Stadig bange. Når jeg vågner, når jeg skal tisse, når min mave kramper/vokser/giver sig/hvad det nu hedder. Når jeg kommer til at tænke på hvor lillebitte den er, derinde i min mave, og at der ikke er nogen til at passe på den.
Ønsker mig at der var fredag i morgen. Jo tættere det kommer på, jo mindre tror jeg på det, jo længere væk forsvinder tankerne om en rigtig lille baby. Fordi jeg er så bange. Og så bliver jeg bange for at alt det bange og negativ og ked af det ikke er godt for sådan en lille en.
Fredag er stadig 100 år væk. Jeg ville bare ønske man kunne VIDE noget. At ens maveskind blev transparent så man lige kunne kigge ind og tjekke. Eller at man havde indbygget puls-måler i maven så man hele tiden kunne mærke om der var noget.
Nåh ja, så skal jeg jo så også lige til eksamen på torsdag. Virker pludselig som en mindre detalje. Og min største bekymring er hvordan jeg skal kunne sidde fra 9-12 uden at kunne gå ud og tisse hele tiden og uden at kunne lægge mig på sofaen med en skive hvidt brød med smør i fem minutter (/timer)
Hvad sker der egentlig for graviditetskroppen? Er da herre usmart at man både er sulten h.e.l.e tiden og bare slet ikke kan udstå tanken om mad
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.