Hvori jeg finder, at fysiske butikker generelt er overrated

Så skulle jeg hente en pakke på posthuset.

Det er jo julegavetid, og jeg tænkte at jeg hellere måtte få hentet pakken, for så er alle julegaver på nær halvanden i hus (halvanden julegave, spørger du? Det er fordi der er en, som vi helt sikkert skal have købt til, og en som vi måske skal købe til hvis vi finder noget). Jeg havde ellers afsat hele dagen til at gøre indhug i Ulysses - for det er sådan en bog, man er nødt til at afsætte tid til - men efter 50 sider trængte jeg til luft. Ikke mindst mentalt.

Mig: "Det er den mest crazy bog jeg nogensinde har læst."
Manden: "Er det bare sådan en what the fuck-bog?"
Mig: "Ja. Jeg forstår ingenting. Overhovedet."
Manden: "Så du ved ikke hvad der sker?"
Mig: "Det er ikke det... eller, jo... nej, jeg aner ikke hvad der sker, men man er ligesom lost på et langt mere grundlæggende plan. Tegnsætning, retstavning, sætningskonstruktion... han ser ret stort på det hele."
Manden: "Den giver bare ingen mening?"
Mig: "Nej. Ingen overhovedet. Og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme igennem 630 sider mere. Men jeg har heller ikke lyst til at lade være med at læse den. Jeg elsker den. Vent, jeg læser lige et stykke op for dig..."

Efter endt oplæsning ("Inshore and farther out the mirror of water whitened, spurned by lightshod hurrying feet. White breast of the dim sea. The twining stresses, two by two. A hand plucked the harpstrings, merging their twining chords. Wavewhite wedded words shimmering on the dim tide") kom vi i tanke om a det er torsdag, og dermed vaskedag, og så skulle vi lige have sengetøjet af og med ned i maskinen. For sådan går det jo, når man vover sig ud i hverdagen igen. Så er der pludselig vasketøj i stedet for poesi.

På vej ned i Kvickly (hvor posthuset ligger, og selvom Post Danmark forsøger at bilde os ind det er for nemhedens skyld, så ved vi jo alle sammen godt, det er fordi de ikke længere har råd til posthuse) tog vi lige et sweep gennem gågaden, samlede et par julegaver op og kiggede efter bukser og/eller skjorte til Manden (no luck) og The Elusive Uniball Eye Needlepoint til mig (no luck i boghandlen, hvis udvalg af blæk-penne er horribelt). Jeg spurgte om det var ok vi gik om i kontorforsyningen - vi handler der faktisk ikke, fordi indehaver er så jävla træls, men måske kunne vi være heldige.

Vi var heldige. Eller, jeg var. Jeg tror Manden er ret ligeglad med Needlepoint'en. Han er ikke så specifik med kuglepenne. Faktisk hoarder han dem, alle slags, altid. På et sygeligt plan. Jeg siger jer: Lån aldrig en kuglepen ud til Manden. Nå, men hvorom alting er, så havde Irriterende Indehaver en kæmpe bunke af lige præ-fucking-cis den pen jeg ikke har kunnet finde andre steder. Jeg udtrykte min begejstring, fordi Uniball har lavet en ny udgave af Needlepoint'en. Og så var det Irriterende Indehaver blev træls og sagde at det havde de i hvert fald ikke - mon ikke jeg havde kigget på en anden pen (koldt, nedladende smil). Nej, det tror jeg så ikke. Jeg havde faktisk kigget i uni-ball's sortiment, hvor lige netop den pen ikke optræder længere (det gør den i hvert fald ikke i UK-sortimentet, som var det eneste jeg kunne få lov til at se på uni-ball's knap så velfungerende side).

Det var ikke fordi det huede mig at lægge penge i hans trælse hænder, men man må jo proviantere når man kan, så jeg købte otte penne (to sorte, seks ass.). Han garanterede mig at han altid har de penne, men det tror jeg nu han får svært ved, hvis uni-ball ikke sælger dem længere. Med mindre det selvfølgelig er fordi han ikke rigtigt sælger nogen, fordi ingen gider handle hos ham, og hans lager derfor varer evigt.

Vi havde også kigget på en ny kalender (til mig) i boghandlen, men der var ikke nogen der var helt rigtig (igen: jeg er måske en anelse specifik med mine kontorartikler), så nede hos kontorforsyningen stod Manden og funderede, mens jeg testede kuglepenne.

Manden: "Gad vide hvilke kalendere de har her?"
Mig: "Nok de samme som alle andre steder..."
Irritende Indehaver: "Det skal I nu ikke være så sikre på."
Mig: "Det er i hvert fald den samme Mayland. Til samme pris."

Næste prøvelse: Posthuset. Vi har efterhånden været dernede så mange gange, at vi ved vi skal tage en dyb indånding og forberede os på det værste. Altid. I dag var ingen undtagelse.

Mig: (har både sms med pakkenummer og sundhedskort klar) "Jeg skal hente en pakke"
Evigt sur PostDK-medarbejder: "..."
Mig: "Til K. Langt-Efternavn"
PostDK: "Skal den hentes i dag?"
Mig: "??" (ja, selvfølgelig skal den fucking hentes i dag, det er derfor jeg er her)
PostDK: (utålmodigt) "Ja, hvad dag??"
Mig: "Øøh... d.25 fik jeg..."
PostDK: "Ja, det er jo ikke i dag" (fornemmer at det vist skulle være en joke, men han lyder bare træt og sur)
Mig: "Skal du se pakke-nummeret?"
PostDK: "Ja, på et tidspunkt" (det er her mere end tydeligt han forventer jeg kender til hans normale procedure for pakkeafhenting, men jeg er desværre ikke tankelæser, så han tager modvilligt og med et suk imod telefonen)
PostDK: "Ah, den niende, står der" (går ud for at finde pakken)
Mig: (hvisler til Manden) "WTF? Hvorfor kunne han ikke bare sige det var afhentningsfristen han skulle bruge? AAAAAARGH, jeg fucking hader dem. Tror seriøst kun de ansætter folk, der intet aner om kundeservice."
PostDK: "Her er den. Må jeg bede om de sidste fire cifre i pakkenummeret" (som du fucking LIGE HAR SET på min telefon)
Mig: oplyser pakkenummer
PostDK: "Så skal jeg bare bede om din underskrift på den her..." (derefter "kækt" henvendt til Manden) "...og så kan du tage den her (pakken, red.)"

