At få noget med sig

Selvom den der graviditet mildest talt hverken forløb eller endte som vi havde drømt om, så var det ikke bare alt sammen rent skidt. Fx viser det sig at jeg er den irriterende type der taber sig af at være gravid. Yep, er fire kilo under min før-graviditets-vægt. Er også den irriterende type der ikke får strækmærker. Eller jo, jeg har strækmærker, men de er alle sammen (korte) forlængelser af jeg-er-for-fed-strækmærker jeg havde i forvejen - og nu tænker I "Ja ja, men hun gik heller ikke til termin og blev rigtig fed", men på grund af alt det der fostervand var maven faktisk næsten termins-størrelse til sidst. Og sådan generelt synes jeg egentlig også vi havde helt godt styr på det der graviditet, og det meste af tiden var det faktisk pænt hyggeligt med kæmpe-maven. Det eneste der lige glippede for mig var at gå til (og bestå) mine eksamener, men altså, hvis man ikke må være sygemeldt når ens barn er meget syg og man selv har bækkenløsning hvornår må man så?

Og faktisk, så er jeg også den type der synes det er fedt at føde. Bortset fra epiduralen, som var aldeles ufed (præcis som jeg havde forventet) - men efter fire døgn med dårlig/manglende søvn, halvandet døgn med begyndende veer og en aften+nat med veer-der-virkelig-arbejder, morfin der gjorde at jeg hverken kunne holde mad eller vand i mig og en voksende frygt for hvordan det ville være når han blev født... der kunne jeg ikke mere. Men resten var awesome.
Det var jo ikke fordi det ikke gjorde ondt, men jeg synes bare slet ikke det var på en dårlig måde. Der var noget at arbejde med og det var noget jeg instinktivt kunne finde ud af - og som jeg virkelig følte jeg var god til. Det var præcis som jeg altid havde forestillet mig, selv detaljer som at lattergas var kongen af smertelindring. Næste gang vil jeg bare gerne havde sidste del af drømme-fødselsoplevelsen med også - jeg var så bedøvet at jeg ikke kunne mærke hvornår jeg skulle presse, og det gik hurtigere end det nogensinde ville ved en normal fødsel fordi de skruede helt op for det der vedrop.

Kort sagt havde jeg en fantastisk fødselsoplevelse og jeg har fået en stor portion ekstra selvtillid med mig. For det der med at være nogens mor, det er jeg fandeme hård til.

I skal nok få hele fødselsberetningen engang - måske det bliver af et par omgange.

PS. Det var altså ikke for at sige at kvinder der synes det var røvsygt at føde ikke kan finde ud af at være nogens mor - mener på ingen måde det er det det kommer an på. Men der er bare få ting i mit liv jeg er rigtig (selv)sikker på, og lige på det her punkt gik alting på en eller anden måde op i en højere enhed.