Hvori jeg finder, at fysiske butikker generelt er overrated

Så skulle jeg hente en pakke på posthuset.

Det er jo julegavetid, og jeg tænkte at jeg hellere måtte få hentet pakken, for så er alle julegaver på nær halvanden i hus (halvanden julegave, spørger du? Det er fordi der er en, som vi helt sikkert skal have købt til, og en som vi måske skal købe til hvis vi finder noget). Jeg havde ellers afsat hele dagen til at gøre indhug i Ulysses - for det er sådan en bog, man er nødt til at afsætte tid til - men efter 50 sider trængte jeg til luft. Ikke mindst mentalt.

Mig: "Det er den mest crazy bog jeg nogensinde har læst."
Manden: "Er det bare sådan en what the fuck-bog?"
Mig: "Ja. Jeg forstår ingenting. Overhovedet."
Manden: "Så du ved ikke hvad der sker?"
Mig: "Det er ikke det... eller, jo... nej, jeg aner ikke hvad der sker, men man er ligesom lost på et langt mere grundlæggende plan. Tegnsætning, retstavning, sætningskonstruktion... han ser ret stort på det hele."
Manden: "Den giver bare ingen mening?"
Mig: "Nej. Ingen overhovedet. Og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme igennem 630 sider mere. Men jeg har heller ikke lyst til at lade være med at læse den. Jeg elsker den. Vent, jeg læser lige et stykke op for dig..."

Efter endt oplæsning ("Inshore and farther out the mirror of water whitened, spurned by lightshod hurrying feet. White breast of the dim sea. The twining stresses, two by two. A hand plucked the harpstrings, merging their twining chords. Wavewhite wedded words shimmering on the dim tide") kom vi i tanke om a det er torsdag, og dermed vaskedag, og så skulle vi lige have sengetøjet af og med ned i maskinen. For sådan går det jo, når man vover sig ud i hverdagen igen. Så er der pludselig vasketøj i stedet for poesi.

På vej ned i Kvickly (hvor posthuset ligger, og selvom Post Danmark forsøger at bilde os ind det er for nemhedens skyld, så ved vi jo alle sammen godt, det er fordi de ikke længere har råd til posthuse) tog vi lige et sweep gennem gågaden, samlede et par julegaver op og kiggede efter bukser og/eller skjorte til Manden (no luck) og The Elusive Uniball Eye Needlepoint til mig (no luck i boghandlen, hvis udvalg af blæk-penne er horribelt). Jeg spurgte om det var ok vi gik om i kontorforsyningen - vi handler der faktisk ikke, fordi indehaver er så jävla træls, men måske kunne vi være heldige.

Vi var heldige. Eller, jeg var. Jeg tror Manden er ret ligeglad med Needlepoint'en. Han er ikke så specifik med kuglepenne. Faktisk hoarder han dem, alle slags, altid. På et sygeligt plan. Jeg siger jer: Lån aldrig en kuglepen ud til Manden. Nå, men hvorom alting er, så havde Irriterende Indehaver en kæmpe bunke af lige præ-fucking-cis den pen jeg ikke har kunnet finde andre steder. Jeg udtrykte min begejstring, fordi Uniball har lavet en ny udgave af Needlepoint'en. Og så var det Irriterende Indehaver blev træls og sagde at det havde de i hvert fald ikke - mon ikke jeg havde kigget på en anden pen (koldt, nedladende smil). Nej, det tror jeg så ikke. Jeg havde faktisk kigget i uni-ball's sortiment, hvor lige netop den pen ikke optræder længere (det gør den i hvert fald ikke i UK-sortimentet, som var det eneste jeg kunne få lov til at se på uni-ball's knap så velfungerende side).

Det var ikke fordi det huede mig at lægge penge i hans trælse hænder, men man må jo proviantere når man kan, så jeg købte otte penne (to sorte, seks ass.). Han garanterede mig at han altid har de penne, men det tror jeg nu han får svært ved, hvis uni-ball ikke sælger dem længere. Med mindre det selvfølgelig er fordi han ikke rigtigt sælger nogen, fordi ingen gider handle hos ham, og hans lager derfor varer evigt.

