Det startede faktisk i går aftes. Brændte lige helt sammen over at resten af vores ferie bare blev mere og mere booket op, når jeg nu helst bare ville holde fri med Manden. Og Manden havde travlt og havde ikke rigtigt tid til at svare på sms'er, og jeg var bare møg ked af det og havde virkelig brug for lige lidt mere end "savner også dig" og så var det hele bare dumt med dumt på. Kunne ikke falde i søvn, for jeg lå dårligt og kunne ikke finde ro inde i hovedet og følte mig virkelig ensom.
Vågenede alt for tidligt i forhold til hvor sent jeg faldt i søvn, og havde det bare stadig skidt. Træt og ked af det, uden nogen grund. Den der tunge dyne, der er umulig at kæmpe sig ud af og som bare gør verden uoverskuelig og uklar. Heldigvis skrev Jyden og spurgte om jeg ville med dem til Udkantsdanmark. Ikke at jeg fik det sådan for alvor bedre af den grund, men så skete der da noget som dagen kunne gå med, i stedet for jeg bare skulle ligge alene i nødstilling på sofaen med min dyne og resten af de frygtelige Lidl-"chokolader"
Nu er det heldigvis så sent at jeg (forhåbentlig) er søvnig nok til at fald i søvn. Og når jeg vågner i morgen skal jeg kun sove én gang mere inden Manden kommer hjem. Jeg ved han også glæder sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.