Låveståry, del 7

I starten af juni fik jeg min egen lejlighed. 18kvm, 50 meter fra Ex'en (så det var nemt at flytte). Det var dejligt ikke at være husvild længere, men det der eneboer liv var bare slet ikke mig. Efter en tur i IKEA var lejligheden blevet rigtig hyggelig, og jeg nød at være single, det var slet ikke det. Det var bare så kedeligt, når jeg var alene.

Så efter eksamen tog jeg på ferie hos Vikaren, der stadig stillede sofa til rådighed - selvom vi nu oftere endte i hans seng begge to. Han boede sammen med sin fætter, men han var næsten altid ude hos sin kæreste, så vi havde for det meste lejligheden for os selv. Undtagen de dage hvor gutterne kom forbi til bob og øl, inden turen gik videre i byen. Det var faktisk alt sammen skidehyggeligt; alt for meget captain og cola, alt for ubekvemme sko, alt for klamme mængder Ben & Jerrys, alt for sene nætter, alt for uansvarlig sex.

Jeg nød i den grad at være fri... ej, skal I være så pernitne?... ok, ok, at være uansvarlig, så. Det var skønt ikke at være bundet af noget nogen, og kunne være sammen med hvem jeg ville uden dårlig samvittighed. For Vikaren var jo ikke den eneste jeg så, han var bare den jeg så mest. De fleste andre var for kedelige/for gamle/for creepy/for gifte, og jeg var overhovedet heller ikke klar på et nyt forhold, så for det meste blev det kun til en enkelt, øhm, skal vi ikke bare kalde det "date".

Efter et par ugers ferie skulle Vikaren på rigtig ferie. Først på lejr med nogle unger i en uge, og så direkte videre til Irland. Så det var ligesom slut med underholdningen og jeg måtte tilbage til eneboerlivet i Forstaden. Dagen inden han skulle flyve ringede Vikaren til mig i de ti minutter han tilfældigvis havde tilovers, bare for at sludre. Troede jeg. Lige indtil han sluttede samtalen af med en bombe.

"Jeg tror jeg er ved at falde for dig"



...ja, det blev verdens korteste afsnit, ok? Jeg havde troet det ville fylde mere at skrive om den sommer, for den fylder så meget i min hukommelse. Men den var åbenbart ret indholdsløs i virkeligheden...