Redeeming feature ved at posthuset ligger i Kvickly er, at man bagefter kan gå hen til bageren og få en fransk hotdog til en 10'er. Så det gjorde vi. Det er Post Danmarks skyld hvis jeg bliver fed igen.

Vel hjemme igen og med frisk te på kanden kiggede jeg i min kalender. Og kunne konstatere at det overhovedet ikke er en Mayland. Hvilket forklarer hvorfor jeg ikke har kunnet finde en eneste Mayland, der så rigtig ud. Jeg kan til gengæld ikke huske hvor filan jeg købte kalenderen sidste år. Manden så på kalenderen og derefter på den tændte computer: "De har vel en hjemmeside..." (spoiler-alert: Ja, det har de)

Begejstringen fulgte umiddelbart, for gæt engang: Jeg kan få en 2015 kalender, der er helt magen til min 2014 kalender! Bortset fra at jeg i 2015 kan få en med små huse på. Og hey! Der var også en butik. Og, og, og, og... den koster kun 32,50kr (inkl. moms). Plus 38,75kr i porto. Stadig billigere end den jeg kiggede på i boghandlen.

Jeg kunne så oplyse Manden om, at der ville være gratis fragt over 300kr, så om vi skulle kigge om der var andet?

Så kunne han da egentlig også godt bruge en ny kalender. Så gik jeg muligvis lidt i selvsving over en projekt plan. Uuuh, og så var der en kæmpe væg-kalender, med whiteboard-overflade. Det var da smart. Jamen, I ved hvordan det går i den slags netbutikken. Eller, det er måske kun mig, der kan gå i selvsving over planlægningsværktøjer, men så kender I det garanteret fra tøj. Eller sko. Eller hvad det nu er.

162,50kr i alt. For det hele. Inkl. fragt. Jeg valgte (næsten) alt det jeg ville have og jeg kom stadig ikke i nærheden af de 300 fragtfri kroner. Det blev faktisk stadig mindre end det den eneste næsten-ok kalender i boghandlen.

Internet, det er derfor jeg elsker dig.

Haves: Huaweiramt mor - Ønskes: iPhone

For nogle år siden fik min mor en iPhone, fordi hun havde sådan et arbejde hvor den slags (åbenbart) var en nødvendighed. Siden da er hun blevet stemt hjem fra pamper-jobbet, og måtte derfor aflevere sin iPhone. Lige midt i julen, og alting.

Nå, men jeg har jo ikke min sparsommelighed nærighed fra fremmede, så da min mor var ude for at finde en ny telefon endte hun med en Huawei. Som hun så har hated på lige siden. Der går sjældent en telefonsamtale uden hun fortæller om at a) hun ikke kan finde ud af den, b) den ikke kan hverken x eller y og c) hun bare skulle have købt den (meget) dyrere iPhone i stedet. Og det bliver ærlig talt en smule trættende i længden.

Så derfor har vi besluttet at give min mor en iPhone 4 i fødselsdagsgave. En splinterny en af slagsen er dog lidt uden for budget (3000 bobbelobs, for den billigste) og der er grænser for hvor mange vi kan få til at gå splitsies på en (der er os, min 16årige søster og min SU-bror. Og måske min far. Selvom han hellere vil have en tablet - min mor var jo også nødt til at aflevere iPad'en, da hun blev stemt hjem)

Og her er det så I, kære læsere, kommer ind i billedet. Jeg ved jo der er nogle af jer der af uforklarlige årsager er æble-elskere, og så tænkte jeg om der var en af jer der havde en gammel iPhone 4 som alligevel skulle sælges. Eller som kender nogen der har en eller kender nogen der kender nogen der kender nogen hvis fætters hund har en. Farve, størrelse, model og alt det der er fuldstændig underordnet, og det gør ikke noget der er ridser. Bare skærmen er intakt og alle knapperne virker (der er ikke noget der kan gøre min mor hysterisk som elektronik der driller)

Jeg leder også på dba og guloggratis og den slags, men nøøøøjsh det er en jungle. Så er det for dyrt, så har sælger ikke nogen proportionssans, så vil de ikke sende, så er den defekt. Så det ville helt ærligt være nemmere hvis der lige var en af jer der havde en som var til at betale sig fra.

...det kan vel egentlig også være en 3'er, hvis det var? Eller hvad? Jeg ved jo ikke noget om det inkompatible Apple-lort. Altså, min mor vil gerne have en 4'er, fordi hun kender den og kan finde ud af den - men hvis 3'eren virker på samme måde, er det close enough.

The End (...?)

Velkommen til forhåbentlig sidste del af Barnevogns-føljetonen. Jeg ved det, I er ved at dø af spænding.

Kort fortalt skrev jeg til Babysam ovre på det der fæææsbook, med en lidt mindre bitchy mere nøgtern beskrivelse af vores oplevelse(r). Efter en tur igennem Den Magiske Marketing Afdeling endte det (efter kun en weekends venten, mind you!) hos butikschefen i Babysam i Odense. Jeg havde lidt håbet vi kunne undgå at have mere med dem at gøre, men hvad skidt.

Han ringede lidt over middag og sagde ting som "Jeg skal være den første til at beklage" og "Jeg vil bare sikre mig at så har I fået hvad I skal have - bortset fra alt det trælse i skulle igennem" og "Så vil jeg lige tjekke med det samme at det ser ud som det skal. Passer levering onsdag, for så kan jeg lige ringe tilbage når jeg har tjekket"

En times tid senere ringer han og spørger om vi er hjemme, for så kunne han sådan set komme forbi i løbet af en times tid. Hvilket vi ikke sagde nej til, eftersom i dag er bedre end i morgen. Eller onsdag. Så nu er barnevognsdel i pæn-grøn-men-dårlig(ere)-kvallitet byttet til lidt-mindre-pæn-grøn-men-bedre-kvalitet, og vi har nu (CHOK! CHOK!) noget der i mistænkelg grad minder om en Emmaljunga Nitro med en Citybag Supreme til. I en tilstand der faktisk godt kan beskrives som "ny". Vi har stadig ikke vænnet os til det.

