet efter min ide) og den skulle gerne kunne hentes HER

Jeg har ikke selv en android telefon, så kan ikke instruere nærmere - men det er vist noget med at den bare skal køres fra telefonen og så virker det. Den bruger internet-forbindelse når den starter op, og er kun i beta-version. Men den er sjaw (og jeg håber I også kan få den til at virke

Man skal bare klikke på ordet på skærmen, så genereres et nyt. Vi har haft mange (mange) timers sjov ud af den og er ikke færdige endnu.

Screenshot
Disclaimer: ordlaveren indeholder ord som "numse", "neger" og "jesus" - brug på eget ansvar

tirsdag den 25. oktober 2011

Andet afsnit af Englandssagaen

Nå, hvor langt var jeg, da jeg faldt i søvn ovre i første afsnit? Nå, jeg har helt mistet tråden, så jeg tror denne anden del må blive en billedkavalkade (der er alligevel også nogle billeder jeg havde glemt jeg skulle sætte ind i det første afsnit) Det klareste minde fra om onsdagen er nok at vi var med til "Scottish country dance" om aftenen hvor der åbenbart ikke var mødt ret mange op så vi blev tvunget til at være med - "to make up the sets!" Dét er der heldigvis desværre ikke nogen billeder af, men jeg er sikker på de mentale billeder er mere end rigeligt.

Jeg glemte at anbefale Haché som ligger inde ved Nørrebro (samme vej som arbejdermuseet) og laver de bedste burgere ever. Se selv:


Det er ikke engang dyrt, og til frokost er det endnu billigere: valgfri burger inkl. sygt gode pommes med (hvidløgs)mayo til 75kr.

Vores flybilletter var latterligt billige fordi vi fløj med EasyJet - til gengæld fik vi lov til at gå meget langt ud til en gate, der egentlig mere mindede om en lagerhal. Forventede halvvejs at vi selv skulle løbe flyet igang, men så slemt var det dog ikke. Hvis ikke det var fordi jeg blev så luftsyg ville jeg elske at flyve. Er ret vild med konceptet jetmotor.




Som sagt var vejret i Manchester ikke det bedste:


Til gengæld morede vi os meget over at det kun er offensive weapons man ikke må have med ind i landet


Her er udsigten fra den tidligere omtalte bakke - hvor man godt kan se river Mersey, men Liverpool er forsvundet i disen


Hov, der var lige en burger mere, denne gang på engelsk og med spejlæg og sausages i


Glæd dig til tredje afsnit, der kommer til at handle om Liverpool, en fodboldbane og en helt utroligt afskyelige anglikansk katedral. Kommer snart til en skærm nær dig!

tirsdag den 10. maj 2011

En lørdag dyppet i awesome

Så fik hun da vist endelig lige tændt for den der computer. Jeg ved ikke lige hvad der skete, men ligepludselig var det tirsdag. Og i mellemtiden har jeg været til koncert og på La Glace og ryddet op og spillet Munchkin og spist hjemmebagte boller hos Kaye og Jyden.

Anyway, den der Roger Waters koncert, ing. Awesome. Med awesome ovenpå. Med sug i maven og tårer og helt ubeskriveligt fede effekter. Jeg havde været lykkelig over at se den originale opsætning live, og det var nok også nogenlunde der mit forventningsniveau befandt sig. Det hele var så bare lige blevet opgraderet. Ahmmen, jeg siger jer, den mur... hold da helt ferie-fest for et stykke visuelt forkælelse af den rigtig fede og rørende slags. Og så havde den rare mand husket at det ikke længere er for tredive år siden og havde opdateret til en mere nutidig reference-ramme. Så vi der var langt fra at være født dengang i 1980 også kunne være med.
Det er den fedeste koncert jeg nogensinde har været til, og det bliver rigtig, rigtig svært at overgå. Og jeg er ked af at mine utilstrækkelige formuleringsevner slet ikke formår at forklare hvor epic det var. Jer der ikke var med må jo se det på dvd'en (som bliver nødt til at komme, for jeg skal have den)

Ud over at koncerten var mega-sej, så fik vi nok også lige den mest awesome burger. Inde på Haché i nærheden af Nørreport. Ikke nok med at den der bruger var svinsk god på den rigtig gode og baconfyldte måde, så var betjeningen fantastisk. De havde lige det der ekstra (overskud?) der gør at tjenere går fra at være "intet at udsætte på dem" til "de gjorde faktisk mit måltid bedre" Og så var det billigt, egentlig. 320kr for to meget mætte voksne inkl. øl og saftevand. Desværre var vi alt, alt, alt for mætte til at prøve deres "dybstegte marsbar med is" Så er det jo heldigt (og dyrt i længden) at de ikke ligger alt for langt fra Rigshospitalet.

På den ikke helt-så-gode side kan så lige nævnes dsb's meget. meget, meget langsomme kørsel over Sjælland på vej hjem og ham idioten der altid skal sidde foran mig og være fuld og have armene i mit synsfelt til koncerter. Hvorfor kan de ikke bare købe en ståplads?

mandag den 2. maj 2011

Awesome

Der en en der hedder Neil som har en awesome blog. Jeg forstår ikke at jeg ikke er stødt på den før nu.

