søndag den 26. december 2010

Mens vi venter

Jeg har et mærkeligt forhold til at den der test var positiv. Indtil nu er 100% af graviditeter her i husstanden jo endt med et uønsket udfald, så mit erfaringsgrundlag er rigtig skidt. Der er en del af mig som bare ikke tror på at der er noget (selvom 2 ud af 2 tests viser positiv) og en del af mig som er frygteligt bange og fortabt og bare be'r og be'r og be'r om vi ikke nok må få lov at beholde den her.

Vi tæller dage. Dage til at det hedder 7+0 og vi kan få foretaget en scanning. Og selvom der gerne skulle ligge en tid hos lægen inden da, tæller det bare ikke rigtigt - jeg tør bare ikke tro på det før vi har set et lille mini-hjerte der slår som det skal. Heldigvis var vi enige om, at næste gang (som pludselig er nu) skulle vi have en scanning så tidligt som muligt, selvom det er dyrt.

Den sidste uge med Ærten endte med at blive det der slog hårdest - jeg var i 13. uge og vi havde lige åndet lettet op, for så var den værste risiko jo overstået. Det var den bare ikke, og jeg har simpelthen ikke nerver til at gå i to måneder igen og ikke vide noget.

Så indtil videre kan graviditetsoplevelsen opsummeres med:
  • 2 positive gravidtitetstests
  • Morgensurhed (værre end normalt)
  • Træthed (orker ikke at bevæge mig efter 19.00)
  • Sart mave i oprør over 2 daglige vitaminpiller med øget jernindhold
Og at der ellers er totalt mangel på oprørt sindsstemning over situationen

2 kommentarer:

  1. Træthed er et godt tegn, og også morgensurhed. Det er hormonerne. Der sker ting i din krop, den bygger! Måske kan du finde nogle gravid vitaminer uden så meget jern? Jeg var glad for dem fra New Nordic, fås vist i matas, de var organisk fremstillede og var ikke så hårde ved min mave, som de alm.

    SvarSlet
  2. Jeg stoler bare ikke på de der hormoner - havde graviditetssymptomer hele vejen med Ærten også. Har åbenbart spasser-krop der ikke opdager når det ikke virker.
    Og tak for vitamintippet, men fortsætter med dem jeg har. Mest fordi de var gratis (rester fra min svigerinde) :)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.