Slutstatus for os... tja... vi handler nok stadig ikke i Babysam igen. I hvert fald ikke den i Odense. For selvom Butikschef var noget mere handlekraftig og venlig end Ekspediento Blanko, så var der stadig ikke rigtigt tale om krybende, sko-kyssende adfærd og undskyldninger. Eller kompensation af nogen art. Hvilket jeg jo heller ikke kan kræve, men som nok havde været det der skulle til hvis de gerne ville ændre min holdning til dem.

Nå... men skal I se vidunderet?

Citybag og klapvognsdel - klapvognen er den vi kalder rigtig-grøn. Vi har døbt den anden den-der-klamme-undertrøje-det-ene-hold-altid-skulle-have-på-i-idræt-gul/grøn. Ikke at vi som sådan har noget imod farven (vi har mange ting i mere eller mindre samme farve), den bliver bare lidt voldsom på så stor en flade.

Billede taget uden blitz. Måske lidt mere fair fremstilling af farven-i-virkeligheden:

Drømmeposen er blevet puttet i vognen (den kan lige være der), så nu mangler vi bare Baby. Som jo i øvrigt bør komme i morgen, på termin, når nu den er så kedelig og gennemsnitlig.

Bonus ved den den-der-klamme-undertrøje-det-ene-hold-altid-skulle-have-på-i-idræt-gul/grønne citybag: Der er små får på foret.

Og NU mangler vi vist heller ikke mere.

Bortset fra alt det vi har glemt.

På den hyggelige side

Nå, men som jeg hintede om i går er det jo heller ikke alt sammen bare skidt. For det meste er det faktisk hyggeligt (også selvom jeg har sovet pænt elendigt i nat, men hey, jeg sov godt i går, og når man står tidligt op er himlen udenfor mit køkkenvindue lyserød)

Nej, Baby er stadig ikke kommet, og nej, vi er stadig ikke ved at være utålmodige, selvom det nu hedder 39+3. Bevares, den skal da være velkommen hvis den beslutter sig for at kigge ud i dag, men det gør os heller ikke noget hvis vi skal vente en uge endnu (men helst ikke to, for så begynder det lidt at blive noget rod med Mandens arbejde). Ok, jeg er måske ved at være bare en kende træt af at det gør !/#&/#¤%& ondt henover skambenet og ned i lysken, og nogen (primært Manden) har muligvis også hørt mig ytre et ord eller to om at ondt i ryggen og dårlig nattesøvn ikke lige er øverst på min hitliste. Men som sagt, så er det faktisk for det meste bare hyggeligt.

Vi får set en del Doctor Who, og vi får spist en del hyggemad, og vi får spillet en del computer/PS3. Vi får faktisk i det hele taget lavet en hel del ingenting. Jeg nyder at have fri sammen med Manden og være i feriestemning og jeg suger alt det Mand og tosomhed til mig som jeg kan - også selvom det foregår på lidt lavt blus og i snegletempo, på grund af den der tykke Baby McBøvlson i maven.

Lidt bryllupsdags-stemning. Det plejer at være en anelse mere fancy når vi er ude at spise på vores bryllupsdag, men lidt har også ret (og så var vi ude at spise fint til min fødselsdag i stedet)

Mmm... fritter med latte. Må bestemt være en dansk ting, det der med at blande grillmad med fancy kaffe/te.

Vi er faktisk også ved at være ret godt på plads og klar til den der Baby kommer. Det allerhyggeligste er nok den nye IKEA-kommode i soveværelset - en Hemnes, med nye, knap så Hemnes-fimsede (og i øvrigt latterligt billige) akryl-greb.

Og det allerhyggeligste er jo lige at åbne den øverste skuffe og kigge på Babys ting

Nåja, og noget andet der også er hyggeligt, ing? Post. Især når det er pakker. Fx tænkte Karoline lige at jeg (vi) da skulle arve hendes (Roxie's) drømmepose (fyld ukendt, sandsynligvis dun, men muligvis asbest eller smugler-varer. I hvert fald ikke spelt) - og for good measure var der da også lige en body med, og et lækkert hjemmesyet dynebetræk og en ditto bamse (som jeg i øvrigt har været forelsket i et stykke tid)

Og fra den søde Alice ankom der en konvolut med 700 milliarder meter stof. Måske bedre kendt som en strækvikle, som vi har fået lov at låne. Ih altså, søde mennesker.

Nåja, og så ligger der en pakke og venter nede på posthuset fra Camp Chaos' overskudslager. Ja, spændingen er næsten ikke til at holde ud, hva?

UPDATE: Så fik vi hentet pakken! Wow, hva?

Stor pakke, godt plastret til med (general?)overskæg.

Indhold: 15 stofbleer, 3 babyhåndklæder og en giraf-rangle/pibedyr. Awesome (jamen jeg sagde jo det var spændende)

Og så tror jeg faktisk heller ikke vi mangler mere. Bortset fra den der barnevogn, selvfølgelig.

Flere ting til Baby

Så fik jeg taget mig sammen til at få opdateret listen med baby-anskaffelser.

Vi endte med at bestille en bunke ting fra naturebaby.dk, selvom vi (jeg) var en anelse skeptiske over prisen nærige. Vi overvejer at bruge stofbleer til Nye Baby, så vi besluttede os for at købe sådan en prøvepakke med to forskellige slags, så vi kan få et indtryk af om det er til at have med at gøre, og i så fald hvad slags vi skal vælge.

Jeg er ikke blevet mindre hooked på ideen om stofbleer efter jeg har fået dem i hånden - de er simpelthen så lækre og smarte og nemme at have med at gøre. Glæder mig meget til at prøve dem på Baby. Kan meget bedre lide tanken om øko-bomuld mod Nye Babys lille numse end det der papir-fiber i engangsbleer. Ja, jeg ved godt der ikke er noget i vejen med moderne engangsbleer, men jeg hader selv følelsen af det der fiber-dims, i fx bind.

Og apropos følelsen af papir mod hud, har jeg stadig ikke investeret i nogen form for engangsammeindlæg (på trods af massivt pres i kommentarfeltet til et tidligere indlæg) Da jeg viste min mor den prøvepakke jeg havde liggende, så hun først helt undrende ud og da hun rørte ved dem fik hun et ansigtsudtryk der fuldstændig afspejlede følelsen jeg får når jeg rører ved dem. Hah. Så jeg har det åbenbart ikke fra fremmede. Nå, men til gengæld købte jeg så tre par i øko-bomuld og to par i uld/silke, og de er simpelthen sååååå lækre og bløde. Er 100% overbevist om at jeg ikke kommer til at bruge andet. Har lyst til at gå med dem allerede nu, fordi de er rarere end indersiden af min bh.

