Har tilbragt aftenen hos Kaye og Jyden mens Manden har hygget sig med Ginger. Det lyder umiddelbart som optakten til et trekantsdrama, men Ginger er bare en helt almindelig mandlig kammerat, ikke stjernen i en engelsk pornofilm. Det håber jeg i hvert fald ikke han er.
Anyway, nu er drengene sendt i byen, og det var åbenbart den rigtige dag de havde valgt til det for *chok* *chok* stamværtshuset lukker. Selv er jeg på vej i seng med min Sony og Stephen King's The Dark Tower. Er lidt spændt på hvordan det bliver at skulle være selv hele natten. Flippede fuldstændig skråt i morges over at der var en hel dag der ikke var som den plejer og at vi ikke havde fået detail-planlagt det. Bliver nogle gange lidt træt af mig selv.
Har heldigvis fået lidt mere mod på det hele i løbet af dagen, og jeg skal jo alligevel til at vænne mig til det, for Manden starter på arbejde igen i starten af august. Gys. Jeg har lovet mig selv at lade ham have fred i nat og ikke blive sur over noget i morgen tidlig... med mindre han smider jakke/nøgler/pung væk, for det er fandeme bare ikke i orden... men ellers ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.