Vi havde også kigget på en ny kalender (til mig) i boghandlen, men der var ikke nogen der var helt rigtig (igen: jeg er måske en anelse specifik med mine kontorartikler), så nede hos kontorforsyningen stod Manden og funderede, mens jeg testede kuglepenne.

Manden: "Gad vide hvilke kalendere de har her?"
Mig: "Nok de samme som alle andre steder..."
Irritende Indehaver: "Det skal I nu ikke være så sikre på."
Mig: "Det er i hvert fald den samme Mayland. Til samme pris."

Næste prøvelse: Posthuset. Vi har efterhånden været dernede så mange gange, at vi ved vi skal tage en dyb indånding og forberede os på det værste. Altid. I dag var ingen undtagelse.

Mig: (har både sms med pakkenummer og sundhedskort klar) "Jeg skal hente en pakke"
Evigt sur PostDK-medarbejder: "..."
Mig: "Til K. Langt-Efternavn"
PostDK: "Skal den hentes i dag?"
Mig: "??" (ja, selvfølgelig skal den fucking hentes i dag, det er derfor jeg er her)
PostDK: (utålmodigt) "Ja, hvad dag??"
Mig: "Øøh... d.25 fik jeg..."
PostDK: "Ja, det er jo ikke i dag" (fornemmer at det vist skulle være en joke, men han lyder bare træt og sur)
Mig: "Skal du se pakke-nummeret?"
PostDK: "Ja, på et tidspunkt" (det er her mere end tydeligt han forventer jeg kender til hans normale procedure for pakkeafhenting, men jeg er desværre ikke tankelæser, så han tager modvilligt og med et suk imod telefonen)
PostDK: "Ah, den niende, står der" (går ud for at finde pakken)
Mig: (hvisler til Manden) "WTF? Hvorfor kunne han ikke bare sige det var afhentningsfristen han skulle bruge? AAAAAARGH, jeg fucking hader dem. Tror seriøst kun de ansætter folk, der intet aner om kundeservice."
PostDK: "Her er den. Må jeg bede om de sidste fire cifre i pakkenummeret" (som du fucking LIGE HAR SET på min telefon)
Mig: oplyser pakkenummer
PostDK: "Så skal jeg bare bede om din underskrift på den her..." (derefter "kækt" henvendt til Manden) "...og så kan du tage den her (pakken, red.)"

Redeeming feature ved at posthuset ligger i Kvickly er, at man bagefter kan gå hen til bageren og få en fransk hotdog til en 10'er. Så det gjorde vi. Det er Post Danmarks skyld hvis jeg bliver fed igen.

Vel hjemme igen og med frisk te på kanden kiggede jeg i min kalender. Og kunne konstatere at det overhovedet ikke er en Mayland. Hvilket forklarer hvorfor jeg ikke har kunnet finde en eneste Mayland, der så rigtig ud. Jeg kan til gengæld ikke huske hvor filan jeg købte kalenderen sidste år. Manden så på kalenderen og derefter på den tændte computer: "De har vel en hjemmeside..." (spoiler-alert: Ja, det har de)

Begejstringen fulgte umiddelbart, for gæt engang: Jeg kan få en 2015 kalender, der er helt magen til min 2014 kalender! Bortset fra at jeg i 2015 kan få en med små huse på. Og hey! Der var også en butik. Og, og, og, og... den koster kun 32,50kr (inkl. moms). Plus 38,75kr i porto. Stadig billigere end den jeg kiggede på i boghandlen.

Jeg kunne så oplyse Manden om, at der ville være gratis fragt over 300kr, så om vi skulle kigge om der var andet?

Så kunne han da egentlig også godt bruge en ny kalender. Så gik jeg muligvis lidt i selvsving over en projekt plan. Uuuh, og så var der en kæmpe væg-kalender, med whiteboard-overflade. Det var da smart. Jamen, I ved hvordan det går i den slags netbutikken. Eller, det er måske kun mig, der kan gå i selvsving over planlægningsværktøjer, men så kender I det garanteret fra tøj. Eller sko. Eller hvad det nu er.

162,50kr i alt. For det hele. Inkl. fragt. Jeg valgte (næsten) alt det jeg ville have og jeg kom stadig ikke i nærheden af de 300 fragtfri kroner. Det blev faktisk stadig mindre end det den eneste næsten-ok kalender i boghandlen.

Internet, det er derfor jeg elsker dig.