Som rosinen i pølseenden opdagede jeg at de også sælger flonelvaskeklude - noget jeg læææænge har været på udkig efter. Jeg er ikke til hverken vådservietter eller skumvaskeklude, men de stofvaskeklude de har i fx Ikea og Babysam er sådan nogle ikke-ret-bløde frotté nogen. Fint nok til de voksne, knap så fint til blød babyhud. Så nu har vi i første omgang købt 12 stk flonelklude, og de er ligepræcis så bløde som jeg havde håbet, og ikke ret tykke, så de nemt kan bruges i alle de små baby-folder.

Hov, nej, den virkelige rosin i pølseenden var den øko-hagesmæk, som var med i pakken, som en lille gave. Sorry, hvis det kom til at lyde totalt reklame-agtigt, men jeg er svært begejstret for det hele. Og det har heller ikke ligefrem gjort mig i dårligere humør at de var superhurtige til at svare på den mail jeg sendte, eller at forsendelsen er latterlig billig (29kr) Så må jeg bare lære at leve med at jeg har brugt 349kr på to bleer jeg ikke ved om jeg får brug for (men hvis jeg får brug for dem, så er det jo 349kr mindre jeg skal af med når jeg skal anskaffe flere)

Anyways, in other news:

Kaye var i gemmerne og gravede en sæk af Niecens babytøj frem. Vi har kun fået i str helt lille, for det var det eneste der ikke var lyserødt (Kaye og Jyden har ikke helt så meget imod lyserødt som vi har). Så er basis-garderoben vist også hjemme.

Manden holdt fødselsdag (en måned før tid) med gutterne i lørdags. Udover Mandens gave havde de også gaver med til Baby - jeg tænker at det er Gingers kæreste der har stået bag. Jeg var lidt begyndt at frygte barselsgaverne (jamen altså, de rædsler jeg har set andre få!), men hvis det her er stilen skal jeg ikke klage - lutter ting vi faktisk manglede, og som vi også selv ville have valgt (I kid you not, badeslaget matcher vores pusleplade)

Faren og Moren (tidl. Manden og Konen) var en tur i den nyåbnede H&M og blev nødt til at have noget med hjem til Baby. Vi synes trods alt den også skal have bare lidt nyt fra os - vi købte dog sættet i str. 62, for vi har efterhånden så meget i str. 56.

Nåja, og så har vi fået hentet Libero-boksen.

Det hele er kommet på listen, med detaljer og pris og den slags, til dem der skulle være interesseret i det.

Og forresten, Rikke, der var noget med nogle stofbleer, og Østfronten sagde noget med noget baby-sengetøj - hvor store mængder snakker vi om, og hvad skal I have for det?

Intet nyt fra Babyfronten - men til gengæld lidt nyt på bloggen

Efter en lang diskussion med Blogger om hvordan billederne skulle arrangeres (Blogger vandt) har jeg nu fået lavet en side med listen over hvad vi har købt/fået/lånt til Nye Baby og hvor meget det har kostet os. Se det geniale tiltag her. Listen bliver opdateret løbende, og jeg skal nok sige til når det sker, så I kan følge med i den spændende afvikling af vores opsparing udvikling i redebyggeriet.

I fredags var vi til scanning - fint hjerte, fint mave, fin blære, fin størrelse, fin mængde vand. Det er stadig underligt at være til scanninger, som kun tager 10 minutter, fordi alting ser ud som det skal. Men fordi det var sådan en tilvækstscanning, skulle vi snakke med en læge bagefter alligevel, som så var en vi aldrig havde set før, som tydeligvis ikke havde læst vores journal og som stillede en masse ligegyldige spørgsmål. Heldigvis tog det under ti minutter, selvom det var rigeligt tid til at hun kunne komme med den efterhånden helt kliché-agtige, halvt overraskede/halvt medfølende "I vidste slet ikke der var misdannelser?" da vi fortalte om Ronan. Efterfulgt af den endnu mere klichéagtige "Men I valgte at fortsætte graviditeten...?" med det usagte, men tydelige "hvorfor?" i enden. Og så er det jeg kommer til at sidde der og ønske at vi havde et billede af Ronan med altid. Så vi kunne smække det på bordet og sige "Derfor!", for det virker helt ærligt som verdens åndssvageste spørgsmål. Det er sgu da indlysende hvorfor. Fordi vi fik den dejligste lille baby i hele verden ud af det. Nok.

Nå, men det var et sidespor. Efter scanningen var vi et smut i mødrerådgivningens genbrugsbutik, hvor vi købte en pose tøj til den nette sum af 95kr. Virker jo helt latterligt man kan få tre body'er for kun 10kr.!? Da vi stod dernede og skulle vælge syntes jeg det vi tog var pænt, men overhovedet ikke ovre i "nårhhårh, hvor er det nuttet"-kategorien. Det har så ændret sig totalt efter vi kom hjem og jeg pakkede tøjet ned i kassen med Babyens ting. For det er jo Babyens. Det er tøj som den skal have på, og det er bittelille, og Babyen er jo også bittelille og kan passe tøjet når den kommer ud. Og så blev jeg helt blød, for den kommer jo til at være så lille og sød og nuttet og skal bo lige her hos os. Om to måneder. Kun.

Den der barnevogn

Vi er ude i en Emmaljunga Nitro City klapvogn med en City Bag Supreme til. I farven Apple. Det koster omkring 6500kr fra ny, og krejler-jyden i mig regner med at regnslag og diverse kan følge med uden beregning.

Man kan sagtens finde en Nitro City klapvogn brugt. I Kbh og omegn. Til omkring 2500kr.

Og man kan sagtens finde en City Bag Supreme brugt. Endda lige i nærheden (omend udvalget er sparsomt og virker lidt blomstret). Til omkring 1000kr.

Hvis man skulle til Sjælland koster det en tur over broen. Og benzinpenge til dem der gider køre os. Hvad bliver det? 600-700? Alt efter hvor meget vi skal køre rundt. Plus al den tid det koster, for det er jo ikke sikkert man har lyst til at købe den første man ser på - og det er heller ikke sikkert det kan lade sig gøre at få det hele ordnet i løbet af en dag.

