Jeg er vist gået død. Jeg har det i hvert fald ikke så godt. Jeg har svært ved at falde i søvn, og jeg glemmer ting. Som fressembel at skrive låveståry. Eller hvad det egentlig lige var jeg var ved at sige. For det er jo ikke fordi jeg ikke har noget at sige, der er så stille på bloggen. Jeg har jo masser af gode indlæg, som jeg ligger og tænker på, mens jeg alligevel ikke kan sove. Men så glemmer jeg dem når jeg tænder computeren. Og får koldsved af at stirre på den blanke skærm.
Måske det bare er fordi vi skal holde den der fest om lidt (på mandag, faktisk. Yikes). Det håber jeg. Orker ikke rigtigt alternativet.
det håber jeg også, at det er. det er sikkert bare presset over festen. Og kagen. Og du skal jo heller ikke, og det ved jeg jo, at du ikke gør men, undervurdere det med at blive mor til et levende, krævende barn. Det kan også være hårdt og svært og en ny identitet igen.
SvarSletJeg håber, at du forstår. At det nogle gange hjælper at høre det, selvom man jo godt ved det. Og selvom det er pizze-træls at høre på:)
Vi krydser fingre for, at det er fest og intet andet, der spøger.
SvarSletMen det er skisme da også en ordentlig omgang, det dér forældreskab. Det skal man ikke undervurdere, selvom man ikke kan se omfanget altid, når man står midt i det. Jeg håber, du er kommet overens med mødregruppen, så der evt. er noget, der kan vendes dér omkring den dér søvnløshed.
Kram.