lørdag den 23. marts 2013

Og så sagde vi lige at du bare lukkede røven

Nå. Jeg er så gift med sådan en, der er ven med en masse idioter på Facebook. Det er ikke bare mig, han siger det også selv. Jeg ved ikke hvorfor han ikke bare defriender dem og får det overstået, så vi slipper for deres topnedern statusopdateringer (og jeg siger vi, for vi deler jo alt). Den seneste skudt-i-hovedet påfund der florerer blandt hans trælse vennekreds er den her:



Har I set den? Den er så åndssvag at jeg får lyst til at give dem en seriøs sviner. Men det kan jeg desværre ikke, for jeg er jo ikke venner med dem, og kan derfor ikke kommenterer på deres billeder, og Manden er sådan en der godt kan lide at komme overens med alle, så jeg må ikke bruge hans konto til bemeldte sviner.

Jeg har mange gode argumenter for hvorfor den er åndssvagere end det burde være tilladt. Men jeg tænker at jeg har intelligente læsere, så I kan nok godt selv se det.

Brygger lidt på at lave en useriøs parodi om den stakkels ko, der skal sove i en stald (FOR DET VILLE DU JO ALDRIG GØRE MOD ET BARN), men er bange for der er nogle der så ville starte en gruppe om vi skal have koen ind i soveværelset.

6 kommentarer:

  1. Hørt!
    (især overskriften)

    SvarSlet
  2. Ååååh dem flyder min facebookvæg også over med. Jeg brækker mig. Men jeg kan ikke tage mig sammen til at slette nogen... Det er godt til lige at blive mindet om hvor store idioter der findes rundt omkring ;)

    SvarSlet
  3. Jeg synes nu de har en pointe. Hvis man ikke kan klare begge dele, burde man ikke have anskaffet sig et husdyr til at starte med. Og kan man ikke klare at passe et husdyr, håber jeg godt nok, der er andre der sørger for, at deres børn få det ok. For husdyret er trods alt den nemme del!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og hvis man ikke kan kende forskel på børn og dyr burde man nok ikke få børn.

      Det eneste ansvarlige at gøre hvis man af den ene eller den anden årsag ikke længere kan have sit kæledyr er da at finde et rart hjem til det.

      Det gælder jo i øvrigt også børn. Der er det bare de sociale myndigheder og ikke gul og gratis man bør kontakte hvis man ikke magter opgaven.

      Et dyr er kun er dyr, og så længe man sørger for at dyret er et sted hvor det bliver passet ordentligt ser jeg ingen grund til at man partout skal beholde det i 15 år, hvis nogen i husstanden får allergi, ens økonomiske situation ændrer sig, man får børn (som man PS ikke ved hvad kræver på forhånd) etc etc

      Slet
  4. Du tager jo netop ikke ansvar, hvis måden at håndtere det på er gennem en FB opslag. Ingen kan se 15 år frem i tiden, men mon ikke de fleste har en ide om, hvor vidt de skal have børn eller ej og kan man ikke klare begge dele, ved man det nok godt selv og så må man sq tænke sig om og tage valget fra start af.

    Jeg synes faktisk opslaget er godt. Der er alt for mange idioter i det her land, der anskaffer sig et kæledyr uden at overveje, hvad det kræver. Forhåbelig overvejer de, hvad det kræver at få et barn, for man kan ikke bare aflevere ungen på Ingers kattehjem, når det bliver træls.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvordan fanden skulle man vide om man kan klare begge dele?! Man ANER jo ikke hvordan det bliver at få et barn - og nej, jeg tror faktisk ikke de fleste har en ide om de skal have børn om 10 år. Og det er nok også de færreste som kan se ud i fremtiden og vide om børnene får allergi, eller hunden bliver jaloux eller aggressiv.

      Og hvorfor er det ikke at tage ansvar at spørge sit netværk om der er nogen kærlige individer som kan tage sig bedre af dyret end man selv kan? Det er da sådan man når ud til fleste mennesker, og endda nogle man kender, så man kan vurdere hvordan ens dyr vil få det.

      Det er simpelthen så fucking åndssvagt at sige "DETTE VILLE DU ALDRIG GØRE MOD ET BARN! HVORFOR SER DU DET SÅ SOM ACCEPTABELT MOD EN HUND?" For der er kraftstejleme mange ting man aldrig ville gøre mod et barn, men som er acceptabelt mod en hund - have det i snor, lade det sove på gulvet, kræve absolut lydighed etc. Et barn og en hund er IKKE det samme, og kan IKKE sammenlignes. Og DERFOR er opslaget åndssvagt. 100% gennemført idiotisk. Skrevet af idioter, og delt af idioter. Som ikke har fattet hvad det kræver at have et barn. For hvis de havde ville de ikke sammenligne det med et dyr.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.