Den Store Mandegavedag

Jeg sagde jo jeg ville glemme at fortælle om den. Hvorfor var der ingen der mindede mig om det? Jeg kan jo ikke huske alting selv med den der ammehjerne.

Dengang jeg tænkte jeg skulle skrive det her indlæg ville jeg starte med "den anden dag"... men nu er det faktisk gået hen og blevet en hel måned siden. Lige pludselig. Jamen seriøst, hvor bliver den tid af? Lige om lidt starter Grynten jo i skole med den fart!

Nåmmen, anyway, for noget tid den der måned siden begyndte jeg at synes der måske var gået lidt for meget Far og Mor og lidt for lidt Mand og Kone i den. Jeg følte mig lidt glemt, og jeg følte at jeg glemte Manden, så jeg ville gerne gøre noget særligt for ham. Men er I godt klar over hvor svært det er at finde på noget storslået og romantisk, når det også skal være overkommeligt og muligt at udføre mens man passer et spædbarn?

Jeg startede dagen med at hente rundstykker. Måske ikke toppen af romantik, men klart i den overkommelige kategori. På vej hjem hentede jeg dagens første gave; en ny kæde til hans vielsesring. Han vil helst have den om halsen, men den gamle kæde knækkede for efterhånden længe siden, og han har ønsket sig en ny og mere holdbar en af slagsen lige siden. Det er alene nærig-kones skyld han ikke har fået en før.

Efter rundstykker og gave fra morgenstunden blev jeg udråbt til "Verdens bedste kone". Det var egentlig lidt tidligt på dagen, med de ting jeg havde planlagt, og jeg fik faktisk lidt ondt i maven over om det var fuldstændig overkill. Især nærig-kone og vi-tager-fælles-beslutninger-om-alt-især-økonomi-kone fik ondt i maven.

Til frokost fik han den gave han (vist nok) er gladest for. Han var helt ahmmen-flere-gaver-nu-får-jeg-det-helt-dårligt-for-jeg-har-jo-slet-ikke-noget-til-dig da han så pakken på tallerkenen, og så var det jo alle pengene værd. Jeg havde fået lavet et dogtag med Ronans fodaftryk, navn og fødselsdato på den ene side og Gryntegrisens på den anden, så han også kunne have dem med sig, ligesom jeg har (jeg har en ring for hver af dem - som jeg dog ikke har på for tiden, fordi de hænger fast i alting og det er mega upraktisk når man også har et lille barn) Efter det blev jeg forfremmet til "Verdens endnu mere bedste kone!"



Til aften gik vi en tur med barnevognen, og jeg fik sneget os i retning af Cafeen Med Den Gode Burger. Han lurede selvfølgelig på vejen hvor det bar henad, men han havde slet ikke opdaget at jeg havde ringet i forvejen og bestilt, så han bare skulle hente det. Efter vi kom hjem sneg jeg den sidste gave ned i posen, mens han skiftede Grynten. Jeg havde været virkelig, virkelig meget i tvivl om den gave, for det krævede at jeg traf nogle relativt store beslutninger selv. Den ene var at bruge yderligere 1400kr (halvdelen af diverseposten), den anden at Grynten skal passes for første gang.

Et par dage inden Den Store Mandegavedag fandt jeg ud af Bryan Adams ville give koncert i Det Mørke Jylland (vi har noget med Bryan Adams, men mere om det i et senere afsnit låveståry). Jeg ville egentlig se tiden lidt an, og snakke med Manden om det, men der var næsten udsolgt med det samme, og så købte jeg dem simpelthen. Uden overhovedet at planlægge noget først. Heldigvis (og selvfølgelig) var min mor helt indstillet på at passe Grynten imens, og så havde jeg pludselig besluttet at Grynten er gammel nok til at blive passet af nogen andre end os.

Heldigvis (og selvfølgelig) blev Manden glad, og vi glæder os begge to virkelig meget. Selvom det allerede er på fredag, og Grynten stadig bare er lille bitte. Jeg syntes ellers der var så længe til da jeg bestilte billetterne.