Brugt barnevogn... så vil jeg nok insisterer på en ny madras. Jo, jo, du siger den kun er brugt af et barn og I ikke har dyr. Men derfor kan madrassen jo stadig have været udsat for jeg-ved-ikke-hvad. Og jeg har ingen mulighed for at tjekke det. Ny madras til barnevogn, hvad står sådan en i? 400?

Så er vi oppe på 4500kr +/-. Og en masse tid; både i forhold til at finde vognen, snakke frem og tilbage med sælger, køre efter det. For noget brugt. Så spørgsmålet bliver hvor meget besvær og usikkerhed er værd i forhold til de penge vi kunne spare. Og usikkerhed og snakken frem-og-tilbage og at skulle overskue et brugtvogns-marked i gravid tilstand er noget der virkelig vægter tungt på min ulempe-skala. Og hvis vi skal pensle alle ulemper ud, hvor små de end er, så kan man kun få brugte vogne i nedern farver - hverken mig eller Manden synes sort, brun, sand, grå eller blomstret er pænt (men i det store hele er det på ingen måde en afgørende faktor)

Nå, men hvorfor overhovedet være så specifikke i forhold til sådan en vogn?

Derfor. Og døren åbner indad.

Det er vores kældertrappe, som man skal op og ned af, med vogn, for at komme fra gade til have. Ud over det skal vognen også transporteres igennem vaskekælderen, men det er en mindre detalje i forhold til trappen.

Det er et absolut must at jeg kan håndtere vognen selv, for ellers kommer den aldrig op fra haven. Heller ikke selvom det godt kan lade sig gøre, for underboerne har lagt skinner på trappen og kommer op og ned med en fullsize-barnevogn. Men det kommer jeg bare ikke til. Vi har cykler stående ude i skuret, som vi aldrig bruger, fordi jeg (og til dels Manden) synes det er nemmere og hurtigere bare at gå, end at skulle bakse dem op af trappen og vinkle dem ud af døren. Og det bliver jo ikke ligefrem et mindre projekt med en barnevogn. Lige på det punkt vil jeg nok hellere være realistisk om hvad jeg egentlig får gjort, end at tænke "Ej, men det går jo nok". For selvom der er en (stor) del af mig der synes det er åndssvagt at bruge 6500kr på en ny barnevogn, så synes jeg det er endnu dummere at bruge 3500kr på en vogn som bare kommer til at stå nede i haven og kun bliver brugt til at sove i, og vi aldrig får gået ture med. Hvis vi kun skal have en sovevogn kan jeg jo finde en til under 1000kr, inkl. ny madras.

Nitro stel med City Bag kan jeg skille ad og klappe sammen (selv) på under et halvt minut. Og hvis jeg skal kan jeg (selv) løfte og bære begge dele på én gang. Barnevognsdelen er ikke meget mere uhåndterlig end en lift, så hvis Baby sover og skal med op på anden sal er det ikke noget problem for mig at bære den op (selv). Og hvis der ikke lige er plads i kælderen kan jeg også (selv) bære stellet op - på en tid, hvor jeg ikke ville have dårlig samvittighed over at lade Baby stå alene oppe på repos'en og vente. Ryggen på klapvognen kan lægges helt ned, og er bred nok (og virker blød nok) til at Baby kan bruge den til at sove i, når den bliver for stor til barnevognen - også om vinteren, hvis der var nogen der forærede Baby en voksipose (eller alternativt et gammelt skrummel af en sovevogn) Nåja, og så er den pissenem at manøvrere.

Kort sagt, så kan den alt det vi tænker vi skal bruge den til. Hvilket ingen af de andre vogne vi har kigget på kunne - ikke engang tæt på, for det er en dealbreaker hvis jeg ikke kan håndtere stellet.

Såæh... mulighederne er vist (indtil videre)

1. Vi bider i det sure æble og hoster op. Også selvom vi havde forsvoret vi var sådan nogle der købte barnevogn fra ny.
2. Vi prøver at jonglere med Niecens klapvogn, inkl. barnevognsdel, under realistiske ud-af-skur-og-op-af-trapper forhold og finder ud af at det i virkeligheden alligevel godt liiige går an for os med en af den milliard Emmaljunga duo-vogne med større stel, der er til salg brugt. Det ville da i hvert fald gøre beslutningen nem. UPDATE: Den var så ikke til at håndtere. Overhovedet.
3. Vi køber en billig, gammel sovevogn og kommer ikke ud at gå ture.
4. Mine forældre siger at de da egentlig havde tænkt på at give 5000kr til en barnevogn. Eller 2500kr, og Mandens forældre siger det samme.

En mærkelig dag

I går var en meget mærkelig dag. Meget, meget mærkelig.

Det startede såmænd fint nok med at vi begav os afsted til dvd-pusheren, aka. Stereo Studio, og selvom Baby ikke helt lod til at ville vågne, var der ikke så meget panik på at hyggen gik af det.

Drive burde også have været i bunken, men den var udsolgt på blu-ray, og eftersom det er sådan en film der gør sig bedst på blu-ray (og med surround-lyd... som vi ikke har) må jeg pænt vente på at de ringer og siger de har fået den hjem igen.

Efter frokost i Ikea (jamen det er pissebilligt) begav vi os i Babysam, for at se om vi kunne blive klogere på det med barnevogn. De plejer at være ret hurtige til at spørge om man har brug for hjælp, men i går gik vi forvirrede rundt i barne- og klapvognsudstillingen læææænge, inden Manden til sidst gik aktivt på jagt efter en medarbejder. Der kom hele to af slagsen, men desværre lignede de ret meget nogen der mest af alt havde lyst til at ringe til Kamilla. Totalt blanke, anede ikke hvilke vogne der klappede sammen hvordan og kom ikke (som i overhovedet ikke) med forslag til andre vogne vi måske kunne kigge på.

Efter ikke at være blevet et kvæk klogere besluttede vi os for at finde den der pusleplade vi også skulle have og måske bare opgive hele barnevognskonceptet. Men så kom der en anden medarbejder (som viste sig at være Babysams svar på Kamilla) hen og spurgte om vi havde fået svar på vores spørgsmål, og da jeg kom med et spagt "nej, ikke rigtigt" og forklarede hvad det var vi havde brug for spurgte hun bare "Jamen, har I ikke set Emmaljungaen?"

