På sådan en helt almindelig onsdag

Jeg kunne jo skrive om at det er min tur til at have mødregruppen i dag, og at jeg bare slet ikke har fået nået at gøre rent. Bliver nok nødt til lige at give badeværelset en hurtig omgang. Ellers er det vist for klamt (for andre).

Eller om at Gryntegrisen sked ud over sig selv (tidligere) i morges, for derefter at kaste op umiddelbart efter jeg havde puttet hende igen, så jeg så kunne få lov til at afslutte mit toiletbesøg en aaanelse tidligere end jeg havde lyst til, for at flytte barn fra våd seng, fordi Manden ikke havde hørt en skid. Det gjorde han til gengæld et kvarter senere, da Grynten pruttede (ja, igen) og skulle skiftes (igen). Lige mens jeg ellers var på vej i et ah-så-har-jeg-lige-huset-for-mig-selv-i-en-times-tid-bad.

Eller om den der kage, som bliver så mega awesome hvis den bare tilnærmelsesvis kommer til at ligne min tegning. Men det er jeg seriøst i tvivl om, og er ved at få i panik, for der er satme meget der skal klappe og falde i hak og gøres på det rigtige tidspunkt med sådan en kage. Er i det hele taget lidt i stress-mode over den fest, selvom jeg glæder mig helt vildt og tror det bliver 100% som vi drømmer om.

Eller om hvor træt jeg bliver når jeg hører/ser/læser indlæg om at lærerne bare er nogle dovne svin, der piver og som skal tage sig sammen. For de slider og slæber fandeme i forvejen, og selvfølgelig skal de have en overenskomst som sikrer ordentlige arbejdsvilkår. Det er det vi har overenskomster til. Og I skal ikke forsøge at bilde mig ind at det er ordentlige arbejdsvilkår at den enkelte kommune/skoleledelse kan vedtage at der ikke skal være noget forberedelsestid, hvis de har lyst til det. For nej, folkeskolen kan ikke sammenlignes med "enhver anden virksomhed", for det er !&"%#/("# ikke nogen virksomhed. Det er en skole, som (ud)danner vores børn, og som former dem som mennesker og samfundsborgere. Hvis skolen var en virksomhed ville det gøre eleverne til varen, og det synes jeg bare ikke er i orden. Selvom det vist er i tidens ånd at behandle mennesker som sådan.

Eller om at Gryntegrisen er det mest fantastiske lille menneske i verden. Seriøst, der er jo nogen som har taget alle gode ting i hele verden og destilleret det ned til én baby. Er ked af det på jer andres vegne, som må nøjes med andenrangsbabyer. Jaja, jeg ved det, de er også lækre, men de kan jo umuligt være ligeså dejlige som min lille Grøffe.

Eller om Jydens runde fødselsdag i lørdags, som Grynten bare klarede så fint, og som var virkelig hyggelig - selvom vi alle tre var pænt smadrede om søndagen (især Manden, som tog i byen med AD efter festen). Gryntegrisen vågnede nærmest ikke op hele dagen.

Eller om at jeg føler mig som en dårlig mor når jeg for 17. gang på en dag beder Manden om at putte Babyen, fordi jeg faktisk bare ikke har det godt og ikke kan finde ro nok i mig selv til at give videre til Grynten. Men jeg føler mig også som en dårlig mor hvis jeg ikke beder Manden om det, for så er Grynten stuck med en forælder, som ikke kan finde ud af at være ordentligt til stede, og jeg synes jo hun fortjener at blive lullet og puttet af den som gør det bedst. Jeg vil ikke ende som hende der sidder på sofaen og siger "åh, jeg er dårlig, kan du ikke lige ordne det". Men jeg vil heller ikke ende som hende der hvæser "sov så for satan, din møgunge".