torsdag den 28. juli 2011

Svendborg t/r

Vi havde en tid til opfølgende samtale nede i Svendborg i tirsdags. Sygeplejersken ringede og gav os den kort efter vi var blevet udskrevet, så vi havde god tid til at glemme hvornår det nu helt præcist var. Manden er heldigvis sød, så han ringede derned i mandags for lige at tjekke vi havde registreret tiden rigtigt og for at høre hvor vi skulle møde op.

Så vi tog til Svendborg. Med bussen, ligesom den forfærdelige dag hvor det hele pudselig var slut. Vi gik forbi altanen til den stue hvor vi havde den alt, alt for korte tid sammen med vores lille skid, og vi sad i venteværelset på den samme gang som vores stue var på. Der duftede af ham. Ikke hans egen lille duft selvfølgelig, men duften af de dage, af alle minderne.

Da det var ti minutter over vores tid gik den søde Mand hen og spurgte om vi skulle indstille os på en stor forsinkelse. Og fik så at vide at vi ikke havde nogen tid. Åbenbart var det en gammel tid hos jordemoder (som altså er her i Byen ved Vandet, og ikke i Svendborg) som vi ikke en, men to gange havde fået at vide var en opfølgende samtale på Svendborg Sygehus. Det er bare ikke ok. Det er uden sammenligning den værste dag i hele det her forløb. Det var simpelthen så hårdt og der var bare langt hjem. Med offentlig omvejs-transport. Sad ved busstoppestedet med tårerne strømmende ned ad kinderne og hviskede "Jeg kan ikke mere, jeg kan ikke mere" og havde intet mere at give af. Jeg var vred og ked af det, for helt ærligt, jeg har fandeme taget det pænt. Jeg har kraftedeme. taget. det. pænt. Og det er bare ikke fair at der er nogen som helst der gør det her hårdere end det er.

Heldigvis havde vi en rigtig rar dag i går med sol og strand og hygge. Tror til dels det skyldtes at jeg tog mod til mig i går formiddags og ringede derned og sagde at jeg egentlig syntes de skyldte en busbillet. Tror hende jeg snakkede med godt kunne mærke at hun nok ikke skulle begynde at diskutere alt for meget. I hvert fald sagde hun venligt at hun selvfølgelig nok skulle undersøge det, og i dag har jeg så fået en mail om at de gerne vil refundere billetterne. Selvom det jo overhovedet ikke ændrer på hvor hårdt det var at være dernede, så er det rigtig rart at vi ikke har brugt næsten 300kr vi ikke har på ingenting.

I morgen tager vi afsted på kroophold. Med badekar og 4-retters middag. Han er fantastisk, ham min Mand, og jeg glæder mig så meget til bare at være sammen med ham.

5 kommentarer:

  1. Får helt ondt i maven over den oplevelse.. Og nej, det er slet ikke okay! At skulle tage nærmest den helt samme tur igen - uden Ronan.. Eller måske alligevel med Ronan - for han er jo der i hjertet hos jer.. Og det mærker man bare med al tydelighed!

    Jeg håber I får verdens bedste ophold! Med hinanden og masser af kærlighed:-)

    SvarSlet
  2. Det var bare alt for meget til jeg kunne rumme det - især når vi bare skulle hjem igen på den måde, uden at få snakket med nogen.

    Ja, han vil altid være med os - og jeg er så taknemmelig for at der er ligeså mange stunder med glæde og stolthed som sorg. Mange gange er det faktisk det samme.

    SvarSlet
  3. Sikken en tur for jer og ikke mindst for dig. Får I nogen samtale efterfølgende - bare så jeres tur ikke var helt forgæves? Håber I får en rigtig dejlig tur på kro. Der er en lille pakke på vej til dig :)

    SvarSlet
  4. Det er bare ikke i orden - man har lov til at være arrig på den højere orden, når sådan noget sker. Hvis de (højere magter eller sygehuset?) vidste hvor svært det er i forvejen at skulle genopleve eller ja, bare leve, så ville de stå på hovedet for at undgå sådan nogle situationer.

    Da min dreng døde blev jeg ringet op af en sur jordemoder to dage før hans begravelse, som bare lige ville gøre opmærksom på at 'nu var tiden hos jordemoderen altså gået og det var meeeget svært at få en ny tid bare sådan lige...' Jeg skulle åbenbart have været til jordemoder den dag og hun havde liiige overset, at jeg både havde født og at min dreng var død fire dage før.

    Godt du fik ringet derind - der må være rimelighed i at skælde lidt ud og få en eller anden (tilfældig) kontordame til at føle sig lidt skamfuld - du har det sgu hårdt nok i forvejen!
    Medfølelse herfra.

    SvarSlet
  5. Eih altså - Blogger driller mig totalt i de her dage. Havde ellers skrevet en lang kommentar til det her indlæg, men det er åbenbart blevet væk.

    Men jeg ville egentlig bare sige, ligesom dig, at det SIMpelthen ikke er i orden, og at det da bare manglede, at de betalte jeres billetter. Og så håber jeg meget, at I får en samtale efterfølgende, hvad enten det så er i Svendborg eller hjemme i jeres egen by.

    Jeg havde også skrevet noget om, at I måtte have en god tur på Hindsgavl Slot, men det kan jeg jo se fra dagens indlæg, at I klarede ganske fint på egen hånd ;-)

    SvarSlet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.