Billeder

I dag var der (endelig!) billeder til afhentning i Kvickly. Har glædet mig hele ugen til at få rigtige papirbilleder så jeg kunne få lavet et album til Ronan. Der er så mange fine billeder og jeg har lyst til at vise dem til alle og sige "Se, er han ikke bare sød, min lille dreng?" Men det er måske ikke alle der har det godt med at se billeder af et dødt barn, og det er lige en grad for privat til at dele med hele internettet. I virkeligheden er det jo også historierne bag billederne der er interessant - og dem må I gerne få. Bær over med mig hvis det bliver (for) langt. Der er jo et helt album.

Da Manden lagde Ronan tilbage på min mave var han blevet flyttet så hans ene øje var gået op. Det var helt mørkt, næsten sort, og selvom han var død var det som om man stadig kunne se hans sjæl.

Vi holdt ham begge to. Jeg husker tydeligt følelsen af hans vægt og fine, bløde hud. Mit hjerte var ved at briste af kærlighed da Manden tog vores lille søn i armene. Der kom en plet på Mandens undertrøje der hvor han lå. Nu nænner vi ikke at vaske den.

Da vi ville forsøge at få lidt søvn fik vi en vugge ind som vi kunne putte ham i. Vi gav ham en lille hue på og pakkede ham godt ind i tæppet. Han så mest ud som om han bare sov. Huen havde vi med hjem, og nu ligger den i en æske i soveværelset. Af og til tager jeg den frem og kigger lidt på den. Det er det eneste vi har der har rørt ved ham. I starten duftede den af ham.

Manden skrev Ronans navn på tavlen på fødestuen, lige under fødselstidspunktet, og satte en blå nål på kalendertæppet. Der var blevet født en anden dreng ti minutter før Ronan. Om onsdagen var der tre drenge og tirsdag tre piger.

Hans hår var ikke langt nok til at vi kunne klippe en tot af det, men det var blødt og plysset og han havde en strit-hvirvel i nakken ligesom sin far.

Han var hos os på stuen og vores forældre havde gaver med, som vi puttede hos ham i vuggen. En af sygeplejerskerne kom med en ispose han kunne ligge på, så vi kunne have ham hos os lidt længere. Det var som om jeg aldrig kunne blive færdig med at kigge på ham.

Vores familie holdt ham lidt og snakkede med ham og beundrede hans nuttede ører sammen med os. Jeg er så glad for de var der og kunne dele det med os. Så er vi ikke de eneste i verden der ved hvor fantastisk vores lille dreng var.

Vi gav ham tøj på, som Kaye havde købt for os, og en hue som havde været Niecens. Vi pakkede ham trygt ind i tæppet og puttede ham med bamsen og sang godnatsang for ham, inden han blev kørt over i kølerummet.

Da vi skulle lægge ham i kisten havde de tændt levende lys ovre i kapellet. Ligesom de havde om morgenen da vi var ovre og kigge til ham. I starten så han så lillebitte ud i kisten, men da han blev puttet med sine ting passede det lige. Vi pakkede puden ind i en stofble herhjemmefra med små dyr på, så han også havde noget med han skulle have haft her. Så kyssede vi ham farvel.

Der var mange blomster til begravelsen. Min mor og svigermor havde lavet små dekorationer til kisten, som pyntede sammen med en lille elefant der var i pakken med hans bamse. Elefanten står og passer på graven indtil stenen kommer. Alle de fine buketter er næsten helt visne nu.

Den sidste side er blank endnu, så der er plads til et billede af graven når stenen er kommet på.