Tadaaa: i første forsøg fremviser hun en vogn som kan det vi skal bruge. Og informerer os så om at det nok var nu den skulle bestilles hvis vi skulle have den fra ny. Hvilket jeg ikke er særlig sikker på vi skal, eftersom skidtet koster 6400kr (sagde hun, men der står altså for 6600kr på ordresedlen), men det er åbenbart ikke noget problem bare at bestille den og så annullere ordren senere, hvis vi beslutter at vi ikke har råd. Så nu er vi sådan nogle der er skrevet op til en splinterny Emmaljunga duo-vogn. I awesome-grøn. Meget mærkeligt.

Næste mærkelige oplevelse, omend ikke i helt så stor skala, var at vælge farve på vores flexibath (orange) - for altså, så har vi jo pludselig truffet en vaskeægte beslutning om noget til Babyen. Jojo, vi har jo købt andre ting, men ikke sådan noget der stod på listen og som var noget vi havde aftalt. Ret meget "point of no return"-følelse. Og så over et orange badekar. Jesus, altså, man bliver mærkelig af at blive forældre.

Udenfor Babysam, mens vi ventede på Mandens far, der skulle køre os, inkl. indkøb, til toget, måtte jeg overgive mig til hysterisk-panik-gravid og overrulede alle Mandens (ellers ret fornuftige) forslag om at "tage hjem og slappe af, og se hvad jordemoderen siger i morgen" Nye Baby havde stort set ikke givet lyd hele dagen, og jeg havde det bare slet ikke godt. Heldigvis er de søde nede i Svendborg, og man kan bare komme, og så er der en rar jordemoder som kører en strimmel, og har tid til at snakke imens. Selvfølgelig vågnede den med det samme hun satte CTG'en på, og producerede en glimrende kurve og masser af bevægelse - men ligeså snart jeg rejste mig stoppede den, og jeg mærkede ikke mere til den før jeg lagde mig til at sove, så det var nok meget godt for mine nerver at vi lige kom derned og fik det tjekket. Også selvom man virkelig føler sig åndssvag og besværlig, når man kommer der med sin helt normale graviditet og ikke fejler noget som helst.

Såeh... ja... rimelig mærkelig dag. Hvor vi begge gik kold omkring klokken ni.

I dag har vi så været på Gul og Gratis og Den Blå Avis, i et forsøg på at opsnuse prisen på sådan en Emmaljunga, i brugt. For så at måtte konstatere at den åbenbart ikke findes i brugt, den vi vil have. I hvert fald ikke inden for et geografisk område hvor det giver mening at afhente den. Godt så. Vi har snakket frem og tilbage og er vist egentlig umiddelbart landet på at vi enten bliver sådan nogle der har en splinterny barnevogn der koster ca. hele vores budget til nyanskaffelser, eller også bliver vi sådan nogle uden en barnevogn.

Med mindre det selvfølgelig viser sig at den lidt ældre udgave af storebror-vognen er til at slæbe på. Men jeg tvivler.

Meanwhile, ude i mit normale liv

Jeg spiser chokoladekiks og drikker te. Lytter til den stationære kværne, mens helt uforskammet store mængder data bliver overført til lille nye Toshiba via det nyopsatte hjemmenetværk. Heldigvis der lille nye Toshiba ikke så lille endda med sine 750GB harddisk. Men dem skal vi nu nok få fyldt op. Selvom det stadig er mig en gåde hvordan man altid løber tør for harddiskplads ligemeget hvor stor en harddisk man har.

Det er alligevel lidt vemodigt sådan at skifte computer. Jeg har haft de to andre i hvad der efterhånden må være 6 år. Og de lever stadig, omend den enes grafikkort er stået af og den andens strømforsyning lige nu kun virker på grund af min fars gaffatape og held. For fanden, man har jo hele sit liv på sådan en computer. Vi har lovet hinanden at nu hvor vi har chancen skal vi have ryddet ud i alle de der mange GB data der aldrig er nogen der bruger. Føler mig bare ikke helt klar til at rydde op i mit liv på "næææh, her er en video MERE vi lavede på studenterrunden"-måden. Og slet ikke på "Se Kone, her er et billede MERE af hende skanken jeg var vild med inden jeg mødte dig"-måden (og jo, alle der lægger/har lagt/vil lægge an på min Mand er skanks, pr. def.)

Nå, men i virkeligheden var det meningen jeg ville bruge eftermiddagen på at indhente noget af alt det læsning jeg er kommet bagud på grund af Opgaven Der Slugte Al Min Tid I En Hel Uge. To the books! eller i hvert fald hen efter en ny kop te

Sjette afsnit af Englandssagaen

Mandag: Chester. Kan varmt anbefales. Fantastisk charmerende lille by. Jeg går ud fra vi alle sammen er ved at være lidt trætte af Englandssagaen nu, så her er det sidste billedspam. Uden for mange ord. Jeg har sikkert alligevel glemt hvad jeg ville skrive nu.

Bymuren, med det centrale ur

Baggårdens baggård. Vi morede os meget med at gætte på hvordan man kom ind i det bagerste hus

Gamle romer-søjler

The Rows - butikker både i gadeplan og langs svalegangen

En scone. Med clotted cream. Mums med mums på. Læg mærke til der følger TO kander med til teen - en med (stærk) te og en med varmt vand til at fortynde med. Manden har fået et par crumpets i baggrunden

Mr. B's geniale hjemmelavede toiletdørs-lås

Jep, det er en Morris 1000.

Til afskedmåltid om aftenen fik vi fish and chips fra min yndlings chipshop. Ville virkelig ønske vi havde sådan nogle herhjemme. Måske man skulle åbne en?

Englandsswag.
Vinderen af Englands giveaway'en (Gravid-grahvad) modtog et udvalg af pulver-jelly, ditto custard, prawn cocktail crisps og curly wurly-chokolade

Fra smartphonen

Har ikke tid. Slagter frugt og myrder grise.

Dagens dont

Klokken er kvart over et, og indtil videre har jeg:

• Været til forelæsning, hvor jeg sad i to timer og lod som om jeg lærte noget om skatter og investering (i virkeligheden gik det meste af tiden nok med at læse i Reaper's Gale af Steven Erikson)
• Købt lego-julekalendere i Toys'r'us
• Været i Søstrene Grene efter juleting
• Drukket hindbær-latte med Prinsessen (som til gengæld overdrog mig en æske lego)
• Tilbragt halvanden time i offentlige transportmidler

Om lidt går jeg i fakta efter mælk og æg, og når jeg kommer tilbage vil jeg bage bundene til Svigermors fødselsdagskage.