1000 awesome things

Neil tæller ned fra 1000 med en awesome ting alle hverdage.

Måske man skulle lave sin egen lille awesome-liste? Så havde man en reminder på de der dage hvor alting bare er aldeles u-awesome.

fredag den 31. december 2010

Som Jason Mraz siger: Happy NOW year

En gang i løbet af efteråret var der en her i huset (som ikke var mig) der sagde "Hva, øh, det er længe siden jeg har været til en rigtig nytårsfest - skal vi ikke bare invitere folk herud?" og så var der en anden i huset (som desværre var mig) der sagde "Jo, det lyder da som en god ide, det er også længe siden vi har holdt fest"

Så nu står vi med en (stadig) rodet lejlighed som (stadig) mangler at blive ryddet op og 3kg hakkekød der skal laves til burgere og pynt der skal hænges op og et gulv der (stadig) skal støvsuges og tøj der (igen, igen, igen) skal lægges sammen og på plads og salat der skal hakkes og bord der skal dækkes og noget musik der skal mixes og indsæt selv mere a la De Nattergale:



Nå, men burgerbollerne er da bagt og tøjet er i det mindste rent. Og gæsterne kommer først klokken fem.

BONUS INFO:
Graviditetssymptom-listen kan udvides med
  • Jeg skal tisse
  • Ømme bryster
  • Begyndende kvalme, især ved stegeos og når jeg er sulten
  • Og så er jeg træt. Fik jeg nævnt jeg er træt? Hvordan fanden skal jeg holde mig vågen til klokken meget sent og samtidig være underholdende overfor 12 gæster?
PS. Jason Mraz' nytårsliste kan findes ovre på hans (i øvrigt udmærkede) blog http://freshnessfactorfivethousand.blogspot.com/


PPS. Jeg tog mig selv i at sige "Årh, fuck, jeg gider ikke det kvalme igen" i morges. Men det er løgn. For jeg gider det godt. Jeg gider godt det hele. Bare vi må få den lille baby.

søndag den 21. marts 2010

Lige om lidt

Åh, det er jo sommer udenfor!!

Solen er den bedste opfindelse nogensinde

fredag den 19. marts 2010

Giv mig giv mig!!

Jeg vil have ALT ovre fra Fred And Friends

ISÆR dem her

Ahmmen ER de ikke fine?

Ville ønske jeg var millionær "Ja, jeg vil godt bare bestille én af hver fra kataloget. Og 4 af de der Tea Cupcakes"

fredag den 19. februar 2010

PS

Tegn da lige en giraf!

http://www.olahelland.net/giraffes/

Har ikke tid

Læser Twilight.

Hader hypet pop-litteratur. Ville vente til alle havde glemt den fandtes. Men stod der lige på bibliotket, tre ud af fire. Henter Eclipse om lidt, for kan godt se der ikke går længe før jeg er igennem de to første.

Så godt er det egentlig heller ikke skrevet - men historien griber fat helt inde i mig. Fordi den er helt banal uden overhovedet at være det. Tiltaler romantikeren i mig, der selv har sådan en gående jeg ikke kan klare at være adskilt fra. Han er dog ikke vampyr (det var ikke en spoiler, vel, det vidste I godt alle sammen?)

Måske jeg lægger mærke til manglen på ordekvilibrisme fordi jeg lige har læst "The Invention of Everything Else" af Samantha Hunt. Hvor man kunne smage på lyset og mærke elektriciteten i fingerspidserne. Læs den. Især hvis du er til det lidt skæve. (Den første sætning er "Lightning first, then the thunder. And in between the two I'm reminded of a secret" - og nu skynder du dig lidt at låne bogen, fordi du bare må læse resten. Jeg gjorde i hvert fald)

UPDATE! (10. november 2011) Jeg hader Twilight. Det startede godt og blev så to bøger og en hel masse teenage-pis for langt. "The Invention of Everything Else" elsker jeg stadig. Læs den.

fredag den 22. januar 2010

Manden og Konen anbefaler

Café Mauritz

på Skibhusvej i Odense

Nøøøjsh, det var godt. Jeg sværger, de fritter (som i virkeligheden var kartoffelbåde) var så gode at det næsten var orgasmisk. Jo, ama'r! Så hvis du får chancen, så fis derned og spis nogle fritter med mayo (og spørg efter deres hvidløgsdip)

Da jeg blærede mig til Bedstevennen svarede han "Mauritz? Deres brunch er ellers ikke så god" Så hermed er den også viderebragt. Men altså, brunch kan jo alligevel aldrig måle sig med burger, nachos og pomfritter, vel.

Han siger i øvrigt også at The Room har de bedste burgere, så den kan i da lige få med som en andenhånds-sidegevinst-anbefaling.

Og nu vi er igang med anbefalingerne, så tegn lige en giraf. Og giv nogle penge over til Haiti.