lørdag den 21. juli 2012

Vetolisten: "Den første tid"

Veto mod:
  • Forventninger
  • Planer
Vetoet af: Fælles

Jeg aner ikke hvordan det bliver at få et barn med hjem. Men jeg ved at det kommer til at tage røven på os, ligemeget hvad. Ronan tog i hvert fald fuldstændig fusen på os, og jeg har ingen grund til at tro det skulle blive anderledes med et levende barn.

Så derfor er der fuldstændig veto mod at regne med noget som helst og lægge nogen som helst former for planer for de første to måneder. Ikke fordi vi regner med at efter to måneder så har vi styr på det hele, men fordi der har vi haft lidt tid til at lære hinanden at kende og har (fingers crossed) hjerne nok til at tage en snak om hvordan vi forestiller os de næste måneder. Og hvis ikke er default at vi fortsætter uden planer.

Vi er flere gange blevet spurgt hvor vi regner med at holde jul, og det ærlige svar er at vi ikke regner med at holde jul. Hvis vi får mega skrige-kolik-baby eller for tidlig født-baby eller vi bare er pissetrætte, så har jeg ikke lyst til at skulle stå midt i december med få uger gammel baby og skulle tage stilling til nogen form for planer. Hvis vi til gengæld får virkelig nem-baby (ha) eller det viser sig vi er megaoverskudsforældre (dobbelt-ha) kan vi jo altid stege en and eller nasse hos Kaye og Jyden, der holder jul hjemme.

Jeg kan godt nogle gange stresse lidt over ikke at have nogen planer for fx gæster (jeg er virkelig glad for at have ting sat i system), men så er det godt jeg har Manden til at minde mig om at det er bedre ikke at have nogen planer end at have planer man ikke kan overskue. For vi aner jo ikke hvordan det bliver. Måske synes vi det er hyggeligt og afslappende med gæster, der kommer og tager opvasken - eller måske er gæster på dagligt plan langt mere end vi kan overskue og har lyst til. Så helt firkantet skal vi som udgangspunkt ikke have nogen gæster. Selvfølgelig ikke forstået sådan at det er sådan det bliver i praksis, men det er bare en af de ting vi må vente med at tage stilling til indtil vi står i det og kan mærke efter fra dag til dag (og fra time til time)

For os er det helt grundlæggende at vores liv tager form efter Baby, og ikke omvendt.

8 kommentarer:

  1. Jeg synes, at det er rigtigt godt, at I vælger ikke at have planer.
    Harald er født 24. november og udgangspunktet var - fordi vi nok mente, at det kunne vi sagtens klare og vi havde jo også Gustav at tage hensyn til - at vi inviterede til jul.

    Så var det jo, at vi endte op med et barn med kolik og derfor gerne ville ændre juleaften til at starte kl. 15 i stedet for, fordi på den måde var vi sikre på, at ville få nogle gode timer uden gråd og stress.

    Ulriks familie meldte fra med beskeden om, at deres jul ikke startede kl. 15 med kaffe og det var os, der var noget galt med i og med vi ikke kunne gå på kompromis og starte senere.

    De glemte, at vi havde barnet med kolik og derfor havde lidt mere brug for, at de gik på kompromis. Vi har ikke holdt julmed dem siden og jeg tror ikke, at Ulrik ønsker at holde jul med dem igen.

    Det var selvfølgelig ikke kun et udslag af at have planlagt noget, der ikke burde være planlagt. Det er lige så meget et spørgsmål om traditioner, der ikke kan justeres.

    Jeg tror, at I har fat i den lange ende med jeres ikke-planlægning :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror vi er ret enige om, at hvis vi ikke kan blive enige med familierne om noget, så bliver traditionen at holde jul herhjemme. Jeg orker ikke det der jamen-det-er-vores-tur-i-år og så-er-vi-tvunget-til-også-at-holde-jul-hos-dem.

      Men pænt rådden familie, egentlig. Forstår egentlig godt det ikke lige er dem der er jeres julebuddies!

      Slet
  2. Det fede med babyer er, at hver gang man tror man har regnet dem ud og set hvad deres sove-, spise-, skide- (undskyld) etc.-mønster er, så kommer de ind i en ny fase og vender op og ned på det hele...
    Men det har jo også sin charme :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror aldrig man kommer til at regne de der børn ud - men man kan jo altid prøve. Ha

      Slet
  3. Jeg synes det lyder som en god plan. Jeg måtte selv rydde hele kalenderen, da min første blev født 3 uger for tidligt. (og jeg er ligesom dig bedst med planer/system/struktur), Vi havde ikke engang hentet barnevognen eller sat puslebordet op. Han sov i 3 mdr. i sin lift, sat på 2 spisebordsstole ved siden af vores seng. Og han var endda et 'nemt' barn :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der med at "rydde kalenderen" bliver ikke rigtigt et problem for mig - den er i forvejen tom. Men sådan noget med vaske-dage, hvem-støvsuger-hvornår, sovetider etc. får jeg svært ved ikke at have i system

      Slet
  4. Udgangspunktet er 'ingen planer', og det er det bedste udgangspunkt, men så kommer man lynhurtigt til at lave de planer, man har lyst og overskud til. Og selvom man får en kolik-skrige-baby, så er det (det meste af tiden!) dejligt med gæster og at kunne lave lidt andet end 'baby' af og til. Det synes vi i al fald. Og af uvisse årsager gemmer Bean også de helt vilde skrigeture og -dage til når vi bare er os selv...?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ifølge min svigerinde Kaye skreg Niecen også vildt meget de første seks uger - men vi så aldrig andet end en sød og medgørlig baby. Totalt underlig indstilling de der babyer har.

      Og jeg er SÅ meget i tvivl med lige netop gæster. For jeg er nemlig normalt helt smadret når vi har haft gæster. Så jeg frygter virkelig hvordan det bliver når der også er en baby, som har taget det meste af mit overskud allerede inden gæsterne kommer.

      Slet

Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.