Kan virkelig, virkelig godt lide at jeg i praksis er færdig med en hel dags gøremål inden middag. Kan til gengæld virkelig, virkelig ikke lide at skulle op klokken seks.

Hov, og så kom posten lige med Mandens fødselsdagsgave - han har godt nok først fødselsdag på søndag, men han får nok lov til at pakke den op ligeså snart han vågner. Tænk, nu bliver vi et hjem med smartphone.

Støvlehistorien

Det hele startede med at jeg fik et gavekort til Matas til min fødselsdag. Jeg har familiemedlemmer der er af den overbevisning at Matas altid har noget man kan bruge. Den overbevisning lider jeg ikke af - faktisk ville en butik som Matas overleve i ca. 0 dage hvis verden var befolket udelukkende af mine kloner. I et forfængeligt håb om at der måske var et eller andet brugbart gik jeg derned (5,5 minutter fra min hoveddør - jeg tog tid) for at kigge. Jeg ville gerne kunne sige "der var ikke noget jeg kunne bruge", men jeg ved det helt ærligt ikke, for inden jeg fik set hele butikken fik jeg akut fnidder og måtte ud igen.

Heldigvis ligger bogbutikken lige overfor, og så kunne jeg gå over og dufte til noget papir og nogle puslespil. Det ville jo være en skam hvis turen derned skulle være helt spildt, og det er jo snart jul og ønskeliste-tid. Og apropos ønsker, så manglede jeg da egentlig også nogle nye vintersko. Da jeg tog de gamle frem (jeg skulle lige til at skrive "dem fra sidste år", men så gik det op for mig at det er fem et halvt år siden jeg købte dem) og gik udenfor med dem blev jeg mindet om at de faktisk er utætte i bunden, og at jeg sidste år havde planlagt at smide dem ud. Som beskrevet andetsteds på bloggen er jeg typen der går i mine sko til de er slidt igennem - og så lige lidt længere - så jeg har nok tænkt at de godt liiige kunne holde en sæson til. Det kunne de ikke, og så kom jeg i tanke om at nede i Zjoos har de Doc Marten støvler med foer til 1300kr, som jeg ville købe hvis jeg var rig. Det viste sig i øvrigt at være en overflødig overvejelse, det der med om jeg var rig eller ej, for de havde ikke flere i min størrelse. Ja, jeg spurgte. Skader jo ikke lige at prøve, vel. Ok, måske havde jeg også lidt tænkt mig at købe dem, so sue me.

Efter lidt surmulen for mig selv kom jeg overens med udsigten til at skulle gå i mine hullede røde lærredsko hele vinteren (indtil vinterstøvlerne kommer på tilbud, forstås) og havde vendt næsen hjemad, da jeg kom forbi hvad jeg altid tænker på som Den Skumle Skobutik. Den ligger nede i en kælder, han tager ikke dankort og der er ikke skyggen af et kendt mærke i butikken. Til gengæld havde han 2 par støvler for 500 - frit valgt i hele butikken. Indsæt selv glimmer og kærlighed-ved-første-blik-musik her. Så var der nok lige billige vinterstøvler til mig.

Fandt ret hurtigt det par der kommer til at være Primær Fodtøjet denne vinter, men hvad skulle det andet par så være? Manden har tit plaget for at jeg skulle have sådan et par lange, sorte støvler, men de plejer jo at koste fra 800kr og opefter, og det giver jeg altså ikke for et par støvler, slet ikke når de ikke er til at gå i (uden at vi behøver gå mere i detaljer) Nåmmen, det var jo "frit valg i hele butikken" og Den Skumle Skobutik har et forbløffende stort udvalg af lange-sorte-støvler-med-stilet-som-kun-strippere-kan-finde-ud-af-at-gå-i, og så købte jeg altså et par. Ikke fordi jeg har ben, evner eller krop i det hele taget til at bære dem, men fordi jeg ved Manden bliver glad. Desuden har han Man-o-vision, der på magisk vis gør at han ikke kan se hvor kikset jeg rent faktisk ser ud med sådan nogle på. Jeg skal nok spare jer for billeder, men jeg har tegnet en lille tegning til jer for at illustrere min pointe:

Faktisk udseende vs. udseende som opfattet med Man-o-vision

Jeg ville bare ønske man også kunne få Man-o-vision til kvinder. Ville faktisk blive noget sjovere at se sig selv i spejlet.

UPDATE: Manden foretrækker tegningen af det faktiske udseende - må konkludere at Man-o-vision også gælder tegninger. Manden argumenterer "Men hun er sødest. Og det er jo hende der har bagt bollerne"

IKEA-goodness

Vi har i øvrigt (til en afveksling) været i IKEA, hvor vi købte den der reol-løsning jeg ønskede mig. Bortset fra at jeg ønskede mig tre røde låger, og ikke kun den ene de havde på lager. Den er awesome og med glaslåger og spejl-vitrine-dims bag to af dem, så nu er der plads til Lego og service og duge og bar og posen med nytårsgejl. Og så er kassen-med-alle-ledningerne blevet konverteret til skabet-med-alle-ledningerne, som jeg frygter lidt vil eksplodere ud over det hele hvis nogen forsøger at åbne lågen. Manden siger han har prøvet at åbne og at det skete der slet ikke noget ved, men måske er det bare noget han siger så JEG går ind og prøver at åbne lågen og før jeg ved af det ligger jeg midt på gulvet under et bjerg af ledninger, tamagochier og gamle computermus. Bemeldte skab har dog ikke en glaslåge - de er reserveret til de skabe med de pæne ting, såsom fx nydeligt stablede tallerkener sammen med et fødselsdagsflag og et lille kagefad i glas, som jeg fandt i genbrugsen den anden dag. Ahmmen, det er blevet så yndigt. Ligepræcis på den der pæne måde alle andre altid formår at fremstille deres ting på. Bare ærgerligt at resten af kontor/gæsteværelse/opbevaringsrum/fjernlager/legolager stadig ligner noget fra mit hjem.

