Ok, reelt har vi også hele dagen i morgen, eftersom Manden først skal afsted på arbejde klokken 21 i morgen aften, men det har været den sidste rigtige feriedag.
Vi havde egentlig tænkt at vi skulle nå nogle hængepartier og den slags, men i stedet blev det til en dag på sofaen med OL og frådemad. Og is. Nåja, og så det ufrivillige soundtrack inde fra naboen (i dag er det Bamses "Cherry Darling", i går var det "Can't help falling in love", begge i falsk karaoke-suppestegogis-udgave)
Alt i alt synes jeg faktisk vi har haft en rigtig god sommerferie, selvom listen med hængepartier ikke rigtigt er blevet kortere og budgettet er en anelse overskredet (jamen, jeg hader altså når mit budget ikke går op). Det bliver meget underligt at skulle lege hverdag igen efter fem ugers feriestemning. Og is. Slipper nok ikke helt for at skulle skære ned for sukkerforbruget, og op for antallet af minutter jeg bevæger mig.
Jeg synes der var en hel masse mere jeg ville skrive, men kan ikke huske hvad og jeg er egentlig også ved at være træt. Og Baby er ved at mase min blære.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.