Er du sindssyg jeg savner Manden. Føler mig temmelig ynkelig. Især fordi der stadig er næsten en hel uge til han kommer hjem. Er som om jeg slet ikke kan slappe ordentligt af, og alting bare fylder op inde i hovedet på mig uden jeg kan finde ud af at komme af med det. Jamen, Manden er magisk med den slags. Han kan få (næsten) det hele til at falde på plads indeni mig bare med et kram.
Det gør det så heller ikke bedre at jeg er lidt i tvivl om kattens helbredstilstand. Har egentlig fået en tid hos dyrlægen i morgen tidligt, men så virker det som om kræet har fået det væsentligt bedre. Virkelig dilemma; meget dyrt hos dyrlægen og katten hader det og bliver bange og reagerer skidt på bedøvelse, så lidt meget at skulle igennem hvis der ikke er noget. Men det lille kræ skal jo ikke gå og være syg. Samtidig bliver udfaldet af scenariet "syg kat" nok en aflivning, og det har jeg faktisk heller ikke rigtigt lyst til at stå med alene. Ender nok med jeg ringer og melder afbud, hvis dyret ikke udviser flere tegn på at være skidt i løbet af natten. Synes det er lidt meget for både mig og den, ellers.
Nå, men nu vil jeg gå i nato-stilling på sofaen med et eller andet der måske kunne minde om mad. Men måske det bare mere kommer til at minde om en frostpizza.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Vidste du, at kommentarfelter dør, hvis ingen skriver i dem? True story.