Nå, men jeg kan jo altid nøjes med bare at vise jer et billede af reol-delen af rummet - men så må I også love at I forestiller jer at resten af rummet er ligeså pænt og smagfuldt indrettet.

Mind mig lige om det der billede hvis jeg glemmer det. Har vist efterhånden en del hængepartier, som jeg ikke får gjort noget ved, og ikke har tid til lige nu for vi skal ud til Kaye og Jyden og nasse aftensmad. Ta'.

Swag

Nu plejer jeg ikke at skilte alt for meget med hvor jeg bor, men altså, der har været sådan noget cykelløb her i weekenden. Vi gik en tur ned og kiggede og jojo, vi så Nicki Sørensen vinde, men i virkeligheden var jeg mest dernede for at score swag. Ikke at der var overvældende meget, men gratis ting er altid godt. Så nu har jeg en über-irriterende klap-hånd og en god stak reklame-bolcher. Sidstnævnte holder dog nok ikke så længe.

Og nu vi taler om ting, så var vi lige et smut i Stereo Studio i går. Her hos os foregår "et smut i Stereo Studio" ved at man tager sine små-sparepenge (i går 1240kr fra krukken med småmønter) og så hiver tilbuds-dvd'er ned fra hylderne indtil det ca passer. På en eller anden måde kommer det altid til at passe med at vi kommer hjem med 20 nye film - og i går var der også et par Barney Stinson-bøger med.

Så nu er vi klar til ferie på sofaen med sunlolly'er og reklame-bolcher indenfor rækkevidde.

Gab!

Jeg synes der var et eller andet jeg ville skrive om. Men nu har jeg glemt det.

Det er nok blevet væk blandt flyttekasser, Ricardo-model og ultralydsdate i overmorgen.

Gør det nogen noget at jeg bare går i seng nu?

Det ender altid med en Sony-model

Jeg har jo længe været forelsket i sådan en Kindle ovre fra Amazon. Længe. Årevis. Og så kom den nye jo, og var billig og så tænkte jeg "DEN må jeg godt få til jul"

Men SÅ var det at jeg så at Sony havde lavet en ny en, som man faktisk sådan uden videre kunne få lov til at købe i DK. Og som havde touchskærm. Og kunne fås i rød.
Til gengæld er det så kun i USA og Canada (og vist delvist UK) der er adgang til Sony's ebook store. Og hvad skulle man så med en e-bogslæser, hvis man ikke havde nogen e-bøger?

Så kom jeg så til lige at smutte forbi Sony Center på vej hjem idag. Og de havde lige en stak liggende og så kunne jeg godt mærke at PRS-650 (i sort, for rød er åbenbart kun for de særligt uvalgte, aka nordamerika) skulle med mig hjem. Selvom jeg ikke har spurgt Manden. Hvis han spørger tog den selv mit dankort og betale inden den hoppede ned i min taske.

Og jeg lååååååve it. Love it. Love it. Love it. Den kan alt. Altså, indefor rimelighedens grænser (men hvorfor skulle den også kunne lave kaffe? Vi har jo en MokkaMaster)

Så nu har vi en Sony Playstation 2, en Sony Playstation 3, et Sony Bravia fjernsyn (låååve it) og en Sony Reader. Og en Sony Ericsson mobil.

Det var ligesom da vi var ude og sondere terrænet for ny bærbar. "Iiiih, har du set?! DEN er da fin!!" og så var det kraftedeme en Sony Vaio.

Og jeg er ellers den nærige type, der går rundt i lillebrors aflagte dynejakke fordi de 500kr en ny vinterjakke koster jo godt liiiige kunne bruges bedre på noget andet.

Som fx en e-reader.

PS. Bogproblem løste sig selv, da jeg fandt ud af at google books er i ePub format - gratis bøger ud over det hele!

Voksen og følsom

Nåmmen, jeg blev jo det der 24 for nogle dage (*ahem*) siden. Føles lidt ligesom 23, bare koldere (men det er måske bare fordi vi ikke har sat varme på endnu, fordi det stadig er sommertid) Og så føles det også lidt sjovere når man har 8 assorterede Icing Colors, en Nigella Ekspres kogebog, Lego Creationary og en Bullerfnis cd (hvor sej er min mand ikke lige, at han finder på sådan noget?) Jeg har også et tørrestativ, men det er ikke så sjovt, bare praktisk.

Og kagen endte med en Elg-model. Skulle bare have sugekop-opvaskebørster fra Ikea. Blev 128kr. Til gengæld er mine nye dyre-udstiksforme seje.


Og nåja, så hjalp min søster med at dekorere 100 mini-muffins som jeg kunne dele ud henne i skolen

TSCT

Nej, det er ikke forkortelsen for en tv-serie, men står derimod for The Spoon Compatability Test.

Manden og Konen har læææænge ledt efter nyt bestik, som erstatning for det der 80er noget med brune (engang sorte?) håndtag. I ved hvad jeg mener.

Nå, men for noget tid siden fandt vi en-de-lig noget der ikke var for grimt/for mærkeligt/for Georg Jensen, men til gengæld perfekt på alle måder. Bortset fra prisen (som jo egentlig minder meget om prisen på alt muligt andet, men vi er nærige/fattige) Selv på tilbud var det noget med 50kr pr del. Altså, helt ærligt. 50kr for en GAFFEL?

I mellemtiden, mens vi gik og drømte om det der bestik, faldt vi over en sofa vi godt ville have. Som kunne alt det vores sofa skal kunne, og som ingen andre sofaer vi har set kan. 23.000, tak.

Så, det der bestik var jo ligepludselig ikke så dyrt, vel?

Jeg er glad for vi købte det. Det er najs. Jeg vil have hele mit hjem skal matche den ske. Jeg vil gerne bo i det hjem som den ske hører til i.

Desværre scorer den der sofa ret højt i TSCT (så jeg bliver ved med at længes efter den). Især den røde udgave.

Selvom sofa-salgskvinde PS besvarede mit "det er en skam det røde stof er så ru" med "Ja, og så bliver man træt af farven"
Hvorimod jeg jo aaaaldrig bliver træt af at kigge på kedelige brune, grå og nuuuude (hvad fanden er det for en farve?!) sofaer

PPS. Kom også til at bede venlig Imerco-mand om at bestille supersmarte rosti-skåle hjem til mig

PPPS. Nåh ja, det der bestik er D+W ovre fra Raadvad