Og så sagde vi lige at det Moren sagde gjaldt

Jeg er godt nok glad for at vi fik den der nemme og totalt problemfrie start. Det gør det ca. en milliard gange nemmere at tro på "det er en fase det er en fase det er en fase" når Gryntegrisen pludselig beslutter at det ikke længere er cool at falde i søvn ligeså stille (for sig selv, helst). Og at det er umuligt at sove videre hvis sutten falder ud. U.mu.ligt. Så Moren skal rode rundt i sengen efter den !(&"%&"#¤ sut en milliard gange hver nat, for på mystisk vis kan barn-næsten-uden-motoriske-evner formå at smide sutten ad pommern til. Eller lægge sig på den (WTF?!). Hver gang.

Men sådan er min Gryntegris jo ikke (blev der sagt). Vi kender hende, og ved (!) hun er sådan en der har nemt ved at falde i søvn og sove, så når hun ikke har må det jo nødvendigvis være fordi der sker et eller andet. Og ikke fordi hun er ved at ændre vaner (blev der sagt). Det er så synd for hende at hun slet ikke kan finde sin indre zen, og mit hjerte bløder når hun halv-vågner og er ulykkelig fordi hun tydeligvis har haft mareridt (hvad har sådan nogle små størrelser mon egentlig mareridt om?). Men jeg synes også det er synd for os andre. Lidt. Altså, vi er ikke ved at dø, vel, og det er ikke fordi hun på den måde bliver hysterisk og træls. Men hun tilbringer godt nok lidt for meget tid på ikke-rigtig-vågen-ikke-rigtig-faldet-i-søvn-og-jeg-skriger-hvis-du-lægger-mig-stadiet. Men sådan er hun jo ikke, så det går jo over.

Og det går jo i den grad over inden vi skal holde stor fest på mandag. Blev der f*cking sagt.

-------

Nå, nu er det vist også min tur til at holde i baby-hånd.