Hvorfor jeg faktisk ikke rigtigt gider det der uddannelse længere

Nåmmen, så sendte jeg en dispensationsansøgning til mit studienævn. Noget med nogle fag der skulle bestås indenfor to år, hvilket jeg jo af gode grunde ikke lige kom til. Jeg havde snakket med noget vejledning som sagde at det var en god ide og helt rimeligt at jeg til at starte med kun søgte for to (ud af fire) fag, i tilfælde af jeg blev klar til de to andre. Jeg fik dispensationen, men blev ikke klar til de andre eksamener (som var lige oveni Ronans fødselsdag), så jeg sendte en ansøgning mere. Som så først kan endeligt behandles i august til næste møde, hvilket er rimeligt nok. Men så fik jeg lige en mail fra sekretæren, hvor det ikke helt er tydeligt om jeg skal lave en ansøgning der gælder alle fire fag, eller om det jeg har sendt var godt nok, men i hvert fald var det bydende nødvendigt at jeg skrev til faglig vejleder "for at få lavet en aftale/plan for gennemførelse af 1. årsprøven" WTF?! Planen er at jeg går på barsel til oktober og et år frem og derfor først går til eksamen i de implicerede fag sommeren 2014. Hvad skal faglig vejleder rodes ind i det for? Jeg har jo papirer på det hele. Og hvorfor bliver det pludselig noget andet bare fordi jeg søger for to fag mere?

Jeg hader mit uddannelsessted. Hader hader hader. Og hvis ikke det var fordi jeg lige nu var rimeligt økonomisk afhængig af at kunne fortsætte (ingen dispensation=ingen fødselsklip) så havde jeg fandeme råbt RØV og givet dem fingeren på vej ud.

Undskyld, men min søn døde altså, og jeg er så pissemøghamrende træt af at jeg skal udfylde ansøgninger og spørge om lov og tales til som om jeg bare er pissedoven og ikke rigtigt prøver hårdt nok.

Nåja, og så fik jeg da lige afslag på den der ansøgning om handicaptillæg. I sig selv er det ikke den store skuffelse - det var lidt af et long shot alligevel - men deres begrundelse er simpelthen så himmelråbende uretfærdig at jeg egentlig har mest lyst til at klage over afgørelsen. Men nånej, det blev så nok lidt svært for sådan en skulle de have inden fire uger og min psykiater var på ferie (i fire uger) så jeg kunne ikke lige få nogen af de papirer jeg havde brug for. Ærgerlig-bærgerlig at den afgørelse lige skulle falde i sommerferien, hva.